Udviklingslæren
Definition: Udviklingslæren er teorien om at den første levende organisme er opstået af livløst stof, hvorefter den har formeret sig og i tidens løb gennemgået en række forandringer som har ført til alle de livsformer der findes på jorden i såvel plante- som dyreverdenen. Og hele denne proces skal være foregået uden indgriben udefra, uden en Skabers medvirken. Nogle forsøger at få Gud med i billedet, idet de siger at Gud benyttede sig af en udvikling ved skabelsen — at han blot frembragte de første primitive livsformer, og at de højere livsformer, deriblandt mennesket, derefter er fremkommet ved en udvikling. Ikke en bibelsk lære.
Er udviklingslæren videnskabeligt bevist?
Den videnskabelige metode er som følger: Iagttag hvad der sker; opstil på grundlag af disse iagttagelser en teori om hvordan det kan forholde sig; efterprøv teorien ved yderligere iagttagelser og ved forsøg; og læg mærke til om de forudsigelser der bygger på teorien, holder stik. Følger de der går ind for udviklingslæren, denne metode?
Astronomen Robert Jastrow siger: „Til deres store ærgrelse har [forskerne] ikke noget klart svar, for det er aldrig lykkedes kemikerne at eftergøre naturens eksperimenter med hensyn til at skabe liv af livløst stof. Forskerne ved ikke hvordan det gik til.“ — The Enchanted Loom: Mind in the Universe (New York, 1981), s. 19.
Evolutionisten Loren Eiseley indrømmer: „Efter at have irettesat teologerne fordi de stolede på myter og mirakler, kom videnskaben selv i den ikke så misundelsesværdige situation at den blev nødt til at fremstille sin egen mytologi: nemlig den antagelse at det der efter langvarige bestræbelser ikke kunne bevises at finde sted i vor tid, det havde virkelig fundet sted i en meget fjern fortid.“ — The Immense Journey (New York, 1957), s. 199.
Tidsskriftet New Scientist skriver: „Flere og flere forskere, især et stigende antal evolutionister . . . hævder at den darwinistiske evolutionsteori overhovedet ikke er nogen ægte videnskabelig teori. . . . Mange af kritikerne er højt anerkendte forskere.“ — 25. juni 1981, s. 828.
Fysikeren H. S. Lipson siger: „Den eneste acceptable forklaring er skabelse. Jeg ved at dette ord er bandlyst for fysikere, som det også er for mig, men vi må ikke afvise en teori vi ikke bryder os om, hvis bevismaterialet fra vore forsøg støtter den.“ (Kursiveret af os) — Physics Bulletin, 1980, årg. 31, s. 138.
Er de der går ind for udviklingslæren, enige? Hvilket indtryk får du af udviklingslæren når du læser følgende?
I indledningen til en engelsk hundredårsudgave af Darwins værk Arternes Oprindelse (London, 1956) siges der: „Som vi ved, er der store meningsforskelle blandt biologerne, ikke alene om årsagen til udviklingen, men også om selve processen. Disse meningsforskelle gør sig gældende fordi bevismaterialet er utilfredsstillende og ikke leder til nogen sikker konklusion. Det er derfor kun ret og rimeligt at henlede det ikke-videnskabelige publikums opmærksomhed på den uenighed der hersker om evolutionen.“ — Af W. R. Thompson, daværende direktør for Commonwealth-landenes Institut for Biologisk Kontrol, Ottawa, Canada.
„Hundrede år efter Darwins død har vi stadig ikke det mindste bevis eller blot en plausibel forklaring på hvordan udviklingen egentlig har fundet sted — og det har i de senere år medført usædvanlig mange stridigheder om hele spørgsmålet. . . . blandt evolutionisterne selv råder der næsten en tilstand af åben krig, idet hver eneste sekt [af evolutionister] slår til lyd for en eller anden ny modifikation.“ — C. Booker (medarbejder ved London Times), The Star, Johannesburg, 20. april 1982, s. 19.
Det videnskabelige tidsskrift Discover siger: „Udviklingslæren . . . bliver ikke alene angrebet af kristne fundamentalister, men den betvivles også af ansete videnskabsmænd. Blandt palæontologer, forskere der studerer fossilerne, er der voksende meningsafvigelser.“ — Oktober 1980, s. 88.
Hvilket synspunkt støttes af fossilmaterialet?
Darwin indrømmede: „Dersom talrige Arter . . . virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for [udviklingsteorien].“ (Arternes Oprindelse, København, 1981, s. 347) Peger fossilmaterialet på at „talrige Arter“ er blevet til samtidig, eller peger det på at der er foregået en gradvis udvikling?
Har man fundet fossiler nok til at kunne drage afgørende konklusioner på grundlag af dem?
Forskeren Porter Kier, der er tilknyttet Smithsonian Institution, siger: „Der findes hundrede millioner fossiler, alle katalogiserede og identificerede, på museer rundt om i verden.“ (New Scientist, 15. januar 1981, s. 129) A Guide to Earth History tilføjer: „Ved fossilernes hjælp kan palæontologerne nu tegne et udmærket billede af livet i tidligere perioder.“ — New York, 1956, Richard Carrington, Mentor-udgaven, s. 48.
Hvad viser fossilmaterialet så?
Bulletin, der udgives af det naturhistoriske museum i Chicago, siger: „Darwins [udviklings]teori har altid været nøje forbundet med fossilernes vidnesbyrd, og det er jo nok de fleste der tror at fossilerne udgør en meget vigtig del af det almindelige argument der fremføres til støtte for de darwinistiske fortolkninger af livets historie. Dette er desværre ikke helt sandt. . . . de geologiske lag fremviste ikke dengang og fremviser stadig ikke en fint gradueret kæde af overgangsformer som vidner om en langsom og fremadskridende udvikling.“ — Januar 1979, årg. 50, nr. 1, s. 22, 23.
Bogen A View of Life siger: „Fra begyndelsen af den kambriske periode og cirka 10 millioner år frem, dukkede alle hovedgrupperne af hvirvelløse dyr med skelet op for første gang. Det var den betydeligste øgning i mangfoldighed der nogen sinde er blevet registreret på vor planet.“ — Californien, 1981, Salvador E. Luria, Stephen Jay Gould, Sam Singer, s. 649.
Palæontologen Alfred Romer har skrevet: „Under dette [de kambriske lag] er der udstrakte, tykke aflejringer, i hvilke man ville forvente at finde stamfædrene til de kambriske former. Men vi finder dem ikke; disse ældre lag er næsten blottede for vidnesbyrd om liv, og det er ikke urimeligt at sige at helhedsbilledet er i harmoni med ideen om en speciel skabelse ved begyndelsen af den kambriske periode.“ — Natural History, oktober 1959, s. 467.
Zoologen Harold Coffin siger: „Hvis det er korrekt at der er foregået en fremadskridende udvikling fra det simple til det komplicerede, burde forfædrene til disse fuldt færdige levende organismer i kambrium være fundet; men det er de ikke, og forskerne indrømmer at der ikke er mange udsigter til at de nogen sinde bliver det. Hvis vi udelukkende holder os til kendsgerningerne, til det der virkelig er fundet i jorden, er det teorien om at de vigtigste livsformer blev til ved en pludselig skabelsesakt, der stemmer bedst.“ — Liberty, september/oktober 1975, s. 12.
Carl Sagan indrømmer åbent i sin bog Cosmos: „Fossilmaterialet kunne nok tages til indtægt for troen på en Skaber.“ — New York, 1980, s. 29.
Kunne udviklingsprocessen være foregået ved mutationer, det vil sige pludselige og drastiske forandringer i generne?
Science Digest siger: „Evolutionære revisionister tror at mutationer i vigtige regulatorgener kan være netop de genetiske lufthamre som deres springteori kræver.“ Bladet citerer imidlertid også den britiske zoolog Colin Patterson, der siger: „Man kan frit spekulere. Vi ved intet om disse vigtige regulatorgener.“ (Februar 1982, s. 92) Man har altså ingen som helst vidnesbyrd at bygge teorien på.
Encyclopedia Americana indrømmer: „Det synes vanskeligt at forene det faktum at de fleste mutationer er skadelige for organismen, med den anskuelse at mutationer er kilden til evolutionens råmaterialer. De mutanter man ser afbildet i biologibøgerne er en samling sære vanskabninger, og det lader til at mutationsprocessen snarere nedbryder end opbygger.“ — 1977, bd. 10, s. 742.
Hvad så med de „abemennesker“ man ser afbildet i skolebøger og leksika og på museer?
„Man må tage fantasien til hjælp for at kunne sætte kød og hår på sådanne rekonstruktioner. . . . Hudfarve, hårfarve, hårtype, hårets fordeling, ansigtstrækkene og ansigtsudtrykket — om alt dette ved vi absolut intet når det gælder forhistoriske mennesker.“ — The Biology of Race (New York, 1971), James C. King, s. 135, 151.
„De allerfleste illustratorers opfattelse er snarere baseret på fantasi end på beviser. . . . Illustratorerne må skabe noget der er en mellemting mellem en abe og et menneske; jo ældre eksemplaret hævdes at være, jo mere abelignende fremstiller de det.“ — Science Digest, april 1981, s. 41.
„Ligesom vi langsomt er ved at lære at primitive mennesker ikke nødvendigvis er vilde og rå, således må vi også lære at forstå at istidens mennesker hverken var plumpe dyr, halvaber eller åndssvage vanskabninger. Derfor er ethvert forsøg på at rekonstruere Neanderthal-mennesket, for ikke at tale om Peking-mennesket, uudsigelig dumt.“ — Man, God and Magic (New York, 1961), Ivar Lissner, s. 304.
Fremholder lærebøgerne ikke udviklingen som et faktum?
„Mange videnskabsmænd falder for fristelsen til at være dogmatiske, . . . spørgsmålet om arternes oprindelse er gang på gang blevet fremlagt som om det var endeligt afgjort. Intet kunne være fjernere fra sandheden. . . . Men tilbøjeligheden til at være dogmatisk er der stadig, og den gør ikke videnskaben nogen tjeneste.“ — The Guardian, London, 4. december 1980, s. 15.
Men er det fornuftigt at tro at alt på jorden er blevet skabt i løbet af seks dage?
Nogle religiøse grupper lærer at Gud skabte det hele på seks bogstavelige døgn à 24 timer. Men det lærer Bibelen ikke.
I Første Mosebog 1:3-31 beskrives det hvordan Gud beredte den allerede eksisterende jord til bolig for mennesket. Beretningen siger at dette skete i løbet af en periode på seks dage, men den siger ikke at disse dage var bogstavelige døgn. I Bibelen betegner ordet „dag“ ofte en længere periode. (Jævnfør Andet Petersbrev 3:8.) De „dage“ der omtales i Første Mosebogs 1. kapitel kan derfor udmærket have været tusinder af år lange.
Flere enkeltheder findes på siderne 348, 349.
Hvis nogen siger . . .
’Jeg tror på en udvikling’
Hertil kunne man svare: ’Tror du så at Gud havde en hånd med i det, eller mener du at livet lige fra begyndelsen har udviklet sig tilfældigt? (Gå derefter videre ud fra hvad den besøgte siger.)’
Eller man kunne sige: ’Hvis noget er videnskabeligt bevist, er der selvfølgelig ingen mening i at afvise det. . . . Jeg har her nogle udtalelser af videnskabsmænd som er meget interessante i denne forbindelse. (Brug stoffet på siderne 408, 409, under overskriften „Er udviklingslæren videnskabeligt bevist?“ eller på siderne 409, 410, under „Er de der går ind for udviklingslæren, enige? . . .“)’
En anden mulighed: ’Når der er afgørende beviser for noget, bør man naturligvis tro på det. . . . Jeg kan huske at der i biologibøgerne i skolen var billeder af forsteninger (fossiler) som skulle støtte udviklingslæren. Men siden har jeg læst nogle meget interessante udtalelser af videnskabsmænd om fossilmaterialet. Jeg har nogle af dem her. (Brug stoffet på siderne 410, 411, under overskriften „Hvilket synspunkt støttes af fossilmaterialet?“)’
Endnu et forslag: ’Har jeg ret når jeg tror at du kan lide at se realistisk på tingene? . . . Det kan jeg også.’ Og man kunne fortsætte: ’Hvis jeg gik en tur på landet og så et hus, måtte jeg selvfølgelig drage den slutning at der havde været én der før mig og bygget det, ikke sandt? . . . Men ville det så være logisk af mig at slutte at blomsterne der voksede ved siden af huset, var kommet ved et tilfælde? Hvis jeg mente det, skulle jeg måske se nærmere på dem og lægge mærke til hvor fint de er konstrueret, for det er jo en grundsandhed at alt hvad der er konstrueret, må være konstrueret af nogen. Det er hvad Bibelen siger i Hebræerbrevet 3:4.’
Eller man kunne svare (hvis det er et ældre menneske): ’Udviklingslæren menes at gøre rede for hvordan mennesket er blevet til dét det er i dag, de fremskridt det har gjort, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Du har efterhånden levet i nogle år. Kan du huske hvordan det var dengang du var barn? Var der lige så meget kriminalitet dengang som der er nu? . . . Behøvede man altid at låse dørene dengang? . . . Mener du at folk dengang havde større omsorg for deres naboer, og for ældre mennesker, end de har i dag? . . . Selv om der er sket store fremskridt på det tekniske område, ser det altså ud til at menneskene har mistet nogle af de egenskaber der betyder mest. Hvordan kan det være?’ (2) ’Denne udvikling, som vi begge har lagt mærke til, stemmer med det som Bibelen siger her i Romerbrevet 5:12. . . . Så i virkeligheden er det gået ned ad bakke.’ (3) ’Men Bibelen viser at det vil blive anderledes. (Dan. 2:44; Åb. 21:3, 4)’
’Jeg tror at Gud skabte mennesket ved en udvikling’
Hertil kunne man svare: ’Jeg har talt med andre som mener det samme. Har jeg ret når jeg så går ud fra at du har en stærk tro på Gud? . . . Troen har med andre ord en vigtig plads i dit liv; den er bestemmende for hvordan du bedømmer andre ting, ikke sandt? . . . Det er også sådan jeg selv ser på det.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Jeg er klar over at hvis min tro er sand vil den ikke være i strid med videnskabelige kendsgerninger. Men på den anden side er jeg også klar over at det ville være tåbeligt af mig at ignorere det Guds ord siger, fordi Gud ved meget mere om sit skaberværk end vi gør. Og der er noget i Guds inspirerede ord, Bibelen, der har gjort indtryk på mig. Det er det der siges her i Første Mosebog 1:21 (fremhæv „efter deres arter“).’ (2) ’I Første Mosebog 2:7 læser vi så at Gud dannede mennesket, ikke af dyrene, men af støv fra jorden.’ (3) ’Og i vers 21 og 22 læser vi at Eva blev dannet, ikke af et dyr, men med et af Adams ribben som grundmateriale.’
Eller man kunne sige: ’(Efter at have fundet et fælles udgangspunkt, som ovenfor . . .) Nogle siger at Bibelens beretning om Adam bare er en symbolsk skildring, en allegori. Men hvis det var tilfældet, hvilken slutning ville det så føre til?’ (1) ’Læg mærke til hvad der siges her i Romerbrevet 5:19: „Ligesom de mange gennem det ene menneskes [Adams] ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes [Jesu Kristi] lydighed blive stillet som retfærdige.“ Og i Første Korintherbrev 15:22 siges der: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ Hvis der ikke virkelig har levet en mand der hed Adam, så har denne mand heller aldrig syndet. Og hvis han ikke syndede og gav synden i arv til sine efterkommere, var der ingen grund til at Jesus Kristus gav sit liv for menneskene. Hvis Kristus i virkeligheden ikke gav sit liv for os, er der ingen udsigt til at vi kan leve længere end de få år det nuværende liv giver os. Det ville betyde at kristendommen var én stor misforståelse.’ (2) ’Og dog indeholder kristendommen de bedste moralprincipper der findes. Kan det være rigtigt at de bedste principper for sandhed og ærlighed er udsprunget af en misforståelse?’ (Se også siderne 27-29, under emnet „Adam og Eva“.)
’Højt uddannede mennesker tror jo på udviklingslæren’
Hertil kunne man svare: ’Det er sandt, og alligevel har det vist sig at der er stor uenighed indbyrdes blandt dem der tror på den. (Anfør nogle eksempler fra stoffet på siderne 409, 410.) Det lader altså til at vi selv må undersøge vidnesbyrdene for at se hvad vi bør tro på — en udvikling eller en skabelse.’
Eller man kunne sige: ’Det er sandt. Men samtidig viser det sig at andre højt uddannede mennesker ikke tror på den.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Hvorfor mon de ser forskelligt på det? De er alle sammen kendt med de samme beviser. Kunne motiverne spille ind? Det er ikke utænkeligt.’ (2) ’Hvordan kan man så afgøre hvem man skal tro på? Ja, når man betragter forskerne under ét (uden at kritisere enkeltpersoner), hvilken gruppe skulle man så mene ville være ærligst — de der tror at menneskene er skabt af Gud og som derfor føler sig ansvarlige over for ham, eller de der siger at mennesket er et produkt af tilfældigheder og som derfor ikke føler sig ansvarlige over for andre end sig selv?’ (3) ’Vi må altså selv undersøge beviserne for at se om det er udvikling eller skabelse der bedst besvarer livets spørgsmål.’