Kender Gud dig personligt?

„Jehova, . . . alle mine veje er du fortrolig med.“ — SALME 139:1, 3.

 1. Hvor almindelig er følelsen af at andre ikke forstår det pres og de bekymringer og problemer vi er udsat for?

FINDES der virkelig en der forstår hvilke bekymringer, hvilket pres og hvilke problemer vi er udsat for? I hele verden findes der millioner af mennesker som ikke har familie eller slægtninge der bekymrer sig om hvordan det går dem. Selv i mange familier føler ægtefællerne ikke at deres mand eller hustru forstår hvad der tynger dem. I frustration siger de nogle gange: „Du forstår mig ikke!“ Også mange unge er nået til den konklusion at der ikke er nogen som forstår dem. Nogle af dem der længes efter at andre skal forstå dem bedre, har imidlertid fået en mere meningsfyldt tilværelse. Hvad er årsagen?

 2. Hvad kan sætte tilbedere af Jehova i stand til at leve et rigt og tilfredsstillende liv?

² Årsagen er at de, uanset om deres medmennesker forstår deres følelser eller ej, har fuld tillid til at Gud forstår hvad de må igennem, og at de som hans tjenere ikke behøver at stå alene med deres problemer. (Salme 46:1) Desuden sætter Guds ord og vejledning fra modne kristne ældste dem i stand til at se ud over deres personlige problemer. Ud fra Bibelen får de hjælp til at forstå at deres trofaste tjeneste er dyrebar i Guds øjne, og at der er en sikker fremtid i vente for dem der sætter deres håb til ham og de foranstaltninger han har tilvejebragt gennem Jesus Kristus. — Ordsprogene 27:11; 2 Korinther 4:17, 18.

 3, 4. (a) Hvordan kan det at vide at ’Jehova er Gud’ og at han ’frembragte os’, hjælpe os til at finde glæde i tjenesten for ham? (b) Hvorfor har vi fuld tillid til at Jehova vil vise os kærlig omsorg?

³ Du har sikkert før læst Salme 100:2, hvor der siges: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ Hvor mange tilbeder egentlig Jehova på den måde? Vi får nogle gode grunde til at gøre det i vers 3, hvor der står: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv. Vi er hans folk og hans græsgangs hjord.“ I den hebraiske tekst bruges der her udtrykket ’Ælohīmʹ, hvilket understreger Jehovas storhed, majestæt og ophøjethed. Han er den eneste sande Gud. (5 Mosebog 4:39; 7:9; Johannes 17:3) For hans tjenere er hans guddommelighed ikke blot noget teoretisk. Det er noget de erfarer og som de giver udtryk for ved at vise ham lydighed, tillid og hengivenhed. — 1 Krønikebog 28:9; Romerne 1:20.

⁴ Eftersom Jehova er den levende Gud og er i stand til at læse vort hjerte, er der intet som er skjult for hans øjne. Han er fuldt ud klar over hvad der sker med os. Han ved hvad årsagen er til de problemer vi udsættes for, og at det kan resultere i at vi bliver mentalt og følelsesmæssigt uligevægtige. Da det er ham der har skabt os, kender han os bedre end vi kender os selv. Han ved også hvordan han skal hjælpe os til at klare vor nuværende situation og skabe en varig løsning. Han vil kærligt hjælpe os når vi stoler på ham af hele vort hjerte — ligesom en hyrde der holder et lam i sin favn. (Ordsprogene 3:5, 6; Esajas 40:10, 11) Et studium af Salme 139 vil i høj grad styrke vor tillid til dette.

Den der ser alt hvad vi gør

 5. Hvad vil det sige at Jehova ’har undersøgt os’, og hvorfor er dette ønskværdigt?

⁵ Salmisten David skrev med dyb værdsættelse: „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig.“ (Salme 139:1) David var sikker på at Jehovas kendskab til ham ikke var overfladisk. Gud betragtede ikke David på samme måde som mennesker måske ville gøre. Han så ikke på hans ydre, hans talegaver eller på hvor dygtig han var til at spille harpe. (1 Samuel 16:7, 18) Jehova havde „undersøgt“ Davids inderste fordi han kærligt bekymrede sig for hans åndelige velfærd. Hvis du er en af Jehovas hengivne tjenere, kender han dig lige så godt som han kendte David. Fylder det dig ikke med ærefrygt og taknemmelighed?

 6. Hvordan viser Salme 139:2, 3 at Jehova har kendskab til alt hvad vi foretager os, ja, selv hvad vi tænker?

⁶ Jehova kunne se alt hvad David foretog sig, og det var David klar over, for han skrev: „Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand. Er jeg på rejse eller lægger jeg mig, har du udmålt det, og alle mine veje er du fortrolig med.“ (Salme 139:2, 3) At Jehova befandt sig i himmelen, langt fra jorden, hindrede ham ikke i at vide hvad David foretog sig eller tænkte. Han ’udmålte’ eller undersøgte omhyggeligt Davids gøren og laden, både dag og nat.

 7. (a) Nævn, på baggrund af Davids erfaringer, nogle af de ting Gud er opmærksom på i vort liv. (b) Hvordan bør bevidstheden om dette berøre os?

⁷ Det var den unge Davids kærlighed til Gud og hans tillid til at Gud kunne udfri ham, der fik ham til frivilligt at melde sig for at kæmpe mod filisterkæmpen Goliat, og Jehova fulgte ham. (1 Samuel 17:32-37, 45-47) Da nogle senere modstod David, hvilket smertede ham i hjertet, var han under så stærkt et pres at han græd hele natten. Men han fandt trøst i forvisningen om at Jehova hørte hans bøn. (Salme 6:6, 9; 55:2-5, 22) Og når David i sine søvnløse nætter med et taknemmeligt hjerte mediterede over Jehovas værk, vidste Jehova det udmærket. (Salme 63:6; jævnfør Filipperbrevet 4:8, 9.) Da David en aften betragtede en anden mands hustru i færd med at bade sig, bemærkede Jehova også dét, og han så hvad der skete da David en kort tid lod et syndigt begær fortrænge Gud fra sine tanker. (2 Samuel 11:2-4) Da profeten Natan senere blev sendt til David for at gøre ham bekendt med alvoren af hans synd, hørte Jehova ikke blot de ord der kom fra Davids mund men mærkede sig at de kom fra et angerfuldt hjerte. (2 Samuel 12:1-14; Salme 51:1, 17) Dette bør få os til at tænke alvorligt over hvor vi vælger at opholde os, hvad vi foretager os og hvad der fylder vort hjerte.

 8. (a) På hvilken måde berører ’ordene på vor tunge’ vort forhold til Gud? (b) Hvordan kan man overvinde de problemer man måtte have med at tøjle sin tunge? (Mattæus 15:18; Lukas 6:45)

⁸ Eftersom Gud er opmærksom på alt hvad vi foretager os, bør det ikke overraske os at han også ved hvordan vi anvender selv en så lille legemsdel som tungen. Det var David klar over og han skrev: „For skønt der ikke er et ord på min tunge, se, ved du, Jehova, det hele.“ (Salme 139:4) David vidste udmærket at de der kan ’gæste Jehovas telt’ er dem der ikke bagtaler andre og som nægter at bruge tungen til at sprede „interessant“ sladder der vil bringe skam over nogen der står dem nær. Jehova begunstiger dem der taler sandhed endog i hjertet. (Salme 15:1-3; Ordsprogene 6:16-19) Der er dog ingen af os der er i stand til at styre tungen til fuldkommenhed. David drog imidlertid ikke den slutning at han var så svag at han ikke kunne gøre noget for at blive bedre til det. Han brugte megen tid på at komponere og synge salmer til Jehovas pris. Han var også fuldt ud klar over at han havde behov for hjælp, og bad Gud derom. (Salme 19:12-14) Har vi også brug for under bøn at overveje hvordan vi bruger tungen?

 9. (a) Hvad viser beskrivelsen i Salme 139:5 om hvor godt Gud kender vor situation? (b) Hvilken forvisning giver det os?

⁹ Jehova har ikke blot et begrænset indblik i vores situation. Han har det fulde billede. David bruger illustrationen med en belejret by og skriver: „Bagved og foran har du belejret mig.“ I Davids tilfælde var Gud ikke som en belejrende fjende; han var snarere som en opmærksom vagtpost. „Du lægger din hånd på mig,“ tilføjer David og lader derved forstå at Gud kan beskytte og værne dem der elsker ham, til varig gavn for dem selv. „Denne kundskab er for underfuld for mig. Den er så højt hævet at jeg ikke kan nå den,“ erkendte David. (Salme 139:5, 6) Gud kender sine tjenere så godt at vi ikke fuldt ud fatter det. Men vi ved at Jehova forstår os og at den hjælp han giver os, altid vil være den bedste. — Esajas 48:17, 18.

Gud kan hjælpe os uanset hvor vi er

10. Hvorfor er den levende beskrivelse i Salme 139:7-12 opmuntrende?

¹⁰ Salmisten betragter nu Jehovas kærlige omsorg fra en anden synsvinkel og siger: „Hvor kan jeg gå hen fra din ånd, og hvor kan jeg flygte hen fra dit ansigt?“ Det var ikke fordi David forsøgte at fjerne sig fra Jehova, men han vidste at uanset hvor han befandt sig ville Jehova vide det og ville kunne hjælpe ham med sin hellige ånd. Derefter siger han: „Hvis jeg stiger op til himmelen, er du dér; og hvis jeg breder mit leje ud i Sheol, se! dér er du. Løfter jeg mig på daggryets vinger og tager bolig ved det yderste hav, vil din hånd også føre mig dér, og din højre vil gribe fat i mig. Og siger jeg: „Nej, mørke skal brat falde over mig!“ så er nat som lys omkring mig. Heller ikke mørket vil være for mørkt for dig, men natten vil være lys som dagen; mørket vil være som lyset.“ (Salme 139:7-12) Uanset hvor eller i hvilken situation vi befinder os, vil Jehova kunne se os og sende sin hellige ånd for at hjælpe os.

11, 12. (a) Hvad viser Jonas’ erfaring om Jehovas evne til at se og hjælpe os, skønt Jonas selv glemte dette? (b) Hvad kan vi lære af det Jonas erfarede?

¹¹ På et tidspunkt glemte profeten Jonas dette. Jehova havde givet ham til opgave at forkynde for indbyggerne i Nineve. Af en eller anden grund følte han ikke at han kunne magte denne opgave. Måske var det assyrernes ry for at være grusomme der skræmte Jonas fra at forkynde i Nineve. Han forsøgte derfor at gøre sig usynlig. I havnebyen Joppe lykkedes det ham at komme med et skib der skulle til Tarsis (som man normalt forbinder med Spanien mere end 3500 kilometer vest for Nineve). Men Jehova så at han gik om bord i skibet og lagde sig til at sove i lastrummet. Gud vidste også hvor Jonas befandt sig da han senere blev kastet over bord, og Jehova hørte Jonas da han fra bugen i en stor fisk lovede at indfri sine løfter. Da Jonas blev udfriet og atter befandt sig på det tørre land, fik han igen en mulighed for at fuldføre sin opgave. — Jonas 1:3, 17; 2:1–3:4.

¹² Det ville have været meget bedre om Jonas fra begyndelsen havde stolet på at Jehovas ånd ville hjælpe ham til at udføre den opgave han havde fået pålagt. Ikke desto mindre nedskrev Jonas ydmygt sin beretning, og den har siden hjulpet mange til at nære tillid til Jehova — noget som Jonas tilsyneladende havde meget svært ved. — Romerne 15:4.

13. (a) Hvilke opgaver havde Elias trofast fuldført før han flygtede for dronning Jesabel? (b) Hvordan hjalp Jehova Elias selv da han skjulte sig uden for Israel?

¹³ Med Elias forholdt det sig noget anderledes. Han havde trofast forkyndt Jehovas dekret om at Israel som straf for folkets synder ville blive ramt af tørke. (1 Kongebog 16:30-33; 17:1) Han havde frimodigt støttet den sande tilbedelse i styrkeprøven mellem Jehova og Ba’al på Karmels Bjerg. Og han havde fulgt det op ved at henrette 450 ba’alsprofeter i Kisjons Regnflodsdal. Men da dronning Jesabel rasende svor at ville dræbe Elias, flygtede han ud af landet. (1 Kongebog 18:18-40; 19:1-4) Hjalp Jehova ham i denne svære tid? Ja, afgjort. Uanset om Elias havde besteget et højt bjerg, så højt som himmelen; om han havde skjult sig i en hule dybt nede i jorden, som i Sheol; om han var flygtet til en fjerntliggende ø lige så hurtigt som lyset fra den gryende sol spredes over jorden, så ville Jehovas hånd have været der til at styrke og lede ham. (Jævnfør Romerbrevet 8:38, 39.) Jehova styrkede ikke blot Elias med mad til rejsen men også gennem storslåede manifestationer af sin virksomme kraft. Dette satte Elias i stand til at påtage sig sin næste opgave som profet. — 1 Kongebog 19:5-18.

14. (a) Hvorfor vil det være forkert at mene at Jehova er personligt til stede overalt? (b) Under hvilke omstændigheder har Jehova kærligt opretholdt sine tjenere i nyere tid? (c) Hvordan kan man sige at Jehova endog er i Sheol hvis vi befinder os dér?

¹⁴ De profetiske ord vi læser i Salme 139:7-12 betyder ikke at Gud er allestedsnærværende, at han til hver en tid er personligt til stede overalt. Bibelen viser tydeligt at dette ikke er tilfældet. (5 Mosebog 26:15; Hebræerne 9:24) Men hans tjenere er aldrig uden for hans rækkevidde, heller ikke hvis teokratiske opgaver har ført dem til afsidesliggende egne. Det erfarede de loyale Jehovas vidner der blev sendt til nazisternes koncentrationslejre under den anden verdenskrig, og ligeledes de missionærer der sidst i 50’erne og først i 60’erne blev anbragt i enecelle i et kinesisk fængsel. Det samme erfarede vore kære brødre og søstre i et centralafrikansk land som gentagne gange måtte flygte fra deres landsbyer, ja, endog fra deres land. Jehova kan om nødvendigt nå os i Sheol, menneskehedens fælles grav, og give de trofaste livet tilbage i opstandelsen. — Job 14:13-15; Lukas 20:37, 38.

Den der virkelig forstår os

15. (a) Fra hvornår har Jehova været i stand til at følge med i vor tilblivelse? (b) Hvad fortæller salmistens omtale af nyrerne om hvor godt Gud kender os?

¹⁵ Under inspiration gør salmisten opmærksom på at Gud endog har kendt os før vi blev født, for han skriver: „For det er dig der har formet mine nyrer; du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:13, 14) Ved undfangelsen skaber generne fra faderen og moderen tilsammen et mønster der får en gennemgribende indflydelse på vore fysiske og mentale muligheder. Gud kender vore muligheder. I denne salme henvises der til nyrerne, som i Bibelen ofte betegner de inderste sider af personligheden.a (Salme 7:9; Jeremias 17:10) Jehova har kendt disse detaljer om os fra før vi blev født. Han har også vist os kærlig omsorg ved at skabe menneskelegemet sådan at en befrugtet celle i livmoderen danner et beskyttende miljø for at ’skærme’ fosteret og beskytte det efterhånden som det udvikles.

16. (a) Hvordan fremhæver Salme 139:15, 16 Guds evne til at se alt? (b) Hvorfor bør dette opmuntre os?

¹⁶ Salmisten peger derefter på Guds evne til at se gennem alt: „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder [åbenbart et poetisk udtryk for moderlivet, men med en hentydning til at Adam blev skabt af jorden]. Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de [legemsdelene] blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem [de enkelte legemsdele].“ (Salme 139:15, 16) Uanset om vore medmennesker forstår os eller ej, kan vi være sikre på at Jehova forstår os. Hvordan bør det påvirke os?

17. Hvad vil det udvirke at man betragter Guds gerninger som noget storslået?

¹⁷ Den der skrev Salme 139 forstod det storslåede i Guds gerninger som han skrev om. Gør du også det? Når noget er storslået kan det få et menneske til at tænke dybere over det eller vise det særlig opmærksomhed. Det er sandsynligvis sådan Jehovas fysiske skaberværk får dig til at reagere. (Jævnfør Salme 8:3, 4, 9.) Viser du det han har gjort ved at oprette det messianske rige og lade den gode nyhed forkynde på hele jorden en lignende opmærksomhed? Er det desuden ikke storslået at hans ord Bibelen formår at forandre menneskers personlighed? — Jævnfør Første Petersbrev 1:10-12.

18. Hvordan vil det berøre os hvis vi finder Guds værk frygtindgydende?

¹⁸ Har du ikke erfaret at det at grunde over Guds gerning er frygtindgydende og indgiver én en sund frygt der virker stærkt motiverende og har en gennemgribende indflydelse på ens personlighed og den måde hvorpå man bruger sit liv? (Jævnfør Salme 66:5.) I givet fald vil dit hjerte bevæge dig til at lovprise Jehova, og skabe muligheder for at fortælle andre om hans hensigt og de storslåede velsignelser han har lovet dem der elsker ham. — Salme 145:1-3.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan hjælper vor viden om at ’Jehova er Gud’ os til at tjene ham med glæde?

◻ Hvordan bør det påvirke vor tilværelse at Gud kender til alt hvad vi foretager os?

◻ Hvorfor er det opmuntrende at Gud altid kan se os?

◻ Hvorfor er Gud mere end nogen anden i stand til at forstå os?

◻ Hvorfor giver et studium som dette os lyst til at lovprise Jehova?