Verden

Definition: Anvendt som oversættelse af det græske ord kosʹmos betyder „verden“ (1) menneskeheden som helhed, uanset dens moral eller livsførelse, (2) den omgivelsernes ramme som et menneske fødes ind i og som det lever i, eller (3) menneskehedens verden uden for Jehovas godkendte tjeneres samfund. Nogle bibeloversættere har forvirret begreberne ved desuden at bruge ordet „verden“ til oversættelse af græske ord der betyder „jord“, „beboet jord“ og „tingenes ordning“. I det følgende rettes opmærksomheden hovedsagelig mod den tredje af de anførte betydninger af ordet „verden“.

Vil verden blive ødelagt af ild?

2 Pet. 3:7: „Ved det samme ord [Guds ord] er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (Læg mærke til at det er ’de ugudelige mennesker’, ikke menneskeheden som helhed, der går til grunde. Svarende hertil omtales i vers 6 ødelæggelsen af den „verden“ der eksisterede på Noas tid. Det var de ugudelige mennesker der gik til grunde, men jorden fortsatte med at eksistere, ligesom den gudfrygtige Noa og hans familie. Vil „ilden“ på den kommende domsdag være bogstavelig, eller er den et symbol på fuldstændig tilintetgørelse? Hvilken virkning ville bogstavelig ild have på bogstavelige himmellegemer som solen og stjernerne, der allerede er stærkt ophedede? Angående yderligere kommentarer til dette skriftsted, se siderne 201, 202, under emnet „Jorden“.)

Ordsp. 2:21, 22: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“

Hvem er denne verdens hersker — Gud eller Satan?

Dan. 4:35: „[Den højeste Gud, Jehova] gør som han vil med himmelens hær og jordens beboere. Og der er ingen som kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ (På samme måde kaldes Jehova i Jeremias 10:6, 7 „nationernes konge“ fordi han er den konge der står over alt og alle og som kan og vil kræve de jordiske konger og de nationer de hersker over, til regnskab. Som jordens Skaber er Jehova dens retmæssige hersker; han er aldrig trådt tilbage fra denne stilling.)

Joh. 14:30: „[Jesus sagde:] Verdens hersker kommer. Og han har ikke noget tag i mig.“ (Denne hersker er tydeligt nok ikke Jehova Gud, hvis vilje Jesus altid loyalt har udført. „Verdens hersker“ må her være „den onde“, Satan Djævelen, der har hele verden i sin magt, som der siges i Første Johannesbrev 5:19. Selv om menneskene lever på en planet der tilhører Gud, er den verden der udgøres af dem som ikke er Jehovas lydige tjenere, behersket af Satan, fordi de adlyder ham. De der helhjertet underordner sig Jehovas herredømme er ikke en del af den verden. Se også Andet Korintherbrev 4:4.)

Åb. 13:2: „Dragen [Satan Djævelen] gav dyret sin magt og sin trone og stor myndighed.“ (En sammenligning af beskrivelsen af dette ’dyr’ med Daniel 7 viser at „dyret“ repræsenterer den jordiske regeringsmagt, ikke blot en enkelt regering, men hele det verdensomspændende politiske styre. At Satan behersker dette, stemmer med Lukas 4:5-7 og med Åbenbaringen 16:14, 16, der skildrer hvordan udtalelser inspireret af dæmoner samler alle jordens herskere til krig mod Gud ved Harmagedon. Satans herredømme over verden tolereres kun af Gud indtil Hans fastsatte tid er inde til at afgøre stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme over universet.)

Åb. 11:15: „Høje røster lød i himmelen idet de sagde: ’Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’.’“ (Da dette skete i 1914, begyndte „de sidste dage“ for den nuværende onde tingenes ordning. Jehovas suveræne herredømme manifesterede sig på en ny måde, denne gang gennem hans egen søn som den messianske hersker. Snart vil den onde verden blive tilintetgjort, og Satan, dens onde, usynlige hersker, vil blive kastet i afgrunden og vil ikke mere kunne øve indflydelse på menneskene.)

Hvordan skal sande kristne forholde sig til verden og til mennesker der er en del af verden?

Joh. 15:19: „Fordi I [Jesu disciple] ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ (Sande kristne er således ikke en del af det menneskesamfund der er fremmed for Gud. De tager sig af de ting som hører med til en normal menneskelig tilværelse, men undgår holdninger, sprogvaner og adfærdsmønstre der er kendetegnende for verden og i modstrid med Jehovas retfærdige normer.) (Se siderne 255-261 og 419-423.)

Jak. 4:4: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ (Eftersom vi er ufuldkomne kan kristne undertiden blive tilsmudset ved for nær omgang med verden, men når de får vejledning fra Guds ord, angrer de og ændrer deres handlemåde. Hvis nogle imidlertid med overlæg indgår forbindelse med verden eller efterligner dens ånd, viser de at de ikke længere er sande kristne, men er blevet en del af den verden der er en fjende af Gud.)

Rom. 13:1: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ (De der følger denne vejledning gør ikke oprør imod eller prøver at omstyrte denne verdens regeringer. De underordner sig de politiske herskeres myndighed og adlyder dem så længe deres krav ikke strider mod Guds bud. Gud har forudset og forudsagt at der ville komme sådanne regeringer. De udøver deres myndighed fordi han tillader det, ikke fordi han har givet dem deres magt. Når hans tid er inde, vil han også fjerne dem.)

Gal. 6:10: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Sande kristne afholder sig altså ikke fra at gøre godt mod andre mennesker. De efterligner Gud, der lader solen stå op over både onde og gode. — Matt. 5:43-48)

Matt. 5:14-16: „I er verdens lys. . . . I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Hvis andre skal herliggøre Gud på grund af det de ser de kristne gøre, er det åbenbart at disse aktivt må vidne om Guds navn og hensigter over for verden. Det er denne virksomhed sande kristne vil lægge størst vægt på.)

Hvad betyder de nuværende tilstande i verden?

Se emnet „Sidste dage“.