‘Gør alting til ære for Gud’

SOM Guds indviede tjenere er vi forpligtet til at genspejle Jehovas herlighed i alt hvad vi siger og gør. Apostlen Paulus gav os et vejledende princip da han skrev: “Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget som helst andet, skal I gøre alting til ære for Gud.” (1. Kor. 10:31) Det betyder at vi må følge Jehovas retfærdige normer, der er en genspejling af hans fuldkomne personlighed. (Kol. 3:10) For at kunne være et helligt folk må vi efterligne Gud. – Ef. 5:1, 2.

² Apostlen Peter gjorde de kristne opmærksomme på dette med ordene: “Som lydige børn skal I ikke længere lade jer forme efter de ønsker I havde før, mens I stadig var uvidende. I stedet skal I blive hellige i alt hvad I gør, ligesom Den Hellige der kaldte jer, for der står skrevet: ‘I skal være hellige, for jeg er hellig.’” (1. Pet. 1:14-16) Ligesom fortidens israelitter skal alle i den kristne menighed være hellige. Det vil sige at de må holde sig helt igennem rene og ikke lade sig besmitte af de holdninger og handlinger der er almindelige i verden. På den måde vil de være sat til side til hellig tjeneste. – 2. Mos. 20:5.

³ Vi kan forblive hellige ved at holde os til Jehovas love og principper, der er klart formuleret i Bibelen. (2. Tim. 3:16) Gennem studie af Bibelen lærte vi om Jehova og hans måde at gøre tingene på, og vi blev draget til ham. Vores studie overbeviste os om at vi må søge Guds rige først og lade det at gøre Jehovas vilje være det vigtigste i vores liv. (Matt. 6:33; Rom. 12:2) Det krævede at vi iførte os den nye personlighed. – Ef. 4:22-24.

⁴ Det er ikke altid let at leve op til Jehovas retfærdige normer. Vores modstander, Satan Djævelen, forsøger at få os væk fra sandheden. Påvirkningen fra den onde verden og vores egne syndige tilbøjeligheder gør det nogle gange svært for os at leve op til vores indvielse. Det kræver at vi kæmper en åndelig kamp. Ifølge Bibelen skal vi ikke undre os over at blive udsat for modstand eller prøvelser. Vi vil komme til at lide fordi vi gør det der er rigtigt. (2. Tim. 3:12) Vi kan dog være lykkelige når vi gennemgår prøvelser, for vi ved at de er et bevis på at vi gør Guds vilje. – 1. Pet. 3:14-16; 4:12, 14-16.

⁵ Selvom Jesus var fuldkommen, lærte han lydighed af de lidelser han gennemgik. Han gav ikke på noget tidspunkt efter for Satans fristelser eller begyndte at sætte sig verdslige mål. (Matt. 4:1-11; Joh. 6:15) Jesus overvejede slet ikke at gå på kompromis. Hans trofasthed førte til at han blev udsat for verdens had, men alligevel holdt han fast ved Jehovas retfærdige normer. Kort før sin død advarede han sine disciple om at verden også ville hade dem. Jesus’ disciple har oplevet prøvelser lige siden, men tanken om at Guds søn besejrede verden, har givet dem mod. – Joh. 15:19; 16:33; 17:16.

⁶ For ikke at være en del af verden må vi holde fast ved Jehovas retfærdige normer, ligesom Jesus gjorde. Ud over at holde os neutrale i verdens politiske og sociale spørgsmål må vi undgå at blive påvirket af verdens fordærvede syn på moral. Vi tager vejledningen i Jakob 1:21 alvorligt: “I skal ... aflægge al urenhed, fjerne alle spor af ondskab og med mildhed tage imod Guds ord der plantes i jer, og som er i stand til at frelse jer.” Når vi studerer og kommer til møderne, “plantes” sandhedens ord i vores sind og hjerte, og vi vil ikke engang have lyst til det verden kan tilbyde. Disciplen Jakob skrev: “Ved I ikke at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.” (Jak. 4:4) Det er derfor Bibelen så kraftigt tilskynder os til at holde fast ved Jehovas retfærdige normer og forblive adskilt fra verden.

⁷ Bibelen advarer os imod at have en skamløs og umoralsk opførsel. Den siger: “Seksuel umoral, urenhed og begærlighed af enhver art er noget der slet ikke bør nævnes hos jer, for det hører ikke hjemme blandt mennesker der er hellige.” (Ef. 5:3-5) Vi må derfor være besluttet på ikke at dvæle ved noget der er sjofelt, uanstændigt eller vulgært, og vi vil bestemt ikke lade disse ting snige sig ind i vores samtaler. Dermed viser vi at vi ønsker at holde fast ved Jehovas rene og retfærdige moralnormer.

⁸ Kristne forstår at de foruden at være åndeligt og moralsk rene også må være fysisk rene. I fortidens Israel krævede vores hellige Gud, Jehova, at lejren blev holdt ren. Vi må også være rene så Jehova “ikke ser noget frastødende” hos os. – 5. Mos. 23:14.

⁹ Hellighed og fysisk renhed er nært forbundet i Bibelen. Paulus skrev for eksempel: ‘Vi skal rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet, så vores gudsfrygt kan gøre os mere og mere hellige.’ (2. Kor. 7:1) Kristne mænd og kvinder skal derfor holde sig rene ved at gå i bad og vaske deres tøj regelmæssigt. Forholdene varierer fra land til land, men som regel kan vi skaffe vand og sæbe nok til at både vi og vores børn kan være rene.

¹⁰ På grund af vores forkyndelsesarbejde er vi godt kendt i lokalsamfundet. At vores hjem bærer præg af orden og renlighed, både inde og ude, er i sig selv et vidnesbyrd for naboerne. Det er noget hele familien kan samarbejde om. Men som overhoved for familien har broren et særligt ansvar for at haven er pæn og ordentlig, og at huset er velholdt, for det er med til at give andre et godt indtryk af familien. Når en bror tager dette ansvar alvorligt, og samtidig fører an i familiens tilbedelse, leder han sin husstand på en god måde. (1. Tim. 3:4, 12) Søstre har også et ansvar for at tage sig af forskellige ting, især i hjemmet. (Tit. 2:4, 5) Børn der har fået en god opdragelse, er selv opmærksomme på at være rene og pæne i tøjet, og de sørger for at holde deres værelse rent og ordentligt. På den måde arbejder familien sammen om at få gode vaner – vaner som alle vil få brug for i den nye verden under Guds rige.

¹¹ Mange af Jehovas tjenere bruger bilen når de skal til møde, og i nogle områder er en bil nærmest uundværlig i forkyndelsen. Bilen skal være ren og i god stand. Vores hjem og bil skal vise at vi tilhører Jehovas rene og hellige folk. Det samme gælder vores forkyndertaske og bibel.

¹² Vores påklædning og soignering bør være i harmoni med bibelske principper. Vi kunne ikke drømme om at møde op hos en højtstående embedsmand iført en sjusket og alt for afslappet påklædning. Hvor meget mere skulle vi så ikke tænke over det når vi repræsenterer Jehova i forkyndelsen eller på podiet. Vores soignering og tøjstil kan påvirke andres syn på tilbedelsen af Jehova. Som kristne bør vi vise beskedenhed og tage hensyn til andre. (Mika 6:8; 1. Kor. 10:31-33; 1. Tim. 2:9, 10) Når vi gør os klar til tjenesten, møderne og stævnerne, er det derfor vigtigt at tænke på hvad Bibelen siger om fysisk renhed og en beskeden fremtræden. Vi ønsker altid at bringe Jehova ære.

¹³ Det samme gælder når vi besøger Hovedkontoret eller et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. Husk at navnet Betel betyder “Guds hus”. Vi skal derfor klæde os og opføre os på samme måde som til møderne i rigssalen.

¹⁴ Selv i vores fritid skal vi være opmærksomme på vores tøj og soignering. Vi kan spørge os selv: ‘Ville jeg være flov over at forkynde uformelt på grund af mit tøj?’

¹⁵ Hvile og afslapning er vigtigt for ens fysiske og psykiske velbefindende. Jesus opfordrede engang sine disciple til at tage med til et øde sted for at de kunne ‘hvile sig lidt’. (Mark. 6:31) Afslapning, sunde fritidsaktiviteter og underholdning kan være en behagelig afveksling. Det kan give os nye kræfter så vi kan fortsætte med de pligter vi har i hverdagen.

¹⁶ I betragtning af de mange former for adspredelse der findes i dag, må kristne træffe kloge valg der bygger på visdommen fra Gud. Det er helt i orden at hygge sig og have det sjovt, men det er ikke det vigtigste i livet. Vi bliver advaret om at folk i “de sidste dage” vil “elske fornøjelser i stedet for at elske Gud”. (2. Tim. 3:1, 4) Mange af de fritidsaktiviteter og meget af den underholdning der tilbydes i dag, er noget der er uacceptabelt for dem der ønsker at holde sig til Jehovas retfærdige normer.

¹⁷ De første kristne måtte kæmpe mod et fordærvet miljø i den nydelsessyge verden der omgav dem. I de romerske arenaer lod tilskuerne sig underholde af andres lidelser. Underholdningen til den brede befolkning omfattede vold, blodsudgydelse og seksuel umoral, men de første kristne holdt sig langt fra den slags. Meget af den underholdning der findes i dag, indeholder de samme ting og appellerer til menneskers selviske ønsker og laveste drifter. Vi må ‘passe omhyggeligt på hvordan vi lever’, ved ikke at lade os underholde af noget skadeligt. (Ef. 5:15, 16; Sl. 11:5) Og selv hvis der ikke er noget i vejen med en bestemt slags underholdning, kan rammerne og atmosfæren omkring den virke nedbrydende. – 1. Pet. 4:1-4.

¹⁸ Der findes mange sunde og gode aktiviteter kristne kan være med til. Man vil have stor gavn af at følge Bibelens vejledning og de fornuftige forslag der er i vores publikationer.

¹⁹ Nogle gange bliver flere familier inviteret hjem til nogen fra menigheden for at hygge sig. Man kan også blive inviteret til et bryllup eller en lignende fest. (Joh. 2:2) Værterne må føle et personligt ansvar for det der foregår. Når mange mennesker er sammen, er det nødvendigt at tage nogle forholdsregler. Den afslappede stemning ved sådanne sammenkomster har ført til at nogle har overskredet grænsen for passende kristen opførsel ved at spise uhæmmet og drikke for meget eller begå andre alvorlige overtrædelser. Med dette i tanke har fornuftige kristne besluttet at begrænse størrelsen og varigheden af de fester de holder. Hvis der serveres alkohol, skal den nydes med måde. (Flp. 4:5) Når man gør hvad man kan for at gøre sammenkomster forfriskende og åndeligt styrkende, vil mad og drikke ikke være det vigtigste.

²⁰ Det er godt at være gæstfri. (1. Pet. 4:9) Når vi inviterer trosfæller hjem til et måltid mad, en forfriskning eller andet hyggeligt samvær, må vi ikke glemme dem der har det svært. (Luk. 14:12-14) Hvis vi selv er gæster, skal vores opførsel være i harmoni med vejledningen i Markus 12:31. Det er altid godt at vise taknemmelighed for andres venlighed.

²¹ Kristne glæder sig over Guds mange gaver og over at vide at de kan ‘spise og drikke og glæde sig over alt deres hårde arbejde’. (Præd. 3:12, 13) Når vi ‘gør alting til ære for Gud’, vil både værter og gæster kunne se tilbage på sammenkomster med glæde fordi de er blevet åndeligt opbygget.

²² Børn af Jehovas Vidner har stor gavn af at få en grundlæggende uddannelse. Mens de går i skole, er de interesseret i at lære at blive gode til at læse og skrive. De kan også lære andre færdigheder i skolen der kan hjælpe dem til at nå deres åndelige mål. I de år hvor de går i skole, vil de gøre alt hvad de kan, for at ‘huske deres Store Skaber’ ved at lade det åndelige komme på førstepladsen. – Præd. 12:1.

²³ Hvis du er en ung kristen der går i skole, skal du være opmærksom på ikke unødigt at være sammen med unge der ikke tjener Jehova. (2. Tim. 3:1, 2) Jehova har sørget for det der skal til, for at du kan undgå verdens påvirkning. (Sl. 23:4; 91:1, 2) Beskyt dig selv ved at tage imod den hjælp Jehova giver. – Sl. 23:5.

²⁴ Mange unge Jehovas Vidner har valgt ikke at deltage i aktiviteter efter skoletid for at kunne holde sig adskilt fra verden. Det kan være svært at forstå for dine klassekammerater og lærere. Men det vigtigste er at glæde Gud. Det betyder at du må styrke din bibeloplærte samvittighed og være besluttet på at undgå konkurrenceånd og nationalisme. (Gal. 5:19, 26) Som ung kan du holde fast ved Jehovas retfærdige normer ved at lytte til dine forældres bibelske vejledning og ved at knytte gode venskaber i menigheden.

²⁵ Familieoverhoveder er bibelsk forpligtet til at sørge økonomisk for deres husstand. (1. Tim. 5:8) Som Jehovas tjenere erkender de dog at deres arbejde kommer i anden række i forhold til Rigets interesser. (Matt. 6:33; Rom. 11:13) Når de elsker Jehova og er tilfredse med at få dækket deres basale behov, undgår de bekymringerne og farerne ved en materialistisk livsstil. – 1. Tim. 6:6-10.

²⁶ Indviede kristne der har et job, må altid have Bibelens principper i tanke. Vi ønsker at bære os ærligt ad, og derfor vil vi ikke tjene penge på noget der krænker Guds lov eller strider mod landets love. (Rom. 13:1, 2; 1. Kor. 6:9, 10) Vi er opmærksomme på farerne ved en dårlig omgangskreds. Som soldater for Kristus vil vi ikke engagere os i forretningsvirksomhed der krænker Guds normer, får os til at bryde vores kristne neutralitet eller bringer vores åndelige sundhed i fare. (Esa. 2:4; 2. Tim. 2:4) Vi har heller ikke noget som helst at gøre med “Babylon den Store”, som Jehova har fordømt. – Åb. 18:2, 4; 2. Kor. 6:14-17.

²⁷ Respekt for Guds retfærdige normer vil afholde os fra at bruge vores møder og stævner til at fremme vores personlige eller forretningsmæssige interesser. Formålet med at vi samles til den slags arrangementer, er udelukkende at tilbede Jehova. Vi nyder retterne ved hans åndelige bord og glæder os over at vi “kan opmuntre hinanden”. (Rom. 1:11, 12; Hebr. 10:24, 25) Dette samvær skal holdes på et åndeligt plan.

²⁸ Jehovas retfærdige normer kræver også at vi som hans folk ‘bevarer åndens enhed og freden, det bånd der binder os sammen’. (Ef. 4:1-3) I stedet for at prøve at behage sig selv stræber den enkelte efter at gøre godt mod andre. (1. Thess. 5:15) Det er uden tvivl den ånd du har mærket i din menighed. Uanset vores etniske, sociale, økonomiske eller uddannelsesmæssige baggrund er vi alle ledet af de samme retfærdige normer. Selv udenforstående har lagt mærke til at det er et karakteristisk træk ved Jehovas folk. – 1. Pet. 2:12.

²⁹ Apostlen Paulus understregede hvad denne enhed bygger på, da han skrev: “Der er én krop og én ånd, ligesom I fik ét håb da I blev kaldet. Der er én Herre, én tro, én dåb, én som er alles Gud og Far, som er over alle, gennem alle og i alle.” (Ef. 4:4-6) Disse ord tilskynder os til at være enige i vores forståelse af både de grundlæggende lærepunkter i Bibelen og de dybere sandheder, og på den måde viser vi at vi anerkender Jehovas suverænitet. Ja, Jehova har givet sine tjenere et rent sprog, sandhedens sprog, som gør at de kan tjene skulder ved skulder. – Sef. 3:9.

³⁰ Den kristne menigheds fred og enhed virker styrkende på alle der tilbeder Jehova. Vi har set opfyldelsen af Jehovas løfte: “Jeg vil føre dem sammen i enhed, som får i en fold.” (Mika 2:12) Vi ønsker at bevare denne fred og enhed ved at holde os til Jehovas retfærdige normer.

³¹ Alle der tilhører Jehovas rene menighed, er lykkelige! At bære Jehovas navn er alle ofre værd. Mens vi holder fast ved vores dyrebare forhold til Jehova, vil vi gøre vores yderste for at følge hans retfærdige normer og fortælle andre hvor gavnlige de er. – 2. Kor. 3:18.