Glæd jer i Jehova!

„Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — FILIPPERNE 4:4.

 1. Hvorfor kan man spekulere på hvad Paulus mente da han sagde at kristne altid skulle glæde sig?

DET kunne se ud som om der ikke var meget at glæde sig over i dag. Sande kristne er ligesom alle andre dannet af støv og kommer ud for sorger og bekymringer i form af arbejdsløshed, sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, forskelle i gemyt, og modstand fra ikketroende familiemedlemmer eller tidligere venner. Hvordan skal vi da forstå Paulus’ formaning: „Glæd jer altid“? Kan det lade sig gøre i betragtning af de ubehagelige og prøvende omstændigheder vi alle er underlagt? Det vil vi få klarhed over hvis vi gennemgår den passage hvori ordene forekommer.

Glæde — hvorfor og hvordan?

 2, 3. Hvor vigtigt er det at have glæde, og hvordan fremgår det af eksemplet med Jesus og med israelitterne?

² „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ Det leder tankerne hen på det der blev sagt til israelitterne for cirka 2400 år siden: „Jehovas glæde er jeres fæstning.“ (Nehemias 8:10) Den danske autoriserede oversættelse gengiver verset sådan: „Glæde i Herren er jeres styrke!“ Glæde giver styrke og er som en fæstning man kan søge tryghed og beskyttelse i. Denne egenskab gav det fuldkomne menneske Jesus kraft til at holde ud. „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har [han] taget sæde ved højre side af Guds trone.“ (Hebræerne 12:2) Ens frelse afhænger altså blandt andet af ens evne til at glæde sig trods modgang.

³ Inden israelitternes indtog i det forjættede land havde de fået følgende påbud: „Du skal fryde dig over alt det gode som Jehova din Gud har givet dig og dit hus, du og levitten og den fastboende udlænding som er i din midte.“ Det ville få alvorlige følger hvis de forsømte at tjene Jehova med glæde. „Alle disse forbandelser skal komme over dig og forfølge dig og indhente dig indtil du er blevet tilintetgjort . . . fordi du ikke har tjent Jehova din Gud med fryd og hjertets glæde over at have en overflod af alt.“ — 5 Mosebog 26:11; 28:45-47.

 4. Hvad kunne grunden være hvis vi mangler glæde?

⁴ Det er derfor bydende nødvendigt at den salvede rest og dens medarbejdere, de „andre får“, glæder sig! (Johannes 10:16) At Paulus gentog sin opfordring til at være glad, understreger hvor vigtigt det er at vi glæder os over alt det gode Jehova har gjort for os. Gør vi det? Eller lægger dagligdagen så stort beslag på vor opmærksomhed at vi nu og da taber vore talrige grunde til glæde af syne? Tårner problemerne sig så højt op at de spærrer vort udsyn til Riget og dets velsignelser? Sætter vi vor glæde over styr ved at overtræde Guds love, tilsidesætte hans principper eller svigte vore kristne pligter?

 5. Hvorfor har den urimelige vanskeligt ved at glæde sig?

⁵ „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker. Herren er nær.“ (Filipperne 4:5) En der er urimelig mangler ligevægt. Han forsømmer måske sit helbred ved for eksempel at udsætte sig for unødig belastning, spænding eller bekymring. Måske har han ikke lært at affinde sig med sine begrænsninger og indrette sig efter dem. Han sætter måske sine mål for højt og forsøger at nå dem uanset omkostningerne. Eller han bruger måske sine begrænsninger som undskyldning for at sætte tempoet ned eller lade hænderne synke. Den urimelige mangler ligevægt og har derfor svært ved at glæde sig.

 6. (a) Hvad bør vore medkristne kunne se os som, men hvad må vi afholde os fra? (b) Hvilken vejledning om rimelighed får vi i Andet Korintherbrev 1:24 og Romerbrevet 14:4?

⁶ Måske betragter modstandere os som fanatikere, men vore medkristne bør altid kunne se vor rimelighed. Og det vil de hvis vi er ligevægtige og ikke forventer fuldkommenhed, hverken af os selv eller andre. Frem for alt må vi afholde os fra at pålægge andre noget som går ud over det der forlanges i Guds ord. Apostelen Paulus skrev: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde.“ (2 Korinther 1:24) Som forhenværende farisæer vidste Paulus udmærket at glæden kvæles hvis de der har myndighed fastsætter og håndhæver strenge regler, hvorimod gavnlige forslag fra nære venner øger glæden. Den omstændighed at „Herren er nær“ bør minde os om at vi skal være rimelige og ikke ’dømme en andens hustjener. For sin egen herre står eller falder han.’ — Romerne 14:4.

 7, 8. Hvorfor må kristne regne med problemer, men hvordan kan de bevare glæden?

⁷ „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Filipperne 4:6) Vore dage er „kritiske tider som er vanskelige at klare“, sådan som Paulus skrev. (2 Timoteus 3:1-5) Kristne må derfor regne med at komme ud for problemer. Paulus’ ord „Glæd jer altid“ udelukker ikke at en loyal kristen somme tider kan være nedtrykt eller modløs. Om sig selv sagde Paulus realistisk: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ (2 Korinther 4:8, 9) Men den kristnes glæde lindrer midlertidige bekymringer og sorger, og afhjælper dem med tiden. Glæden giver ham den fornødne styrke til at holde ud og aldrig tabe sine mange grunde til glæde af syne.

⁸ Den kristne der er præget af glæde vil ydmygt bede Jehova om hjælp når der opstår problemer, uanset deres art. Han lader sig ikke tynge til jorden af store bekymringer. Når han har gjort hvad han med rimelighed kan for at løse problemet, betror han udfaldet i Jehovas hånd, sådan som vi indbydes til: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.“ I mellemtiden takker den kristne uophørligt Jehova for al hans godhed. — Salme 55:22; se også Mattæus 6:25-34.

 9. Hvordan giver kundskaben om sandheden fred i sindet, og hvilken god virkning har det på kristne?

⁹ „Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:7) Bibelkundskab befrier den kristnes sind for alt hvad der er falskt og bidrager til en sund tænkemåde. (2 Timoteus 1:13) Derved undgår han lettere en forkert eller uklog adfærd som kunne belaste hans fredelige forhold til andre. Han lader sig ikke gå på af uretfærdighed og ondskab, men sætter sin lid til at Jehova vil løse menneskehedens problemer ved hjælp af sit riges styre. Denne fred i sindet beskytter hans hjerte, bevarer hans motiver rene og leder hans tanker ad retfærdige baner. Og rene motiver giver sammen med den rette tankegang talløse grunde til glæde trods de problemer og det pres som den kaotiske verden påfører os.

10. Hvad må vor tale og vore tanker dreje sig om hvis vi skal besidde ægte glæde?

¹⁰ „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) En kristen finder ingen fornøjelse i at tale om eller tænke på noget nedbrydende, hvilket automatisk udelukker meget af den underholdning verden tilbyder. Ingen kan bevare den kristne glæde hvis han fylder sit sind og hjerte med løgn, plat underholdning, uretfærdighed, umoralitet og andet nedværdigende og afskyeligt der træder på al dyd. Sagt ligeud kan man ikke finde sand glæde ved at fylde sindet og hjertet med smuds. Det er opbyggende for os at huske at skønt vi lever i Satans verden, har vi meget godt at tænke på og tale om.

Talløse grunde til glæde

11. (a) Hvad bør vi aldrig tage for givet, og hvorfor ikke? (b) Hvordan virkede det på en broder og hans hustru at overvære et internationalt stævne?

¹¹ Lad os ikke glemme vort internationale brodersamfund når vi taler om grunde til glæde. (1 Peter 2:17) Nogle steder er folk af forskellig nationalitet og afstamning splittede af et gensidigt og indædt had, men Guds folk knyttes nærmere sammen i kærlighed. Deres enhed er særlig tydelig ved internationale stævner. Om det stævne der i 1993 blev holdt i Ukraines hovedstad Kiev, skrev en delegeret fra USA: „Glædestårerne, de strålende øjne, de uophørlige omfavnelser og alle de hilsener som grupper af tilhørere udvekslede hen over banen ved hjælp af farverige paraplyer og lommetørklæder — alt dette talte sit tydelige sprog om teokratisk enhed. Vore hjerter svulmer af stolthed over det Jehova mirakuløst har udrettet i det verdensomspændende brodersamfund. Det har rørt min hustru og mig dybt og føjet nye dimensioner til vores tro.“

12. Hvordan opfyldes Esajas 60:22 lige for vore øjne?

¹² Det er trosstyrkende for kristne at se bibelprofetier blive opfyldt lige for øjnene af dem. Tænk for eksempel på ordene i Esajas 60:22: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ Ved Rigets fødsel i 1914 var der kun 5100 forkyndere — de svarede virkelig til „den mindste“. Men i de fem seneste år er det verdensomspændende brodersamfund vokset med gennemsnitlig 5628 nydøbte forkyndere hver uge! I 1993 blev der nået et højdepunkt på 4.709.889 aktive forkyndere. Det betyder at „den mindste“, antallet i 1914, er nær ved at „blive til tusind“!

13. (a) Hvad er der sket siden 1914? (b) Hvordan efterlever Jehovas vidner princippet i Paulus’ ord i Andet Korintherbrev 9:7?

¹³ Siden 1914 har den messianske Konge hersket midt blandt sine fjender. Hans styre er blevet støttet af villige jordiske tjenere der bidrager med deres tid, kræfter og midler til den verdensomfattende forkyndelse som foregår samtidig med et internationalt byggearbejde. (Salme 110:2, 3) Jehovas vidner glæder sig over at der ydes frivillige bidrag nok til at disse aktiviteter kan fuldføres — og dét til trods for at der tales minimalt om penge ved deres møder.a (Jævnfør Første Krønikebog 29:9.) Sande kristne behøver ikke konstante påmindelser om at give; de regner det for en forret at støtte deres Konge i det omfang deres forhold tillader det. Hver enkelt giver „som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent“. — 2 Korinther 9:7.

14. Hvilken tilstand har det siden 1919 været tydeligt at Guds folk befinder sig i, og hvilken grund til glæde giver det dem?

¹⁴ Den forudsagte genoprettelse af den sande tilbedelse som den praktiseres af Guds folk, har medført at der er blevet skabt et åndeligt paradis. Siden 1919 har dette paradis lidt efter lidt udvidet sine grænser. (Salme 14:7; Esajas 52:9, 10) Hvordan har det påvirket de sande kristne? „Glæde og fryd opnår de,“ svarer Esajas 51:11. Dette får dem til at frembringe god frugt, hvilket er et vidnesbyrd om hvad Guds hellige ånd kan udrette ved hjælp af ufuldkomne mennesker. Al æren tilkommer Jehova; men kan man forestille sig noget større privilegium end at være Guds medarbejder? (1 Korinther 3:9) Jehova har så stor magt at han om nødvendigt kunne få stenene til at råbe sandhedens budskab ud. Ikke desto mindre har det i stedet behaget ham at motivere villige menneskeskabninger til at udføre sin vilje, skønt de er dannet af støv. — Lukas 19:40.

15. (a) Hvilken udvikling følger vi med interesse? (b) Hvilken begivenhed glæder vi os til?

¹⁵ Jehovas tjenere iagttager nu med ærefrygt hvordan verdensbegivenhederne modsvarer de bemærkelsesværdige bibelprofetier. Nationerne bestræber sig ivrigt — men forgæves — for at skabe stabil fred. Begivenhederne tvinger dem til at opfordre De Forenede Nationers organisation til at gribe ind i urocentrene. (Åbenbaringen 13:15-17) I mellemtiden ser Guds folk allerede med spændt forventning frem til en af de glædeligste begivenheder nogen sinde, en begivenhed der rykker nærmere for hver dag. „Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede.“ — Åbenbaringen 19:7.

Forkyndelsen — en byrde eller en glæde?

16. Belys med et eksempel hvordan en kristen ved at undlade at praktisere det han har lært kunne miste glæden.

¹⁶ „Det I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I praktisere; og fredens Gud vil være med jer.“ (Filipperne 4:9) Kristne kan forvente Guds velsignelse ved at praktisere det de har lært. Noget af det vigtigste de har lært er nødvendigheden af at forkynde den gode nyhed for andre. Kunne man have fred i sindet eller være glad hvis man undlod at fortælle retsindige noget som deres liv afhænger af? — Ezekiel 3:17-21; 1 Korinther 9:16; 1 Timoteus 4:16.

17. Hvorfor bør vi altid finde glæde i forkyndelsen?

¹⁷ Det er en stor glæde at finde symbolske får, mennesker der ønsker at lære Jehova at kende. De forkyndere der tjener med det rette motiv vil altid finde glæde i tjenesten, eftersom vores vigtigste formål med at være vidner for Jehova er at prise hans navn og hævde hans stilling som den suveræne Hersker. (1 Krønikebog 16:31) Den der erkender dette vil bevare glæden endog når folk uklogt afviser den gode nyhed han forkynder. Han véd at der en dag ikke længere skal forkyndes for dem der ikke tror, hvorimod lovprisningen af Jehovas navn vil fortsætte for evigt.

18. Hvad motiverer en kristen til at gøre Jehovas vilje?

¹⁸ Den sande tro motiverer dem der praktiserer den til at gøre hvad Jehova ønsker, ikke af tvang, men af lyst. (Salme 40:8; Johannes 4:34) Folk i almindelighed har svært ved at forstå dette. En dame sagde engang til en besøgende forkynder: „Jeg må sige at jeg beundrer Dem. Jeg ville afgjort aldrig gå fra hus til hus og fortælle om min tro, sådan som De gør.“ Med et smil sagde forkynderen: „Jeg forstår Dem godt. Før jeg blev et af Jehovas vidner kunne ingen få mig til henvende mig til andre for at tale om religion. Men nu har jeg lyst til det.“ Damen så tænksom ud og sagde derpå: „Åbenbart har Deres religion noget at tilbyde som min ikke har. Måske burde jeg undersøge den nærmere.“

19. Hvorfor kan vi nu glæde os som aldrig før?

¹⁹ Hver gang vi i rigssalen ser årsteksten for 1994, tilskyndes vi: „Stol på Jehova af hele dit hjerte.“ (Ordsprogene 3:5) Kan man forestille sig nogen større grund til glæde end den at vi kan sætte vor lid til Jehova, vor fæstning som vi søger tilflugt hos? Salme 64:10 siger: „Den retfærdige vil fryde sig over Jehova og søge tilflugt hos ham.“ Det er ikke tiden at vakle eller at give op. Hver måned bringer os endnu nærmere virkeliggørelsen af det som Jehovas tjenere siden Abels tid har længtes efter at se. Det er tiden at stole på Jehova af hele vort hjerte, i bevidstheden om at vi har flere grunde end nogen sinde til at glæde os!

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvorfor bør vi ifølge Nehemias 8:10 glæde os?

◻ Hvordan fremgår det af Femte Mosebog 26:11 og 28:45-47 at glæde er af stor betydning?

◻ Hvordan kan Filipperbrevet 4:4-9 tilskynde os til altid at være glade?

◻ Hvilken grund til glæde minder årsteksten for 1994 os om?

[Illustration på side 16]

Russiske og tyske Jehovas vidner glæder sig over at være en del af et internationalt brodersamfund

[Illustration på side 17]

Det giver glæde at dele den gode nyhed med andre