Kapitel fem
Den sande Gud forudsiger sit folks udfrielse
1, 2. (a) Hvilket spørgsmål stiller Jehova? (b) Hvordan vil Jehova bevise at han alene er den sande Gud?
’HVEM er den sande Gud?’ Dette spørgsmål er blevet stillet i århundreder. Det er derfor overraskende at Jehova i Esajas’ Bog selv stiller dette spørgsmål. Han opfordrer mennesker til at tænke over spørgsmålet: ’Er Jehova den eneste sande Gud, eller findes der en anden som kan gøre krav på hans stilling?’ Efter selv at have stillet spørgsmålet fremsætter Jehova overbevisende argumenter som besvarer det. De vil føre den ærlige læser til at drage én uomtvistelig slutning.
2 På Esajas’ tid var tilbedelsen af afgudsbilleder, eller billedstøtter, meget udbredt. I kapitel 44 i Esajas’ profetiske bog vises det klart og utilsløret hvor nytteløst det er at dyrke afguder. Ikke desto mindre var Guds eget folk faldet i denne snare. Derfor kunne israelitterne, som vi har set i tidligere kapitler i Esajas’ Bog, vente at blive tugtet. Men samtidig forsikrede Jehova kærligt sit folk om at skønt han ville tillade babylonierne at føre folket i fangenskab, ville han udfri det når hans tid var inde til det. Opfyldelsen af profetierne om udfrielse fra fangenskabet og om genoprettelse af den rene tilbedelse ville ud over enhver tvivl bevise at Jehova alene er den sande Gud, til skam for alle som tilbad nationernes livløse guder.
3. Hvordan er Esajas’ profetiske ord til hjælp for kristne i dag?
3 Profetierne i dette kapitel i Esajas’ Bog og deres opfyldelse i fortiden styrker de kristnes tro i dag. Desuden får Esajas’ profetiske ord en opfyldelse både i vor tid og engang i fremtiden. Og opfyldelsen af disse profetier, der indbefatter løfterne om en befrier og en befrielse, er tilmed større end den der var forudsagt for Guds folk i fortiden.
Håb for dem der tilhører Jehova
4. Hvordan opmuntrer Jehova Israel?
4 Kapitel 44 anslår fra begyndelsen en optimistisk tone ved at minde Israel om at det er blevet udvalgt af Gud og adskilt fra de omkringboende folkeslag for at blive hans tjener. Profetien lyder: „Men nu, hør efter, Jakob, min tjener, og Israel, som jeg har udvalgt. Således har Jehova sagt, han som frembragte dig og dannede dig, som fortsat hjalp dig helt fra moders liv: ’Vær ikke bange, min tjener Jakob, og Jesjurun, som jeg har udvalgt.’“ (Esajas 44:1, 2) Jehova har taget sig af Israel helt fra moders liv, så at sige — helt fra den tid Israel blev til som et folk efter udgangen af Ægypten. Han kalder sit folk for „Jesjurun“, der betyder „den retskafne“, et hædersnavn han giver det som udtryk for sin hengivenhed og ømhed. Navnet skulle også minde israelitterne om at blive ved med at være retskafne, noget de ofte havde undladt.
5, 6. Hvad vil Jehova sørge for til sit folk, og hvad sker der som følge heraf?
5 De følgende ord er forfriskende og oplivende som vand for den tørstige. Jehova siger: „Jeg vil udgyde vand over den tørstige, og strømmende vand over det tørre land. Jeg vil udgyde min ånd over dit afkom, og min velsignelse over dine efterkommere. Og de skal spire frem som planter imellem det grønne græs, som popler ved vandgrøfterne.“ (Esajas 44:3, 4) Selv i et varmt og tørt land kan man se træer vokse og trives i nærheden af vand. Når Jehova lader Israel nyde godt af hans sandheds livgivende vand og udgyder sin hellige ånd over det, vil folket vokse og trives som træer der vokser ved bredden af overrislingskanalerne. (Salme 1:3; Jeremias 17:7, 8) Jehova vil give sit folk styrke til at aflægge vidnesbyrd om hans guddommelighed.
6 Et resultat af denne udgydelse af den hellige ånd vil for nogles vedkommende være en fornyet værdsættelse af Israels nære forhold til Jehova. Som der videre siges: „En her vil sige: ’Jeg tilhører Jehova.’ Og en dér vil kalde sig med Jakobs navn, og en her vil skrive på sin hånd: ’Tilhører Jehova.’ Og han vil tage navnet Israel som tilnavn.“ (Esajas 44:5) Ja, det vil være en ære at bære Jehovas navn, for man vil forstå at han er den eneste sande Gud.
En udfordring til guderne
7, 8. Hvad udfordrer Jehova nationernes guder til?
7 Under Moseloven kunne en genløser — som regel den nærmeste mandlige slægtning — købe en person fri når denne havde måttet sælge sig selv som træl. (3 Mosebog 25:47-54; Rut 2:20) Jehova siger nu at han vil være Israels Genløser, den som vil løskøbe folket, til stor forsmædelse for Babylon og alle dets guder. (Jeremias 50:34) Han udfordrer de falske guder og deres tilbedere med ordene: „Således har Jehova sagt, Israels Konge og dets Genløser, Hærstyrkers Jehova: ’Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud. Og hvem er som jeg? Lad ham råbe det ud og fortælle det og fremstille det for mig. Fra jeg grundlagde det ældgamle folk — lad dem dog fortælle både om de ting der kommer og om de ting der er ved at indtræffe. Vær ikke rædselsslagne, og bliv ikke lamslåede. Har jeg ikke lige siden ladet hver enkelt af jer høre derom og forkyndt det? Og I er mine vidner. Er der vel nogen Gud foruden mig? Nej, der er ingen Klippe. Jeg ved ikke af nogen.’“ — Esajas 44:6-8.
8 Jehova udfordrer guderne til at føre bevis for deres guddommelighed. Kan de benævne det som ikke er, som om det var; kan de forudsige fremtidige begivenheder med så stor nøjagtighed at det vil se ud som om de allerede var ved at indtræffe? Kun ’den første og den sidste’ — som eksisterede før der nogen sinde fandtes falske guder, og som stadig vil være der når de falske guder for længst er glemt — kan gøre dette. Hans folk behøver ikke at frygte for at aflægge vidnesbyrd om denne sandhed, for de støttes af Jehova, der er lige så fast og urokkelig som en klippe! — 5 Mosebog 32:4; 2 Samuel 22:31, 32.
Billeddyrkelse er tomt og nytteløst
9. Måtte israelitterne overhovedet ikke lave afbildninger af noget? Forklar nærmere.
9 Jehovas udfordring til de falske guder leder tanken hen på det andet af De Ti Bud. I dette bud hed det udtrykkeligt: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem.“ (2 Mosebog 20:4, 5) Det betød naturligvis ikke at israelitterne ikke måtte lave afbildninger af noget som helst og bruge dem til udsmykning. Jehova havde jo selv givet vejledning om at man lavede billeder, udskæringer eller figurer der forestillede planter og keruber, til udsmykningen af teltboligen. (2 Mosebog 25:18, 33; 26:31) Men de måtte ikke æres eller tilbedes. Man måtte ikke bede til dem eller ofre til dem. Budet, som var givet af Gud, forbød at man lavede et billede og gjorde det til genstand for tilbedelse. At tilbede et billede eller bøje sig ærbødigt for det var afgudsdyrkelse. — 1 Johannes 5:21.
10, 11. Hvorfor er det i Jehovas øjne en skændsel at lave og at tilbede en billedstøtte?
10 Esajas beskriver nu hvor nytteløse afgudsbilleder er, og fortæller at de der laver dem, vil blive til skamme: „De som tildanner en billedstøtte er alle tomhed, og deres højt skattede guder vil intet gavne; og som deres vidner ser de intet og ved de intet, at de må blive til skamme. Hvem har tildannet en gud eller støbt en billedstøtte? Til ingen som helst gavn har det været. Se! Alle hans partnere vil blive til skamme, og kunsthåndværkerne hører til blandt mennesker. De samler sig alle. De står stille. De bliver rædselsslagne. De vil på én gang blive til skamme.“ — Esajas 44:9-11.
11 Hvorfor er det i Jehovas øjne en skændsel at lave og at tilbede en billedstøtte? For det første er det umuligt at give et sandt billede af den Almægtige ved hjælp af livløst stof. (Apostelgerninger 17:29) For det andet er det en fornærmelse mod Gud og hans guddommelighed at tilbede noget der er skabt, i stedet for Skaberen selv. Og i betragtning af at mennesket er skabt „i Guds billede“, er det også under dets værdighed at gøre det. — 1 Mosebog 1:27; Romerne 1:23, 25.
12, 13. Hvorfor kan et menneske ikke lave en billedstøtte som er værdig til at blive tilbedt?
12 Kan dødt stof på en eller anden måde blive helligt fordi det er blevet formet til at skulle tilbedes? Esajas minder os om at en billedstøtte kun er lavet af et menneske. Den der laver et gudebillede, bruger de samme redskaber og den samme teknik som enhver anden håndværker: „Den der arbejder i jern med sit værktøj forarbejder gudebilledet i kullene; og med hamre tildanner han det, ja han forarbejder det med sin kraftfulde arm. Men bliver han sulten, da er han uden kraft. Drikker han ikke vand, da bliver han træt. Den der arbejder i træ udspænder målesnoren; han opmærker det med rødt kridt; han tilvirker det med en træskraber; og med en passer opmærker han det, og efterhånden tilvirker han det efter en mands skikkelse, efter menneskelig skønhed, til at bo i et hus.“ — Esajas 44:12, 13.
13 Den sande Gud har skabt alle levende skabninger på jorden, deriblandt mennesket. Levende og sansende skabninger er et vidunderligt vidnesbyrd om Jehovas guddommelighed, men naturligvis står alt hvad Jehova har skabt, under ham. Er det muligt at mennesket har større evner? Kan det skabe noget som befinder sig på et højere plan end det selv, noget som er værdigt til at blive tilbedt? Når en mand laver et gudebillede, bliver han træt, sulten og tørstig. Det er de begrænsninger mennesket er underlagt, men de viser i hvert fald at manden er i live. Den billedstøtte han har lavet, er måske formet som et menneske. Den er måske endda smuk. Men den har ikke liv. Billedstøtter er på ingen måde guddommelige. Ingen billedstøtte er nogen sinde ’faldet fra himmelen’, som om den stammede fra nogen anden end et dødeligt menneske. — Apostelgerninger 19:35.
14. Hvordan er en der laver en billedstøtte, helt afhængig af Jehova?
14 Esajas fortsætter med at vise at den der laver en billedstøtte, er helt afhængig af de naturlige processer som Jehova har sat i gang, og de materialer som han har skabt: „En er gået hen for at fælde cedre; og han tager et træ af en anden art, ja et vældigt træ, og til sit formål lader han det vokse sig stærkt blandt skovens træer. Han har plantet et laurbærtræ, og skylregnen gør at det bliver stort. Og det er til brændsel for mennesket, så han tager noget af det for at varme sig. Ja, han tænder en ild og bager brød. Han forarbejder også en gud som han kan bøje sig for. Han har lavet det til en billedstøtte, og han kaster sig ned for den. Halvdelen af det har han brændt i ilden. Med halvdelen af det steger han en steg; han spiser kødet og bliver mæt. Han varmer sig også og siger: ’Ah! Jeg varmer mig. Jeg ser ildskæret.’ Men resten af det har han lavet til en gud, til sin billedstøtte. Han kaster sig ned for den og bøjer sig og beder til den og siger: ’Udfri mig, for du er min gud.’“ — Esajas 44:14-17.
15. Hvordan viser den der laver en billedstøtte, at han er helt blottet for forstand?
15 Kan et stykke træ udfri nogen? Naturligvis ikke. Det kan kun den sande Gud. Hvordan kan nogen gøre noget som er livløst, til en afgud? Esajas viser at årsagen må søges i menneskets hjerte: „De ved det ikke, og de forstår det ikke, for deres øjne er klinet til så de ikke kan se, deres hjerte, så de ikke kan indse. Og ingen overvejer det i hjertet eller har viden eller forstand til at sige: ’Halvdelen af det har jeg brændt i ilden, og over dets kul har jeg også bagt brød; jeg steger kød og spiser. Og resten af det skulle jeg lave til en vederstyggelighed? Skulle jeg kaste mig ned for et stykke tørt træ?’ Han ernærer sig ved aske. Hans hjerte, som er blevet ført bag lyset, har vildledt ham. Og han udfrier ikke sin sjæl, og siger heller ikke: ’Er der ikke en løgn i min højre hånd?’“ (Esajas 44:18-20) Ja, at tro at afgudsdyrkelse kan føre til noget godt i åndelig henseende, er som at spise aske i stedet for nærende mad.
16. Hvordan opstod afgudsdyrkelse, og hvad gør afgudsdyrkelse muligt?
16 Afgudsdyrkelse begyndte i realiteten i himmelen dengang den mægtige åndeskabning der blev Satan, begærede den tilbedelse som alene tilkommer Jehova. Så stærkt var Satans ønske at det fjernede ham fra Gud. Det var begyndelsen til afgudsdyrkelse, for apostelen Paulus siger at havesyge, begær, er det samme som afgudsdyrkelse. (Esajas 14:12-14; Ezekiel 28:13-15, 17; Kolossenserne 3:5) Satan forførte det første menneskepar til at tænke selvisk. Eva begærede det Satan tilbød hende: „Jeres øjne [vil] blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ Jesus sagde at havesyge stammer fra hjertet. (1 Mosebog 3:5; Markus 7:20-23) Afgudsdyrkelse bliver muligt når hjertet fordærves. Det er derfor vigtigt at vi alle ’vogter vort hjerte’ og aldrig giver nogen eller noget lov til at indtage den plads i hjertet som rettelig tilkommer Jehova! — Ordsprogene 4:23; Jakob 1:14.
Jehova appellerer til hjertet
17. Hvad skal Israel huske?
17 Jehova beder dernæst israelitterne om at tænke på det privilegium og ansvar de har. De er hans vidner! Han siger: „Husk disse ting, Jakob, ja, Israel, for du er min tjener. Jeg har dannet dig. Du er en tjener der tilhører mig. Israel, du vil ikke blive glemt af mig. Jeg vil udslette dine overtrædelser som med en sky, og dine synder som [med] en skymasse. Vend om til mig, for jeg vil genløse dig. Råb af glæde, du himmel, for Jehova har grebet ind! Råb triumferende, I jordens dybder! Bryd ud i glædesråb, I bjerge, du skov og alle I træer i den! For Jehova har genløst Jakob, og på Israel viser han sin hæder.“ — Esajas 44:21-23.
18. (a) Hvorfor har Israel grund til at glæde sig? (b) Hvordan kan Jehovas tjenere i nutiden vise den samme barmhjertighed som Jehova?
18 Israel har ikke dannet Jehova. Han er ikke en menneskeskabt gud. Det er tværtimod Jehova der har dannet Israel og valgt det som sin tjener, og Jehova vil endnu en gang give bevis på sin guddommelighed når han udfrier sit folk. Han taler kærligt til det og forsikrer det om at hvis det angrer, vil han udslette dets synder, skjule dets overtrædelser som bag et uigennemtrængeligt skylag. Israel har sandelig grund til at glæde sig og juble! Med sit eksempel tilskynder Jehova sine tjenere i nutiden til at vise en lignende barmhjertighed. Når nogen har begået et fejltrin, kan de prøve at bringe vedkommende åndeligt på fode igen hvis det er muligt. — Galaterne 6:1, 2.
Prøven på sand guddommelighed når sit højdepunkt
19, 20. (a) Hvordan fører Jehova sin argumentation i retssagen frem til det afgørende højdepunkt? (b) Hvad profeterer Jehova han vil gøre for sit folk, og hvem vil han bruge til at gennemføre det?
19 Jehova fører nu sin argumentation i retssagen frem til det endelige og dramatiske højdepunkt. Han er nået til at fremlægge det mest afgørende bevis på sand guddommelighed — evnen til at forudsige fremtiden nøjagtigt. En bibelforsker har kaldt de næste fem vers i kapitel 44 i Esajas’ Bog for „et digt om Israels Guds transcendens“, han som alene er Skaberen, som alene åbenbarer fremtiden og kan give Israel håb om udfrielse. Passagen stiger til et magtfuldt crescendo med åbenbarelsen af navnet på den mand der vil udfri folket fra fangenskabet i Babylon.
20 „Således har Jehova sagt, din Genløser, og den der dannede dig fra moders liv: ’Jeg, Jehova, gør alt, udspænder i egen person himmelen, udbreder jorden. Hvem var hos mig? Jeg er den der forpurrer tegnene fra dem der fører tom tale, og den der får spåmændene til at handle forrykt; den der driver vismændene tilbage og gør deres kundskab til tåbelighed; den der lader sin tjeners ord gå i opfyldelse og fuldbyrder sine sendebuds råd; den der siger om Jerusalem: „Det vil blive beboet,“ og om Judas byer: „De vil blive genopbygget, og dets øde steder vil jeg genrejse;“ den som siger til dybet: „Fordamp! Ja, dine floder udtørrer jeg;“ den der siger om Kyros: „Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;“ også det jeg sagde om Jerusalem: „Det vil blive genopbygget,“ og om templet: „Du vil få din grundvold lagt.“’“ — Esajas 44:24-28.
21. Hvad er Jehovas ord en garanti for?
21 Ja, Jehova har ikke alene evnen til at forudsige fremtidige begivenheder, men også magt til at gennemføre sin åbenbarede hensigt til fuldkommenhed. Denne erklæring vil være en kilde til håb for Israel. Den vil være en garanti for at selv om de babyloniske hære vil lægge landet øde, vil Jerusalem og de omkringliggende byer rejse sig igen, og den sande tilbedelse vil blive genoprettet. Men hvordan vil det ske?
22. Beskriv hvordan Eufratfloden ’fordampede’.
22 Spåmænd, som ikke er inspirerede af Gud, tør som regel ikke være for detaljerede i deres forudsigelser, for det kunne jo være de tog fejl! I modsætning til dem åbenbarer Jehova gennem Esajas selve navnet på den mand han vil bruge til at udfri israelitterne fra fangenskabet så de kan rejse hjem og genopbygge Jerusalem og templet. Hans navn er Kyros; han er kendt som perserkongen Kyros den Store. Jehova åbenbarer oven i købet den strategi som Kyros vil følge for at trænge igennem Babylons stærke og komplicerede forsvarssystem. Babylon vil være beskyttet af høje mure og af kanaler der løber rundt om og igennem byen. Kyros vil drage fordel af det vigtigste element i dette forsvar, nemlig Eufratfloden. Ifølge de to oldtidshistorikere Herodot og Xenofon ledte Kyros nord for byen vandet fra Eufratfloden bort indtil vandstanden i floden var blevet lav nok til at hans soldater kunne vade gennem flodlejet. Den vældige Eufratflod ’fordampede’ simpelt hen og kunne således ikke beskytte byen.
23. Hvilket vidnesbyrd har vi om at profetien der forudsagde at Kyros ville give israelitterne fri, blev opfyldt?
23 Hvordan gik det med løftet om at Kyros ville give Guds folk fri og sørge for at Jerusalem og templet blev genopbygget? I en officiel bekendtgørelse som er overleveret i Bibelen, erklærede Kyros selv: „Således har kong Kyros af Persien sagt: ’Alle jordens riger har Jehova, himmelens Gud, givet mig, og han har betroet mig at bygge ham et hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvem der end er iblandt jer af hele hans folk, med ham være hans Gud, så han drager op til Jerusalem, som er i Juda, og genopbygger Jehovas, Israels Guds, hus — han er den sande Gud — som er i Jerusalem.’“ (Ezra 1:2, 3) Jehovas ord gennem Esajas blev således opfyldt til fuldkommenhed!
Esajas, Kyros og de kristne i dag
24. Hvilken forbindelse er der mellem Artaxerxes’ befaling om at „genrejse og genopbygge Jerusalem“ og Messias’ komme?
24 Kapitel 44 i Esajas’ Bog ophøjer Jehova som den eneste sande Gud og som sit folks Befrier i fortiden. Desuden har profetien stor betydning for os i dag. Kyros’ dekret om at templet i Jerusalem skulle genopbygges — et dekret der blev udstedt i 538/537 f.v.t. — satte nogle begivenheder i gang der kulminerede i opfyldelsen af en anden bemærkelsesværdig profeti. Kyros’ dekret blev efterfulgt af et andet dekret, som blev udstedt af en senere konge, Artaxerxes, der befalede at byen Jerusalem skulle genopbygges. Daniels Bog fortæller at „fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår [hvilket skete i 455 f.v.t.], indtil Messias, Føreren,“ ville der være 69 „uger“, som hver ville strække sig over 7 år. (Daniel 9:24, 25) Denne profeti gik også i opfyldelse. Nøjagtig til tiden, nemlig i år 29 e.v.t., 483 år efter at Artaxerxes’ dekret trådte i kraft i det forjættede land, blev Jesus døbt og begyndte sin jordiske tjeneste.a
25. Hvad peger Babylons fald forårsaget af Kyros frem til i nutiden?
25 Jødernes udfrielse fra fangenskabet i Babylon efter byens fald skildrede på forhånd de salvede kristnes udfrielse i 1919 fra et åndeligt fangenskab. Denne udfrielse var et vidnesbyrd om at et andet Babylon — beskrevet som en skøge, nemlig Babylon den Store, et symbol på alle verdens falske religioner under ét — var faldet. Som beskrevet i Åbenbaringens Bog så apostelen Johannes dette fald i et profetisk syn. (Åbenbaringen 14:8) Han så også Babylon den Stores pludselige undergang. Beskrivelsen af dette afgudsdyrkende verdensimperiums ødelæggelse ligner i nogle henseender Esajas’ beskrivelse af Kyros’ heldigt gennemførte erobring af det gamle Babylon. Ligesom Babylons beskyttende floder og kanaler ikke kunne frelse byen fra Kyros, sådan vil menneskehedens „vande“, som understøtter og beskytter Babylon den Store, ’tørre bort’ før dette verdensimperiums endelige tilintetgørelse. — Åbenbaringen 16:12.b
26. Hvordan styrker Esajas’ profeti og dens opfyldelse vores tro?
26 Nu, mere end to og et halvt årtusind efter at Esajas udtalte sin profeti, kan vi se at Jehova virkelig „fuldbyrder sine sendebuds råd“. (Esajas 44:26) Opfyldelsen af Esajas’ profeti er derfor et talende eksempel på at alle profetierne i Bibelen er pålidelige.
[Fodnoter]
a Se kapitel 11 i bogen Giv agt på Daniels profeti!, udgivet af Jehovas Vidner.
b Se kapitel 35 og 36 i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!, udgivet af Jehovas Vidner.
[Illustration på side 63]
Kan et stykke træ udfri nogen?
[Illustration på side 75]
Kyros opfyldte profetien ved at lede vandet i Eufratfloden bort