SKÅL
Bibelen giver ikke nogen detaljeret beskrivelse af de skåle der blev anvendt i oldtiden, men de var som regel lavet af ler og undertiden af træ eller metal. Nogle skåle blev anvendt i husholdningen, som for eksempel de skåle man bragte David og hans mænd da de flygtede for Absalom. (2Sa 17:27-29) En skål af den art betegnes med det hebraiske ord saf. Dette ord bruges også om den skål som israelitterne i Ægypten kom påskeofferets blod i (2Mo 12:22), og om de tempelskåle som Nebukadnezar tog med til Babylon. (Jer 52:19) Det er endvidere brugt dér hvor Jehova profetisk siger: „Se, jeg gør Jerusalem til en skål der får alle folkeslagene rundt om til at slingre.“ (Zak 12:1, 2) Det græske ord nipterʹ bruges for at henvise til den „skål“, eller „vaskeskål“ som Jesus brugte da han vaskede disciplenes fødder. – Joh 13:5; se også Int.
Det hebraiske ord mizraqʹ betegner en metalskål. I langt de fleste tilfælde er der tale om de skåle der blev brugt ved ofringerne i helligdommen. (2Mo 27:3; 4Mo 4:14; 7:13; 1Kg 7:50; 2Kr 4:8) For de større skåle, der blev brugt ved måltider, havde man ordene tsallaʹchath, en flad skål, et „fad“ (Ord 26:15), og seʹfæl, en „festskål“. (Dom 5:25) Ordet gullahʹ betegner en „skål“ (Præ 12:6), men gengives også med ’skålformet’, for eksempel i beskrivelsen af søjlehovederne på søjlerne foran Salomons tempel. (1Kg 7:41) De to græske ord for „skål“ er tryʹblion og fiaʹlē. Tryʹblion betegner en forholdsvis dyb skål som man spiste af (Mt 26:23), mens fiaʹlē sigter til en skål der ofte blev brugt til frembæring af flydende ofre. — Åb 16:2-17. — Se også BÆKKEN I; KAR.