Ægtepar — løs problemerne ved hjælp af kommunikation

FAMILIEN — en fredens oase?

Våbnene er ord der med uhyggelig præcision rettes mod de svage punkter i modpartens følelsesmæssige rustning. I familier hvor man har erklæret hinanden åben krig, hører det endda til dagens orden at man skælder og smælder, slår og kaster ting efter hinanden. I andre familier har man indstillet den åbne kamp og søgt dækning bag mure af tavshed og grådkvalt frustration. Men de fleste af dem der lever i sådanne familier er på ingen måde ligeglade med hinanden eller deres indbyrdes forhold. Hvad er det da der hindrer dem i at få det varme og trygge familieliv som de så inderligt ønsker? Hvordan kan man rette op på situationen? De følgende artikler giver nogle realistiske svar på disse spørgsmål.

MANGE mente at Joan og Paul havde „det fuldkomne ægteskab“. Paul lod sig imidlertid engagere følelsesmæssigt i sit arbejde. ’Når jeg kom hjem, var jeg kun interesseret i at tale om de spændende udfordringer på mit arbejde. Selv når jeg gav Joan et overfladisk kys og et knus, var mine tanker helt andre steder,’ fortæller Paul. Joan delte ikke Pauls begejstring for sit arbejde. Som ung og uerfaren moder havde hun nok at se til, og hun følte sig forbigået og glemt. Det gav grobund for vrede, eftersom hendes mand ikke var opmærksom på hendes følelser.

Efter nogen tid begyndte Joan at lade stå til. Når Paul fortalte om sine problemer, reagerede hun med kold ligegyldighed. Hun havde ’slået fra’ rent følelsesmæssigt. Han var en god forsørger og hun var en god moder, men det var ikke nok. De havde forsømt at dække et grundlæggende behov hos hinanden, nemlig behovet for gensidig fortrolighed. Dermed havde de berøvet hinanden en af de smukkeste gaver man kan give sin ægtefælle. Følelsesmæssigt blev de fremmede for hinanden, og denne mangel på personlig kommunikation var langsomt ved at ødelægge deres ægteskab.

Et behov der bunder i hjertet

Ifølge rådgiverne Marcia Lasswell og Norman Lobsenz er det „at modtage og yde . . . [følelsesmæssig] støtte . . . en grundlæggende funktion i ægteskabet“. På grund af angrebene fra verden omkring os har denne støtte fra dem vi holder af, meget stor betydning. Får vi den ikke volder det os stor smerte, og „ved hjertesorg kommer en nedslået ånd“. (Ordsprogene 15:13) Mangel på støtte fra familien kan ødelægge vor selvtillid og vort gode humør.

„Hjertesorg“ på grund af at ægtefællen ikke er opmærksom på ens følelser, kan ofte give sig udslag i vrede. „Jeg kan blive noget så gal når han bare sidder der og siger at jeg er for følelsesbetonet,“ siger en gift kvinde. „Det ender altid med at jeg græder og har det elendigt.“ Paul giver udtryk for en lignende følelse: ’Jeg lagde mærke til at Joan aldrig mobiliserede nogen nævneværdig interesse når vi var alene, men så snart nogen ringede eller kom på besøg var hun helt overstrømmende over for dem, og overså mig fuldstændig. Jeg blev såret og samtidig vred fordi jeg følte mig udnyttet. Jeg forsørgede hende, og alligevel opførte hun sig som om hun foretrak andres selskab.’

Nogle ægtepar vælger at lide i stilhed, og bliver dygtige til at foregive at deres ægteskab går så godt som nogen sinde. Men det hjernen vælger at ignorere, går ud over legemet. Folk med uløste problemer i ægteskabet kan fortælle deres læge om kroniske smerter, hovedpine, fordøjelsesbesvær, depression, frigiditet og impotens. I mange tilfælde kulminerer den voksende fjendtlighed i at ægtefællerne går fra hinanden. Forskere har anslået at halvdelen af de førstegangsægteskaber der nu indgås i De forenede Stater, vil ende med skilsmisse.

Men hvad kan man gøre for at løse problemerne og opdyrke et fortroligt forhold til hinanden? Hemmeligheden består i at følge Bibelens principper. Gud, der har skabt hjertet og sindet, kender vore følelsesmæssige behov. Det er derfor i hans ord, Bibelen, vi finder den bedste vejledning. Som ægtepar må man ikke alene kende denne inspirerede vejledning, men oprigtigt forsøge at følge den. At følge Bibelens principper kan hjælpe ægtefællerne til at dække hinandens følelsesmæssige behov. — Efeserne 5:22-33.

„Jeg ved virkelig ikke hvad det er hun ønsker“

Det er ikke let at finde ud af hvilke følelsesmæssige behov ens ægtefælle har. Nogle tøver måske med at forklare præcis hvad de ønsker fordi de er bange for at blive afvist, såret eller skuffet — eller fordi de ikke selv kender deres følelsesmæssige behov. „Jeg ved virkelig ikke hvad det er hun ønsker,“ siger en mand. „Hun bliver ved med at sige at vi skal tale sammen, og når vi så gør det, kommer jeg altid til at sige det forkerte. . . . Det bekymrer mig, og så lader jeg helt være med at sige noget.“

Bibelen siger imidlertid at man bør vise dømmekraft i stedet for at tie stille som denne mand. „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det,“ siges der i Ordsprogene 24:3. Prøv at bedømme hvad der ligger bag din ægtefælles handlinger eller ord. Spørg dig selv: Hvorfor fortæller han eller hun mig det? Hvad er det han eller hun dybest set har brug for eller ønsker?

Somme tider ved manden måske ikke hvad han skal stille op med sin kones omskiftelige følelser. Men „en mand med dømmekraft er koldsindig“ og prøver at finde frem til det reelle problem. (Ordsprogene 17:27; 20:5) Kæmper hun med en tung følelsesmæssig byrde? (Jævnfør Prædikeren 7:7.) Når hun bliver vred over at du kommer sent hjem fra arbejde, er det så i virkeligheden et nødråb på grund af din ligegyldighed eller mangel på hengivenhed? Eller har du måske været tankeløs og såret hende på en eller anden måde? Vil det kræve en ekstra indsats — og tid — at få det hele til at glide igen? Ved at finde frem til det reelle behov har man imidlertid kun taget det første skridt til at løse problemet. — Ordsprogene 12:18; 18:19.

Opbyg et fortroligt forhold

Job gav udtryk for at hans ord ville styrke hans tilhørere. (Job 16:5) Sådan skulle det også være i ægteskabet. Oprigtig ros giver ægtefællen større selvtillid og styrker ægteskabet. „I mænd skal . . . leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab,“ siger Bibelen, „idet I viser dem ære [betragter dem som særlig dyrebare] som det svagere kar, det kvindelige.“ (1 Peter 3:7) Hvis manden viser sin kone at hun er dyrebar for ham, vil hendes vrede i mange tilfælde forsvinde som dug for solen.

I nogle lande er det ikke skik og brug at ægtefæller har så nært et forhold til hinanden. Men mænd der følger Bibelens principper i deres ægteskab vil sætte sig ud over de lokale traditioner og indse værdien af at komme deres kone nærmere i følelsesmæssig henseende. Hvis en kvinde ved at hun er elsket af sin mand vil det være lettere for hende at åbne sit hjerte for ham, og dette vil igen bidrage til lykken i ægteskabet.

„En der er god til at lytte,“ siges der i bogen The Individual, Marriage, and the Family (Individet, ægteskabet og familien), „ejer evnen til at give modparten en følelse af at han er noget særligt og at det han siger er interessant og betydningsfuldt.“ Ægtefæller der ønsker at opdyrke et fortroligt forhold til hinanden, bør derfor være opmærksomme på hvordan de lytter. En der lytter aktivt viser den talende fuld opmærksomhed og forsøger at forstå hvad der bliver sagt uden at afbryde, komme med indvendinger eller skifte emne. Kun hvis man lytter med indlevelse og opdyrker uselvisk, personlig interesse for det der ligger ægtefællen på sinde, kan man gøre sig håb om at bevare et nært, fortroligt forhold i ægteskabet. — Filipperne 2:3, 4.

Ægteskabsrådgivere anbefaler at man desuden følger disse forslag for at opdyrke større fortrolighed i ægteskabet: (1) Lær at betro dig til din ægtefælle i stedet for til en anden. (2) Sørg for at sætte nogen tid til side hver dag, eller i det mindste hver uge, hvor I uforstyrret kan fortælle hinanden hvad I føler og mener. (3) Fortæl også hinanden om de små, dagligdags hændelser. (4) Lad med jævne mellemrum jeres kærlighed komme til udtryk i små ting — ved at overraske med en lille gave, ved uopfordret at gøre et stykke arbejde den anden ikke bryder sig om, ved at lægge en kærlig hilsen i madkassen, eller ved at give ægtefællen et spontant knus.

Selv ægtefæller der har det godt sammen vil imidlertid nu og da blive uenige. Forslagene i ovenstående ramme er ment som en hjælp til at hindre sådanne små meningsforskelle i at udvikle sig til skilsmissegrunde.

Selv hvis der skulle opstå alvorlige uoverensstemmelser imellem jer, bør I være besluttede på at holde sammen. Et ægtepar hvis problemer havde ført til separation, blev forsonede efter sammen at have læst Bibelens vejledning om ægteskab i Kolossenserbrevet 3:18, 19 i den hensigt at følge den. Da de åbent talte om de følelser der havde ødelagt deres forhold, udbrød de begge: „Jamen, hvorfor har du ikke fortalt mig noget før at du så sådan på det?“ De lyttede til hinanden og forsøgte at forstå hinandens synspunkter. Nu, da de har været genforenede i næsten ti år, siger manden: „Vores ægteskab går bedre og bedre, takket være den vidunderlige vejledning i Jehova Guds ord. Vores lykke har været anstrengelserne værd.“

[Ramme på side 4]

Hvor stor betydning har følelsesmæssig støtte?

„De fleste af de par der har været gift længe, sætter den følelsesmæssige tryghed i ægteskabet meget højt.“ — Dr. April Westfall fra ægteskabsrådgivningen i Philadelphia.

„Denne manglende evne til at fatte følelsernes logik er roden til en stor del af utilfredsheden mellem kønnene, og er med til at gøre ægteskabet til det vanskeligste af alle forhold mellem mennesker.“ — Worlds of Pain — Life in the Working-Class Family (Verdener af smerte — livet i arbejderfamilien) af Lillian Rubin.

„I mange ægteskaber er mænds rådvildhed og deres deraf følgende passive holdning til deres kones følelsesmæssige behov, både en årsag til og en konsekvens af et ulykkeligt forhold.“ — Tidsskriftet Psychology Today, oktober 1982.

[Ramme på side 5]

Hvordan man løser uoverensstemmelser

• Find et tidspunkt og et sted der passer begge parter.

• Fastlæg emnet, og hold jer til det.

• Vær indstillet på at løse problemet, ikke på at vinde diskussionen.

• Fokusér på nuet, ikke på irrelevante, fortidige begivenheder.

• Afbryd ikke hinanden.

• Forsøg at undgå personlige angreb og bær ikke nag.

• Vær specifik, men undgå at såre den andens følelser.

• Prøv ikke at læse din ægtefælles tanker. Spørg hvad han eller hun mener.

• Vær villig til at give udtryk for din oprigtige mening og til at lytte til din ægtefælles synspunkter.

• Undgå sarkasme og skældsord.

• Vær villig til at bøje af for at redde ægteskabet.