Kapitel 1

Hvorfor skal man ’ære sin fader og moder’?

„ÆR DIN fader og moder.“ Mange unge vil synes at dette lyder oldnordisk.

Det syntes en pige der hedder Veda, og hun gjorde åbent oprør mod sin far. Hun kom sammen med en ung mand der var stof- og spiritusmisbruger, og gik ud for at danse til de tidlige morgentimer. „I mine øjne var min far alt for streng,“ fortæller hun. „Jeg var 18 år dengang og troede at jeg vidste det hele. Jeg syntes at han var tarvelig, og mente at han kun ville forhindre mig i at have det sjovt, så jeg gik ud og gjorde hvad der passede mig.“

De fleste unge vil nok mene at det var forkert af Veda. Men hvis deres egne forældre gav dem besked på at rydde op på deres værelse, læse deres lektier, eller være hjemme før et bestemt klokkeslæt, ville mange af dem måske beklage sig højlydt, eller endda direkte trodse forældrene! Imidlertid kan spørgsmålet om hvordan man som ung betragter sine forældre betyde mere end forskellen mellem krig og fred i hjemmet. Det kan betyde liv eller død. For påbudet om at ’ære sin fader og moder’ kommer fra Gud selv, og han føjer denne positive begrundelse til: „For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ (Efeserne 6:2, 3) Der er altså meget der står på spil. Lad os derfor, helt uden fordom, se på hvad det egentlig vil sige at ære sine forældre.

Hvad betyder det at du skal ære dem?

At vise nogen ære indebærer at man anerkender den myndighed de med rette besidder. De kristne har for eksempel fået befalingen: „Ær kongen.“ (1 Peter 2:17) Selv om man ikke altid er enig med sit lands magthavere, må man alligevel respektere den stilling eller det embede de har. Inden for familien har Gud overdraget forældrene en vis myndighed. Det betyder at du må anerkende den ret Gud har givet dem til at fastsætte visse regler for dig. Andres forældre er måske ikke så nøjeregnende som dine — men det er dine forældre der har fået til opgave at afgøre hvad der er det bedste for dig. Desuden kan forskellige familier have forskellige normer.

Selv de bedste forældre kan komme til at træffe forkerte eller ligefrem urimelige afgørelser. Men i Ordsprogene 7:1, 2 skrev en vís far: „Min søn [eller datter], . . . Tag vare på mine bud og lev.“ Ja, når din far og mor fastsætter regler eller „bud“ for dig, er det for at hjælpe dig; det er et udtryk for at de holder af dig og nærer omsorg for dig.

For eksempel havde John mange gange fået at vide af sin mor at han altid skulle benytte fodgængerbroen når han krydsede den sekssporede hovedvej der var i nærheden af deres hjem. En dag ville to piger fra skolen lokke ham til at løbe over selve kørebanen. De råbte „bangebuks“ efter ham, men han gik alligevel over broen. Da han var kommet halvvejs hørte han nogle bremser der hvinede, og så til sin rædsel at de to piger blev ramt af en bil og slynget op i luften! Selvfølgelig er lydighed mod forældre langtfra altid et spørgsmål om liv eller død, som i dette tilfælde. Men som regel vil det alligevel være til gavn for dig hvis du adlyder.

At du skal ære dine forældre indebærer også at du må tage imod tugt, og at du ikke surmuler eller bliver hysterisk når den gives. Det er kun en dåre (en tåbe) der „ringeagter sin faders tugt“, som der står i Ordsprogene 15:5.

At ære sine forældre betyder desuden ikke at man blot respekterer dem rent formelt eller adlyder dem modstræbende. Det græske udsagnsord der i Bibelen gengives med „ære“ har som grundbetydning at man sætter nogen højt. Man bør derfor betragte sine forældre med værdsættelse, som elskede og højt agtede. Det betyder at man omfatter dem med varm og oprigtig hengivenhed. Men nogle unge har meget svært ved dette.

Vanskelige forældre — skal de også æres?

En ung pige ved navn Gina skriver: „Min far drak meget, og jeg kunne ikke sove fordi mine forældre skændtes og råbte op. Jeg lå bare på min seng og græd. Jeg kunne ikke fortælle dem hvordan jeg havde det, for så ville mor sikkert slå mig. Bibelen siger at jeg skal ’ære min fader’, men det kan jeg altså ikke.“

Skal man da virkelig vise sine forældre ære hvis de er hidsige, drikfældige eller umoralske, eller hvis de altid skændes? Ja, Bibelen fordømmer den der „gør nar af“ sin far eller mor, uanset hvem denne far eller mor er. (Ordsprogene 30:17) Og Ordsprogene 23:22 minder os om at det er ens forældre der har sat en i verden. Det er i sig selv grund nok til at ære dem. Gregory, der på et tidspunkt var meget respektløs, siger nu: „Jeg takker Jehova Gud for at min mor ikke valgte abort eller smed mig i en skraldespand da jeg blev født. Hun var alene, og vi var seks børn. Jeg ved at hun havde det hårdt.“

Dine forældre kan ganske vist have deres svagheder, men de har også bragt mange ofre for dig. „Engang havde vi ikke andet at spise end en dåse majs og lidt gryn,“ fortsætter Gregory. „Min mor tilberedte det til os børn, men hun spiste ikke selv noget. Jeg gik mæt i seng, men undrede mig over at mor ikke spiste noget. Nu hvor jeg selv har børn, ved jeg at hun gav afkald på at spise for at der kunne være noget til os.“ (I Canada har en undersøgelse vist at udgifterne til et barns underhold indtil det bliver 18 år, beløber sig til omkring 400.000 kroner!)

Husk også på at selv om en af dine forældre sætter et dårligt eksempel, betyder det ikke at alt hvad han eller hun siger til dig er forkert. På Jesu tid var de religiøse ledere meget fordærvede. Alligevel sagde Jesus til folket: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger.“ (Mattæus 23:1-3, 25, 26) Mon ikke også dette princip kan gælde nogle forældre?

Når man føler trods

Hvad så hvis du føler at en af dine forældre alvorligt misbruger sin myndighed?a Da bevar roen. Du opnår ikke noget ved at gøre oprør, heller ikke ved at reagere med had og trods. (Prædikeren 8:3, 4; se også Prædikeren 10:4.) En 17-årig pige fyldtes af bitterhed mod sine forældre fordi hun syntes at de ikke interesserede sig for hende men altid var optaget af deres egne skænderier. Hun rettede sin vrede mod de bibelske principper som hendes forældre havde prøvet at oplære hende i. Af ren og skær trods kastede hun sig ud i kønslig umoralitet og stofmisbrug. „Jeg syntes at mine forældre havde fortjent det,“ erklærede hun. Men hendes trods blev kun til skade for hende selv.

Bibelen giver denne advarsel: „Pas på at forbitrelsen ikke lokker dig til [at handle] hånligt . . . Vogt dig, vend dig ikke til ondskab.“ (Job 36:18-21) Tænk på at dine forældre er ansvarlige over for Jehova for det de gør, og at de skal stå ham til regnskab for enhver alvorlig uretfærdighed de begår. — Kolossenserne 3:25.

Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ Ja, det kan være bedst at prøve at tilgive og glemme de sårende ting som andre, også ens forældre, har sagt eller gjort. Tænk på dine forældres gode sider i stedet for på deres fejl. For eksempel havde Dody en mor der ikke gav udtryk for nogen følelser og en stedfar der var alkoholiker. Læg mærke til den forståelse hun udtrykker for deres svagheder: „Grunden til at min mor aldrig viste os kærlighed var måske at hun selv var blevet mishandlet som barn og aldrig havde lært hvordan man skulle give udtryk for sine følelser. Min stedfar interesserede sig for os når han var ædru, men det var han ikke ret tit. Min søster og jeg havde dog altid tag over hovedet, og der var mad i køleskabet.“

Heldigvis er det kun de færreste forældre der opfører sig så forkert og forsømmeligt. Dine forældre nærer sikkert omsorg for dig og bestræber sig for at vise et godt eksempel. Men til tider føler du måske alligevel en vis trods over for dem. „Det skete af og til når jeg talte med min mor om et spørgsmål og hun ikke forstod mig, at jeg blev gal i hovedet og fyrede en ondskabsfuld bemærkning af, bare for at såre hende. Det var min måde at få hævn på,“ indrømmer en ung mand der hedder Roger. „Men bagefter havde jeg det elendigt, og jeg vidste at min mor heller ikke havde det godt.“

Tankeløse ord kan såre; de kan være som „sværdhug“ — og de løser ingen problemer. Men „de vises tunge læger“. (Ordsprogene 12:18; 15:1) Roger siger: „Jeg gik tilbage og sagde undskyld, selv om det var svært. Derefter kunne vi tale mere roligt om problemet, og få det løst.“

’Så havde far alligevel ret’

Nogle unge som har påført sig selv store vanskeligheder ved at gå imod deres forældres vejledning, finder senere ud af at deres far og mor alligevel havde ret. Sådan gik det med Veda, som vi nævnte i indledningen. En dag var hun ude at køre med sin ven, der var påvirket af marihuana og øl. Han mistede herredømmet over bilen, og kørte med en fart af 100 kilometer i timen mod en lygtepæl. Veda overlevede — med et stort, gabende sår i panden. Hendes ven stak af, og viste sig ikke på hospitalet for at se til hende.

„Da mine forældre ankom til hospitalet,“ fortæller Veda, „sagde jeg til dem at far havde ret i alt hvad han havde sagt, og at jeg skulle have hørt efter dem for længe siden . . . Jeg havde begået en stor fejltagelse der nær havde kostet mig livet.“ Oplevelsen havde givet hende en helt ny indstilling til hendes forældre.

Måske har også du brug for at få en anden indstilling til dine forældre. Selv om det at ’ære sin fader og moder’ godt kan lyde gammeldags, er det alligevel det klogeste — foruden at det i Guds øjne er det eneste rigtige. Men hvad så hvis du gerne vil vise dine forældre respekt, men alligevel føler at du er underlagt alt for mange begrænsninger? I næste kapitel vil vi se på hvad du i den situation kan gøre for at få det bedre.

[Fodnote]

Oplæg til samtale

□ Hvad vil det sige at ære sine forældre?

□ Hvorfor fastsætter forældre så mange regler? Kan det være til gavn for dig?

□ Behøver man at ære sine forældre hvis de opfører sig forkert? Begrund svaret.

□ Hvad kan du gøre hvis du somme tider føler trods eller hidsighed over for dine forældre? Hvordan vil det være tåbeligt at reagere?

[Tekstcitat på side 16]

’Jeg syntes at min far var tarvelig, og mente at han kun ville forhindre mig i at have det sjovt, så jeg gik ud og gjorde hvad der passede mig.’

[Illustration på side 12]

Hvordan bør man betragte de regler ens forældre fastsætter?

[Illustration på side 14]

Skal man også ære sine forældre hvis de opfører sig forkert?