Forsøm ikke din ægtefælle!
ET ÆGTEPAR forlader rigssalen. Deres smil afspejler den glæde de føler ved som „ét kød“ at være forenede i tilbedelsen af deres Gud, Jehova. (Mattæus 19:6) Dette ægtepar har dog ikke altid været forenet i den samme tro. Engang kom hustruen, Atsuko, alene til møderne. Når hun kom hjem var manden vred og skældte ud. Ved en lejlighed blev hendes mand, Kazutaka, så vred at han greb fat om spisebordet og væltede hele middagen ned på gulvet.
Som Jesus forudsagde har den sande kristendom medført splittelser i familien. (Mattæus 10:34, 35) Men nogle har ligesom Kazutaka og Atsuko oplevet den glæde det er at blive forenet i den samme tro. Dette er naturligvis ikke sket af sig selv. Hvad har de troende ægtefæller gjort for at overvinde modstanden, og hvordan har de medvirket til at skabe et harmonisk familieliv? Før vi besvarer disse spørgsmål, lad os da undersøge hvorfor nogle ægtefæller er modstandere.
Hvorfor var de modstandere?
„Når jeg ser tilbage,“ forklarer Atsuko, „indser jeg at jeg bare tog af sted til møderne uden nogen sinde at forklare min mand hvad jeg foretog mig.“ Katzutaka blev vred over at være ladt alene tilbage uden nogen forklaring.
Jalousi kan også skabe modstand. En ung mand ved navn Shigeo nærede på et tidspunkt ubegrundet mistro til sin kones nye venner. „Eftersom min kone gjorde sig pænt i stand når hun gik til møde, troede jeg at hun havde fundet en anden mand.“ „Vi havde aldrig rigtig lejlighed til at få talt det hele igennem under fire øjne,“ indrømmer hustruen Masako. „Jeg gav aldrig udtryk for mit stærke ønske om at han også skulle lære sandheden at kende.“
En kvinde ved navn Toshiko følte det på samme måde som Shigeo. „Da min mand begyndte at studere med Jehovas vidner var jeg imod det fordi han gradvist begyndte at bruge mere og mere tid sammen med menigheden. Jeg slog mig derfor på flasken for at dulme mine følelser når han ikke var hjemme.“
Toshikos udtalelser skyldtes også noget andet, nemlig ensomhed. Flere forhenværende modstandere har givet udtryk for at de følte sig ensomme når deres ægtefælle regelmæssigt gik til møde. „Når jeg sad alene hjemme følte jeg mig forladt,“ mindes en mand. „Jeg følte det som om min kone og mine børn var ved at forlade mig,“ fortæller en anden. Eftersom de fleste mænd har svært ved at fortælle deres kone at de er ensomme og derfor gerne vil have at hun bliver hjemme, begynder nogle i stedet at modstå ægtefællens tro.
Pres fra venner og slægtninge kan også nogle gange føre til at en ægtefælle der normalt er forstående bliver modstander. Det siges at i Orienten bliver en hustru i regelen „optaget i familien snarere end forenet med sin mand“. Pres fra slægtninge kan derfor let skabe uoverensstemmelser. For eksempel nægtede Takashis kristne hustru at være med i gudsdyrkelsen ved familiens buddhistiske alter. „Det hele blev kompliceret af at vi boede i nærheden af mine forældre,“ fortæller Takashi. „Min mor lagde pres på mig, så jeg truede min kone og endog brugte vold.“
Misforståelser der på grund af dårlig kommunikation bliver blæst op, jalousi og ensomhed eller pres fra slægtninge kan føre til vold. En mand der før har slået sin kone, indrømmer: „Jeg ville ikke miste min kone på grund af en religion.“ En anden siger: „Jeg hadede at komme hjem til et tomt hus.“ Måske har disse mænd tænkt som så: ’Hvis ikke ord kan standse denne religiøse nidkærhed, kan det være at en knytnæve kan.’
Lykkeligvis blev alle de ovennævnte ægtepar senere forenet i den samme tro. Deres kedelige erfaringer hører nu fortiden til. De er derfor udmærket i stand til at komme med nogle praktiske forslag til hvordan eventuelle tilspidsede situationer kan klares, og hvordan man måske kan forene de familier der i øjeblikket er delt i religiøs henseende.
Hold fast ved sandheden
Før man rækker sin hånd ud for at redde en der er ved at drukne, må man sikre sig et solidt fodfæste. Hvis man ikke har det, ender man måske selv i vandet. For at kunne hjælpe sin ægtefælle må man altså selv have et fast greb om den livreddende sandhed. „Da min modstand var på sit højeste,“ fortæller en tidligere modstander, „fortsatte min kone med at tage børnene ved hånden og gå til møde. Hvis hun havde slækket på mødedeltagelsen, ville jeg måske have tvivlet på at hendes tro var ægte.“
Kazutaka, der væltede spisebordet, fortæller videre hvad der fik ham til at ændre indstilling: „Jeg nægtede til sidst at give Atsuko penge til transport. Men hun fortsatte med at tage til alle møderne og tog børnene med sig. For at kunne gøre det blev hun nødt til lidt efter lidt at sælge sine personlige ejendele. Jeg følte mig tåbelig og mistede lysten til at modstå hende. I stedet begyndte jeg at læse de blade som hun lod ligge fremme til mig.“
Tal med din ægtefælle
„Jeg skulle have indbudt min mand til at tage med mig og fortalt ham at jeg gerne ville have at vi sammen skulle studere Bibelen,“ fortæller Kazutakas kone, Atsuko. „Han var bekymret for mig og familien. Hvis vi havde haft en god kommunikation ville han ikke have været nær så bekymret.“ Ja, god kommunikation er nøglen til gensidig forståelse. Bibelens råd lyder: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) I denne sammenhæng vil „fortroligt samråd“ sige at man taktfuldt og velovervejet fortæller sin ægtefælle om sine religiøse aktiviteter. „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 16:23) Det er også vigtigt at vælge det rette tidspunkt til at få talt sammen. — Prædikeren 3:7.
Tonefaldet er måske lige så vigtigt som det du siger. Apostelen Paulus giver dette råd: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kolossenserne 4:6) Når man på en smagfuld måde taler med ynde vil ens ægtefælle være mindre tilbøjelig til at lukke ørerne for det man har at sige.
Mange ægtemænd finder det svært at skulle tage imod belæring fra deres kone. Hustruer må derfor være opfindsomme. Kikuyo gjorde god brug af Vagttårnsselskabets publikationer. Hun siger: „Så snart mit nummer af Vågn op! kom med posten, læste jeg det omhyggeligt igennem for at se om der var nogle artikler som ville interessere min mand. Derefter bad jeg Gud om at der måtte komme en gunstig lejlighed hvor jeg kunne fortælle ham om det.“ Hun lod bladet ligge i badeværelset og kiggede hver dag efter om han havde læst en artikel. Når det så ud til at han ikke læste flere artikler, skiftede hun bladet ud med et andet. I dag er Kikuyos mand menighedstjener og pioner.
En god adfærd har stor virkning
Men hvad gør man hvis ægtefællen ikke vil tale med én om religion? Måske vil modstanden ophøre hvis ægtefællen lærer andre kristne at kende, hvilket kan føre til et bibelstudium. Masao, der i dag er ældste, forbød engang Jehovas vidner at sætte deres fod i hans hjem. Han fortæller: „Efter at min kone havde tryglet mig om at hjælpe til med at bygge rigssalen, gik jeg omsider med til et bibelstudium. Jeg var betaget over at se den glæde hvormed alle arbejdede sammen — uden betaling.“
Men hvad nu hvis ens ægtefælle ikke vil tale om religion med nogen som helst? ’De som ikke er lydige mod ordet,’ siger apostelen Peter, ’kan vindes uden ord ved deres ægtefælles adfærd.’ Hvilken adfærd kan vinde en ikketroende ægtemand? Hustruens „rene adfærd og dybe respekt“ der viser „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt,“ siger Peter. — 1 Peter 3:1-4.
En kristen hustru anvendte dette princip da hendes mand, som var modstander, blev involveret i en skandale. Skønt dette bragte ham vanære og økonomisk ruin, hørte han ikke et eneste beklagende ord fra hende eller børnene. „Jeg vidste at deres eksemplariske opførsel skyldtes at de studerede Bibelen,“ indrømmer manden. Efter flere års modstand begyndte han at læse Bibelen. Andre ægtemænd som senere er blevet Jehovas vidner udtaler: „Jeg havde før været under tøflen, men pludselig begyndte min kone at respektere mig som familiens overhoved.“ „Når mine forretningsforbindelser besøgte os gav min kone dem en hjertelig velkomst. Det kunne jeg godt lide.“
Også børnenes gode opførsel kan blødgøre modstanderes hjerte. Da en ægtemand og fader som tidligere havde modstået sin kone, blev spurgt om hvad der havde fået ham til at ændre indstilling, svarede han: „Når min søn på to et halvt år kunne fornemme at jeg var ved at miste besindelsen, råbte han: ’Kærligheden er langmodig og venlig.’“ (1 Korinther 13:4-7) Denne veloplærte dreng udvirkede at faderen begyndte at undersøge Bibelen. Mange fædre har besluttet at undersøge Bibelen fordi deres børn har bedt dem om det.
Til sidst skal det nævnes at en positiv indstilling og en humoristisk sans også kan gøre underværker når det gælder om at ændre en ægtefælles indstilling. Da en ikketroende mand bad sin hustru om at tage hvad hun ville have og forsvinde og aldrig mere komme tilbage, sagde hun: „Jeg vil hverken have vort barn, vore penge eller noget materielt.“ Så bredte hun en stor furoshiki ud (et klæde som man i Japan bruger til at bære ting i) og sagde: „Du er det dyrebareste jeg har. Hop ned i furoshikien! Jeg vil have dig med.“ Manden holdt op med at modstå hende, begyndte at studere Bibelen og tjener i dag som ældste.
Hvis du holder fast ved sandheden, bevarer en god kommunikation, er omgængelig og opbyggende og viser en god opførsel, kan du måske hjælpe din ægtefælle til at blive troende. „Selv om det ikke lyder som om din ægtefælle er ved at blive troende,“ siger en tidligere modstander, „kan det godt være at hans hjerteindstilling er ved at ændre sig.“ Giv derfor aldrig op. Tag dig apostelen Paulus’ opmuntring til alle med ikketroende ægtefæller til hjerte: „For, hustru, hvordan ved du om du kan frelse din mand? Eller, mand, hvordan ved du om du kan frelse din hustru?“ — 1 Korinther 7:16.