Spørgsmål fra læserne

■ Eftersom engle er åndeskabninger og ikke har fysiske legemer, hvorfor afbilder I dem da med vinger? Er det ikke blot en religiøs tradition?

Når vi almindeligvis skildrer engle med vinger, sker det på grundlag af de symbolske beskrivelser der findes i Bibelen.

Det er sandt at åndeskabninger ikke har fysiske legemer med bogstavelige vinger — eller ansigter, hænder, fødder og andre legemsdele. Ikke desto mindre må de engle der fra tid til anden viste sig for Guds tjenere have lignet mennesker, for de blev (fejlagtigt) antaget for at være mennesker. — 1 Mosebog 18:2, 22; 19:1; Dommerne 6:11-22.

I nogle tilfælde fik mennesker imidlertid syner af engle som de beskrev. Profeten Ezekiel så „fire levende skabninger“, som han på et senere tidspunkt identificerede som engle med rang af keruber. (Ezekiel 1:5; 9:3; 10:3) Hver af disse engle havde fire vinger, som symbol på deres evne til at bevæge sig hurtigt i en hvilken som helst retning Gud måtte ønske. „De vendte sig ikke når de gik; de gik hver især lige frem . . . Hvor ånden ville hen, dér gik de. De vendte sig ikke når de gik.“ — Ezekiel 1:6, 9, 12.

Men de engle der blev set i de forskellige syner, så ikke ens ud. De englelignende åndeskabninger Esajas så, og som kaldes serafer, havde seks vinger. (Esajas 6:1, 2) Der var endda forskel på englenes udseende i Ezekiels syner. I det første syn havde de fødder, hænder under hver af de fire vinger, og fire ansigter (der henholdsvis lignede et menneskeansigt, et løveansigt, et okseansigt og et ørneansigt). I det følgende syn var okseansigtet blevet erstattet med ansigtet af en kerub, måske for at skildre kerubernes store magt. I et senere syn af udsmykningen af et symbolsk tempel så Ezekiel keruber der kun havde to ansigter, et menneskeansigt og et løveansigt. (Ezekiel 1:5-11; 10:7-17; 41:18, 19) I Det Allerhelligste i tabernaklet og i Salomons tempel i Jerusalem var der afbildninger af keruber med to vinger. I tabernaklet var to keruber af guld anbragt på låget af pagtens ark. De vendte mod hinanden og havde hver to vinger der var udbredt opefter og ind over arken. (2 Mosebog 25:10-22; 37:6-9) I Salomons tempel stod der to endnu større, forgyldte keruber, hver med to vinger, som skærmende dækkede over arken og dens låg. — 1 Kongebog 8:6-8; 1 Krønikebog 28:18; 2 Krønikebog 5:7, 8.

Josefus skriver: „Med hensyn til keruberne kan ingen sige eller forestille sig hvordan de så ud.“ (Jødernes Oldtidshistorie, 8. bog, kap. 3, 3. afsnit, H. St. J. Thackerays oversættelse) Derfor baserer visse teologer og billedkunstnere deres skildringer af engle (og navnlig af keruber) på nogle gamle mellemøstlige „prototyper“ af guder der fremstilledes som vingede dyr. En mere pålidelig rettesnor har vi imidlertid i Ezekiels ord om at de væsener han så, „lignede jordiske mennesker“. (Ezekiel 1:5) Når vi afbilder engle i vore publikationer, skildrer vi dem derfor almindeligvis og i alt væsentligt i menneskeskikkelse. Vi afbilder dem med vinger på grund af de talrige bibelske beskrivelser der gives af engle med vinger, og fordi der siges at englene ’flyver’. — Åbenbaringen 14:6; Salme 18:10.

Endelig er der i bogen Åbenbaringen — det store klimaks er nær! en illustration på side 288 af en vinget himmelsk skabning med en krone på hovedet og en nøgle i hånden. Dette er en illustration til Åbenbaringen 20:1: „Og jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd.“ Vi forstår at denne engel med nøglen til afgrunden er den herliggjorte Jesus Kristus. Når han på denne illustration er afbildet med vinger er det fordi engle der forekommer i syner almindeligvis skildres med vinger.