Lykkelige „ordets gørere“
„Tag med mildhed imod ordet der indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle. Men bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere.“ — JAKOB 1:21, 22.
1. Hvordan skal vi betragte årsteksten for 1996?
„BLIV ORDETS GØRERE.“ Der ligger et magtfuldt budskab i disse få ord. De er hentet fra Jakobs Brev i Bibelen, og da det er årsteksten for 1996, vil skriftstedet hele året kunne ses i alle Jehovas Vidners menigheder.
2, 3. Hvorfor var det på sin plads at Jakob skulle skrive det brev der bærer hans navn?
2 Jakob, en halvbroder til Herren Jesus, var et fremtrædende medlem af den kristne menighed i det første århundrede. På et tidspunkt efter sin opstandelse viste Jesus sig personligt for Jakob, og dernæst for alle apostlene. (1 Korinther 15:7) Da apostelen Peter ved en senere lejlighed mirakuløst var blevet løsladt fra fængselet, sagde han til en gruppe kristne: „Meddel dette til Jakob og brødrene.“ (Apostelgerninger 12:17) Det lader til at det var Jakob, som ikke selv var apostel, der præsiderede ved det møde som det styrende råd holdt i Jerusalem hvor apostlene og de ældste traf den beslutning at folk fra nationerne der blev kristne, ikke behøvede at lade sig omskære. Jakob sammenfattede den afgørelse man var nået frem til under den hellige ånds ledelse, og den blev sendt ud til alle menighederne. — Apostelgerninger 15:1-29.
3 Jakobs modne ræsonnement vejede tilsyneladende tungt. Han betragtede imidlertid ydmygt sig selv som „en Guds og Herren Jesu Kristi træl“. (Jakob 1:1) Hans inspirerede brev indeholder megen god vejledning og opmuntring for kristne i dag. Det blev fuldført omkring fire år før general Cestius Gallus indledte det første romerske angreb på Jerusalem, efter at den gode nyhed i vidt omfang var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Det var kritiske tider, og Jehovas tjenere var udmærket klar over at Guds dom inden længe ville blive eksekveret over den jødiske nation.
4. Hvad viser at de første kristne havde stor tillid til Guds ord?
4 Disse kristne havde på det tidspunkt alle De Hebraiske Skrifter og mange af De Græske Skrifter. De kristne bibelskribenter havde tydeligvis stor tillid til Guds ord, hvilket fremgår af deres mange henvisninger til det der var skrevet tidligere. Vi der lever i dag må også flittigt studere Guds ord og anvende det i vort liv. For at kunne holde ud har vi brug for den åndelige styrke og det mod som vi kan få ved at læse i Bibelen. — Salme 119:97; 1 Timoteus 4:13.
5. Hvorfor har vi brug for særlig vejledning i dag, og hvor kan vi få den?
5 I dag står menneskeheden umiddelbart over for „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21) Vores overlevelse afhænger af Guds ledelse. Hvordan finder vi denne ledelse? Ved at være åbne for den lære Guds inspirerede ord indeholder. Det vil hjælpe os til at ’blive ordets gørere’ ligesom Jehovas trofaste tjenere i fortiden. Vi må flittigt læse og studere Guds ord og bruge det vi lærer, til Jehovas pris. — 2 Timoteus 2:15; 3:16, 17.
Udholdenhed med glæde
6. Hvorfor kan vi være lykkelige selv om vi bliver udsat for prøvelser?
6 I indledningen til sit brev omtaler Jakob den anden af Guds ånds frugter, nemlig glæde. Han skriver: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed. Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jakob 1:2-4; Galaterne 5:22, 23) Hvordan kan man regne det for „lutter glæde“ at blive udsat for mange prøvelser? I sin bjergprædiken sagde Jesus noget lignende: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ (Mattæus 5:11, 12) Det er meget glædeligt at opleve hvordan Jehova velsigner det vi gør mens vi anstrenger os for at nå målet, det evige liv. — Johannes 17:3; 2 Timoteus 4:7, 8; Hebræerne 11:8-10, 26, 35.
7. (a) Hvad kan hjælpe os til at holde ud? (b) Hvordan kan vi ligesom Job blive belønnet?
7 Jesus holdt også ud „for den glæde der lå foran ham“. (Hebræerne 12:1, 2) Ved ufravendt at betragte Jesu modige eksempel kan vi også holde ud. Som Jakob nævner i slutningen af sit brev, belønner Jehova rigt dem der bevarer deres uangribelighed. Jakob siger: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ (Jakob 5:11) Jobs uangribelighed blev belønnet da han fik sit gode helbred igen og atter kunne glæde sig over et lykkeligt og rigt liv med nogle han holdt af. Når vi holder ud og bevarer vor uangribelighed kan vi også glæde os over det lovede paradis i Guds nye verden. Til den tid vil den glæde som vi allerede nu erfarer ved at tjene Jehova blive endnu større.
Søg visdom
8. Hvordan kan vi finde sand, praktisk visdom, og hvilken rolle spiller bønnen i den forbindelse?
8 Når vi flittigt studerer Guds ord og lever efter det, vil vi opnå visdom fra Gud, hvilket vil sætte os i stand til at udholde de prøvelser vi udsættes for i Satans fordærvede og døende ordning. Hvordan kan vi finde denne visdom? Jakob siger: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring.“ (Jakob 1:5, 6) Vi må bede oprigtigt idet vi har en urokkelig tillid til at Jehova vil høre vore bønner og at han, når tiden er inde, vil besvare dem på sin måde.
9. Hvordan beskriver Jakob visdommen fra Gud, og hvordan kommer den til udtryk?
9 Guddommelig visdom er en gave fra Jehova. Jakob beskriver en sådan gave med ordene: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader; hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ Senere i sit brev forklarer Jakob hvad det vil medføre at opnå sand visdom, idet han siger: „Hvem er vís og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til. . . . Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende, rimelig, rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter, ikke partisk, ikke hyklerisk.“ — Jakob 1:17; 3:13-17.
10. Hvilken kontrast er der mellem sand og falsk religion?
10 I den falske religions verdensimperium, hvad enten det er i kristenheden eller ikke, bruger de troende ofte at synge nogle salmer, lytte til nogle udenadlærte bønner der remses op, og måske høre en prædiken eller en tale. Der lyder ikke noget håbets budskab, for de fleste trossamfund har ikke noget fremtidshåb at forkynde. Enten bliver det herlige håb om Guds messianske rige slet ikke nævnt eller også har man fuldstændig misforstået det. Om kristenhedens tilhængere siger Jehova profetisk: „Der er to onde ting som mit folk har gjort: Mig, kilden med levende vand, har de forladt for at udhugge sig cisterner, revnede cisterner som ikke kan holde vand.“ (Jeremias 2:13) De har intet sandhedens vand, for de mangler himmelsk visdom.
11, 12. (a) Hvordan bør visdommen fra Gud motivere os? (b) Hvad advarer visdommen fra Gud os mod?
11 Det forholder sig helt anderledes med Jehovas vidner. Med dynamisk virkekraft fra Gud lader de den gode nyhed om hans kommende rige lyde vidt og bredt over hele jorden. Den visdom de fremholder, er solidt bygget på Guds ord. (Jævnfør Ordsprogene 1:20; Esajas 40:29-31.) De gør brug af den sande kundskab og forståelse ved at forkynde vor Gud og Skabers storslåede hensigter. Det bør være vort ønske at alle i menigheden bliver „fyldt med den nøjagtige kundskab om [Guds] vilje i al visdom og åndelig forståelse“. (Kolossenserne 1:9) Med en sådan grundvold vil både unge og gamle føle sig motiverede til altid at være „ordets gørere“.
12 „Visdommen ovenfra“ advarer os mod at begå synder der kunne medføre Guds mishag. Jakob skriver: „Det ved I, mine elskede brødre. Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede; for en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed.“ Vi må være hurtige til, ja ivrige efter, at lytte til Guds vejledning og følge den. Vi må også vogte os for at misbruge ’det lille lem, tungen’. Praleri, sladder eller selvkloge ord kan billedligt talt „tænde en stor skov i brand“. Vi må derfor opdyrke venlighed og selvbeherskelse under alle forhold. — Jakob 1:19, 20; 3:5.
13. Hvorfor er det vigtigt at vi lader Guds ord indplante i os?
13 „Aflæg derfor alt snavs og overfloden af slethed og tag med mildhed imod ordet der indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle,“ skriver Jakob. (Jakob 1:21) Denne begærlige verden med dens pralende, materialistiske og selvhævdende livsstil og dens nedværdigende moralnormer, vil forsvinde. „Men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15-17) Det er derfor vigtigt at vi lader ’ordet indplante i os’. Den visdom der findes i Guds ord, står i skarp kontrast til ondskaben i denne døende verden. Vi ønsker ikke at have noget at gøre med denne slethed. (1 Peter 2:1, 2) Vi må have kærlighed til sandheden og en stærk tro plantet i vort hjerte, så vi er fast besluttede på aldrig at vige fra Jehovas retfærdige veje. Men er det nok at høre Guds ord?
Bliv „ordets gørere“
14. Hvordan kan vi både blive ordets „hørere“ og ordets „gørere“?
14 I Jakob 1:22 læser vi: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.“ „Bliv ordets gørere“! Dette tema bliver understreget i hele Jakobs Brev. Vi må høre efter og derefter gøre ’ganske som Gud påbyder’. (1 Mosebog 6:22) Mange mennesker hævder at det er nok at høre en prædiken eller en gang imellem at deltage i en eller anden formalistisk gudsdyrkelse. De mener måske at det er tilstrækkeligt at leve det der efter deres egne normer er ’et pænt liv’. Men Jesus Kristus sagde: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) Det er tydeligvis et krav til sande kristne at de følger Jesu eksempel ved selvopofrende og udholdende at gøre Guds vilje. De ved at Guds vilje i dag er den samme som i det første århundrede, da den opstandne Jesus gav følgende befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19) Er du med i dette arbejde?
15. (a) Hvilken illustration brugte Jakob for at vise hvordan vi kan blive lykkelige som „ordets gørere“? (b) Hvorfor er det ikke nok blot at have en eller anden form for gudsdyrkelse?
15 Når vi til stadighed spejder ind i Guds ord, kan det som et spejl vise os hvilken slags mennesker vi er. Jakob siger: „Den der spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han skal, fordi han ikke er blevet en glemsom hører men en gerningens gører, være lykkelig når han gør den.“ (Jakob 1:23-25) Ja, han vil være en lykkelig ’ordets gører’. Det er vigtigt at vi på alle områder af vort liv som kristne er „gørere“. Vi må ikke føre os selv bag lyset og tro at det er nok at have en eller anden form for gudsdyrkelse. Jakob gør desuden opmærksom på nogle områder af den sande gudsdyrkelse som selv nidkære kristne måske har forsømt. Han skriver: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ — Jakob 1:27.
16. Hvordan blev Abraham „Jehovas ven“, og hvordan kan vi opnå Guds venskab?
16 Det er ikke tilstrækkeligt at sige: ’Jeg tror på Gud’ og lade det blive ved det. Der siges nemlig i Jakob 2:19: „Du tror der er én Gud, ikke sandt? Det gør du vel i. Dog, dæmonerne tror også — og gyser.“ Jakob understreger at „troen, hvis den ikke har gerninger, i sig selv [er] død“, og henviser til Abraham med ordene: „Troen virkede sammen med hans gerninger, og ved hans gerninger blev troen gjort fuldkommen.“ (Jakob 2:17, 20-22) Abrahams gerninger indbefattede at han kom sine slægtninge til hjælp, viste gæstfrihed, var indstillet på at ofre Isak, og ’offentligt bekendte’ sin urokkelige tro på Guds løfte om „byen som havde faste grundvolde“, det fremtidige messianske rige. (1 Mosebog 14:16; 18:1-5; 22:1-18; Hebræerne 11:8-10, 13, 14; 13:2) Abraham blev derfor meget passende kaldt „Jehovas ven“. (Jakob 2:23) Vi kan også blive regnet som ’Jehovas venner’ idet vi aktivt fortæller andre om vor tro og vort håb om hans kommende retfærdsrige.
17. (a) Hvorfor blev Rahab „erklæret retfærdig“, og hvordan blev hun belønnet? (b) Hvem omtales i Bibelen som „ordets gørere“? (c) Hvordan blev Job belønnet, og hvorfor?
17 De der bliver „ordets gørere“ bliver ’erklæret retfærdige som følge af gerninger, og ikke som følge af tro alene’. (Jakob 2:24) Også Rahab føjede gerninger til sin tro på det hun havde hørt om Jehovas vældige gerninger. Hun skjulte de israelitiske spioner og hjalp dem til at undslippe, hvorefter hun ’samlede hele sin faders hus’ så de kunne overleve. I opstandelsen vil hun helt sikkert glæde sig over at erfare at hendes tro, der kom til udtryk i gerninger, medførte at hun blev stammoder til Messias. (Josua 2:11; 6:25; Mattæus 1:5) I Hebræerbrevet, kapitel 11, omtales der mange andre som aflagde et synligt bevis på deres tro ved at blive „ordets gørere“, og de vil også blive rigt belønnet. Vi må heller ikke glemme Job, som under sine alvorlige prøvelser sagde: „Jehovas navn være velsignet.“ Som vi har set medførte hans tro og gerninger at han fik en stor belønning. (Job 1:21; 31:6; 42:10; Jakob 5:11) Når vi i dag med udholdenhed fortsætter som „ordets gørere“, vil det også føre til at vi opnår Jehovas godkendelse.
18, 19. Hvordan er brødre der længe har været undertrykt blevet „ordets gørere“, og hvilke resultater har de opnået?
18 Blandt dem der har udholdt meget i årenes løb kan nævnes vore brødre i Østeuropa. Nu hvor mange restriktioner er blevet fjernet, har deres nye situation gjort at de i endnu højere grad er blevet „ordets gørere“. Missionærer og pionerer fra nærliggende lande er flyttet til for at hjælpe med at undervise og organisere. Det finske afdelingskontor og andre af Vagttårnsselskabets nærliggende afdelingskontorer har sendt dygtige byggearbejdere til disse lande, og det gavmilde verdensomspændende brodersamfund har finansieret bygningen af nye afdelingskontorer og rigssale. — Jævnfør Andet Korintherbrev 8:14, 15.
19 Disse brødre, der i så mange år har været undertrykt, aflægger et vældigt vidnesbyrd! De ’slider i det og kæmper energisk’ for at kompensere for det de ikke havde mulighed for at gøre da ’tiden var ugunstig’. (1 Timoteus 4:10; 2 Timoteus 4:2) I Albanien, hvor undertrykkelsen var særlig grusom, spredte man på blot tre dage i april måned i år hele forsyningen af Rigets Nyheder med titlen „Hvorfor er livet så fyldt med problemer?“. Det var en flot opfølgning af højtiden til minde om Jesu død, der blev overværet af 3491 — langt flere end de 538 aktive forkyndere der findes i Albanien.
20. Hvad viser de senere års mindehøjtidstal, og hvad kan mange blive hjulpet til?
20 Også andre lande har ydet et betragteligt bidrag til at mindehøjtiden i de senere år er blevet overværet af mere end 10.000.000. I mange lande er nye blevet styrket i troen ved at overvære mindehøjtiden og er blevet „ordets gørere“. Kan vi opmuntre flere af disse nye til at kvalificere sig til denne forret?
21. Hvad bør vi i tråd med årsteksten gøre, og hvad bør være vort mål?
21 Lad os ligesom de nidkære kristne i det første århundrede og siden hen, være fast besluttede på at gøre en særlig indsats for at ’jage frem mod målet’, det evige liv, hvad enten det vil være i det himmelske rige eller i dets jordiske domæne. (Filipperne 3:12-14) Det er alle anstrengelser værd at nå dette mål. Det er ikke tiden at glide tilbage til blot at være „ordets hørere“. Det er nu, mere end nogen sinde, tiden til at ’være stærk og arbejde’. (Haggaj 2:4; Hebræerne 6:11, 12) Da vi har ladet ’ordet indplante i os’, lad os da blive ’lykkelige ordets gørere’ nu og i den evighed der ligger foran os.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan kan vi holde ud med glæde?
◻ Hvad er „visdommen ovenfra“, og hvordan kan vi stræbe efter at tilegne os den?
◻ Hvorfor må vi være „ordets gørere og ikke blot dets hørere“?
◻ Hvilke rapporter bør anspore os til at være „ordets gørere“?
[Illustration på side 17]
Måtte også vi lade os oplære af Gud
[Illustration på side 18]
Jobs uangribelighed blev belønnet da han atter fik et lykkeligt og rigt liv sammen med nogle han holdt af