FRI KVINDE

En kvinde der ikke er i trældom. Dette udtryk bruges om Abrahams hustru Sara og om „det Jerusalem som er oventil“. Fra det tidspunkt da Jehova Gud udfriede israelitterne fra trældommen i Ægypten og gav dem Moseloven ved Sinaj Bjerg, og til Lovpagten ophørte i år 33 e.v.t., behandlede Jehova Israels folk som en medhustru. (Jer 3:14; 31:31, 32) Loven gav dog ikke Israels folk status som en fri kvinde, for den viste at israelitterne lå under for synden og således var trælle. Det var derfor meget træffende at Paulus sammenlignede datidens trælbundne Jerusalem med tjenestepigen Hagar, Abrahams medhustru, og Jerusalems „børn“ eller indbyggere med Hagars søn Ismael. I modsætning hertil har det Jerusalem som er oventil, Guds ægtehustru, ligesom den frie kvinde Sara, altid været frit, og hendes børn er ligeledes frie. For at man kan blive et barn af det Jerusalem som er oventil, og opnå „hendes frihed“, må man frigøres fra syndens trældom af Guds søn. — Ga 4:22–5:1 og fdn. til 5:1; Joh 8:34-36.