KAPITEL TRE
To faktorer der bidrager til et varigt ægteskab
1, 2. (a) Hvor længe var det tanken at ægteskabet skulle vare? (b) Hvordan er dette muligt?
DA GUD førte den første mand og kvinde sammen i ægteskabet, var der ikke tale om et forhold af midlertidig karakter. Adam og Eva skulle holde sammen hele livet. (1 Mosebog 2:24) Guds norm for et ærefuldt ægteskab er at én mand gifter sig med én kvinde. Bibelen åbner kun mulighed for at man kan lade sig skille og gifte sig igen hvis den ene eller begge begår grov kønslig umoralitet. — Mattæus 5:32.
2 Er det muligt for to mennesker at leve lykkeligt sammen på ubestemt tid? Ja. Bibelen peger på to faktorer der i høj grad bidrager til at gøre det muligt. Hvis begge ægtefæller kender disse leveregler og følger dem, vil de opnå stor lykke. Hvilke faktorer er der tale om?
DEN FØRSTE FAKTOR
3. Hvilke tre former for kærlighed bør ægtefæller opdyrke?
3 Den første faktor er kærlighed. Det er interessant at Bibelen taler om forskellige former for kærlighed. Den omtaler for eksempel den inderlige og personlige kærlighed man kan føle for et andet menneske og som findes blandt nære venner. (Johannes 11:3) En anden form for kærlighed („inderlig hengivenhed“) er den der findes blandt medlemmer af samme familie. (Romerne 12:10) En tredje form er den kærlighed man kan nære til en af det modsatte køn. (Ordsprogene 5:15-20) Mand og hustru bør naturligvis opdyrke alle disse former for kærlighed til hinanden. Men der findes også en fjerde form for kærlighed, som er vigtigere end nogen af de andre.
4. Hvilken fjerde form for kærlighed er omtalt i Bibelen?
4 På De Kristne Græske Skrifters originalsprog bruges ordet agaʹpē om denne fjerde form for kærlighed. Dette ord bruges blandt andet i Første Johannesbrev 4:8, hvor der siges: „Gud er kærlighed.“ Ja, „vi elsker, fordi [Gud] elskede os først“. (1 Johannes 4:19) Kristne opdyrker først og fremmest en sådan kærlighed til Jehova Gud og dernæst til deres medmennesker. (Markus 12:29-31) Ordet agaʹpē bruges også i Efeserbrevet 5:2, hvor der står: „Fortsæt med at vandre i kærlighed, ligesom Messias også elskede jer og gav sig selv hen for jer.“ Jesus sagde at denne kærlighed ville kendetegne hans sande disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed [agaʹpē] til hinanden.“ (Johannes 13:35) Læg desuden mærke til det der siges om agaʹpē i Første Korintherbrev 13:13: „Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden [agaʹpē].“
5, 6. (a) Hvorfor er kærligheden større end troen og håbet? (b) Hvorfor vil kærligheden medvirke til at ægteskabet holder?
5 Hvorfor er denne kærlighed (agaʹpē) større end troen og håbet? Fordi den ledes af principper, nemlig de gode principper der findes i Guds ord. (Salme 119:105) Den indebærer at man uselvisk behandler andre på en måde der er god og ret i Guds øjne, uanset om den man viser denne kærlighed fortjener det eller ej. En sådan kærlighed sætter ægtefæller i stand til at følge Bibelens vejledning: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kolossenserne 3:13) Ægtepar der behandler hinanden kærligt, har og opdyrker „inderlig kærlighed [agaʹpē] til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder“. (1 Peter 4:8) Læg mærke til at kærligheden dækker over fejl. Den fjerner dem ikke, for intet ufuldkomment menneske er fejlfrit. — Salme 130:3, 4; Jakob 3:2.
6 Når ægtefæller opdyrker en sådan kærlighed til Gud og til hinanden, vil deres ægteskab blive varigt og lykkeligt, for „kærligheden svigter aldrig“. (1 Korinther 13:8) Kærligheden er „enhedens fuldkomne bånd“. (Kolossenserne 3:14) Hvis du er gift, hvordan kan du og din ægtefælle da opdyrke en sådan kærlighed til hinanden? Læs Guds ord sammen og tal om det. Lær hvordan Jesus viste kærlighed og forsøg at efterligne ham ved at tænke og opføre jer ligesom han. Overvær desuden de kristne møder hvor der undervises i Guds ord. Bed Gud om hjælp til at opdyrke denne ophøjede form for kærlighed, der er en frugt af Guds hellige ånd. — Ordsprogene 3:5, 6; Johannes 17:3; Galaterne 5:22; Hebræerne 10:24, 25.
DEN ANDEN FAKTOR
7. Hvad vil det sige at vise respekt, og hvem bør vise respekt i ægteskabet?
7 Hvis to ægtefæller elsker hinanden, vil de også vise hinanden respekt, og respekt er den anden faktor der skal til for at gøre et ægteskab lykkeligt. Respekt er blevet defineret som „det at vise andre hensyn, at vise dem ære“. Guds ord giver alle kristne, deriblandt ægtefolk, følgende vejledning: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Apostelen Peter skrev: „I mænd skal på samme måde leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige.“ (1 Peter 3:7) Hustruen opfordres til at „have dyb respekt for sin mand“. (Efeserne 5:33) Hvis man gerne vil vise nogen ære, behandler man vedkommende venligt og respekterer hans eller hendes værdighed og synspunkter og er parat til at imødekomme enhver rimelig anmodning.
8-10. Hvordan vil det at vise hinanden respekt medføre lykke i ægteskabet og styrke det?
8 De der gerne vil have et lykkeligt ægteskab, viser respekt for deres ægtefælle ved ’ikke blot at have øje for deres egne interesser, men også for deres ægtefælles’. (Filipperne 2:4) De er ikke kun interesserede i det der gavner dem selv, for det ville være selvisk. De tager også hensyn til hvad der er bedst for deres ægtefælle og lader dét komme først.
9 Når ægtefæller viser hinanden respekt, forstår de at man godt kan have forskellige meninger. Det er ikke rimeligt at forvente at to mennesker skal se ens på alt. Noget der er vigtigt for en mand, er måske ikke lige så vigtigt for en kvinde; og noget hun kan lide, falder måske ikke lige i hans smag. Men begge bør respektere den andens valg og holdninger, så længe disse er i overensstemmelse med Jehovas love og principper. (1 Peter 2:16; jævnfør Filemon 14.) Man bør desuden vise respekt for den andens værdighed ved ikke at komme med nedsættende bemærkninger eller vittigheder om hinanden, hverken offentligt eller privat.
10 Ja, det at ægtefællerne har kærlighed til Gud og til hinanden og viser hinanden respekt, er to væsentlige faktorer hvis de skal opnå et lykkeligt ægteskab. Hvordan kommer dette til udtryk på nogle af de mere vigtige områder i ægteskabet?
EFTERLIGN KRISTUS SOM OVERHOVED
11. Hvem er ifølge Bibelen familiens overhoved?
11 Bibelen fortæller os at manden blev skabt med nogle egenskaber der ville gøre ham velegnet som familieoverhoved. Som overhoved skal manden stå Jehova til ansvar for hvordan han tager sig af sin kone og sine børn, både fysisk og åndeligt. Han må træffe ligevægtige afgørelser der afspejler Jehovas vilje, og sætte et godt eksempel i gudfrygtig adfærd. „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved.“ (Efeserne 5:22, 23) Ifølge Bibelen har manden imidlertid også et hoved, en myndighed, over sig. Apostelen Paulus skrev: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) En klog ægtemand vil lære hvordan han bør optræde som overhoved ved at efterligne den som står over ham, nemlig Jesus Kristus.
12. Hvilket godt eksempel satte Jesus, både med hensyn til at underordne sig og føre an?
12 Jesu hoved er Jehova, som han med rette er underlagt. Jesus sagde: „Jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 5:30) Herved satte han et godt eksempel. Jesus er „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Han blev Messias og skulle være hoved for menigheden af salvede kristne. Han skulle siden hen være konge i Guds rige med myndighed over alle englene. (Filipperne 2:9-11; Hebræerne 1:4) Men til trods for sin ophøjede stilling og disse fremtidsperspektiver, var Jesus aldrig streng, ubøjelig eller krævende. Han var ikke en despot der konstant mindede sine disciple om at de skulle adlyde ham. Jesus var kærlig og medfølende, især over for de underkuede. Han sagde: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:28-30) Det var en fornøjelse at være sammen med ham.
13, 14. Hvordan vil en kærlig ægtemand efterligne Jesus når han varetager sin opgave som familiens overhoved?
13 Den mand der gerne vil have et lykkeligt familieliv, gør vel i at betragte Jesu gode egenskaber. En god ægtemand er ikke streng og diktatorisk, og bruger ikke sin stilling som overhoved til at dominere sin kone. Nej, han elsker og ærer hende. Hvis Jesus var „ydmyg af hjertet“, har en ægtemand langt mere grund til at være det, for i modsætning til Jesus begår han fejl. Når det sker, vil han gerne have at hans kone er forstående. En ydmyg ægtemand indrømmer derfor sine fejl, selv om det kan være svært at sige: „Det må du undskylde, du havde ret.“ Det vil være langt lettere for en hustru at respektere en ydmyg og beskeden mand, end en mand der er stolt og stædig. En hustru der viser den rette respekt, vil selvfølgelig også sige undskyld når hun begår fejl.
14 Gud skabte kvinden med nogle egenskaber hvormed hun på en god måde kan bidrage til et lykkeligt familieliv. En klog mand vil forstå dette, og vil derfor ikke undertrykke hende. Mange kvinder er mere medfølende og opmærksomme på andres følelser og behov end mænd er, og det er der brug for i en familie og i menneskers indbyrdes forhold. Kvinder er normalt også meget dygtige til at gøre hjemmet til et hyggeligt sted at bo. ’Den dygtige hustru’ der beskrives i Ordsprogene, kapitel 31, havde mange tiltalende egenskaber og gode evner, hvilket gavnede hendes familie. Hvorfor? Fordi ’hendes ægtemands hjerte stolede på hende’. — Ordsprogene 31:10, 11.
15. Hvordan kan en ægtemand vise den samme kærlighed og respekt for sin hustru som Jesus viste andre?
15 I nogle kulturer lægges der for stor vægt på ægtemandens myndighed. Blot det at stille manden et spørgsmål betragtes som respektløst. Han behandler måske næsten sin kone som en slave. En sådan forkert magtudøvelse medfører at han får et dårligt forhold ikke blot til sin kone, men også til Gud. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:20, 21.) Der er imidlertid også mænd der undlader at føre an og lader hustruen styre familien. En mand der underlægger sig Kristus, vil ikke udnytte sin kone eller berøve hende værdigheden. Han efterligner derimod Jesu selvopofrende kærlighed og følger Paulus’ vejledning: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:25) Jesus Kristus elskede sine disciple så højt at han ofrede livet for dem. En god ægtemand vil forsøge at efterligne denne uselviske indstilling og gøre det bedste for sin kone frem for at være krævende. Når en ægtemand viser den samme kærlighed og respekt som Kristus og underlægger sig ham, vil det motivere hustruen til at underordne sig sin mand. — Efeserne 5:28, 29, 33.
EN HUSTRU DER UNDERORDNER SIG
16. Hvilke egenskaber bør en hustru vise i forholdet til sin mand?
16 Nogen tid efter at Adam var blevet skabt, sagde Jehova Gud: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ (1 Mosebog 2:18) Gud skabte Eva som „et modstykke“ til manden, ikke som en konkurrent. Ægteskabet skulle ikke være som et skib med to rivaliserende kaptajner. Ægtemanden skulle i kærlighed varetage sin stilling som overhoved, og hustruen skulle vise kærlighed og respekt og være villig til at underordne sig.
17, 18. Hvordan kan en hustru være en medhjælp for sin mand?
17 Men en god hustru gør mere end at underordne sig. Hun forsøger at hjælpe og støtte sin mand i de afgørelser han træffer. Det er selvfølgelig lettest når hun er enig med ham. Men selv når hun er uenig med sin mand, kan hendes aktive støtte medvirke til at hans afgørelse får et bedre udfald.
18 En hustru kan også på andre måder hjælpe sin mand til at være et godt overhoved for familien. Hun kan give udtryk for at hun påskønner hans bestræbelser for at føre an, i stedet for at kritisere ham eller få ham til at føle at han aldrig kan gøre hende tilpas. Samtidig med at hun har en positiv indstilling til sin mand, kan hun huske på at ’den stille og milde ånd er af stor værdi i Guds øjne’, altså ikke blot i hendes mands øjne. (1 Peter 3:3, 4; Kolossenserne 3:12) Men hvad hvis manden ikke er troende? Uanset hvordan det forholder sig, tilskynder Bibelen hustruer til at ’elske deres mænd, elske deres børn, være sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig deres mænd, så Guds ord ikke skal blive spottet’. (Titus 2:4, 5) Hvis der opstår problemer vedrørende samvittighedsspørgsmål, vil en ikketroende mand sandsynligvis være mere tilbøjelig til at respektere sin hustrus holdning hvis hun fremfører den „med mildhed og dyb respekt“. Nogle ikketroende ægtemænd er blevet vundet „uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til [deres] rene adfærd og dybe respekt“. — 1 Peter 3:1, 2, 15; 1 Korinther 7:13-16.
19. Hvad må hustruen gøre hvis manden forlanger at hun skal overtræde Guds lov?
19 Men hvad nu hvis en ægtemand forlanger at hans kone skal gøre noget som Gud forbyder? Hvis det sker, må hun huske at Gud er den øverste Hersker. Hun følger det eksempel som apostlene satte da myndighederne forlangte at de skulle gøre noget der stred mod Guds lov. Vi læser i Apostelgerninger 5:29: „Peter og de andre apostle [sagde]: ’Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.’“
EN GOD KOMMUNIKATION
20. På hvilket område er det særlig vigtigt at vise kærlighed og respekt?
20 I ægteskabet er det også vigtigt at vise kærlighed og respekt når man kommunikerer med hinanden. En kærlig ægtemand vil tale med sin kone om det hun foretager sig, om hendes problemer og hendes indstilling til forskellige spørgsmål. Det har hun brug for. En mand der viser sin kone kærlighed og respekt, tager sig tid til at tale med hende og lytter til hvad hun har at sige. (Jakob 1:19) Nogle hustruer beklager sig over at deres mand ikke bruger ret meget tid på at tale med dem. Det er trist. Vi lever ganske vist i en fortravlet verden hvor manden er borte fra hjemmet i mange timer for at arbejde, og hvor de økonomiske forhold ofte tvinger konen ud på arbejdsmarkedet. Men et ægtepar må også bruge tid sammen. Ellers begynder de måske at ’vokse fra hinanden’. Det kan medføre alvorlige problemer hvis de føler sig tvunget til at søge forstående selskab uden for ægteskabet.
21. Hvorfor vil det bidrage til et lykkeligt ægteskab at man taler pænt til hinanden?
21 Måden ægtepar taler til hinanden på, er også vigtig. „Liflige ord er . . . søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ (Ordsprogene 16:24) Hvad enten ens ægtefælle er troende eller ej, gælder følgende vejledning fra Bibelen: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt,“ altså smagfuld. (Kolossenserne 4:6) Efter en hård dag kan nogle få venlige og medfølende ord fra ens ægtefælle gøre underværker. „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ (Ordsprogene 25:11) Både det man siger og det tonefald man bruger, er af stor betydning. For eksempel kan man irriteret og i et bydende tonefald sige: „Luk døren!“ Men ordene kan også ’krydres med salt’ og siges roligt og pænt: „Kunne jeg få dig til at lukke døren?“
22. Hvilken holdning må ægtepar opdyrke for at bevare en god kommunikation?
22 Når ens tale, blik og gestus afspejler venlighed, forståelse og betænksomhed, vil det fremme en god kommunikation. Ved at gøre en ihærdig indsats for at bevare en god kommunikation, vil både manden og hustruen frit kunne give udtryk for deres behov, og de kan på den måde trøste og opmuntre hinanden når de oplever skuffelser eller udsættes for pres. „Trøst de modfaldne sjæle,“ lyder opfordringen i Guds ord. (1 Thessaloniker 5:14) Der vil være tider hvor enten manden eller hustruen er nedtrykt. Så er det tiden at trøste og opbygge hinanden. — Romerne 15:2.
23, 24. Hvordan vil det gavne at vise kærlighed og respekt når man er uenige? Giv et eksempel.
23 Ægtefæller der elsker og respekterer hinanden, vil ikke betragte enhver uenighed som et stort problem. De vil bestræbe sig for ikke at blive bitre på hinanden. (Kolossenserne 3:19) Begge bør huske at „et mildt svar afvender forbitrelse“. (Ordsprogene 15:1) Pas på ikke at forklejne eller fordømme din ægtefælle når han eller hun fortæller om sine inderste følelser. Betragt det derimod som en lejlighed til at få indblik i den andens tanker og meninger. Forsøg at løse eventuelle uoverensstemmelser i fællesskab og nå frem til en passende løsning.
24 Husk at Sara ved en lejlighed anbefalede sin mand, Abraham, at løse et problem på en måde der ikke faldt i hans smag. Alligevel sagde Gud til Abraham: „Hør efter hendes røst.“ (1 Mosebog 21:9-12) Det gjorde Abraham, og han blev velsignet for det. Hvis hustruen foreslår noget andet end det manden havde tænkt sig, bør han i det mindste lytte til hendes forslag. Hustruen bør naturligvis ikke dominere samtalen, men også lytte til hvad hendes mand har på hjerte. (Ordsprogene 25:24) Det vil være ukærligt og respektløst af begge parter altid at insistere på at få sin vilje.
25. Hvordan vil en god kommunikation bidrage til at man også bliver lykkelig i det intime samliv?
25 Det er også vigtigt at kunne tale fortroligt sammen om det seksuelle. Egoisme og manglende selvbeherskelse kan volde stor skade på det mest intime forhold i ægteskabet. Det er vigtigt at kunne tale frit med hinanden om tingene og at være tålmodig. Når man uselvisk tager hensyn til den anden part, er det seksuelle sjældent et alvorligt problem. Som i så mange andre spørgsmål gælder det at man ’ikke søger sit eget, men medmenneskets bedste’. — 1 Korinther 7:3-5; 10:24.
26. Hvordan vil dét at følge Guds ord hjælpe ægtepar til at opnå lykke, på trods af ægteskabelige problemer?
26 Guds ord indeholder megen god vejledning. Sandt nok kan det ikke undgås at der vil opstå problemer. Men når ægtefæller følger Jehovas normer, som findes i Bibelen, og bygger deres forhold på respekt og den kærlighed der hviler på principper, vil de få et varigt og lykkeligt ægteskab. Derved vil de ikke blot ære hinanden, men også ægteskabets Indstifter, Jehova Gud.