Hvad siger Bibelen?

Er det forkert at ryge?

„HVORFOR skulle jeg ikke ryge hvis jeg kan lide det? Om det skader mit helbred er vel min egen sag.“ For mange rygere lyder et sådant argument overbevisende.

I 1985 gav flere nyhedskilder imidlertid rygning skylden for 100.000 dødsfald om året i England, 350.000 dødsfald om året i De forenede Stater og en tredjedel af alle dødsfald i Grækenland. Ifølge almindelig sund fornuft burde samfundet ikke vise ligegyldighed over for de moralske aspekter bag disse tal. Men det gør det alligevel. Hvorfor?

En væsentlig grund er at mange religiøse ledere nægter at lægge nogen form for moralsk pres på deres sognebørn for at få dem til at holde op med at ryge. Det synspunkt de anlægger fremstilles af forfatteren til en bog med titlen The Christian Moral Vision. Han finder ingen „begrundelse for at øve moralsk pres“ på en der „efter at have overvejet faremomenterne . . . [fortsætter] med at ryge for fornøjelsens skyld“. Men er det også hvad Bibelen siger? Kan det at man gør noget for „fornøjelsens“ skyld retfærdiggøre at man samtidig udsætter sig for en unødvendig risiko?

Afgjort nej. Ville det ikke være mere fornuftigt at gøre hvad man kan for at holde sig i topform fysisk og mentalt? Bibelen siger at vi, til vort eget bedste samt af respekt for vore nærmeste og vor Skaber, skal „rense os for enhver besmittelse [forurening] af kød og ånd“. (2 Korinther 7:1; Kingdom Interlinear) Forårsager tobakken imidlertid kun fysiske skader?

Hvordan den påvirker dit liv

Tobaksvanen kan holde dig fangen, ikke blot fysisk, men også mentalt. Bortset fra at legemet forurenes præger tobakken hele den „ånd“ hvormed man tænker, arbejder og slapper af — hele stemningen i dagligdagen. En journalist indrømmer i Readers Digest: „Uden min daglige ration af cigaretter kan jeg hverken skrive, spise, sove, elske eller have det rart med mine børn.“

Hvordan kan det være at tobaksvanen bliver så indgroet i folks liv at de endog ser den anden vej når de stilles over for dens alvorligste skadevirkning — døden? Psykiateren Judy Greenwood kommenterede englændernes tobaksforbrug i avisen Glasgow Herald for 3. januar 1985. Hun skrev: „Hvis noget andet som kunne forebygges, var årsag til at 100.000 mennesker mistede livet, . . . ville det resultere i en landsomfattende skandale. . . . Med rygning er det anderledes. . . . Denne særlige samfundsafhængighed er så indgroet i vor kultur og handel . . . at vi tilsyneladende har udviklet en blind plet i vor nationale fornuft.“

Afhængighed forårsager åndelige skader

Ja, det er afhængigheden af tobakken, ikke blot fornøjelsen ved at ryge, der er årsagen til denne moralsk ’blinde plet’ hos flertallet. Dr. Richard Pollin, der er leder af det amerikanske nationale institut for stofmisbrug, hævder at cigaretrygning nu er den alvorligste og mest udbredte form for stofafhængighed i verden — ja, at den er langt værre end brug af heroin.

Bibelen er meget klar når det gælder brug af stoffer som kunne gøre os til slaver, både af en vane og af de mennesker der driver forretning på denne vane. I Første Korintherbrev 7:23 står der: „I blev købt for en pris; hold op med at være menneskers trælle.“

Var brugen af vanedannende stoffer og urter almindelig på Bibelens tid? Ja, svarer bogen Tobacco and Kentucky, idet den henviser til „de vidnesbyrd der knytter sig til forhistoriske piber som er blevet fundet . . . ved Middelhavet og i det indre Lilleasien . . . [og som har været anvendt til rygning af] cannabis (marihuana) og andre urter“. Bogen tilføjer at „inhalering af røg fra forskellige stoffer eller anvendelse af røg til desinficering eller parfumering har været en hellig, helbredende og nydelsesbetonet skik . . . i umindelige tider. . . . Som det var med cannabis og opium, således også med tobak.“

Ifølge McClintock og Strongs Cyclopedia blev udtrykket „farmaci“ anvendt „i den kristne kirkes tidligste tid“ om „kunsten at finde og tilberede skadelige medikamenter til brug i det ondes tjeneste.“ Hvad siger Bibelen om sådanne stoffer og om dem der handlede med dem?

Farmaciens bagside

Bibelen fordømmer misbrug af narkotiske midler, ikke deres anvendelse i lægeligt øjemed. Mens „farmaci“ i moderne sprogbrug er knyttet til den korrekte anvendelse af lægemidler, blev det i tidligere tider forbundet med misbrug af stoffer — for at skade, ikke for at helbrede. I Bibelen anbringes denne form for farmaci i et meget dårligt selskab — sammen med „kødets gerninger“, hvis udøvere „ikke skal arve Guds rige“. (Galaterne 5:19-21) Hertil knytter The International Standard Bible Encyclopædia denne kommentar: „I Gal 5 20 sidestiller Paulus det han kalder farmakeía . . . stoffer der anvendtes ved udøvelse af magi, med urenhed, afgudsdyrkelse, etc.“ Læg altså mærke til den store åndelige skade det forvolder hvis man anvender vanedannende stoffer for fornøjelsens skyld: Det vil afskære en fra at opnå Guds godkendelse — og fra Guds folk.

Eftersom man på Bibelens tid anvendte sådanne narkotiske midler ved udøvelse af magi, oversættes ordet farmakiʹa i Galaterbrevet 5:20, 21 med „udøvelse af spiritisme“. Kingdom Interlinear-oversættelsen viser at ordet bogstaveligt betyder „anvendelse eller indgivelse af lægemidler, tryllemidler, gift“. Bibelforskeren Adam Clarke har gjort opmærksom på at „narkotiske midler“ og „røgelsesmidler“ blev anvendt for at „fremkalde overnaturlige virkninger“.

Værket Word Pictures in the New Testament fremhæver denne lidet flatterende side af farmacien idet der siges: „Hvis man undrer sig over forbindelsen mellem medicin og trolddom . . . i dette ord (vort farmaci), kan man blot tænke på vore dages kvaksalvere . . . troldmænd, professionelle troshelbredere, medicinmænd i Afrika.“ Dertil kunne vi føje åndemaneren, eller præsten, i den amerikansk-indianske religion som ryger sin „fredspibe“.

Det kan derfor ikke undre når det i Åbenbaringen 22:15 siges at „de som øver spiritisme [farmakoiʹ, de som fremstiller og/eller bruger narkotiske midler] og de utugtige og morderne“ befinder sig „udenfor“, det vil sige uden for Guds rige og paradis.

Vi ser altså at den almindelige brug af tobak i dag har sine rødder i tidligere tiders gudvanærende overtro. Og tobakkens „frugt“ — både i fysisk (legemlig) og åndelig henseende — har, som Jesus sagde om frugten af falsk religion, været intet mindre end rådden. — Mattæus 7:15-20.

[Tekstcitat på side 20]

’Hvis noget andet som kunne forebygges var årsag til at 100.000 mennesker mistede livet, ville det resultere i en landsomfattende skandale.’

[Tekstcitat på side 21]

I Bibelen anbringes brugen af vanedannende stoffer i et meget dårligt selskab — nemlig sammen med „kødets gerninger“