Udnytter de andres ’fattigdom og uvidenhed’?

„JEHOVAS VIDNER . . . udnytter den tilstand af fattigdom, vanrøgt og uvidenhed som en stor del af vort folk befinder sig i, for gradvis at få magt over dem,“ hævder skribenten Jorge García i den mexicanske avis Excelsior fra den 9. marts 1983.

I Latinamerika hører man ofte den slags beskyldninger mod Jehovas Vidner. ’Ingen der har nogen betydning bliver nogen sinde Jehovas vidner,’ hører man fra nogle akademikere, politikere og religiøse ledere. ’Jehovas Vidner får deres tilhængere blandt fattige og uoplyste mennesker,’ siger de. Det er rigtigt at mange Jehovas vidner kommer fra små kår, men er det ensbetydende med at Jehovas Vidner udnytter disse menneskers svære situation? Beviser den kendsgerning at mange fattige og ydmyge reagerer på det de hører, at læren er forkert?

For at besvare disse spørgsmål kunne vi gå tilbage til det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse. Hvilken slags mennesker blev dengang tiltrukket af kristendommen?

Hvorfor kristendommen tiltrak de ringe

De der kritiserer Jehovas Vidner i dag gentager i virkeligheden blot hvad modstanderne af kristendommen sagde i det første århundrede. Tag for eksempel de intellektuelle grækere i det gamle Korinth om hvem Paulus sagde: „Grækerne søger efter visdom.“ (1 Korinther 1:22) De var naturligvis ikke interesserede i den bibelske visdom, men i indviklede filosofiske argumenter. Da apostelen Paulus derfor ikke kom „med fremragende tale eller visdom“, men i stedet forkyndte „Kristus som pælfæstet“, gjorde mange nar af kristendommen og kaldte den „tåbelighed“. — 1 Korinther 1:23; 2:1, 2.

Udnyttede Paulus andres uvidenhed ved at appellere til de ydmyge og de ringere stillede såvel som til de øvrige indbyggere i Korinth? På ingen måde. Paulus forklarede de kristne i samme by: „For I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise efter kødet blev kaldet, . . . men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme . . . så at intet kød skulle rose sig over for Gud.“ — 1 Korinther 1:26-29.

Lige fra begyndelsen har kristendommen været en religion der overvejende tiltrak ringere stillede, ydmyge mennesker. Jesu tolv apostle, der var menighedens grundvold, blev ikke udtaget blandt de skriftkloge og farisæerne. (Efeserne 2:20) De blev snarere udvalgt blandt de lavere samfundslag, idet fire af dem var fiskere af erhverv. (Mattæus 4:18-22; 10:2, 3) De religiøse ledere betragtede dem som „ulærde og almindelige mennesker“, hvilket betød at de ikke var uddannet ved de højere skoler men kun havde fået almindelig undervisning. (Apostelgerninger 4:13) De skriftkloge og farisæerne nedvurderede den længe ventede Messias, spottede hans lære og hans tilhængere. De havde den holdning at ’ingen der har nogen betydning følger Jesus’.

Tænk på hvad der skete ved en lejlighed hvor de sendte betjente af sted for at pågribe Jesus. Betjentene kom tomhændede tilbage. Hvorfor? I Bibelen læser vi: „Betjentene svarede: ’Aldrig har noget andet menneske talt således.’“ Ja, de var helt forbløffede over Kristi lære! Hvordan reagerede de højt uddannede religiøse ledere på dette? De svarede: „I er da vel ikke også blevet vildledt? Ikke én af lederne eller af farisæerne har fået tro på ham, vel?“ (Johannes 7:32, 44-48) Således forhindrede deres stolthed dem i at acceptere Jesus, som der også siges: „Alligevel troede endog mange af lederne på ham, men på grund af farisæerne ville de ikke åbent anerkende ham for ikke at blive udstødt af synagogen; for de elskede ære fra mennesker mere end selv ære fra Gud.“ — Johannes 12:42, 43.

Tænk engang! Disse mennesker var faktisk overbeviste om at Jesus havde sandheden, men de nægtede at blive hans disciple på grund af menneskefrygt. Det passede ganske enkelt ikke disse ledere at måtte ofre deres sociale, politiske og religiøse status for at gå i Jesu fodspor. Det er ikke så mærkeligt at Jesus sagde: „Jeg skal sige jer som sandt er, at det vil være vanskeligt for en rig at komme ind i himlenes rige“! (Mattæus 19:23) Disse mennesker var altså i almindelighed for stolte til at antage en religion der krævede at de ydmygt ’tog deres marterpæl op og fulgte Jesus’. (Mattæus 16:24) Ved en lejlighed sagde Kristus i en bøn: „Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre, fordi du omhyggeligt har skjult disse ting for vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ (Lukas 10:21) Til forskel fra de verdslige intellektuelle var jævne mennesker modtagelige for sandheden. — Jævnfør Mattæus 18:3.

Gud er ikke partisk

Disciplen Jakob skrev: „Har Gud ikke valgt dem som er fattige hvad verden angår, til at være rige i tro og arvinger til det rige som han har lovet dem der elsker ham?“ (Jakob 2:5) Betød dette på den anden side at de der havde materielle midler og verdslig uddannelse var afskåret fra at tjene Gud? På ingen måde. Da den første hedning, Kornelius, blev omvendt og modtog den hellige ånd, bemærkede Peter: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Peter erindrede sig måske Jehovas ord til Samuel århundreder forinden: „For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ — 1 Samuel 16:7.

Interessant nok nævnes det at „en stor skare præster begyndte at adlyde troen“. (Apostelgerninger 6:7) Der var også kristne i „kejserens husstand“. (Filipperne 4:22) Og selv om de fleste kristne havde små midler var der også nogle i menigheden der var velhavende. — 1 Timoteus 6:17.

I nyere tid

Det burde derfor heller ikke overraske os at sandheden i dag overvejende har båret frugt blandt jævne mennesker. Jehova ser stadig på hjertet og ikke på en persons bankkonto eller verdslige uddannelse. (Ordsprogene 21:2) Husk også at Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Faderen ville bestemt kun drage de mennesker til sig som var ydmyge og lærvillige.

Dermed være ikke sagt at mennesker der har en stor uddannelse eller en ledende stilling ikke kan blive Jehovas vidner. Da Paulus fremstillede sandheden på en enkel men dog magtfuld måde for kong Agrippa, indrømmede denne: „På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!“ (Apostelgerninger 26:27, 28) På samme måde har mange mennesker der har en høj uddannelse følt sig tiltrukket af sandheden som følge af den klare og logiske redegørelse for Bibelens budskab de har fået hos Jehovas Vidner. At være ydmyg betyder ikke nødvendigvis at man ingen uddannelse har. Moses blev kaldt „langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mosebog 12:3) Alligevel siges der at han var blevet „oplært i al ægypternes visdom“. — Apostelgerninger 7:22.

Det er værd at bemærke at mennesker der ikke har modtaget så megen skoleundervisning, ofte tager initiativ til at forbedre deres færdigheder, efter at de har fået forbindelse med Jehovas Vidner. De forsøger at udvikle deres læse- og studievaner for at lære Bibelens grundlærdomme at kende og for at følge med i den stadige strøm af bibelske bøger og blade som Jehovas Vidner udgiver. Hvis et menneske oprigtigt ønsker at lære Bibelen at kende, men er afskåret derfra på grund af analfabetisme, vil der i mange tilfælde være mulighed for undervisning gennem menigheden.

Vagttårnets Selskab udgiver endda en brochure med titlen Learn to Read and Write (findes på hovedsprogene, men ikke på dansk). Denne brochure har hjulpet mange tusind mennesker i Asien, Afrika og Latinamerika til at lære at læse. I et latinamerikansk land har 51.249 lært at læse og skrive ved hjælp af denne brochure gennem de sidste 26 år! I en lille latinamerikansk landsby mødtes en inspektør fra Undervisningsministeriet med repræsentanter fra forskellige organisationer, deriblandt også Jehovas Vidner. Der fortalte Jehovas Vidner om brochuren og inviterede gruppen til et af Jehovas Vidners møder.

Gruppen overværede den teokratiske skole, der er udformet med henblik på at gøre mænd og kvinder dygtige til at lære fra sig. Til deres overraskelse så de en mand som de før havde kendt som analfabet holde et bibelsk foredrag fra podiet. En af de besøgende, en skoleforstander, sagde: „Man ville ikke tro at det var muligt at denne mand, som vi altid har kendt som analfabet, nu kan tale flydende spansk (som ikke engang er hans modersmål), og endda over for et publikum.“

Nej, sande kristne i dag udnytter ikke de svagere stillede i samfundet. De hjælper dem til at forbedre deres stilling ved at give dem kundskab om sandheden. Sådanne kristne udfører det undervisningsarbejde Jesus bemyndigede dem til med ordene: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Som følge heraf slutter titusinder af mennesker fra alle samfundslag sig årligt til Jehovas Vidners rækker.