Giver religion dig det du har brug for?

LUFT, vand, mad og husly anerkendes overalt som værende grundlæggende fornødenheder for mennesket. Uden disse ting lider man afsavn og er måske i livsfare. For længe siden pegede israelitternes leder, Moses, imidlertid på et andet grundlæggende behov — et behov der var vigtigere end mad og drikke. Moses sagde: „Mennesket [lever ikke] af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund.“ — 5 Mosebog 8:3.

Med disse dybsindige ord fremhævede Moses vigtigheden af at de religiøse eller åndelige behov bliver dækket. Han viste at det var et spørgsmål om liv eller død at få dækket disse behov! Under den 40 år lange ørkenvandring levede israelitterne bogstavelig talt af ’det der udgik af Jehovas mund’. De overlevede noget der ellers ville have betydet døden for dem. På Guds bud faldt der på mirakuløs vis spiselig manna ned fra himmelen. Der kom vand ud fra en klippe så de kunne få slukket deres tørst. Men Gud dækkede ikke blot deres fysiske behov. Moses udtalte: „Som en mand tugter sin søn, sådan tugtede Jehova din Gud dig.“ — 5 Mosebog 8:4, 5; 2 Mosebog 16:31, 32; 17:5, 6.

Israelitterne var ikke overladt til sig selv i forbindelse med at finde ud af hvad der var rigtigt og forkert i moralsk eller religiøs henseende. De modtog vejledning fra Gud. Han gav dem Moseloven, en bemærkelsesværdig lovsamling der fremholdt en sund kostplan, strenge sanitære forskrifter og sunde moralske og religiøse principper. Derved fremmede Gud både israelitternes fysiske og åndelige helbred. De levede af ’det der udgik af Jehovas mund’.

Israel stod i skærende kontrast til andre nationer. På Moses’ tid var Ægypten den førende verdensmagt. Ægypterne var meget religiøse, og der siges om dem i World Book Encyclopedia: „Oldtidens ægyptere troede at forskellige guddomme (guder og gudinder) øvede indflydelse på alle områder af naturen og menneskelivet. De tilbad derfor mange guddomme. . . . I hver ægyptisk by, stor som lille, tilbad folk deres egen særlige gud, foruden de kendte guddomme.“

Kunne denne polyteistiske tilbedelse dække ægypternes åndelige behov? Nej. Ægypterne forfaldt til overtro og nedværdigende seksuelle handlinger. Deres levevis gav ikke et bedre liv og helbred men førte i stedet til „ondartede lidelser“. (5 Mosebog 7:15) Det er ikke mærkeligt at Bibelen omtaler Ægyptens guder med foragt og kalder dem „uhumske guder“. (Ezekiel 20:7, 8)

Vi har en lignende situation i dag. De fleste er mere eller mindre religiøse, og kun få vil benævne sig selv som gudløse. Det står imidlertid klart at religion som sådan ikke har formået at dække menneskehedens åndelige behov. Ville problemer som krig, racisme, sult og dyb fattigdom eksistere i dag hvis alle virkelig levede efter hvert ’ord der udgik af Jehovas mund’? Selvfølgelig ikke! Alligevel tænker de færreste på at skifte religion. Ja, nogle er endda uvillige til at tale om religion, eller at give plads for forfriskende religiøse tanker!

En mand fra Ghana i Vestafrika fortalte for eksempel en kristen forkynder: „Jeg tror at Gud har givet sig til kende over for os afrikanere gennem vore magtfulde præster og præstinder, ligesom han gav sig til kende over for jøderne gennem deres profeter. Det er en skam at nogle afrikanere overser vore egne præster og i stedet taler om for eksempel Jesus og Muhamed.“

I mange traditionelle afrikanske samfund betragtes kristendommen som ’den hvide mands religion’ — en importeret ordning der har gjort mere skade end gavn. Men vil en snæversynet holdning fremme eller hindre de bestræbelser man gør sig for at få dækket sine åndelige behov? Et afrikansk ordsprog lyder: „Man dypper ikke begge hænder i gryden blot fordi man er sulten.“ En sådan spisevane ville være både uhøflig og farlig — især hvis man ikke ved hvad der er i gryden! Alligevel vælger mange deres religion, ikke ud fra moden overvejelse, men ud fra følelsesmæssige grunde og traditioner.

En tilbedelse der skal tilfredsstille ens åndelige behov bør være en ’fornuftmæssig hellig tjeneste’. (Romerne 12:1) Det bør være et velinformeret, fornuftigt valg man træffer. Lad os nu betragte spørgsmålet om valg af religion ud fra et afrikansk synspunkt. Det følgende vil imidlertid have interesse for læsere overalt på jorden.

[Illustration på side 3]

Moses understregede vigtigheden af at man får dækket sit åndelige behov

[Illustration på side 4]

Den erfaring afrikanere har gjort med kristenhedens missionærer har fået nogle til at afvise Bibelen