OLIVEN

[hebr.: zaʹjith; gr.: elaiʹa].

Oliventræet var en af de mest værdifulde vækster på Bibelens tid, af samme betydning som vinstokken og figentræet. (Dom 9:8-13; 2Kg 5:26; Hab 3:17; Jak 3:12) Det omtales tidligt i Bibelen; efter Vandfloden kom den udsendte due tilbage med et olivenblad i næbbet, hvorved Noa forstod at vandet havde trukket sig tilbage på jorden. — 1Mo 8:11.

Oliventræet (Olea europaea) vokser i hele Middelhavsområdet og findes blandt andet på Galilæas og Samarias bjergskråninger og i det centrale højland. (5Mo 28:40; Dom 15:5) Det trives i en stenet, kalkholdig jordbund som er for tør for mange andre planter, og det kan klare hyppige tørkeperioder. Da israelitterne gik ud af Ægypten, blev det lovet dem at det land de ville komme til, var et land med „olieoliven og honning“, med ’vingårde og olivenlunde som de ikke havde plantet’. (5Mo 6:11; 8:8; Jos 24:13) Da oliventræet vokser meget langsomt og der kan gå over ti år før det begynder at bære gode afgrøder, var det en stor fordel for israelitterne at træerne allerede fandtes i landet. Træet bliver usædvanlig gammelt og bærer frugt i flere hundrede år; det menes at nogle af oliventræerne i Palæstina er over 1000 år gamle.

Oliventræet ses overalt i Palæstina. Det vokser på terrasserne på de stenede skråninger eller dækker dalene. Det kan blive over 6 m højt, og fra den knudrede stamme med den askegrå bark udgår et væld af grene med tætsiddende lancetformede, grågrønne blade. Stik imod manges opfattelse er oliventræet stedsegrønt. Det blomstrer normalt i maj, hvor det dækkes af tusinder af hvidlige eller gule blomster. Den lethed hvormed det kaster blomsterne, er omtalt i Bibelen. (Job 15:33) Umodne oliven er grønne, hvorimod de modne er blåviolette eller sorte. Høsten finder sted om efteråret (oktober-november), og den ældgamle metode hvor man med stokke slår frugterne ned fra træerne, ses stadig. (5Mo 24:20; Es 24:13) På Bibelens tid skulle man lade en efterhøst blive tilbage til de fattige. (Es 17:6) Træet giver hvert andet år en god høst og hvert andet en mindre god. Frugterne kan spises rå eller konserveres når de har trukket i en saltlage som fjerner den bitre smag. Deres største værdi ligger dog i den olie de indeholder, og som udgør 30 procent eller mere af de rå frugters vægt. Et godt træ kan give omkring 50 l om året, hvilket dækker behovet for fedtindhold i kosten til en familie på fem eller seks medlemmer. Oliventræ er meget hårdt og skal ligge til tørring i flere år før det kan bearbejdes.

Et oliventræ kan ikke alene stå i mange hundrede år, men hvis det bliver fældet, kan op til seks nye skud udgå fra rødderne og blive til nye stammer. Bliver det simpelt hen ældet, kan det forny sig på lignende måde. Og til udplantning anvender man ofte stiklinger fra allerede eksisterende træer. Meget træffende sammenligner salmisten da også sønner med „nyplantede oliventræer rundt om dit bord“. — Sl 128:3.

Podning. Vilde oliventræer på bjergskråningerne blev ofte podet med kviste fra givtige dyrkede træer så de kunne bære god frugt. Derimod ville man aldrig pode et ædelt træ med kviste fra et vildt, for de indpodede grene ville fortsat bære ikkeædle frugter. På den baggrund sammenligner Paulus i Romerne 11:17-24 hedningekristne der blev en del af „Abrahams afkom“, med vilde olivengrene som blev indpodet på det ædle oliventræ, hvor de erstattede de golde, afhuggede grene som symboliserede de forkastede, kødelige jøder der af mangel på tro var blevet fjernet fra det symbolske træ. (Ga 3:28, 29) At de troende hedninger som grene fra „et vildt oliventræ“ således „i modstrid med naturen“ fik del i „fedmen“ fra det ædle oliventræs rod, var ikke noget de kunne prale af, for det skyldtes ene og alene Guds ufortjente godhed. — Jf. Mt 3:10; Joh 15:1-10; se PODNING.

Olivenlunde og olieperser. Næsten hver eneste landsby i Palæstina havde, når det var muligt, sin egen olivenlund. Slog høsten fejl, for eksempel hvis den blev ødelagt af oliventræets værste fjende, larven, var det en alvorlig ulykke for folket. (Am 4:9) Kong David havde værdifulde olivenlunde i Sjefela. (1Kr 27:28) Bjergryggen øst for Jerusalem, „en sabbatsrejse derfra“, var kendt for sine oliven allerede på Davids tid, og på Zakarias’ tid havde den navnet „Oliebjerget“. (2Sa 15:30; Zak 14:4; Lu 19:29; 22:39; Apg 1:12) Det store antal gamle olieperser af sten der findes overalt i Palæstina, vidner om hvor mange olivenlunde der fandtes. Datidens „haver“ var ofte frugtplantager udstyret med en olieperse. Getsemane Have, som Jesus trak sig tilbage til efter sit sidste aftensmåltid sammen med disciplene, har således fået sit navn fra det arabiske udtryk gath shemanehʹ, der betyder „olieperse“. Undertiden blev oliven også trådt med fødderne. — Mik 6:15.

Brugt billedligt. Oliventræet bruges i Bibelen som et symbol på frugtbarhed, skønhed og værdighed. (Sl 52:8; Jer 11:16; Ho 14:6) Dets grene blev anvendt i forbindelse med løvhyttefesten. (Ne 8:15; 3Mo 23:40) I Zakarias 4:3, 11-14 og i Åbenbaringen 11:3, 4 bruges oliventræer som symbol på Guds salvede, hans vidner.

[Illustration på side 453]

Oliventræer trives i stenet jord der er for tør for mange andre planter