Hvem har skylden — vi eller vores gener?

VIDENSKABEN søger intenst efter genetiske årsager til alkoholisme, homoseksualitet, promiskuitet, voldstendenser og lignende afvigelser. Selv døden søger man en genetisk forklaring på. Ville det mon være befriende hvis vi alle kunne fralægge os ansvaret for vores handlinger og påberåbe os at vi er værgeløse ofre for vores genetiske sammensætning? Det ligger jo til os at skyde skylden på andre eller på omstændighederne.

Videnskaben stiller os i udsigt at mange genetisk betingede lidelser vil kunne afhjælpes ved genmanipulation. Forhåbningerne steg da det for få år siden lykkedes at kortlægge hele det menneskelige genom (arvemassen).

Men det forudsætter at arvemassen er forbryderen der bærer skylden for vores fejl. Har videnskabens detektiver fundet bevismateriale nok til at sætte generne under anklage? Svaret vil indlysende nok berøre vores syn på os selv og fremtiden. Som optakt vil det være lærerigt at studere menneskets begyndelse.

MENNESKETS BEGYNDELSE

De fleste kender noget til beretningen om det første menneskepar, Adam og Eva, og deres synd i Edens have. Var de skabt med en genetisk defekt, en „konstruktionsfejl“ der disponerede dem for at være ulydige og synde?

Deres Skaber, Jehova Gud, hvis værker alle er fuldkomne, erklærede at hans sidste jordiske skaberværk var „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31; 5 Mosebog 32:4) At han var tilfreds med sit værk, fremgår af at han velsignede det første menneskepar og sagde til dem at de skulle blive frugtbare og fylde jorden med mennesker samt forvalte hans jordiske skaberværk. Det viser hvilken tillid Gud havde til kvaliteten af det han havde skabt. — 1 Mosebog 1:28.

Om det første menneskepars tilblivelse siger Bibelen: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mosebog 1:27) Det betyder ikke at de lignede Gud af udseende, for „Gud er en ånd“. (Johannes 4:24) Nej, menneskene fik nogle af Guds karaktertræk foruden moralsk sans og en samvittighed. (Romerne 2:14, 15) De var også moralsk frit stillet, i stand til at veje for og imod og at vælge.

Vores stamforældre manglede dog ikke retningslinjer. De blev advaret om hvad følgerne af at overtræde Guds bud ville blive. (1 Mosebog 2:17) Da Adam skulle træffe en moralsk afgørelse, må han derfor have valgt at gøre det han fandt fordelagtigt. Han valgte at være ulydig ligesom sin hustru, i stedet for at tænke på sit forhold til sin Skaber eller på de langsigtede virkninger af handlingen. Bagefter forsøgte han at skyde skylden på Jehova ved at sige at det var den hustru Gud havde skabt til ham, der havde fået ham til at synde. — 1 Mosebog 3:6, 12; 1 Timoteus 2:14.

Det Gud gjorde som reaktion på Adams og Evas synd, kaster lys over sagen. Han greb ikke ind i deres gener, som om der var en ’konstruktionsfejl’ der skulle rettes. Nej, han sørgede slet og ret for at de kom til at mærke de konsekvenser af deres handlinger han havde oplyst dem om. Hertil hørte at de til sidst måtte dø. (1 Mosebog 3:17-19) Det der skete så tidligt i menneskenes historie, fortæller meget om årsagerne til deres adfærd.a

ARGUMENTER MOD EN BIOLOGISK FORKLARING

Videnskaben har længe bakset med den mammutopgave at fastslå genetiske årsager til sygdomme og adfærdsformer og finde midler imod dem. Det tog seks forskerhold ti år at isolere det gen der koder for Huntingtons chorea, men ingen har kunnet forklare hvordan genet forårsager sygdommen. I en omtale af denne forskning har bladet Scientific American citeret Harvard-biologen Evan Balaban for at sige at det ville være „nærmest uendelig sværere at finde genetiske årsager til adfærdsforstyrrelser“ end til fysiske sygdomme.

Faktisk er det ikke lykkedes at kæde adfærd sammen med specifikke gener. For eksempel skriver Psychology Today om bestræbelserne på at finde genetiske årsager til depression: „Undersøgelser af de mentale lidelsers udbredelse viser at de ikke udelukkende kan tilskrives genetiske faktorer.“ Der nævnes følgende eksempel: „Blandt de amerikanere der blev født før 1905, havde 1 procent på et tidspunkt haft en depression da de fyldte 75. Blandt de amerikanere der blev født 50 år senere, havde 6 procent haft en depression før de fyldte 24!“ Bladet konkluderer at kun ydre påvirkning kan fremkalde en så drastisk forandring på så kort tid.

Hvad viser de ovennævnte og mange andre undersøgelser? At generne muligvis er med til at forme vores personlighed, men at andre forhold afgjort også spiller ind. Vi bliver især præget af samfundsmiljøet, som er blevet gennemgribende forandret i vor tid. Som eksempel nævner bogen Boys Will Be Boys (Drenge er og bliver drenge) den underholdning som nutidens unge er udsat for, og bemærker at det er usandsynligt at børn vil danne sig sunde moralbegreber når de „under opvæksten i titusinder af timer ser på tv og film at mennesker bliver overfaldet, skudt, dolket, sprættet op, hugget i småstumper og flået eller får hugget lemmer af, og når de hører musik der opfordrer til voldtægt, selvmord, stofmisbrug, alkoholmisbrug og intolerance“.

Det er tydeligt at „denne verdens hersker“, Satan, har skabt et miljø der appellerer til menneskets lavere drifter. Og hvem kan benægte at det er svært at dæmme op for den stærke påvirkning fra omgivelserne? — Johannes 12:31; Efeserne 6:12; Åbenbaringen 12:9, 12.

RODEN TIL MENNESKETS PROBLEMER

Som vi allerede har set, begyndte vores problemer da det første menneskepar syndede. Resultatet blev at Adams efterkommere, der jo ikke bærer noget ansvar for hans synd, alle har arvet synd, ufuldkommenhed og død. Bibelen fortæller at „synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. — Romerne 5:12.

Vores ufuldkommenhed er afgjort en ulempe. Men det fritager os ikke for moralsk ansvar. Bibelen viser at de der i tro benytter sig af Jehovas ordning til at opnå evigt liv og lever efter Guds normer, bliver godkendt af ham. Jehova tog kærligt initiativ til at løskøbe menneskeheden, at „tilbagekøbe“ det som Adam forspildte. Det gjorde han ved hjælp af det offer som hans fuldkomne søn, Jesus Kristus, bragte. Jesus sagde herom: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16; 1 Korinther 15:21, 22.

I dybtfølt taknemmelighed over det offer udbrød apostelen Paulus: „Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død? Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ (Romerne 7:24, 25) Paulus vidste at hvis han i svaghed bukkede under og syndede, kunne han bede Gud om tilgivelse på grundlag af Jesu offer.b

Ligesom i det første århundrede er der i dag mange der har levet et fornedret liv eller har været i en tilsyneladende håbløs situation, men som efter at have fået nøjagtig bibelkundskab har foretaget de nødvendige forandringer og er blevet godkendt af Gud. Det har ikke været let, og mange af dem døjer stadig med trangen til det skadelige. Men med Guds hjælp bevarer de en god samvittighed og glæder sig over at tjene ham. (Filipperne 4:13) Følgende er blot ét eksempel på at en har lagt sit liv fuldstændig om for at glæde Gud.

ET OPMUNTRENDE EKSEMPEL

„Som kostskoledreng blev jeg inddraget i homoseksuelle handlinger, skønt jeg ikke opfattede mig selv som homoseksuel. Mine forældre var skilt, og jeg savnede den opmærksomhed som jeg aldrig fik af dem. Efter min skolegang blev jeg indkaldt til militæret, og på kasernen var der en gruppe homoseksuelle. Jeg misundte dem deres livsstil, så jeg sluttede mig til dem. Da det havde stået på i et års tid, begyndte jeg at opfatte mig selv som homofil. Jeg tænkte: ’Sådan er jeg bare, og det kan jeg ikke lave om på.’

Jeg tillagde mig de homofiles jargon og kom i klubber for homofile hvor der var let adgang til stoffer og alkohol. På overfladen virkede det meget spændende og tiltalende, men jeg væmmedes faktisk ved det. Inderst inde følte jeg at det var en unaturlig og udsigtsløs livsform.

I en lille by kom jeg forbi Jehovas Vidners rigssal mens der var møde. Jeg gik ind og lyttede til foredraget, som handlede om forholdene i Paradiset. Bagefter hilste jeg på nogle af de tilstedeværende og blev inviteret med til stævne. Jeg tog derhen, og det var fuldstændig nyt for mig at se lykkelige familier der i forening dyrkede Gud. Jeg begyndte at undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

Det var en kamp for mig, men jeg anvendte det jeg lærte fra Bibelen. Det lykkedes mig at aflægge alle urene vaner. Da jeg havde undersøgt Bibelen i 14 måneder, indviede jeg mig til Jehova og blev døbt. For første gang i mit liv havde jeg virkelige venner. Jeg har hjulpet andre til at lære Bibelen at kende, og jeg er nu menighedstjener. Jehova har afgjort velsignet mig.“

VI HAR SELV ANSVARET

Det er en dårlig undskyldning at skyde sig ind under den arvelige belastning når vi begår fejltrin. Ifølge Psychology Today motiverer det os ikke til at løse vores problemer. Vi risikerer at „bilde os ind at vi er hjælpeløse, og det er årsagen til mange af vores vanskeligheder. Tilsyneladende er der ikke kommet færre, men flere, problemer ud af det.“

Sandt nok har vi en kamp med stærke, negative kræfter, deriblandt vores syndige tilbøjeligheder og Satans bestræbelser på at få os til at svigte Gud. (1 Peter 5:8) Der er også en vis sandsynlighed for at vores gener påvirker os på en eller anden måde. Men vi er afgjort ikke hjælpeløse. Sande kristne har stærke forbundsfæller — Jehova, Jesus Kristus, Guds hellige ånd, Bibelen og den kristne menighed. — 1 Timoteus 6:11, 12; 1 Johannes 2:1.

Kort før Israels nation gik ind i det forjættede land, gentog Moses hvilket ansvar folket havde over for Gud. Han sagde: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham.“ (5 Mosebog 30:19, 20) Også i dag er alle der kan stå til ansvar for deres handlinger, forpligtet til personligt at afgøre om de vil tjene Gud og opfylde hans krav. Det er op til os hver især. — Galaterne 6:7, 8.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 9]

Havde Adam og Eva en genetisk defekt der disponerede dem for at synde?

[Illustrationer på side 10]

Har vi hver især ansvaret for vores afgørelser?

[Kildeangivelse]

Stofmisbruger: Godo-Foto

[Illustration på side 11]

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem generne og adfærden

[Illustration på side 12]

Bibelens råd kan hjælpe dem der ønsker det, til at lave om på sig selv