Løb væddeløbet med udholdenhed
„Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — HEBRÆERNE 12:1.
1. (a) Hvad ligger foran os når vi indvier os til Jehova Gud? (b) Hvilken slags væddeløb må en kristen forberede sig på?
DA VI indviede os til Jehova gennem Jesus Kristus, lod Gud os billedlig talt begynde på et væddeløb. Når væddeløbet er forbi vil alle der har gennemført det få en sejrspris, nemlig evigt liv. For at vinde denne storslåede sejrspris må den kristne løber være forberedt på, ikke blot et kort, hurtigt sprint, men et maratonløb. Det vil kræve udholdenhed. Løberen vil både skulle udholde de strabadser der er forbundet med selve løbet samt de hindringer der viser sig undervejs.
2, 3. (a) Hvad vil hjælpe os til at gennemføre det kristne løb? (b) Hvordan hjalp glæden Jesus til med udholdenhed at løbe væddeløbet?
2 Hvad vil hjælpe os til at gennemføre et sådant løb? Hvad hjalp Jesus til at holde ud mens han var menneske her på jorden? Han hentede sin indre styrke i glæden. I Hebræerbrevet 12:1-3 læser vi: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“
3 Gennem hele sin offentlige tjeneste var Jesus i stand til at fortsætte væddeløbet i kraft af Jehovas glæde. (Jævnfør Nehemias 8:10.) Denne glæde hjalp ham endog til at udholde den vanærende død på marterpælen, hvorefter han erfarede den usigelige glæde at blive oprejst fra de døde og taget op til sin Faders højre hånd for dér at opleve Guds gerning blive gennemført. Ved at holde ud som et menneske der stod på Guds side, bevarede han sin ret til evigt liv. Ja, som der siges i Lukas 21:19: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“
4. Hvilket eksempel satte Jesus for løberne i det kristne løb, og hvad bør vi holde os klart for øje?
4 Jesus Kristus satte det bedste eksempel for løberne i det kristne løb, og hans eksempel forsikrer os om at vi også kan blive sejrvindere. (1 Peter 2:21) Vi kan gennemføre det Jesus har bedt os om at gøre. Vi kan holde ud sådan som han gjorde. Og mens vi holder ud og trofast efterligner ham, må vi holde os klart for øje hvilke grunde vi har til at være glade. (Johannes 15:11, 20, 21) Glæden vil styrke os til at fortsætte vort løb i tjenesten for Jehova indtil vi opnår sejrsprisen, det evige liv. — Kolossenserne 1:10, 11.
5. Hvordan kan vi finde glæde og styrke til at løbe det løb der ligger foran os?
5 For at hjælpe os til at holde ud i væddeløbet skænker Jehova os en kraft der er ud over det normale. Når vi forfølges vil denne kraft og det at vi véd hvorfor vi bliver agtet værdige til at blive forfulgt, styrke os. (2 Korinther 4:7-9) Alt hvad vi måtte udholde for at ære Guds navn og hævde hans suverænitet kan fylde os med en glæde som ingen kan tage fra os. (Johannes 16:22) Dette forklarer apostlenes reaktion på de slag de fik efter ordre fra det jødiske sanhedrin fordi de havde forkyndt om de vidunderlige ting som Jehova Gud havde udrettet i forbindelse med Jesus. Der siges om dem at de „frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld“. (Apostelgerninger 5:41, 42) Deres glæde skyldtes ikke selve forfølgelsen men en dyb indre tilfredshed over at vide at de behagede Jehova og Jesus.
6, 7. Hvorfor kan den kristne løber finde glæde selv under trængsler, og med hvilket resultat?
6 En anden opretholdende kraft i vort liv er det håb som Gud har givet os. Som Paulus sagde: „Lad os derfor, nu da vi er blevet erklæret retfærdige som følge af tro, have fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus, gennem hvem vi også har opnået ved tro at få adgang til den ufortjente godhed hvori vi nu står; og lad os juble over håbet om Guds herlighed. Og ikke det alene, men lad os også juble mens vi er i trængslerne, idet vi ved at trængselen bevirker udholdenhed; og udholdenheden en godkendt tilstand; den godkendte tilstand igen håb, og håbet fører ikke til skuffelse.“ — Romerne 5:1-5.
7 Prøvelserne i sig selv giver ingen grund til glæde, men det gør de frugter som de medfører. Disse frugter er udholdenhed, en godkendt tilstand, håb og opfyldelsen af dette håb. Ved at holde ud vil vi opnå Guds godkendelse. Og når vi har Guds godkendelse kan vi tillidsfuldt se frem til at han vil indfri sine løfter. Dette håb holder os på den rette kurs og opmuntrer os under trængselen indtil håbet bliver opfyldt. — 2 Korinther 4:16-18.
Lykkelige er de som holder ud!
8. Hvorfor er ventetiden ikke spild af tid?
8 Mens vi venter på at Guds tid er inde til at uddele sejrsprisen til løberne, vil vi erfare nogle forandringer. Vi vil gøre åndelige fremskridt når vi klarer prøvelserne, og dette vil medføre Guds gunst. De fremskridt vi gør vil vise hvad vi er og give os lejlighed til at udvise de samme gode egenskaber som fortidens trofaste viste, især vort forbillede, Jesus Kristus. Disciplen Jakob siger: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed. Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jakob 1:2-4) Ja, vi må forvente at blive udsat for forskellige prøvelser, men dette vil hjælpe os til fortsat at opdyrke de rette egenskaber. Derved viser vi at vi vil holde ud i væddeløbet indtil vi har vundet sejrsprisen, uanset hvilke hindringer vi møder.
9, 10. (a) Hvorfor er de der udholder prøvelser lykkelige, og hvordan bør vi møde prøvelser? (b) Hvem blev prist lykkelige i fortiden, og hvordan kan vi komme til at tilhøre denne gruppe?
9 Det er derfor intet under at Jakob sagde: „Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone, som Jehova har lovet dem der fortsat elsker ham.“ (Jakob 1:12) Lad os altid møde prøvelserne væbnet med de gudgivne egenskaber som vil styrke os til at overvinde dem. — 2 Peter 1:5-8.
10 Den måde hvorpå Gud tager sig af os er ikke ny og usædvanlig. Han tog sig af den trofaste „sky af vidner“ i fortiden på samme måde når de var hengivne over for Gud. (Hebræerne 12:1) Gud har i sit ord givet udtryk for at han godkendte dem, og vi priser dem alle lykkelige fordi de holdt ud under prøve. Jakob siger: „Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige. Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ (Jakob 5:10, 11) Det blev også forudsagt at der i disse kritiske sidste dage ville fremstå nogle mennesker på verdensskuepladsen som uangribeligt ville tjene Jehova, nøjagtig som profeterne i fortiden gjorde. Er vi ikke lykkelige for at kunne høre til dem som gør dette? — Daniel 12:3; Åbenbaringen 7:9.
Hent støtte i Jehovas opmuntrende ord
11. Hvordan kan Guds ord hjælpe os til at holde ud, og hvorfor bør vi ikke være ligesom klippegrunden i Jesu lignelse?
11 Paulus pegede på noget andet der kan hjælpe os til at vise udholdenhed da han sagde at „ved tålmodig udholdenhed og gennem den opmuntring vi finder i Skrifterne, kan vi holde fast ved vort håb“. (Romerne 15:4, The Twentieth Century New Testament) Sandheden, Guds ord, må være så dybt rodfæstet i os at vi til hver en tid kan forsvare den på rette måde. Det vil på ingen måde gavne os at være som den klippegrund der er beskrevet i Jesu lignelse om sædemanden: „Disse her [er] dem der er sået på stederne med klippegrund: så snart de har hørt ordet, tager de imod det med glæde. De har dog ikke rod i sig, men de fortsætter for en tid; når der så opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes de straks til snublen og fald.“ (Markus 4:16, 17) Sandheden fra Guds ord bliver ikke dybt rodfæstet i sådanne; i tider med prøvelse er de derfor ude af stand til at drage nytte af dette ord som er den virkelige kilde til styrke og håb.
12. Hvad bør vi ikke være blinde for når vi tager imod den gode nyhed?
12 Enhver som tager imod Rigets gode nyhed bør ikke være blind for hvad det vil medføre. Han begynder på et liv som vil indebære trængsel og forfølgelse. (2 Timoteus 3:12) Men han bør regne det for „lutter glæde“ når han får den forret at blive udsat for forskellige prøvelser fordi han holder fast ved Guds ord og taler om det til andre. — Jakob 1:2, 3.
13. Hvordan og hvorfor glædede Paulus sig over de kristne i Thessalonika?
13 I det første århundrede lavede modstandere i Thessalonika optøjer på grund af Paulus’ forkyndelse. Da Paulus tog til Berøa fulgte disse forfølgere efter ham for at skabe yderligere problemer. Til de troende som blev tilbage i Thessalonika, skrev den forfulgte apostel: „Vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, som ret og rimeligt er, fordi jeres tro vokser overmåde og den kærlighed som I alle hver især har over for hinanden, øges. Derfor er vi selv stolte af jer blandt Guds menigheder, på grund af jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser I kommer ud for og de trængsler som I døjer. Dette er et bevis på Guds retfærdige dom og fører til at I bliver anset for værdige til Guds rige, som I jo lider for.“ (2 Thessaloniker 1:3-5) Men til trods for det de kom til at lide for fjendehånd, voksede de kristne i Thessalonika i antal og fortsatte med at efterligne Kristus i endnu større mål. Hvordan var dette muligt? De hentede styrke fra Jehovas opmuntrende ord. De adlød Herrens befalinger og løb væddeløbet med udholdenhed. — 2 Thessaloniker 2:13-17.
Til frelse for andre
14. (a) Nævn nogle grunde til at vi glade holder ud i tjenesten trods trængsler. (b) Hvad beder vi om, og hvorfor?
14 Det er først og fremmest fordi vi ønsker at hævde Guds navn at vi trofast og uden at klage udholder prøvelser og forfølgelse. Men der er også en anden grund til at vi uselvisk gør dette. Vi ønsker nemlig at give andre del i Rigets budskab sådan at der kan blive endnu flere forkyndere af Guds rige til at ’bekende offentligt til frelse’. (Romerne 10:10) De der er med i tjenesten for Gud bør bede høstens Herre velsigne deres arbejde ved at skaffe flere forkyndere af Riget. (Mattæus 9:38) Paulus skrev til Timoteus: „Hvad du har hørt af mig med mange vidners støtte, det skal du betro til troende og trofaste mennesker, som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre. Vær som en god Kristi Jesu soldat med til at lide ondt.“ — 2 Timoteus 2:2, 3.
15. Hvorfor må vi opføre os som soldater og deltagere „i kamplegene“?
15 En soldat lader sig ikke påvirke af den mindre restriktive livsform som de civile har. Vi må på samme måde undgå at lade os indvikle i de forhold som optager dem der ikke er i Herrens hær og som i virkeligheden står på modstanderens side. Paulus skrev derfor til Timoteus: „Enhver der tjener som soldat undlader at indvikle sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat. Og det gælder også hvis nogen tager del i kamplegene: han krones ikke medmindre han har kæmpet efter reglerne.“ (2 Timoteus 2:4, 5) I deres kamp for at sejre i væddeløbet om „livets krone“, må løberne udvise selvbeherskelse og undgå at lade sig tynge af eller involvere i nytteløse forehavender. På den måde kan de koncentrere sig om at forkynde den gode nyhed om frelsen for andre. — Jakob 1:12; jævnfør Første Korintherbrev 9:24, 25.
16. Hvad kan ikke bindes, og til gavn for hvem holder vi ud?
16 Eftersom vi elsker Gud og de symbolske får som søger efter ham, udholder vi med glæde meget for at nå ud til andre med frelsens gode nyhed. Fjenderne vil måske binde os fordi vi forkynder Guds ord. Men Guds ord kan ikke bindes, og lænker kan ikke forhindre os i at tale om det så andre kan opnå frelse. Paulus forklarede Timoteus hvorfor han var villig til at udholde prøvelser: „Husk at Jesus Kristus er blevet oprejst fra de døde og er af Davids afkom, ifølge den gode nyhed jeg forkynder; i forbindelse med den lider jeg ondt, er endda i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor bliver jeg ved med at udholde alle ting for de udvalgtes skyld, for at også de kan opnå den frelse som er i samhørighed med Kristus Jesus sammen med evig herlighed.“ (2 Timoteus 2:8-10) I dag udgøres disse ikke blot af den lille skare som venter på det himmelske rige, men også af den store skare af andre får som tilhører den rigtige hyrde, Jesus Kristus, og som vil komme til at leve i det jordiske paradis under Kristi rige. — Åbenbaringen 7:9-17.
17. Hvorfor bør vi ikke give op, og hvad vil der ske hvis vi fortsætter i løbet til det er fuldført?
17 Hvis vi gav op ville vi hverken hjælpe os selv eller andre til at opnå frelse. Ved at holde ud i det kristne væddeløb, uanset hvilke hindringer vi kommer ud for, vil vi hele tiden kunne se frem til sejrsprisen og hjælpe andre til frelse, både direkte og ved vort eksempel. Uanset om vi har et himmelsk eller et jordisk håb, vil det være godt at efterligne Paulus’ indstilling og ’jage frem mod målet efter sejrsprisen’. — Filipperne 3:14, 15.
Urokkelig udholdenhed i væddeløbet
18. Hvad vil være afgørende for om vi vinder væddeløbet, og hvad må vi undgå hvis vi skal holde ud til enden?
18 For sejrrigt at kunne fuldende vort kristne løb til ære for Jehova og vinde den sejrspris han har stillet os i udsigt, må vi være udholdende gennem hele løbet. Vi kan ikke holde ud indtil enden hvis vi lader os tynge af noget der ikke tjener retfærdighedens sag. Og selv når vi er frigjort af den slags stilles der stadig så store krav til os at vi har brug for alle de kræfter vi kan opbyde. Derfor råder Paulus os: „Så lad da også os . . . aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebræerne 12:1) I lighed med Jesus bør vi ikke fokusere alt for meget på de lidelser vi må udholde, men betragte dem som en lille pris at betale for at opnå den glædelige sejrspris. — Jævnfør Romerbrevet 8:18.
19. (a) Hvilken tillid nærede Paulus ved afslutningen af sit liv? (b) Hvilken tillid bør vi have vedrørende den lovede belønning, nu da vi nærmer os den sidste etape af udholdenhedsløbet?
19 Ved slutningen af sit liv kunne Paulus sige: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone.“ (2 Timoteus 4:7, 8) Vi er med i dette udholdenhedsløb for at opnå sejrsprisen det evige liv. Hvis vi giver op blot fordi løbet er længere end vi havde regnet med da vi påbegyndte det, vil vi svigte umiddelbart før vi opnår den lovede belønning. Vi kan være forvissede om at det er muligt at opnå belønningen.
20. Hvad bør vi være besluttede på indtil vi når målet?
20 Måtte vore øjne derfor aldrig blive trætte af at spejde efter hvornår den store trængsel vil begynde og bringe ødelæggelse over Babylon den Store og dernæst over resten af Djævelens organisation. (2 Peter 3:11, 12) Lad os i betragtning af alle de betydningsfulde tegn omkring os se fremtiden i møde med tro. Lad os i udholdenhed ’binde op om vore lænder’ og tappert fortsætte i det væddeløb som Jehova Gud lader os løbe, indtil vi når målet og modtager sejrsprisen gennem Jesus Kristus til ære for Jehova.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilken form for løb må en kristen forberede sig på?
◻ Hvorfor er det vigtigt at bevare glæden i vort løb?
◻ Hvad er de væsentligste årsager til at vi holder ud i tjenesten trods trængsler?
◻ Hvorfor bør vi ikke give op i det væddeløb som Gud har ladet os løbe?
[Illustration på side 15]
Ligesom løberne i et maratonløb, må kristne holde ud
[Illustration på side 17]
Løbere der stræber efter „livets krone“ må vise selvbeherskelse