Unge spørger:

Hvorfor er mine forældre ligeglade med mig?

„Uanset hvornår jeg spørger min mor om hun har fem minutter, har hun aldrig tid,“ sukker en teenagepige.

CHRISTINA var 16 — ugift og gravid. Hun fortrød at hun havde bragt sig selv i en meget vanskelig situation, men hun var også bitter. „Min mor gad aldrig forklare mig noget om den slags,“ siger hun med grådkvalt stemme. „Hun havde simpelt hen ikke tid til at følge med i hvad jeg gik og lavede.“

Kender du den situation? Føler du også nogle gange at dine forældre ikke er interesserede i dig? Forhåbentlig føler du dig ikke fristet til at vise din irritation i handling sådan som Christina gjorde. Og du ved uden tvivl at ligegyldige forældre ikke er nogen undskyldning for at gøre noget forkert. Ikke desto mindre kan du blive meget ked af det hvis de forsømmer dig. Selv om du er ved at blive voksen har du måske stadig et stort behov for dine forældres kærlighed og støtte. Hvis forældre ignorerer én kan man føle sig forladt. „Uanset hvornår jeg spørger min mor om hun har fem minutter, har hun aldrig tid,“ sukker en teenagepige.

Det er derfor ikke så overraskende at 25 procent af de adspurgte unge i et rundspørge „følte at de ikke havde nok tid sammen med deres forældre“. Én sagde: „Bare jeg havde et nærmere forhold til mine forældre og kunne tale mere frit med dem.“ Unge og forældre kan godt rent fysisk være nært sammen, men følelsesmæssigt langt fra hinanden. Kommunikationen begrænser sig måske til et absolut minimum.

Hvorfor de tilsyneladende ikke tager notits af dig

Forestil dig engang at du har ventet en hel dag på at tale med din mor om et problem. Men så snart hun kommer hjem fra arbejdet smider hun sig i sin yndlingsstol og er fuldstændig opslugt af nyhederne på tv. Når du så forsøger at fange hendes opmærksomhed, affærdiger hun dig med en irriteret bemærkning: „Kan du ikke se jeg prøver at slappe lidt af?“

’Sikken en kold og ukærlig mor,’ tænker du måske. Men forældre forsømmer sjældent deres børn med vilje. Du må huske at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-3) Og dine forældre føler sig måske mere stressede end nogen sinde. De er måske så hårdt spændt for eller så frustrerede og udmattede at de ganske enkelt ikke har energi til at være særlig opmærksomme eller interesserede når de er sammen med dig. Dette gælder måske især hvis din far eller mor er alene om at sørge for dig og dine eventuelle søskende. Så medmindre dine forældre hører et hjertesuk fra dig, tror de måske at alt er i den fineste orden.

Forældre kan også have andre bekymringer end dine som lægger beslag på deres tid. Hvis din far er en aktiv kristen, bærer han måske et stort ansvar i menigheden. (Jævnfør Andet Korintherbrev 11:28, 29.) Og selv om din mor måske sjældent taler om det, kan hun være plaget af flere og flere helbredsproblemer. Har du nogen søskende? I så fald har dine forældre sikkert også travlt med at tage sig af dem.

Nogle forældre har meget alvorlige problemer at slås med, som for eksempel alkoholisme, og magter derfor ikke at tage sig ordentligt af deres børn. Andre ved rent ud sagt ikke hvordan man viser interesse for sine børn. Når alt kommer til alt lærer børn at vise kærlighed af deres forældre. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:19.) Og måske er din far og mor opdraget af forældre som kom til kort med hensyn til at vise dem interesse og kærlighed.

Dertil kommer at man i nogle kulturer ikke tager notits af unges behov. I visse dele af Afrika er det skik og brug at far, mor og børn ikke spiser sammen til måltiderne. Hvordan virker det på børn? Collin på 14 siger: „Jeg havde svært ved at føle mig følelsesmæssigt knyttet til mine forældre. Jeg følte at jeg helt alene måtte famle mig frem gennem livet.“

Faldgruber man skal undgå

Selv om du kender årsagen til at dine forældre tilsyneladende forsømmer dig, kan du alligevel føle dig såret og vred. Nogle unge reagerer ved at blive ulydige eller umedgørlige. Andre mener at man må gøre oprør for at vise hvordan man har det. Men oprørske unge opnår som regel ikke andet end at skade sig selv, nøjagtig som førnævnte Christina. „Det er de uerfarnes troløshed der dræber dem,“ siges der advarende i Ordsprogene 1:32.

På den anden side opnår man heller ikke meget ved blot at lade som om problemerne ikke eksisterer — især ikke hvis man føler sig dybt såret. I Ordsprogene 24:10 stilles der følgende spørgsmål: „Har du mistet modet på trængselens dag?“ Hvis det er tilfældet, „vil din kraft være begrænset“. Følelsesmæssige sår kan være mere virkelige end fysiske sår, og ligeså smertefulde. (Ordsprogene 18:14) Og hvis sårene får lov til at passe sig selv, så der går betændelse i dem, kan de fortsætte med at smerte selv efter man er blevet voksen. En ung mand ved navn Johan siger: „Min far drak mens jeg voksede op, så han var der aldrig når jeg havde allermest brug for ham.“ Han tilføjer: „Han var alt for optaget af sine egne problemer til at høre på mig.“ Som voksen gennemlevede Johan lange perioder med depression og skyldfølelse.

Takket være nogle gode venners hjælp lykkedes det Johan at genopbygge sin selvrespekt. Hans erfaring understreger imidlertid værdien af at prøve at finde nogle positive måder at håndtere situationen i hjemmet på.

Få dem til at vise interesse

Hvad nu hvis din far eller mor kun sjældent henvender sig til dig? Så kan du bryde den pinlige tavshed ved at vise interesse for dem. (Mattæus 7:12; Filipperne 2:4) Tilbyd at tage med dem hvis de skal et ærinde. Spørg om du kan hjælpe dem med noget, for eksempel med at lave mad eller gøre rent. Med tiden kan du begynde at fortælle om det du har på hjerte. Det kunne være om hvordan det går i skolen eller andet.

Nu og da har du måske nogle alvorlige problemer som du gerne vil tale med dem om. Du får nok ikke meget ud af at gå hen til din far mens han ligger udstrakt på sofaen efter en hård dag på arbejdet. Prøv i stedet at finde den „rette tid“ — når han er nogenlunde afslappet og i godt humør — til at drøfte tingene igennem. (Ordsprogene 15:23) Så er der langt større sandsynlighed for at han vil interessere sig for dine problemer.

Men hvad nu hvis dine forældre ikke reagerer på dine ihærdige bestræbelser?a „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Ordsprogene 15:22. Ja, måske bliver du nødt til at fortælle dine forældre (selvfølgelig på en venlig og taktfuld måde) at de ikke interesserer sig nok for dig, og at du er ked af det. Måske vil du gerne roses en gang imellem eller du vil blive glad for at få lidt hjælp til dine lektier.

Det vil sikkert overraske dine forældre at få at vide hvordan du har det. De vil nok hurtigt forsikre dig om at de virkelig elsker dig og måske endda undskylde at de er kommet til at give dig en anden opfattelse. Når først problemet er kommet frem i dagens lys vil forældre som regel gøre alt hvad de kan for at rette op på forholdet.

Nu kan det også være at jeres drøftelse vil afsløre nogle misforståelser fra din side. Måske har du overset forskellige områder hvor de har vist dig interesse. Men uanset hvordan det end forholder sig er det vigtigt at I taler tingene igennem for at forholdet kan blive bedre.

Udfyld tomrummet

Hvad skal du gøre hvis dine forældre stadig ikke reagerer positivt? Det kan forståeligt nok virke fortvivlende. Men alt håb er ikke ude af den grund.

Prøv for eksempel at finde en som kan hjælpe dig med at udfylde tomrummet efter dine ligegyldige forældre — helst en der er ældre end dig selv. Som Ordsprogene meget rigtigt siger, findes der en ven „som er født med henblik på trængselen“. (Ordsprogene 17:17) Se dig om efter en sådan ven. Men vær kritisk med hensyn til de råd du får; du bør være sikker på at de virkelig er til bedste for dig og er i overensstemmelse med Guds ord.

Du kan også hente hjælp og støtte i den lokale menighed af Jehovas vidner. Her kan du finde åndelige brødre, søstre, fædre og mødre som er interesserede i dig og som kan hjælpe dig til at få det godt både åndeligt og følelsesmæssigt. (Markus 10:30) Den førnævnte afrikanske dreng, Collin, fandt sådanne venner. Han søgte råd og vejledning og begyndte at overvære Jehovas Vidners møder. Her fandt han venner som holdt af ham. Med tiden begyndte hans forældre og søskende også at overvære de kristne møder.

Dine forældre er højst sandsynlig meget interesserede i hvordan det går dig. De skal blot være lidt mere opmærksomme på dine behov. Tag initiativet, og lad dem vide hvordan du har det. Hvem ved? Måske vil du opdage at de er langt mere interesserede i dig end du havde forestillet dig.

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

Forældre i dag er ofte alt for stressede og trætte til at tage sig af deres børns problemer