Ser du „den usynlige“?

 1, 2. (a) Hvorfor så Moses ud til at være i fare? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor frygtede Moses ikke kongens vrede?

FARAO var en frygtindgydende hersker og en levende gud for egypterne. I deres øjne „overgik [han] alle jordiske skabninger i visdom og magt“, siger en bog om det gamle Egypten. (When Egypt Ruled the East) For at indgyde sine undersåtter frygt bar Farao en krone med en afbildning af en kobra der var klar til at hugge — en påmindelse om at kongens fjender hurtigt ville blive udslettet. Forestil dig hvordan Moses har haft det da Jehova sagde til ham: „Lad mig sende dig til Farao, og før mit folk, Israels sønner, ud af Ægypten.“ — 2 Mos. 3:10.

² Moses tog til Egypten, proklamerede Guds budskab og pådrog sig Faraos vrede. Efter at ni plager havde ramt landet, advarede Farao Moses: „Prøv ikke at se mit ansigt igen, for den dag du ser mit ansigt, skal du dø.“ (2 Mos. 10:28) Inden Moses gik ud fra Farao, profeterede han at kongens førstefødte søn ville dø. (2 Mos. 11:4-8) Endelig gav Moses alle israelitiske familier påbud om at slagte en ged eller en vædder — et dyr der var helliget den egyptiske gud Re — og komme dets blod på deres dørstolper. (2 Mos. 12:5-7) Hvordan ville Farao reagere? Moses var ikke bange. Hvorfor ikke? I tro adlød han Jehova uden at frygte kongens vrede, „for han holdt stand som så han den usynlige“. — Læs Hebræerne 11:27, 28.

 3. Hvad vil vi se på vedrørende Moses’ tro på „den usynlige“?

³ Er din tro så stærk at det er som om du kan ’se Gud’? (Matt. 5:8) For at få et skarpere åndeligt syn så vi kan se „den usynlige“, vil vi se nærmere på Moses’ eksempel. Hvordan beskyttede hans tro på Jehova ham mod menneskefrygt? Hvordan viste han tro på Guds løfter? Og hvordan styrkede det ham at han kunne se „den usynlige“ da han og hans folk var i fare?

 4. Hvordan var Moses’ stilling i forhold til Farao, set med menneskers øjne?

⁴ Set med menneskers øjne var Moses intet i forhold til Farao. Moses’ liv og fremtid så ud til at være i Faraos hånd. Moses havde selv spurgt Jehova: „Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao og at jeg skulle føre Israels sønner ud af Ægypten?“ (2 Mos. 3:11) Omkring 40 år tidligere var Moses flygtet fra Egypten. Han har måske tænkt: ’Er det virkelig klogt af mig at tage tilbage og risikere at gøre kongen vred?’

 5, 6. Hvad hjalp Moses til at frygte Jehova og ikke Farao?

⁵ Inden Moses vendte tilbage til Egypten, lærte Gud ham et vigtigt princip, et princip som Moses senere nedskrev i Jobs Bog: „Frygt for Jehova — det er visdom.“ (Job 28:28) Jehova hjalp Moses til at få en sådan frygt og handle klogt ved at pege på kontrasten mellem mennesker og den almægtige Gud. Han spurgte: „Hvem har givet mennesket en mund, eller hvem gør stum eller døv eller klartseende eller blind? Er det ikke mig, Jehova?“ — 2 Mos. 4:11.

⁶ Hvad var pointen? Moses behøvede ikke at være bange. Han var sendt af Jehova, der ville give ham hvad som helst han behøvede for at kunne overbringe Guds budskab til Farao. Desuden var Farao intet i sammenligning med Jehova. Det var jo ikke første gang Guds tjenere havde været truet af egyptiske herskere. Måske mediterede Moses over hvordan Jehova havde beskyttet Abraham, Josef og ham selv mod tidligere faraoner. (1 Mos. 12:17-19; 41:14, 39-41; 2 Mos. 1:22–2:10) I tro på Jehova, „den usynlige“, opsøgte Moses modigt Farao og fortalte ham alt hvad Jehova befalede ham.

 7. Hvordan beskyttede tro på Jehova en af vores søstre?

⁷ Tro på Jehova beskyttede også en søster ved navn Ella mod at bukke under for menneskefrygt. I 1949 blev Ella arresteret af KGB i Estland. Efter at hun var blevet tvunget til at tage alt sit tøj af, blev hun overbegloet af unge politibetjente. „Jeg følte mig meget ydmyget,“ siger hun. „Men efter at jeg havde bedt til Jehova, kom der en dyb indre fred over mig.“ Herefter blev Ella sat i enecelle i tre dage. Hun fortæller: „Betjentene råbte: ’Vi skal sørge for at ingen i Estland så meget som husker navnet Jehova! Du bliver sendt i arbejdslejr, og de andre ryger til Sibirien!’ Hånligt tilføjede de: ’Hvor er din Jehova nu?’“ Ville Ella frygte mennesker eller stole på Jehova? Da hun blev forhørt, tog hun frygtløst bladet fra munden og sagde til sine forfølgere: „Jeg har tænkt meget over sagen, og jeg er nået til den slutning at jeg hellere vil være i fængsel og bevare et godt forhold til Gud end have min frihed og miste hans godkendelse.“ For Ella var Jehova lige så virkelig som de mænd der stod foran hende. Hendes tro fik hende til at forblive loyal mod Jehova.

 8, 9. (a) Hvad er modgiften mod menneskefrygt? (b) Hvis du føler dig fristet til at give efter for menneskefrygt, hvem skal du så rette din opmærksomhed mod?

⁸ Tro på Jehova vil hjælpe dig til at overvinde din frygt. Hvis magtfulde myndighedspersoner prøver at begrænse din frihed til at tilbede Gud, kan det se ud som om dit liv og din fremtid er i menneskers hænder. Du spekulerer måske endda på om det er klogt at blive ved med at tjene Jehova og udsætte dig for myndighedernes vrede. Men husk: Modgiften mod menneskefrygt er tro på Gud. (Læs Ordsprogene 29:25). Jehova spørger: „Hvem er du at du skulle være bange for et dødeligt menneske, som dør, og for en menneskesøn, hvem det går som det grønne græs?“ — Es. 51:12, 13.

⁹ Ret din opmærksomhed mod din almægtige Far. Han ser, føler med og gør noget for dem der lider under uretfærdige herskere. (2 Mos. 3:7-10) Selv hvis du må forsvare din tro over for magtfulde myndighedspersoner, så ’vær ikke bekymret for hvordan du skal tale, eller hvad du skal sige, for det du skal sige, vil blive givet dig i samme time’. (Matt. 10:18-20) Jordiske herskere og myndighedspersoner er intet i sammenligning med Jehova. Ved at styrke din tro nu kan du komme til at se Jehova som en virkelig Person der er ivrig efter at hjælpe dig.

10. (a) Hvilke instruktioner gav Jehova israelitterne i nisan måned 1513 f.v.t.? (b) Hvorfor gjorde Moses som Gud havde sagt?

¹⁰ I nisan måned 1513 f.v.t. sagde Jehova til Moses og Aron at de skulle give israelitterne disse usædvanlige instruktioner: Udvælg et sundt handyr blandt fårene eller gederne, slagt det, og kom dets blod på jeres dørstolper. (2 Mos. 12:3-7) Hvordan reagerede Moses? Apostlen Paulus skrev senere om ham: ’Ved tro fejrede han påsken og foretog påføringen af blodet, for at ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte.’ (Hebr. 11:28) Moses vidste at Jehova er til at stole på, og han troede på at Jehova som lovet ville slå egypternes førstefødte sønner ihjel.

11. Hvorfor advarede Moses andre?

¹¹ Moses’ egne sønner var tilsyneladende i Midjan, langt væk fra „ødelæggeren“.a (2 Mos. 18:1-6) Alligevel overbragte han lydigt de nødvendige instruktioner til andre israelitiske familier, hvis førstefødte sønner var i fare. Der stod liv på spil, og Moses elskede sine medmennesker. „Straks,“ siger Bibelen, „tilkaldte Moses alle Israels ældste og sagde til dem: ... ’Slagt påskeofferet.’“ — 2 Mos. 12:21.

12. Hvilket vigtigt budskab har Jehova befalet os at forkynde?

¹² Under englenes ledelse forkynder Jehovas folk et vigtigt budskab: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.“ (Åb. 14:7) Nu er det tiden at forkynde dette budskab. Vi må indtrængende opfordre vores medmennesker til at gå ud fra Babylon den Store så de ikke ’får del i hendes plager’. (Åb. 18:4) De „andre får“ samarbejder med salvede kristne om at tilskynde dem der er fremmede for Gud, til at ’blive forligt’ med ham. — Joh. 10:16; 2 Kor. 5:20.

13. Hvad vil forstærke dit ønske om at forkynde den gode nyhed?

¹³ Vi er overbeviste om at Jehovas „doms time“ er kommet. Vi har også tillid til at Jehova ikke har overdrevet vigtigheden af vores arbejde med at forkynde og gøre disciple. I et syn så apostlen Johannes „fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast“. (Åb. 7:1) Ser du med troens øjne disse engle som er parate til at slippe den store trængsels ødelæggende vinde løs over denne verden? Hvis du gør, vil du kunne forkynde den gode nyhed med overbevisning.

14. Hvad får os til at „advare den ugudelige mod hans ugudelige vej“?

¹⁴ Sande kristne er allerede venner med Jehova og har håb om evigt liv. Men vi ved at det er vores ansvar at „advare den ugudelige mod hans ugudelige vej for at bevare ham i live“. (Læs Ezekiel 3:17-19). Selvfølgelig forkynder vi ikke kun for at undgå blodskyld. Vi elsker Jehova, og vi elsker vores næste. I sin lignelse om den barmhjertige samaritaner illustrerede Jesus hvad kærlighed og barmhjertighed indebærer. Vi kunne spørge os selv: ’Er jeg ligesom samaritaneren? Får inderlig medfølelse med andre mig til at forkynde?’ Vi vil jo ikke være som præsten og levitten i lignelsen, der undskyldte sig og gik forbi „på den modsatte side“. (Luk. 10:25-37) Tro på Guds løfter og kærlighed til vores næste vil motivere os til at have en fuld andel i forkyndelsen før tiden løber ud.

15. Hvorfor følte israelitterne sig fanget i en fælde?

¹⁵ Moses’ tro på „den usynlige“ hjalp ham da israelitterne befandt sig i en farlig situation efter at de havde forladt Egypten. Bibelen beretter: „Israels sønner [løftede] deres øjne, og se, ægypterne rykkede frem efter dem; og Israels sønner blev meget bange og gav sig til at råbe til Jehova.“ (2 Mos. 14:10-12) Var denne vanskelige situation uventet? Overhovedet ikke. Jehova havde forudsagt: „Jeg [vil] lade Faraos hjerte forhærdes, og han vil sætte efter dem, og jeg vil vinde mig ære ved Farao og alle hans styrker; og ægypterne skal vide at jeg er Jehova.“ (2 Mos. 14:4) Alligevel så israelitterne kun det der umiddelbart var til at se — Det Røde Hav foran dem, Faraos hurtige stridsvogne bag dem og en 80 år gammel hyrde til at lede dem! De følte sig fanget i en fælde.

16. Hvordan var tro en hjælp for Moses da han stod ved Det Røde Hav?

¹⁶ Men Moses vaklede ikke. Hvorfor ikke? Fordi han med troens øjne så noget der var langt større end et hav eller en hær. Han kunne „se Jehovas frelse“, og han vidste at Jehova ville kæmpe for israelitterne. (Læs 2 Mosebog 14:13, 14). Moses’ tro satte mod i Guds folk. „Ved tro gik de gennem Det Røde Hav som over tørt land,“ siger Bibelen, „mens ægypterne blev opslugt da de vovede sig ud i det.“ (Hebr. 11:29) Og „folket frygtede Jehova og troede på Jehova og på hans tjener Moses“. — 2 Mos. 14:31.

17. Hvilken fremtidig begivenhed vil sætte vores tro på prøve?

¹⁷ Om kort tid vil det se ud som om vi er i livsfare. Når den store trængsel når sit klimaks, vil denne verdens regeringer have fjernet og fuldstændig tilintetgjort religiøse organisationer der var langt større end vores. (Åb. 17:16) Jehova beskriver profetisk hvor sårbare vi vil se ud. Det vil være som om vi bor i ’et åbent land uden mure, slå eller døre’. (Ez. 38:10-12, 14-16) Umiddelbart vil det se ud som om vi ikke har en chance for at overleve. Hvordan vil du reagere?

18. Forklar hvorfor vi kan stå fast under den store trængsel.

¹⁸ Vi behøver ikke at blive bange og vakle. Hvorfor ikke? Fordi Jehova har forudsagt dette angreb på Guds folk. Han har også forudsagt udfaldet. „’Det skal ske på den dag, på den dag Gog kommer ind på Israels jord,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’at min forbitrelse stiger op i min næse. Og i min nidkærhed, i min glødende vrede, vil jeg tale.’“ (Ez. 38:18-23) Så vil Gud udslette alle dem der ønsker at skade hans folk. Din tillid til udfaldet af „Jehovas store og frygtindgydende dag“ vil hjælpe dig til at „se Jehovas frelse“ og forblive loyal. — Joel 2:31, 32.

19. (a) Hvor nært var forholdet mellem Jehova og Moses? (b) Hvordan vil du blive velsignet hvis du tager Jehova i betragtning på alle dine veje?

¹⁹ Forbered dig nu på disse spændende begivenheder ved at ’holde stand som så du den usynlige’! Styrk dit venskab med Jehova Gud ved regelmæssigt at studere og bede. Moses havde så nært et venskab med Jehova og blev brugt til at udføre så magtfulde gerninger at Bibelen siger at Jehova kendte ham „ansigt til ansigt“. (5 Mos. 34:10) Moses var en profet ud over det sædvanlige. Men tro kan også give dig så nært et forhold til Jehova at det er som om du kan se ham. Hvis du konstant tager ham i betragtning „på alle dine veje“, som Guds ord tilskynder dig til, „vil han jævne dine stier“. — Ordsp. 3:6.