De der føres frelst gennem den store trængsel
„Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ — ÅBENBARINGEN 7:14.
1. Hvem vil tage imod dem der får en jordisk opstandelse?
NÅR utallige millioner af retfærdige og uretfærdige får en opstandelse, vil de ikke blive oprejst til liv på en øde jord. (Apostelgerninger 24:15) De vil vågne op i smukke omgivelser og erfare at der er sørget for at de kan få et sted at bo, tøj at tage på og en overflod af mad. Hvem vil have truffet alle disse forberedelser? Der vil tydeligvis leve mennesker i den nye verden før opstandelsen til liv på jorden begynder. Hvem vil det være? Bibelen lader forstå at det vil være dem der overlever den kommende store trængsel. Af alt det Bibelen lærer, er dette uden tvivl noget af det mest spændende — at trofaste mennesker vil komme levende gennem den store trængsel og aldrig vil behøve at dø. Dette håb er velunderbygget i Bibelen.
Som i Noas dage
2, 3. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem Noas dage og vor tid? (b) Hvad er dét at Noa og hans familie overlevede Vandfloden et vidnesbyrd om?
2 I Mattæus 24:37-39 sammenlignede Jesus Kristus de sidste dage, den tid vi nu befinder os i, med Noas dage. Han sagde: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“
3 Den verdensomspændende vandflod fjernede alle dem der ikke gav agt på Guds advarselsbudskab. Men den fjernede ikke Noa og hans familie. De „gik ind i arken“, som Jesus sagde. På grund af deres gudhengivenhed sørgede Jehova for at de kunne undslippe katastrofen. I Andet Petersbrev 2:5 og 9 omtales det at Noa og hans familie overlevede: „[Gud] bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige. Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ Jesus sammenlignede vore dage med Noas dage for at vise at folk i almindelighed ikke vil give agt på Guds advarselsbudskab. Men dermed bekræftede han også at Noa og hans familie adlød Jehova Gud, gik ind i arken, og overlevede den store vandflod. Dét at Noa og hans familie overlevede, viser profetisk at Guds trofaste tjenere også vil overleve denne verdens afslutning.
Et mønster fra det første århundrede
4. Hvilke begivenheder førte, som en opfyldelse af Jesu profeti, frem til Jerusalems ødelæggelse i år 70?
4 Jesus omtalte også begivenheder som ville indtræffe ved denne verdens afslutning. I Mattæus 24:21, 22, læser vi: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ Disse ord fik en foreløbig opfyldelse i det første århundrede. I år 66 blev byen Jerusalem belejret af den romerske armé under hærføreren Cestius Gallus. De romerske soldater trængte frem til tempelmuren og underminerede den, og mange jøder var parate til at overgive sig. Men uventet, og uden nogen påviselig grund, trak Cestius Gallus sine soldater tilbage. Da de kristne nu så romerne trække sig bort, gjorde de som Jesus havde sagt mange år i forvejen: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:20, 21) De jøder der var blevet kristne — ’de udvalgte’ — forlod uden tøven det dødsdømte Jerusalem, og sådan blev de frelst fra den frygtelige ødelæggelse der kort efter kom over byen. I år 70 kom de romerske legioner tilbage, nu under hærføreren Titus. De lejrede sig rundt om byen, indesluttede den helt, og ødelagde den.
5. I hvilken forstand blev trængselen over Jerusalem afkortet i år 70?
5 Den jødiske historiker Josefus beretter at 1.100.000 jøder omkom, mens 97.000 overlevede, blot for at blive ført bort som fanger. De ikkekristne jøder der overlevede som fanger, var bestemt ikke ’de udvalgte’ som Jesus havde nævnt i profetien. Til den oprørske jødiske nation havde Jesus sagt: „Se! Jeres hus overlades til jer selv. For jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’“ (Mattæus 23:38, 39) Intet som helst tyder på at de jøder der var indespærret i Jerusalem, i sidste minut antog Jesus som Messias, blev kristne og modtog Jehovas gunst. Ikke desto mindre blev trængselen over Jerusalem i år 70 afkortet, i den forstand at den sidste romerske belejring ikke blev af lang varighed. Dette gav mulighed for at nogle af jøderne kunne bevare livet, skønt det kun var for at blive sendt til forskellige dele af Romerriget som slaver.
En stor skare der overlever
6, 7. (a) Hvilken stor by af religiøs betydning vil blive ødelagt, og hvilken trængsel uden sidestykke vil dette være en del af? (b) Hvilken profeti fremsatte Johannes vedrørende den kommende store trængsel over denne verden?
6 Det må siges at Jerusalems ødelæggelse i år 70 var ’en stor trængsel’ for denne by af religiøs betydning. En endnu større by af religiøs betydning, Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, vil opleve en dødelig stor trængsel der umiddelbart efter vil blive fulgt af en trængsel uden sidestykke over den øvrige del af Satans tingenes ordning. (Mattæus 24:29, 30; Åbenbaringen 18:21) Over 26 år efter Jerusalems ødelæggelse skrev apostelen Johannes i Åbenbaringen 7:9-14 om denne verdensomspændende store trængsel. Han beskrev at en stor skare mennesker ville overleve den.
7 Den store skare — de mennesker der vil overleve — kendetegnes af én bestemt handling. Ifølge Åbenbaringen 7:14 siger en af de 24 ældste i himmelen til Johannes: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Ja, medlemmerne af den store skare hylder Jehova som kilden til deres frelse, de viser tro på Jesu udgydte blod og indtager en retfærdig stilling ind for deres Skaber og hans udnævnte Konge, Jesus Kristus.
8. Hvilket godt forhold hersker der mellem ’den store skare’ og resten af Jesu salvede brødre?
8 I dag er der næsten fem millioner medlemmer af den store skare der lever under den himmelske Konges, Jesu Kristi, aktive førerskab. De har underlagt sig Kristus og arbejder nært sammen med resten af hans salvede brødre der endnu er på jorden. Om det som den store skares medlemmer gør over for de salvede, siger Jesus: „Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.“ (Mattæus 25:40) På grund af at den store skares medlemmer uselvisk støtter Kristi salvede brødre, bliver de betragtet som nogle der gør godt mod Jesus selv. Det fører dem ind i et trygt forhold til Jesus Kristus og Jehova Gud. De har fået det privilegium at kunne slutte sig til den salvede rest, blive vidner for Gud og bære hans navn. — Esajas 43:10, 11; Joel 2:31, 32.
De holder sig vågne
9, 10. (a) Hvad må vi gøre for at bevare en retfærdig stilling over for Menneskesønnen? (b) Hvad må vi gøre for at kunne ’våge’?
9 Den store skares medlemmer må uden at svigte bevare deres retfærdige stilling over for Menneskesønnen, og det betyder at de må være årvågne lige til afslutningen. Jesus understregede dette da han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:34-36.
10 For at kunne bestå over for Menneskesønnen må man have hans godkendelse, hvilket vi ikke vil have hvis vi lader os påvirke af denne verdens tankegang. Den er besnærende og kan lokke én til at gå for meget op i kødelige fornøjelser eller til at blive så tynget af dagliglivets mange anliggender at man ikke længere lader Rigets interesser komme i første række. (Mattæus 6:33) En sådan handlemåde gør én åndeligt svag og kan medføre at man bliver ligeglad med det ansvar man har over for Gud og andre. Man kan blive helt uvirksom og komme i fare for at miste sin plads i menigheden ved at begå en alvorlig synd, uden at angre og ændre sind. Hver enkelt af den store skares medlemmer må blive ved med at være opmærksom på sig selv og holde sig adskilt fra denne ugudelige verden og dens handlinger. — Johannes 17:16.
11. Overholdelsen af hvilke bibelske principper vil hjælpe os til at overleve Harmagedon?
11 Til dette formål har Jehova givet os hvad vi har brug for i form af sit ord, sin hellige ånd og sin synlige organisation. Lad os drage fuld nytte heraf. Vi må desuden holde os nær til Gud i bøn og være lydige mod ham hvis vi skal have håb om at opnå hans gunst. Vi må for eksempel opdyrke et stærkt had til det onde. Salmisten skrev: „Jeg har ikke siddet blandt usandfærdige mænd; og blandt fordægtige kommer jeg ikke. Jeg hader de ondes menighed, og blandt ugudelige sidder jeg ikke. Riv ikke min sjæl bort med syndere, eller mit liv med blodskyldige mænd.“ (Salme 26:4, 5, 9) I den kristne menighed må unge såvel som ældre undgå unødigt samvær med dem der ikke har viet sig til Jehova. For at opnå Guds gunst må vi stræbe efter at være rene og ubesmittede af verden. (Salme 26:1-5; Jakob 1:27; 4:4) Da kan vi nære forvisning om at Jehova ikke vil fjerne os sammen med de ugudelige i Harmagedon.
Nogle „skal aldrig i evighed dø“
12, 13. (a) Hvilke ord som Marta ikke helt forstod, udtalte Jesus før han oprejste Lazarus? (b) Hvordan skulle Jesu udtalelse om at nogle ’aldrig i evighed skulle dø’, ikke forstås?
12 Det er en fantastisk tanke at vi vil kunne overleve afslutningen på denne tingenes ordning og få udsigt til aldrig at dø. Det er ikke desto mindre det håb Jesus fremholder for os. Lige før Jesus oprejste sin ven Lazarus fra de døde, sagde han til Lazarus’ søster Marta: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du dette?“ Marta troede på opstandelsen, men hun forstod ikke alt hvad Jesus sagde. — Johannes 11:25, 26.
13 Jesus mente ikke at hans trofaste apostle ville fortsætte med at leve i kødet og aldrig skulle dø. Tværtimod lod han senere forstå at disciplene skulle dø. (Johannes 21:16-23) Deres salvelse med hellig ånd på pinsedagen år 33 betød at de måtte dø for at kunne modtage deres himmelske arv som konger og præster. (Åbenbaringen 20:4, 6) Alle de kristne i det første århundrede døde med tiden. Men der var selvfølgelig en grund til at Jesus sagde som han gjorde. Hans udtalelse om at nogle der levede ikke ville dø, vil blive opfyldt.
14, 15. (a) Hvordan vil Jesu ord om at nogle ’aldrig i evighed skal dø’, gå i opfyldelse? (b) Hvilken situation befinder denne verden sig i, men hvilket håb har de retfærdige?
14 De trofaste salvede kristne vil for eksempel aldrig erfare en evig død. (Åbenbaringen 20:6) Jesu ord pegede desuden frem til et bestemt tidspunkt hvor Jehova Gud ville gribe ind i menneskenes forhold og fjerne al ondskab på jorden, ligesom han gjorde i Noas dage. De trofaste mennesker der til den tid lever og gør Guds vilje, vil ikke behøve at dø på grund af Guds domme. Ligesom Noa og hans familie vil de have mulighed for at overleve ødelæggelsen af en verden. Et sådant håb er velfunderet eftersom det er baseret på Bibelens lære og belyses ved hjælp af eksempler. (Jævnfør Hebræerbrevet 6:19; Andet Petersbrev 2:4-9.) Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at den nuværende verden med dens uretfærdige menneskesamfund meget snart vil forsvinde og blive ødelagt. Dette står ikke til at ændre, for verden er uforbederlig i sin ondskab. Det som Gud sagde om verden på Noas tid, kan også siges om den verden vi lever i. Ondskab fylder hjertet hos størstedelen af menneskeheden, og de flestes tanker er ’onde dagen lang’. — 1 Mosebog 6:5.
15 Jehova har i århundreder ladet mennesker styre jorden uden at gribe ind, men nu er tiden snart udløbet. Som Bibelen siger vil Jehova snart udslette alle de gudløse på jorden. (Salme 145:20; Ordsprogene 2:21, 22) Men han vil ikke udslette de retfærdige sammen med de gudløse. Det har Gud aldrig gjort. (Jævnfør Første Mosebog 18:22, 23, 26.) Hvorfor skulle han udslette dem der stræber efter at tjene ham trofast og med gudsfrygt? Nej, det er en rimelig tanke at de trofaste tilbedere af Jehova der lever når den store trængsel begynder, vil finde nåde for hans øjne og ikke blive udslettet, ligesom Noa og hans familie ikke blev udslettet da den onde verden på hans tid blev fjernet i en vandflod. (1 Mosebog 7:23) De vil få hans beskyttelse og overleve afslutningen på denne verden.
16. Hvilke forunderlige ting vil indtræffe i den nye verden, og hvad vil det betyde for dem der overlever den store trængsel?
16 Hvad vil der derefter ske? I den nye verden vil menneskeheden blive helbredt når goderne af Jesu genløsningsoffer til fulde bliver anvendt. Bibelen taler i symbolske vendinger om „en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte“. Videre står der: „Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ (Åbenbaringen 22:1, 2) Utroligt nok vil denne „lægedom“ endog indbefatte at selv den adamitiske død vil blive besejret. „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ (Esajas 25:8) De der overlever den store trængsel og kommer ind i den nye verden vil derfor aldrig behøve at dø!
Et sikkert håb
17. Hvor sikkert er håbet om at nogle vil overleve Harmagedon og „aldrig i evighed dø“?
17 Kan vi nære fuld tillid til dette håb om at de trofaste vil overleve? Ja! Jesus lod Marta forstå at der ville komme en tid hvor nogle mennesker som levede, ikke behøvede at dø. (Johannes 11:26) Og i Åbenbaringen, kapitel 7, fik Johannes at vide at en stor skare ville komme ud af den store trængsel. Kan vi tro på Jesus Kristus og på den historiske beretning om Vandfloden på Noas tid? Ja, uden nogen som helst tvivl. Bibelen indeholder også andre beretninger der viser at Gud har beskyttet sine tjenere så de har overlevet domsperioder og nationers undergang. Kan vi da ikke forvente at han vil gøre det samme her i endens tid? Er noget umuligt for Skaberen? — Jævnfør Mattæus 19:26.
18. Hvorfor kan vi være forvissede om at vi vil opnå livet i Jehovas retfærdige nye verden?
18 Hvis vi tjener Jehova i trofasthed nu, kan vi være forvissede om at vi vil opnå evigt liv i hans nye verden. Mange millioner vil opnå livet i den nye verden i kraft af en opstandelse. Men i vor tid vil millioner af tjenere for Jehova — ja, en stor skare som ingen kan tælle og som ingen kan sætte nogen grænser for — få det storslåede privilegium at blive ført frelst gennem den kommende store trængsel. Derefter vil de aldrig behøve at dø.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan blev det at nogle vil overleve Harmagedon forudskildret af det der skete på Noas tid?
◻ Hvad må vi gøre for at bestå når Jesus kommer og eksekverer Jehovas domme?
◻ Hvorfor kan vi sige at de der overlever Harmagedon „aldrig i evighed“ behøver at dø?
[Illustration på side 15]
Kristne undslap trængselen over Jerusalem