’Kæmp en hård kamp for troen’!

’Kæmp en hård kamp for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige.’ — Judas 3.

 1. I hvilken forstand er sande kristne i dag i krig?

SOLDATER der er i krig, har det hårdt. Forestil dig at være iført fuld kampuniform og marchere kilometer efter kilometer i al slags vejr, at gennemgå en skrap træning i brug af våben eller at måtte forsvare sig mod enhver trussel mod liv og førlighed. Nu tager sande kristne ikke del i nationernes krige, men vi må aldrig glemme at vi alle i en vis forstand er i krig. (Esajas 2:2-4; Johannes 17:14) Satan er fuld af had til Jesus Kristus og hans disciple på jorden. (Åbenbaringen 12:17) Alle der beslutter at tjene Jehova Gud, lader sig så at sige hverve som soldater i en åndelig krig. — 2 Korinther 10:4.

 2. Hvordan beskrev Judas den kristnes kamp, og hvordan kan hans brev hjælpe os til at holde ud i kampen?

² Jesu halvbroder Judas skrev meget aktuelt: „I elskede, skønt jeg gjorde enhver bestræbelse for at skrive til jer om vor fælles frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde jer til at kæmpe en hård kamp for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige.“ (Judas 3) Da Judas tilskyndede de kristne til at „kæmpe en hård kamp“, brugte han et udtryk der er beslægtet med ordet for „dødsangst“. Ja, kampen kan være vanskelig, endda meget hård. Finder du det somme tider svært at holde ud i kampen? Judas’ korte, men magtfulde brev kan hjælpe os. Det tilskynder os til at modstå umoralitet, til at respektere myndighed der er indsat af Gud, og til at bevare os selv i Guds kærlighed. Lad os se hvordan vi kan anvende denne vejledning.

Modstå umoralitet

 3. Hvilken farlig situation befandt den kristne menighed sig i på Judas’ tid?

³ Judas kunne se at ikke alle hans medkristne klarede sig godt i kampen mod Satan. Menigheden befandt sig i en farlig situation. Fordærvede mennesker havde ’sneget sig ind’, skrev Judas. De tilskyndede underfundigt til umoralitet. Og de var dygtige til at forsvare deres opførsel og ’forvandlede vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed’. (Judas 4) Ligesom visse af fortidens gnostikere mente de måske at jo mere man syndede, jo mere af Guds nåde kunne man modtage — derfor var det faktisk bedre at synde noget mere! Eller måske gik de ud fra at en god Gud aldrig ville straffe dem. Hvad deres ræsonnementer nu end var, tog de fejl. — 1 Korinther 3:19.

 4. Hvilke tre bibelske eksempler på Jehovas domme i fortiden henviste Judas til?

⁴ Judas gendrev deres onde ræsonnementer ved at henvise til tre eksempler på Jehovas domme i fortiden: over de israelitter som „ikke troede“, over „de engle som . . . forlod deres egen bolig“ for at synde med kvinder på jorden, og over indbyggerne i Sodoma og Gomorra, der „havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug“. (Judas 5-7; 1 Mosebog 6:2-4; 19:4-25; 4 Mosebog 14:35) I hvert eneste tilfælde havde Jehova fældet en klar dom over synderne.

 5. Hvilken profet citerede Judas, og hvordan fremgår det af denne profeti at dens forudsigelser med sikkerhed ville gå i opfyldelse?

⁵ Senere henviste Judas til en endnu mere vidtrækkende dom. Han citerede en profeti af Enok — en passage der ikke forekommer andre steder i de inspirerede Skrifter.a (Judas 14, 15) Enok profeterede om en tid hvor Jehova ville dømme alle de ugudelige for deres ugudelige gerninger. Det er interessant at Enok udtrykte sig i datid, for Guds dom var så sikker som var den allerede indtruffet. Folk har måske hånet Enok og senere Noa, men alle spotterne druknede i den jordomspændende vandflod.

 6. (a) Hvad havde de kristne på Judas’ tid brug for at blive mindet om? (b) Hvorfor bør vi tage Judas’ påmindelser til os?

⁶ Hvorfor skrev Judas om disse domme fra Gud? Fordi han vidste at nogle der var tilknyttet de kristne menigheder på hans tid, begik synder der var lige så urene og forkastelige som dem der havde fået Gud til at gribe ind i fortiden. Judas skrev derfor at menighederne trængte til at blive mindet om nogle grundlæggende bibelske sandheder. (Judas 5) De havde åbenbart glemt at Jehova Gud så alt hvad de foretog sig. Ja, når hans tjenere forsætligt overtræder hans love og derved besmitter sig selv og andre, ser han det. (Ordsprogene 15:3) Det sårer ham dybt. (1 Mosebog 6:6; Salme 78:40) Det er en ærefrygtindgydende tanke at vi små mennesker kan have indflydelse på den Højestes følelser. Han iagttager os hver dag, og når vi gør vort bedste for at følge i hans søns, Jesu Kristi, fodspor, vil vor adfærd fryde hans hjerte. Vi må derfor aldrig tage den slags påmindelser Judas gav, fortrydeligt op. Lad os i stedet tage dem til os. — Ordsprogene 27:11; 1 Peter 2:21.

 7. (a) Hvorfor er det vigtigt at de der begår alvorlige overtrædelser, straks søger hjælp? (b) Hvordan kan vi undgå at blive ofre for umoralitet?

⁷ Jehova nøjes ikke med at se. Han griber også ind. Som den retfærdige Gud han er, bringer han straf over overtrædere — før eller siden. (1 Timoteus 5:24) De der mener at hans domme hører fortiden til, og at han ikke lægger mærke til deres onde handlinger, bedrager sig selv. Det er meget vigtigt at de der i dag begår umoralske handlinger, straks søger hjælp hos kristne ældste. (Jakob 5:14, 15) Vi må alle gøre os klart at umoralitet bruges som et våben mod os i den åndelige krig. Hvert år falder mange som ofre — nogle der udstødes af menigheden, de fleste fordi de begår umoralske handlinger uden at ændre sind. Vi må træffe en fast beslutning om at modstå enhver fristelse der kunne føre os i den forkerte retning. — Jævnfør Mattæus 26:41.

Vis respekt for myndighed der er indsat af Gud

 8. Hvem var de „herlige“ som omtales i Judas 8?

⁸ Et andet problem som Judas tog op, var mangelen på respekt for myndighed der var indsat af Gud. I vers 8 anklager han for eksempel de samme ugudelige mennesker for at ’spotte sådanne som er herlige’. De der beskrives som „herlige“, var ufuldkomne mennesker, men de havde fået et ansvar overdraget af Jehovas hellige ånd. Der var for eksempel ældste i menighederne som havde det ansvar at være hyrder for Guds hjord. (1 Peter 5:2) Der var også rejsende tilsynsmænd, som for eksempel apostelen Paulus. Og ældsterådet i Jerusalem virkede som et styrende råd og traf afgørelser der berørte hele samfundet af kristne. (Apostelgerninger 15:6) Judas var dybt bekymret over at visse medlemmer af menighederne spottede disse mænd.

 9. Hvilke eksempler med hensyn til manglende respekt for myndighed henviser Judas til?

⁹ For at fordømme denne respektløse tale henviste Judas i vers 11 til yderligere tre eksempler der kunne virke som en påmindelse: Kain, Bileam og Kora. Kain ignorerede Jehovas kærlige vejledning og valgte at lade sig beherske af sit morderiske had. (1 Mosebog 4:4-8) Bileam modtog flere advarsler der tydeligvis kom fra en overnaturlig kilde — selv hans eget æsel havde talt til ham! Men Bileam fortsatte selvisk med at lægge råd op mod Guds folk. (4 Mosebog 22:28, 32-34; 5 Mosebog 23:5) Kora beklædte en ansvarsfuld post, men det var ikke nok for ham. Han anstiftede et oprør mod den sagtmodigste mand på jorden, Moses. — 4 Mosebog 12:3; 16:1-3, 32.

10. Hvordan kunne nogle i dag falde i den fælde at ’spotte sådanne som er herlige’, og hvorfor bør vi undgå negativ snak?

¹⁰ Disse eksempler viser tydeligt hvor vigtigt det er at vi lytter til vejledning og respekterer dem Jehova bruger på ansvarsfulde poster. (Hebræerne 13:17) Det er ikke spor svært at finde fejl ved de ældste, for de er ufuldkomne, ligesom alle andre. Men hvis vi hæfter os ved deres fejl og undergraver respekten for dem, kan man så ikke sige at vi „spotter sådanne som er herlige“? I vers 10 nævnte Judas nogle der „spotter . . . alt det som de egentlig ikke kender“. Det sker nu og da at nogle kritiserer en afgørelse der er truffet af et ældsteråd eller et dømmende udvalg. Men de er ikke inde i alle de detaljer som de ældste har måttet overveje for at nå frem til en afgørelse. Hvorfor da spotte noget man egentlig ikke kender til? (Ordsprogene 18:13) De der bliver ved med at sprede negativ snak, kan skabe splittelse i menigheden og kan måske endda sammenlignes med farlige „skjulte klippeskær“ ved kristne sammenkomster. (Judas 12, 16, 19) Vi ønsker naturligvis ikke at udgøre en åndelig fare for andre. Lad os i stedet hver især beslutte at vise værdsættelse af de ældste på grund af den store indsats de gør og den hengivenhed hvormed de betjener Guds hjord. — 1 Timoteus 5:17.

11. Hvorfor afholdt Mikael sig fra at fremføre en spottende dom imod Satan?

¹¹ Som endnu et eksempel henviste Judas til en der respekterede retmæssig myndighed. Han skrev: „Da ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ legeme, vovede han ikke at fremføre en spottende dom imod ham, men sagde: ’Måtte Jehova irettesætte dig.’“ (Judas 9) Vi kan lære to ting af denne interessante beretning, som kun er nævnt dette ene sted i Bibelen. På den ene side lærer den os at vi skal overlade dommen til Jehova. Satan ønskede åbenbart at bruge den trofaste Moses’ legeme i forbindelse med afgudsdyrkelse. Hvor ondt! Alligevel afholdt Mikael sig ydmygt fra at fremføre en dom imod ham, for det var kun Jehova der havde denne myndighed. Hvor langt mere bør vi da ikke afholde os fra at dømme trofaste trosfæller der bestræber sig for at tjene Jehova.

12. Hvad kan de der beklæder ansvarsposter i den kristne menighed, lære af Mikaels eksempel?

¹² På den anden side kan de der har en vis myndighed i menigheden, også lære noget af Mikael. Skønt Mikael var ærkeengel, den øverste af alle englene, misbrugte han ikke sin magtfulde stilling, selv ikke da han blev provokeret. Trofaste ældste følger nøje dette eksempel og forstår at hvis de misbrugte deres myndighed, ville det være manglende respekt for Jehovas suverænitet. Judas’ Brev har meget at sige om mænd der beklædte ansvarsposter i menigheden, men som misbrugte deres magt. I vers 12 til 14 finder vi for eksempel en skarp fordømmelse af „hyrder som uden frygt sørger for sig selv“. (Jævnfør Ezekiel 34:7-10.) De var med andre ord først og fremmest interesserede i at mele deres egen kage, ikke i at hjælpe Jehovas hjord. I dag kan ældste lære meget af disse negative eksempler. Ja, Judas beskriver levende hvordan vi ikke ønsker at blive. Hvis vi giver efter for selviskhed, kan vi ikke være Kristi soldater; så har vi for travlt med at kæmpe for os selv. Lad os i stedet leve i overensstemmelse med Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

’Bevar jer selv i Guds kærlighed’

13. Hvorfor bør vi alle nære et stærkt ønske om at bevare os selv i Guds kærlighed?

¹³ Mod slutningen af sit brev gav Judas dette opmuntrende råd: ’Bevar jer selv i Guds kærlighed.’ (Judas 21) Intet kan hjælpe os mere i den kristne krigsførelse end dette at forblive i Jehova Guds kærlighed. Kærlighed er jo Jehovas mest fremtrædende egenskab. (1 Johannes 4:8) Paulus skrev til de kristne i Rom: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 8:38, 39) Men hvordan kan vi forblive i Guds kærlighed? Læg mærke til tre ting som Judas anbefalede os at gøre.

14, 15. (a) Hvad vil det sige at vi skal opbygge os selv på ’vor allerhelligste tro’? (b) Hvad kan vi undersøge i forbindelse med vor åndelige rustning?

¹⁴ For det første skrev Judas at vi skulle blive ved med at opbygge os selv på vor „allerhelligste tro“. (Judas 20) Som det fremgik af den foregående artikel, er dette en vedvarende proces. Vi er som huse der må sikres mere og mere mod elementernes tiltagende rasen. (Jævnfør Mattæus 7:24, 25.) Vi må derfor aldrig blive for selvsikre, men i stedet være opmærksomme på hvordan vi kan opbygge os selv på vor tros grundvold, så vi bliver stærkere, mere trofaste soldater for Kristus. Vi kunne for eksempel grunde over de forskellige dele af den åndelige rustning som beskrives i Efeserbrevet 6:11-18.

¹⁵ Hvordan står det til med vor åndelige rustning? Er „troens store skjold“ lige så stærkt som det bør være? Når vi ser tilbage på de senere år, er der så noget der tyder på at vi har sat farten ned? Svigter vi for eksempel møderne oftere nu, er vi blevet mindre nidkære i tjenesten, eller bliver det ikke til så meget med det personlige studium? Sådanne symptomer skal tages alvorligt! Vi må gøre noget nu for at opbygge og styrke os selv i sandheden. — 1 Timoteus 4:15; 2 Timoteus 4:2; Hebræerne 10:24, 25.

16. Hvad vil det sige at bede med hellig ånd, og hvad bør vi regelmæssigt bede Jehova om?

¹⁶ For det andet nævnte Judas at vi kan bevare os selv i Guds kærlighed ved fortsat at ’bede med hellig ånd’. (Judas 20) Det vil sige at bede under indflydelse af Jehovas ånd og i overensstemmelse med hans ord, der er inspireret af ånden. Bønnen er en af de vigtigste måder hvorpå vi kan få et nært forhold til Jehova og udtrykke vor hengivenhed for ham. Vi bør aldrig forsømme dette enestående privilegium! Og når vi beder, kan og bør vi bede om hellig ånd. (Lukas 11:13) Det er den stærkeste kraft der står til vores rådighed. Med en sådan hjælp kan vi altid bevare os selv i Guds kærlighed og holde ud som Kristi soldater.

17. (a) Hvorfor er Judas’ eksempel med hensyn til at vise barmhjertighed så bemærkelsesværdigt? (b) Hvordan kan vi vise barmhjertighed?

¹⁷ For det tredje tilskyndede Judas os til fortsat at vise barmhjertighed. (Judas 22) Han satte selv et godt eksempel på dette område. Han var med god grund foruroliget over at fordærv, umoralitet og frafald havde sneget sig ind i den kristne menighed. Alligevel blev han ikke grebet af panik og mente at tiderne var for farlige til at vise en „blød“ egenskab som barmhjertighed. Nej, han opfordrede indtrængende sine brødre til fortsat at vise barmhjertighed når som helst det var muligt, venligt ræsonnere med dem der tvivlede, og endog „rive dem ud af ilden“ som var i fare for at begå en alvorlig synd. (Judas 23; Galaterne 6:1) Dette er en vældig god vejledning til ældste i vor problemfyldte tid. De bestræber sig også for at vise barmhjertighed når der er grundlag for det, men viser fasthed når det er nødvendigt. Vi ønsker alle at vise barmhjertighed mod hinanden, for eksempel ved frit at tilgive hinanden i stedet for at gå og ruge over små uoverensstemmelser. — Kolossenserne 3:13.

18. Hvordan kan vi være sikre på at vi vil sejre i den åndelige krig?

¹⁸ Det er ikke let at være soldat i den åndelige krig. Som Judas skrev, er det „en hård kamp“. (Judas 3) Vi står over for mægtige fjender. Vi har ikke blot Satan, men også hans onde verden og vores egen ufuldkommenhed imod os. Alligevel kan vi være helt sikre på at vi vil sejre! Hvorfor? Fordi vi står på Jehovas side. Judas sluttede sit brev med en påmindelse om at Jehova med rette er den der „tilkommer herlighed, majestæt, magt og myndighed i al forgangen evighed og nu og ud i alle evigheder“. (Judas 25) Er det ikke en ærefrygtindgydende tanke? Kan der da herske nogen tvivl om at Gud ’er i stand til at beskytte os så vi ikke snubler’? (Judas 24) Bestemt ikke! Lad os hver især være fast besluttede på fortsat at modstå umoralitet, at respektere myndighed der er indsat af Gud, og at bevare os selv i Guds kærlighed. Gør vi det, vil vi sammen kunne glæde os over en strålende sejr.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition:

◻ Hvordan lærer Judas’ Brev os at modstå umoralitet?

◻ Hvorfor er det så vigtigt at respektere myndighed der er indsat af Gud?

◻ Hvorfor er det en alvorlig sag at misbruge sin myndighed i menigheden?

◻ Hvad kan vi gøre for at bevare os i Guds kærlighed?

[Illustration på side 15]

I modsætning til de romerske soldater deltager kristne i en åndelig krig

[Illustration på side 18]

Kristne hyrder tjener ikke af selviskhed, men af kærlighed