Hyrder og får i et teokrati

„Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge; han er den der frelser os.“ — ESAJAS 33:22.

 1. Hvordan kan det siges at den kristne menighed i det første århundrede og i dag er et teokrati?

TEOKRATI betyder gudsstyre. Er man underlagt et teokrati indbefatter det at man anerkender Guds, Jehovas, myndighed og følger hans retningslinjer og vejledning i livets små og store spørgsmål. Den kristne menighed i det første århundrede var et sandt teokrati, og de kristne dengang kunne med rette sige: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge.“ (Esajas 33:22) Jehova Guds organisation i dag, hvori den salvede rest udgør kernen, er også et sandt teokrati.

Hvordan fungerer teokratiet i dag?

 2. Nævn én af de måder hvorpå Jehovas vidner underlægger sig Jehovas styre.

² Hvordan kan vi sige at Jehovas jordiske organisation er et teokrati? Jo, de der tilhører teokratiet underlægger sig villigt Jehovas styre. De følger desuden Jesu Kristi ledelse, eftersom han er den Jehova har indsat som konge. For eksempel har Jesus i endens tid fået denne direkte befaling af den store Teokrat: „Gå i gang med din segl og høst, for timen er kommet til at høste, for jordens høst er fuldmoden.“ (Åbenbaringen 14:15) Jesus har adlydt denne befaling og varetager høstarbejdet på jorden. De kristne støtter deres Konge i dette store arbejde ved nidkært at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Mattæus 28:19; Markus 13:10; Apostelgerninger 1:8) Derved er de også den store Teokrat Jehovas medarbejdere. — 1 Korinther 3:9.

 3. Hvordan underlægger kristne sig teokratiet i moralske spørgsmål?

³ Kristne underlægger sig også Guds styre i deres adfærd. Jesus sagde: „Den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ (Johannes 3:21) I dag føres der endeløse diskussioner om moralnormer, men sådanne diskussioner hører ikke hjemme blandt kristne. Det Jehova betragter som umoralsk, betragter de også som umoralsk — og skyr det som pesten! Kristne sørger også for deres familie, adlyder deres forældre og underlægger sig de højere myndigheder. (Efeserne 5:3-5, 22-33; 6:1-4; 1 Timoteus 5:8; Titus 3:1) Derved handler de teokratisk, i overensstemmelse med det Gud ønsker.

 4. Hvilken forkert indstilling viste Adam, Eva og Saul, og hvilken anden indstilling viser kristne?

⁴ Adam og Eva blev udvist af Paradiset fordi de selv ønskede at bestemme hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Jesus ønskede det stik modsatte. Han sagde: „Jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ Det samme gør kristne. (Johannes 5:30; Lukas 22:42; Romerne 12:2; Hebræerne 10:7) Saul, der var den første konge i Israel, adlød Jehova — men kun delvist. Derfor blev han forkastet. Samuel sagde til ham: „At adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt.“ (1 Samuel 15:22) Er det teokratisk at gøre Jehovas vilje i en vis udstrækning, måske ved regelmæssigt at overvære møderne og deltage i forkyndelsen, og samtidig gå på kompromis i moralske spørgsmål eller på andre områder? Selvfølgelig ikke! Vi bestræber os for at ’gøre Guds vilje af en hel sjæl’. (Efeserne 6:6; 1 Peter 4:1, 2) I modsætning til Saul underlægger vi os Guds styre i ét og alt.

Et nutidigt teokrati

 5, 6. På hvilken måde styrer og vejleder Jehova mennesker i vor tid, og hvad er resultatet af at samarbejde med denne ordning?

⁵ I fortiden åbenbarede Jehova sin vilje og styrede gennem enkeltpersoner såsom profeter, konger og apostle. Sådan er det ikke længere; i dag findes der ingen inspirerede profeter eller apostle. Jesus sagde derimod at han under sin nærværelse som konge ville udpege et råd af trofaste disciple, en ’trofast og klog træl’, og sætte den over alt hvad han ejede. (Mattæus 24:45-47; Esajas 43:10) I 1919 forstod man at den rest der var tilbage af de salvede kristne udgjorde denne træl. Siden da har denne rest, repræsenteret ved Jehovas Vidners Styrende Råd, været centrum for teokratiet på jorden. Rundt om i verden er Det Styrende Råd repræsenteret ved afdelingskontorernes udvalg, de rejsende tilsynsmænd og menighedernes ældste.

⁶ Samarbejdet med den teokratiske organisation er en vigtig del af det at underordne sig teokratiet. Et sådant samarbejde skaber enhed og orden blandt „hele brodersamfundet“ overalt i verden. (1 Peter 2:17) Det behager desuden Jehova, der ikke er „uordenens [Gud] men fredens Gud“. — 1 Korinther 14:33.

Ældste i et teokrati

 7. Hvorfor kan man sige at kristne ældste udnævnes teokratisk?

⁷ Alle udnævnte ældste må leve op til de kvalifikationer Bibelen opstiller for tilsynsmænd eller ældste, uanset hvilken opgave de har. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9) Paulus’ ord til de ældste i Efesus gælder alle ældste: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed.“ (Apostelgerninger 20:28) Ja, ældste er udnævnt ved hellig ånd der kommer fra Jehova Gud. (Johannes 14:26) Deres udnævnelse er teokratisk. De virker desuden som hyrder for Guds hjord. Hjorden tilhører Jehova, ikke de ældste. Der er tale om et teokrati.

 8. Hvilke ansvarsopgaver har alle ældste i dag?

⁸ I sit brev til efeserne skitserede apostelen Paulus de ældstes ansvarsopgaver med ordene: „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme.“ (Efeserne 4:11, 12) Apostlenes og profeternes virke ophørte, eftersom deres opgaver hørte til i den kristne menigheds, Messias’ legemes’, barndom. (Jævnfør Første Korintherbrev 13:8.) Men ældste har stadig rigeligt at gøre som evangelieforkyndere, hyrder og lærere. — 2 Timoteus 4:2; Titus 1:9.

 9. Hvordan bør ældste udruste sig til at fremholde det der er Guds vilje i menigheden?

⁹ Eftersom teokrati er det samme som gudsstyre, vil ældste gøre sig grundigt bekendt med Guds vilje. Josua fik påbud om at læse i Loven hver dag. Ældste må også regelmæssigt studere og rådføre sig med Bibelen og have et grundigt kendskab til de bibelske publikationer der udgives af den trofaste og kloge træl. (2 Timoteus 3:14, 15) Det indbefatter bladene Vagttårnet og Vågn op! og andre publikationer der viser hvordan de bibelske principper kan anvendes på specifikke forhold.a Men det er ikke nok for en ældste at kende og følge de retningslinjer der afstikkes i Vagttårnsselskabets publikationer — han bør også sætte sig grundigt ind i hvilke bibelske principper der ligger bag. På den måde vil han være i stand til at anvende de bibelske retningslinjer med forståelse og medfølelse. — Jævnfør Mika 6:8.

Tjen med en kristen ånd

10. Hvilken dårlig indstilling bør ældste undgå, og hvordan modvirker de den?

¹⁰ Omkring år 55 e.v.t. skrev apostelen Paulus sit første brev til menigheden i Korinth. Et af de problemer han skrev om havde at gøre med at visse mænd ønskede at være fremtrædende i menigheden. Paulus skrev: „I er allerede blevet mætte, ikke? I er allerede blevet rige, ikke sandt? I er begyndt at herske som konger uden os, ikke? Ja, jeg ville virkelig ønske at I var begyndt at herske som konger, så vi også kunne herske som konger sammen med jer.“ (1 Korinther 4:8) Alle kristne i det første århundrede havde håb om at komme til at herske som himmelske konger og præster med Jesus. (Åbenbaringen 20:4, 6) Men nogle i Korinth havde åbenbart glemt at der ikke findes jordiske konger i det kristne teokrati. Frem for at optræde som konger i denne verden bør kristne hyrder opdyrke ydmyghed, en egenskab der behager Jehova. — Salme 138:6; Lukas 22:25-27.

11. (a) Hvem har vist ydmyghed i usædvanlig grad? (b) Hvordan bør de ældste og alle andre kristne betragte sig selv?

¹¹ Er ydmyghed en svaghed? Slet ikke! Jehova beskrives selv som værende ydmyg. (Salme 18:35) Når Israels konger som anførere for hæren drog i krig og når de regerede nationen, var de underlagt Jehova. Ikke desto mindre skulle de hver især tage sig i agt så ’deres hjerte ikke ophøjede sig over deres brødre’. (5 Mosebog 17:20) Den opstandne Jesus er konge i himmelen. Men da han var på jorden vaskede han sine disciples fødder. Hvor ydmygt! Han ønskede at hans disciple skulle vise en tilsvarende ydmyghed og sagde derfor: „Når jeg nu, skønt Herre og Lærer, har vasket jeres fødder, skylder I også at vaske hinandens fødder.“ (Johannes 13:14; Filipperne 2:5-8) Al ære og pris bør gå til Jehova, ikke til noget menneske. (Åbenbaringen 4:11) Alle kristne bør, hvad enten de er ældste eller ej, betragte sig selv i lyset af Jesu ord: „Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.“ (Lukas 17:10) Enhver anden indstilling er uteokratisk.

12. Hvorfor er det vigtigt at kristne ældste opdyrker kærlighed?

¹² Foruden at opdyrke ydmyghed må kristne ældste opdyrke kærlighed. Apostelen Johannes viste vigtigheden af kærlighed da han sagde: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) De der er ukærlige handler ikke teokratisk. De kender ikke Jehova. Bibelen siger om Guds søn: „Som han havde elsket sine egne der var i verden, elskede han dem nu lige til det sidste.“ (Johannes 13:1) Henvendt til de elleve mænd som skulle komme til at udgøre en del af det styrende råd i den kristne menighed, sagde Jesus: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.“ (Johannes 15:12) Kærlighed er den sande kristendoms kendetegn. Den tiltrækker dem hvis hjerte er sønderbrudt, de sørgende og de åndeligt fangne der længes efter frihed. (Esajas 61:1, 2; Johannes 13:35) Ældste må være gode eksempler i at vise kærlighed.

13. Hvordan kan ældste udvirke noget godt i enhver situation, også når de stilles over for vanskelige problemer?

¹³ I dag bliver ældste ofte bedt om at hjælpe med at løse komplicerede problemer. Ægteskabsproblemer kan være dybt rodfæstede og hårdnakkede. Unge kan have problemer som voksne måske har svært ved at forstå. Følelsesbetonede sygdomme er ofte vanskelige at sætte sig ind i. En ældste der bliver konfronteret med sådanne problemer kan føle sig usikker på hvad han skal gøre. Men hvis han under bøn støtter sig til visdommen fra Jehova, hvis han søger oplysning i Bibelen og i de publikationer der er blevet udgivet af den trofaste og kloge træl, og hvis han ydmygt og kærligt tager sig af fårene, da kan han være sikker på at han vil kunne udvirke noget godt i selv de vanskeligste situationer.

14, 15. Hvad viser at Jehova har velsignet sit folk med mange gode ældste?

¹⁴ Jehova har velsignet sin organisation rigt med „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Fra tid til anden modtager Vagttårnsselskabet hjertevarmende breve der vidner om den kærlighed ydmyge og medfølende ældste viser når de virker som hyrder for Guds hjord. For eksempel skriver en ældste i en menighed: „Jeg kan ikke mindes et andet kredstilsynsmandsbesøg der har berørt mig mere eller som stadig er samtaleemne i menigheden. Kredstilsynsmanden hjalp mig til at forstå hvor vigtigt det er at have en positiv indstilling når man tager sig af brødrene, og at lægge vægt på det at rose.“

¹⁵ En søster der måtte rejse til et hospital langt fra sin bopæl for at blive behandlet, skriver: „Hvor var det betryggende i en situation hvor man var bekymret, allerede den første aften at kunne mødes med en ældste. Han og andre brødre tilbragte megen tid sammen med mig. Selv nogle verdslige mennesker som vidste hvad jeg måtte igennem, mener ikke at jeg ville have overlevet uden disse hengivne og kærlige brødres trøst, omsorg og bønner.“ En anden søster skriver: „Jeg kan takke brødrene i ældsterådet for at jeg er i live i dag. De hjalp mig tålmodigt i kampen mod en alvorlig depression. . . . En broder og hans hustru vidste ikke hvad de skulle sige til mig. . . . Det der rørte mig mest var at selv om de ikke helt forstod hvad jeg måtte igennem, tog de sig kærligt af mig.“

16. Hvilken tilskyndelse giver Peter de ældste?

¹⁶ Ja, mange ældste følger apostelen Peters tilskyndelse: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ (1 Peter 5:1-3) Sådanne teokratiske ældste er en stor velsignelse.

Fårene i teokratiet

17. Nævn nogle egenskaber som alle i menigheden bør opdyrke.

¹⁷ Et teokrati består imidlertid ikke udelukkende af ældste. Hvis hyrderne skal være teokratiske må fårene også være det. Hvordan? Ved at lade sig lede af de samme principper som leder hyrderne. Alle kristne, ikke blot de ældste, må være ydmyge hvis de skal erfare Jehovas velsignelse. (Jakob 4:6) Alle må opdyrke kærlighed, for uden kærlighed vil de ofre vi bringer Jehova ikke behage ham. (1 Korinther 13:1-3) Desuden bør vi alle, ikke blot de ældste, „blive fyldt med den nøjagtige kundskab om [Jehovas] vilje i al visdom og åndelig forståelse“. — Kolossenserne 1:9.

18. (a) Hvorfor er det ikke nok at have et overfladisk kendskab til sandheden? (b) Hvordan kan vi alle opnå nøjagtig kundskab?

¹⁸ Både unge og gamle bliver konstant udsat for at skulle træffe vanskelige afgørelser når de bestræber sig på at forblive trofaste til trods for at de lever i Satans verden. Verdens tendenser hvad angår tøj, musik, film og litteratur sætter nogles åndelighed på prøve. Hvis vi skal bevare ligevægten er det ikke nok at have et overfladisk kendskab til sandheden. Hvis vi skal være sikre på at forblive trofaste må vi være fyldt med nøjagtig kundskab. Vi har brug for den dømmekraft og visdom som kun Guds ord kan give os. (Ordsprogene 2:1-5) Det betyder at vi må opdyrke gode studievaner, grunde over det vi lærer og føre det ud i livet. (Salme 1:1-3; Åbenbaringen 1:3) Paulus henvendte sig til alle kristne, ikke blot de ældste, da han skrev: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ — Hebræerne 5:14.

Hyrder og får samarbejder

19, 20. Hvilken tilskyndelse får vi alle til at samarbejde med de ældste, og hvorfor?

¹⁹ Til sidst skal det siges at de der samarbejder med de ældste lægger en sand teokratisk ånd for dagen. Paulus skrev til Timoteus: „Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære, især dem som slider i det med tale og undervisning.“ (1 Timoteus 5:17; 1 Peter 5:5, 6) Det er en stor forret at være ældste, men de fleste ældste er familiefædre der hver dag må passe deres verdslige arbejde og som har kone og børn at sørge for. De er glade for at kunne tjene i menigheden, men deres tjeneste er langt lettere og mere tilfredsstillende når menigheden støtter dem og ikke er alt for kritisk eller krævende. — Hebræerne 13:17.

²⁰ Apostelen Paulus sagde: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ (Hebræerne 13:7) Paulus opfordrer ikke her brødrene til at følge de ældste. (1 Korinther 1:12) Det er ikke teokratisk at følge mennesker. Men det er afgjort klogt at efterligne en teokratisk ældstes prøvede tro når han aktivt tager del i forkyndelsesarbejdet, overværer møderne og ydmygt og kærligt tager sig af menigheden.

Et vidnesbyrd om tro

21. Hvordan viser kristne at de ligesom Moses ejer en stærk tro?

²¹ Det at der findes en teokratisk organisation i den mest degenererede periode af menneskets historie, er et vidnesbyrd om hvilken magt den store Teokrat besidder. (Esajas 2:2-5) Det er også et vidnesbyrd om den tro som ejes af de næsten fem millioner kristne mænd, kvinder og børn der kæmper med dagliglivets problemer uden dog nogen sinde at glemme at Jehova er deres Hersker. Ligesom Moses gennem sin tro „holdt stand som så han den usynlige“, har kristne i dag en stærk tro. (Hebræerne 11:27) De har den forret at leve i et teokrati, og det takker de daglig Jehova for. (Salme 100:4, 5) Idet de erfarer Jehovas magt til at frelse, er de glade for at kunne sige: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge; han er den der frelser os.“ — Esajas 33:22.

[Fodnote]

Hvad siger Bibelen?

◻ Hvordan underlægger kristne sig teokratiet?

◻ Hvordan er teokratiet organiseret i dag?

◻ Hvordan bør ældste udruste sig til at klare deres ansvarsopgaver?

◻ Hvilke kristne egenskaber er det vigtigt at ældste opdyrker og viser?

◻ Hvilket forhold bør der være mellem hyrderne og fårene i teokratiet?

[Illustration på side 16]

Adam og Eva blev udvist af Paradiset fordi de selv ønskede at bestemme hvad der var rigtigt og hvad der var forkert

[Illustration på side 18]

Hvis en ældste ydmygt og kærligt tager sig af fårene vil han altid kunne udvirke noget godt