Gileadskolen udsender klasse nummer 100

VAGTTÅRNETS BIBELSKOLE GILEAD har bidraget væsentligt til at Guds rige er blevet forkyndt over hele jorden i vor tid. Siden Gileadskolens oprettelse i 1943 har de missionærer der er blevet oplært her, tjent i over 200 lande. Den 2. marts 1996 blev der holdt afslutning for den 100. klasse.

Mens undervisningen stod på, var der faldet godt og vel to meter sne i omegnen af Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson, New York. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse at det sneede på afslutningsdagen. Alligevel var foredragssalen fyldt, og flere tilhørere lyttede med i andre lokaler i Patterson, i Wallkill og i Brooklyn. I alt var der 2878 tilhørere.

Theodore Jaracz, der er medlem af Undervisningsudvalget under Det Styrende Råd, var dagens ordstyrer. Efter en hjertelig velkomst til gæsterne fra mange lande, bad han alle om at rejse sig og synge sang nummer 52. Auditoriet genlød af lovprisning til Jehova under sangen „Vor Faders navn“, fra sangbogen Syng Jehovas pris. I forening med ordstyrerens kommentarer om undervisning som middel til større lovprisning af Jehova, slog denne sang tonen an for det efterfølgende program.

Bibelske råd fra erfarne ældste

Den indledende del af programmet bestod af en serie korte taler til de nye missionærer. Foredragsholderne var brødre med lang tids erfaring i at tjene Jehova. Richard Abrahamson, der virker på hovedkontoret, tog heltidstjenesten op i 1940, og han tilskyndede missionærerne: „Lad jer bringe i den rette tilstand.“ Han mindede dem om at de allerede flere gange i deres kristne tilværelse havde ladet sig bringe i den rette tilstand ved at gøre forandringer. Det havde de blandt andet gjort i de fem måneder hvor de blev undervist på Gilead. Hvorfor skulle de da blive ved med det?

Taleren definerede udtrykket „lad jer bringe i den rette tilstand“, som Paulus benytter i Andet Korintherbrev 13:11, ved at oplyse at det „indebærer en fremadskridende proces hvor man til stadighed underkaster sig Jehova så han kan forme og forædle én, finjustere én så man kan leve op til hans mere krævende normer“. I det fremmede distrikt venter der missionærerne nye trosprøver. De skal lære et nyt sprog, tilpasse sig en anderledes kultur og andre levevilkår, og vænne sig til et uvant distrikt. De vil også møde vidt forskellige personligheder i deres missionærhjem og deres nye menighed. Men hvis de samvittighedsfuldt følger Bibelens principper i alle disse situationer og er villige til at gøre forandringer, vil de, som apostelen Paulus skrev, kunne glæde sig.

John Barr, et af de fem medlemmer af Det Styrende Råd som havde indlæg på programmet, havde hentet sit tema fra Første Korintherbrev 4:9. Han mindede tilhørerne om at de kristne er et skuespil for engle og for mennesker, og tilføjede: „Bevidstheden om dette forstærker betydningen af den handlemåde en kristen vælger, især når han erkender at det han siger og gør, kan have vidtrækkende virkning på iagttagerne, de usynlige såvel som de synlige. Jeg tror at det vil gavne jer, kære brødre og søstre i Gileads 100. klasse, at huske dette når I rejser til jordens fjerne egne.“

Broder Barr tilskyndede de 48 missionærer til, når de lærer de symbolske får sandheden at kende, at huske at „der [bliver] glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind“. (Lukas 15:10) Med henvisning til Første Korintherbrev 11:10 gjorde han opmærksom på at vor holdning til de teokratiske ordninger ikke kun berører vore brødre og søstre, men også de engle som vi ikke kan se. Det er godt at have dette større perspektiv for øje.

Endnu et medlem af Det Styrende Råd, Gerrit Lösch, der selv er udgået fra Gileadskolen, gennemgik Salme 125:1, 2, Zakarias 2:4, 5 og Salme 71:21 med det formål at vise at Jehova ’slår kreds om sit folk’, det vil sige, beskytter det på alle sider. Er det kun i den store trængsel han vil beskytte det på denne måde? „Nej,“ svarede broder Lösch, „for Jehova er allerede en ’ildmur’ til værn for sit folk. I efterkrigsåret 1919 var det åndelige Israels rest ivrig efter at forkynde den gode nyhed om Riget over hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationerne. Denne rest repræsenterede det symbolske himmelske Jerusalem, og Jehova har lovet at beskytte disse udsendinge som gruppe betragtet her i endens tid. Hvem kan så standse dem? Ingen.“ Det er en trøsterig forsikring for dem og for alle der arbejder nært sammen med dem i Guds gerning.

Ulysses Glass, der er den ældste af skolens lærere, opmuntrede de nye missionærer til stadig at ’uddybe deres niche i Jehovas verdensomspændende organisation’. En niche er i denne sammenhæng en situation eller en gerning der specielt passer til den bestemte persons evner og egenskaber. „I vordende missionærer har fundet jeres niche i Jehovas Vidners verdensvide organisation,“ erklærede han. „Hvor værdifuld den end er i øjeblikket, er det dog nødvendigt at komme videre i det liv I nu indleder som missionærer.“ En målrettet indsats er påkrævet for at de kan anvende deres evner fuldt ud og tilpasse sig de særlige opgaver som Jehova og hans organisation giver dem.

Dette programafsnits afsluttende foredrag blev holdt af Wallace Liverance, der er medlem af Gileads lærerstab og har tjent i 17 år i Bolivia. „Vil I sætte Gud på prøve?“ spurgte han missionærerne. Hvordan skulle det forstås? Det kunne belyses ved hjælp af Israels nation, der satte Gud på en uret prøve. (5 Mosebog 6:16) „Det er tydeligvis forkert at sætte Gud på prøve ved at klage, knurre eller for eksempel tvivle på at Guds handlemåde er den rette,“ sagde broder Liverance. „Modstå denne tilbøjelighed når I kommer til jeres missionærdistrikt,“ tilskyndede han. Hvordan kan man da på en ret måde sætte Gud på prøve? „Det kan man ved at tage ham på ordet, ved at gøre nøjagtig som han siger, og derpå overlade udfaldet til ham,“ sagde broder Liverance. Som det fremgår af Malakias 3:10, giver Jehova sit folk denne direkte opfordring: „Sæt mig dog på prøve.“ Jehova lovede at hvis israelitterne trofast bragte tienden til templets forrådshus, ville han velsigne dem. „Hvorfor ikke anlægge samme holdning til jeres missionærdistrikt?“ spurgte taleren. „Jehova ønsker at det skal gå jer godt derude, så sæt ham på prøve. Bliv i jeres distrikt. Gør de forandringer han ønsker af jer. Hold ud. Se om ikke han vil velsigne jer.“ Det var en forstandig vejledning, som alle der tjener Jehova kan have gavn af.

Efter en sang gik man over til en række interessante interviews.

Praktiske erfaringer fra arbejdsmarken

Mark Noumair, der for nylig er trådt til som lærer ved Gilead, bad de nye missionærer om at gengive erfaringer de havde haft i forkyndelsen mens de gennemgik skolen. Erfaringerne fremhævede værdien af at vise initiativ i tjenesten og gav tilhørerne brugbare forslag.

Under skoleopholdet havde eleverne i denne Gileadklasse haft mulighed for at nyde godt af samværet med udvalgsmedlemmer fra 42 landes afdelingskontorer, idet disse brødre havde deltaget i et særligt kursus på uddannelsescenteret i Patterson. Mange af dem havde tidligere selv gennemgået Gileadskolen. På programmet blev repræsentanter for 3., 5., 51. og 92. klasse, samt nogle der var udgået fra den tyske Gileadskole, interviewet. De havde mange gode betragtninger at give videre.

De fortalte hvilke følelser det har vakt hos missionærer at se Jehovas lovprisere øges i antal i deres distrikter, fra en enkelt håndfuld til titusinder. Nogle gengav erfaringer fra dengang de var med til at bringe den gode nyhed ud til spredte beboelser i Andesbjergene og til landsbyer ved Amazonflodens udspring. De fortalte hvordan det var at forkynde for analfabeter. De levendegjorde deres personlige kamp for at tilegne sig nye sprog, og gav de nye missionærer et indblik i hvor længe de realistisk set skulle regne med at der ville gå før de kunne forkynde og holde indlæg på for eksempel kinesisk. De gav tilmed prøver på spanske og kinesiske præsentationer. Desuden understregede de at missionærer fungerer bedst når de ikke kun sætter sig ind i sproget, men også i tankegangen, hos de lokale. Der blev fortalt om de ofte kummerlige levevilkår i fattige lande. Blandt andet faldt denne bemærkning: „Missionærer bør forstå at dette ofte hænger sammen med udbytning. En missionær klarer sig bedst hvis han eller hun føler som Jesus, der havde ’inderligt ondt’ af folk, fordi de var ’som får uden hyrde’.“

Efter en sang fortsatte programmet med et foredrag af A. D. Schroeder, der er medlem af Det Styrende Råd. Han var lærer på Gileadskolen da den blev oprettet i 1943. Som en passende afrunding på programmet talte han over emnet: „Hyld Jehova som den suveræne Herre.“ Broder Schroeders medrivende gennemgang af Salme 24 indprentede alle de tilstedeværende hvor uforlignelig en forret det er at hylde Jehova som den suveræne Herre.

Efter at diplomerne var blevet uddelt og den afsluttende sang var blevet sunget, sluttede Karl Klein fra Det Styrende Råd med en inderlig bøn. Alle kunne se tilbage på et program der havde været både belærende og åndeligt forfriskende.

I dagene efter afslutningshøjtideligheden begyndte de 48 missionærer fra den 100. klasse at rejse til de 17 lande hvor de havde fået tildelt distrikt. Men de var langtfra nybegyndere i tjenesten. De havde i forvejen grundig erfaring i den kristne heltidstjeneste. Da de blev optaget på Gileadskolen, var de gennemsnitlig 33 år gamle og havde været over 12 år i heltidstjenesten. Nogle havde været medlemmer af Vagttårnsselskabets globale betelfamilie; andre havde været i rejsetjenesten. Flere af missionærerne havde allerede tjent i udlandet — i Afrika, Europa, Sydamerika eller forskellige øområder, eller blandt fremmedsprogede i deres hjemland. Men nu slutter de sig til de mange andre missionærer der med glæde har kunnet sige: ’Vi vil tjene hvor som helst i verden der er behov for os.’ Det er deres dybtfølte ønske at bruge deres liv til at ophøje Jehova.

[Ramme på side 27]

Portræt af klassen

Lande repræsenteret: 8

Lande udsendt til: 17

Antal elever: 48

Gennemsnitsalder: 33,75

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 17,31

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 12,06

[Illustration på side 26]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 100. klasse

Fra venstre til højre: Første række: M. Shirley; M. Grundström; D. Genardini; J. Giaimo; W. Shood; P. Phair; C. Buchanan; D. Robinson. Anden række: C. Pine; B. Kraus; T. Racicot; A. Hansen; T. Beets; J. Berg; N. Garcia; K. Fleming. Tredje række: L. Whinery; L. Whinery; C. Harps; C. Giaimo; T. Berg; C. Mann; V. Berrios; C. Pfeifer. Fjerde række: L. Randall; S. Genardini; H. Kraus; R. Fleming; S. D’Abadie; T. Shirley; G. Stevenson; B. Buchanan. Femte række: T. Robinson; J. Garcia; P. Harps; D. Racicot; F. D’Abadie; M. Phair; G. Stevenson; D. Shood. Sjette række: L. Beets; A. Pfeifer; M. Berrios; J. Pine; L. Mann; P. Randall; J. Grundström; G. Hansen.