Lær at finde glæde i frygten for Jehova
„Kom, I sønner, hør på mig; Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ — SALME 34:11.
1. Hvordan vil Guds rige fjerne frygt, og indebærer det at alle former for frygt fjernes?
OVERALT længes folk efter at blive befriet for frygt — frygten for kriminalitet, frygten for vold, frygten for arbejdsløshed, frygten for alvorlig sygdom. Det bliver en stor dag når vi under Guds riges styre bliver fri for alt dette. (Esajas 33:24; 65:21-23; Mika 4:4) Det er dog ikke al frygt der vil blive fjernet til den tid, og vi bør heller ikke i dag søge at blive fri for enhver form for frygt. Der findes både sund og usund frygt.
2. (a) Hvilken form for frygt er negativ, og hvilken er ønskværdig? (b) Hvad er gudsfrygt, og hvordan fremgår det af de anførte skriftsteder?
2 Frygt kan være en sindstilstand der virker som gift og lammer et menneskes evne til at tænke fornuftigt. Den kan tage alt mod og håb fra én. Det er en sådan frygt et menneske kan føle når det bliver truet af en fjende. (Jeremias 51:30) De der lægger overdreven vægt på at opnå visse indflydelsesrige menneskers godkendelse, kan også rammes af en sådan frygt. (Ordsprogene 29:25) Men der findes også en frygt der er nyttig, nemlig den frygt der forhindrer os i at gøre noget overilet så vi for eksempel kommer til skade. Gudsfrygt ligner denne, men omfatter mere. Den indbefatter ærefrygt for Jehova og dyb respekt for ham, forbundet med en sund frygt for at mishage ham. (Salme 89:7) Denne frygt for at mishage Gud udspringer af taknemmelighed for hans loyalitet og godhed. (Salme 5:7; Hoseas 3:5) Den skyldes naturligvis også bevidstheden om at Jehova er den øverste Dommer, den Almægtige, den der har magt til at lade dem der nægter at adlyde ham, straffe, endog med døden. — Romerne 14:10-12.
3. Hvilken forskel er der mellem frygten for Jehova og den frygt der er forbundet med visse hedenske guddomme?
3 Gudsfrygten er en sund, ikke en sygelig, form for frygt. Den motiverer en til at holde fast ved det der er ret og ikke gå på kompromis ved at gøre noget forkert. Den ligner ikke den frygt man i oldtidens Grækenland forbandt med guden Fobos (hvis navn vi kender fra begrebet ’fobi’). Han var kendt som den gud der indgød rædsel. Der er heller ikke tale om en skræk som den man forbinder med hindugudinden Kali, der ofte gengives som en blodtørstig skikkelse omgivet af lig og smykket med slanger og kranier. Nej, gudsfrygten frastøder ikke, den tiltrækker. Den er nært forbundet med kærlighed og værdsættelse. Gudsfrygt drager os derfor til Jehova. — 5 Mosebog 10:12, 13; Salme 2:11.
Hvorfor ikke alle ejer gudsfrygt
4. Hvor dybt er menneskeheden sunket ifølge apostelen Paulus’ ord, og hvad skyldes det?
4 Menneskeheden som et hele lader sig ikke lede af gudsfrygt. I Romerbrevet 3:9-18 kommer Paulus ind på hvor dybt menneskene er sunket i forhold til den oprindelige fuldkommenhed. Efter at have erklæret at alle er under synd, citerer Paulus fra Salmerne og siger: „Der er ingen retfærdig, end ikke én.“ (Se Salme 14:1.) For at beskrive det nærmere nævner han at menneskene har forsømt at søge Gud, at de mangler venlighed, benytter sig af banden og svigefuld tale og udgyder blod. Hvilken rammende beskrivelse af verden i dag! Kun de færreste interesserer sig for Gud og hans hensigter. Hvis der vises venlighed, er det ofte kun fordi man mener der kan opnås noget ved det. Løgn og sjofel tale høres overalt. Blodsudgydelser vises ikke blot i nyhedsreportager, men også i underholdning. Hvordan er det kommet dertil? Det er rigtigt at vi alle nedstammer fra synderen Adam, men når folk ligefrem gør det til deres livsform at opføre sig sådan som apostelen Paulus her beskriver, ligger der noget mere bag. Vi får forklaringen i vers 18, hvor der står: „Der er ikke gudsfrygt for deres øjne.“ — Se Salme 36:1.
5. Hvordan kan det være at nogle mennesker ejer gudsfrygt, mens andre ikke gør det?
5 Men hvordan kan det da være at nogle ejer gudsfrygt, mens andre ikke gør det? Det er, kort fortalt, fordi nogle bevidst tillægger sig denne egenskab, mens andre ikke gør det. Ingen af os er født med gudsfrygt, men vi har alle anlæg for at opdyrke den. Frygten for Gud er noget vi må lære, og derefter må vi hver især opdyrke den hos os selv, hvis den skal blive en stærk drivkraft i vort liv.
En varm opfordring
6. Hvem kommer med den opfordring vi læser i Salme 34:11, og hvordan viser dette skriftsted at gudsfrygt er noget der må læres?
6 I Salme 34 får vi en varm opfordring til at lære at frygte Jehova. Salmen er skrevet af David. Og hvem var David et forbillede på? På Herren Jesus Kristus. Vers 20 i denne salme indeholder en profeti som apostelen Johannes møntede på Jesus. (Johannes 19:36) Det er Jesus der i vor tid fremsætter en lignende opfordring som den vi læser i vers 11: „Kom, I sønner, hør på mig; Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ Heraf fremgår det tydeligt at gudsfrygt er noget der kan læres, og Jesus Kristus er særdeles velkvalificeret til at undervise os.
7. Hvorfor kan vi især lære gudsfrygt af Jesus?
7 Jesus Kristus ved hvor vigtigt det er at eje gudsfrygt. I Hebræerbrevet 5:7 står der om ham: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ Men det var ikke først på marterpælen, stillet over for døden, at Jesus Kristus viste gudsfrygt. Guds søn omtales i Ordsprogene, kapitel 8, som den personificerede visdom. Og i Ordsprogene 9:10 står der: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ Gudsfrygt har altså været noget fundamentalt hos Guds søn længe før han kom til jorden.
8. Hvad lærer vi i Esajas 11:2, 3 om frygten for Jehova?
8 Om Jesus som den messianske Konge læser vi desuden i Esajas 11:2, 3: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd; og han har sin glæde i frygten for Jehova.“ Er det ikke smukt udtrykt? Der er intet som helst ubehageligt ved frygten for Jehova. Det er en egenskab der er positiv og opbyggende, og som vil råde i hele det domæne Kristus vil herske over som konge. Han hersker allerede nu, og alle der ønsker at være hans undersåtter, oplærer han i frygten for Jehova. Hvordan?
9. Hvordan lærer Jesus Kristus os frygten for Jehova, og hvad ønsker han at vi skal lære om den?
9 Ved hjælp af vore menighedsmøder og stævner hjælper Jesus som menighedens Hoved og som den messianske Konge, os til klart at forstå hvad der ligger i gudsfrygt, og hvorfor den er så gavnlig. Han hjælper os til at uddybe vor værdsættelse af frygten for Jehova, så det kan blive en glæde for os at vise den, nøjagtig som det er for ham selv.
Vil du gøre det der skal til?
10. Hvad må vi gøre når vi overværer kristne møder, hvis vi skal forstå frygten for Jehova?
10 Det at vi læser Bibelen eller overværer møderne i rigssalen er selvfølgelig ikke i sig selv nogen garanti for at vi får større gudsfrygt. Det er værd at lægge mærke til hvad vi selv må gøre for virkelig at forstå frygten for Jehova. I Ordsprogene 2:1-5 står der: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ Når vi overværer møder må vi altså lægge mærke til det der kommer frem, gøre en alvorlig bestræbelse for at koncentrere os og huske hovedtankerne, grundigt overveje hvordan vore følelser for Jehova bør påvirke vor indstilling til den vejledning der gives, ja, åbne vort hjerte. Da vil vi forstå frygten for Jehova.
11. Hvad må vi ofte og af hjertet gøre for at opdyrke gudsfrygt?
11 Salme 86:11 peger på endnu en vigtig faktor, nemlig vort bønsforhold. „Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn,“ bad salmisten. Det var en bøn Jehova godkendte, for han lod den indgå som en del af Bibelen. For at kunne opdyrke gudsfrygt må vi også bede om Jehovas hjælp, og det vil gavne os at bede ofte og af hjertet. — Lukas 18:1-8.
Hjertet er berørt
12. Hvorfor må vi være særlig opmærksomme på hjertet, og hvad omfatter det?
12 Der er også noget andet vi må lægge mærke til i Salme 86:11. Salmisten beder ikke blot om at han rent forstandsmæssigt må kunne fatte begrebet gudsfrygt. Han nævner også sit hjerte. Hvis vi skal opdyrke gudsfrygt må det symbolske hjerte være med i det. Det kræver noget særligt, eftersom det symbolske hjerte står for det indre menneske som det kommer til udtryk i alle vore handlinger, men også i vore tanker, holdninger og ønsker, vore motiver og mål.
13. (a) Hvad kan vise noget om hvorvidt hjertet er delt? (b) Hvilket mål bør vi arbejde hen imod, alt imens vi opdyrker gudsfrygt?
13 Bibelen advarer os om at hjertet kan være delt. Det kan være forræderisk. (Salme 12:2; Jeremias 17:9) Det kan tilskynde os til at deltage i sunde aktiviteter såsom menighedsmøder og tjeneste på arbejdsmarken; men det kan også elske visse sider af verdens levevis. Derved kan det måske hindre os i at lægge hele vor sjæl i arbejdet for Rigets interesser. Det bedrageriske hjerte kan samtidig søge at overbevise os om at vi trods alt er lige så aktive som så mange andre. I skolen eller på arbejdspladsen kan det måske få os til at ligge under for menneskefrygt, så vi tøver med at træde åbent frem som Jehovas vidner, og måske endda foretager os ting der ikke er passende for kristne. Men bagefter plager samvittigheden os. Sådan har vi ikke lyst til at være. Vi beder derfor ligesom salmisten da han bad til Jehova: „Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ Vi ønsker at hele vort indre menneske, det som skinner igennem i alt hvad vi gør, må vidne om at vi ’frygter den sande Gud og holder hans bud’. — Prædikeren 12:13.
14, 15. (a) Hvad lovede Jehova sit folk da han forudsagde at Israel ville blive udfriet fra fangenskabet i Babylon? (b) Hvad gjorde Jehova for at indgive sit folk gudsfrygt? (c) Hvorfor afveg Israel fra Jehovas veje?
14 Jehova lovede at han ville give sit folk et gudfrygtigt hjerte. Han forudsagde Israels genoprettelse og sagde som vi læser i Jeremias 32:37-39: „Jeg vil bringe dem tilbage til dette sted og lade dem bo trygt. Og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Og jeg vil give dem ét hjerte og én vej så de alle dage kan frygte mig, til bedste for dem selv og for deres sønner efter dem.“ I vers 40 bliver Guds løfte bekræftet: „Frygten for mig nedlægger jeg i deres hjerte så de ikke vender sig bort fra mig.“ I år 537 f.v.t. førte han dem tilbage til Jerusalem, sådan som han havde lovet. Men hvad så med resten af løftet — at han ville give dem ’ét hjerte så de alle dage kunne frygte ham’? Hvordan kan det være at Israels folk alligevel vendte sig bort fra Jehova efter at han havde ført det tilbage fra Babylon, så templet blev ødelagt i år 70 for aldrig at blive genopført?
15 Det var ikke fordi Jehova på nogen måde havde svigtet. Han havde gjort alt for at indgive israelitterne gudsfrygt i hjertet. Den barmhjertighed og kærlighed han viste ved at udfri dem fra Babylon og føre dem tilbage til deres hjemland, gav dem al mulig grund til at omfatte ham med dyb ærbødighed. Gud lod profeter som Haggaj, Zakarias og Malakias styrke dem med påmindelser, vejledning og irettesættelse; han sendte Ezra til dem for at undervise dem, han sendte landshøvdingen Nehemias, og han sendte sin egen søn. Til tider hørte de efter, blandt andet dengang Haggaj og Zakarias tilskyndede dem til at genopbygge templet, og dengang de på Ezras tid sendte deres fremmede hustruer bort. (Ezra 5:1, 2; 10:1-4) Men som regel adlød de ikke Jehova. De blev ikke ved med at høre efter eller at være modtagelige for vejledning; de holdt ikke deres hjerte åbent. Israelitterne undlod at opdyrke gudsfrygt, og derfor blev den ikke nogen stærk drivkraft i deres liv. — Malakias 1:6; Mattæus 15:7, 8.
16. Hvis hjerte har Jehova fyldt med gudsfrygt?
16 Men Jehovas løfte om at han ville fylde sit folks hjerte med gudsfrygt faldt ikke til jorden. Han indgik en ny pagt med et åndeligt Israel, nemlig de kristne som han gav et himmelsk håb. (Jeremias 31:33; Galaterne 6:16) I 1919 førte han dem ud af fangenskabet under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og i deres hjerte har han givet gudsfrygten solidt rodfæste. Det har ført til rige velsignelser, både for dem selv og for ’den store skare’, der har håb om at leve på jorden som Rigets undersåtter. (Jeremias 32:39; Åbenbaringen 7:9) Frygten for Jehova er også blevet nedlagt i deres hjerter.
Hvordan vi får gudsfrygt i hjertet
17. Hvordan har Jehova lagt gudsfrygt i vore hjerter?
17 På hvilken måde har Jehova lagt denne gudsfrygt i vore hjerter? Ved sin ånds virke. Hvad har vi som er et udtryk for den hellige ånds virke? Vi har Bibelen, Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16, 17) Ved at Jehova peger på hvad han gjorde i fortiden og hvad han gør for sine tjenere i dag som en opfyldelse af sit profetiske ord, og ved at han har profeteret om det der vil ske, har han givet os alle et solidt grundlag for at opdyrke gudsfrygt. — Josua 24:2-15; Hebræerne 10:30, 31.
18, 19. Hvordan hjælper stævner og menighedsmøder os til at opdyrke gudsfrygt?
18 Det er værd at lægge mærke til de ord Jehova henvendte til Moses i Femte Mosebog 4:10: „Kald folket sammen foran mig, at jeg kan lade dem høre mine ord, så de kan lære at frygte mig alle de dage de lever på jorden og de kan lære deres sønner det.“ Også i dag har Jehova givet sit folk rigelig mulighed for at lære at frygte ham. Ved vore stævner og ved møderne i menigheden bliver vi mindet om alt det der vidner om Jehovas kærlighed og godhed. Det var det der skete da vi studerede bogen Det største menneske der har levet. Hvordan indvirkede dette studium på dig og på din holdning til Jehova? Da du så hvordan mange facetter af Faderens personlighed blev afspejlet hos Sønnen, blev du da ikke styrket i din beslutning om aldrig at mishage Gud? — Kolossenserne 1:15.
19 Ved vore møder studerer vi også beretninger om hvordan Jehova har udfriet sit folk i fortiden. (2 Samuel 7:23) Gennem vort studium af Åbenbaringen ved hjælp af bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! lærer vi om profetiske syner der allerede er gået i opfyldelse her i det 20. århundrede, og om de frygtindgydende begivenheder der vil indtræffe i fremtiden. Om alle disse ting som Gud har gjort, læser vi i Salme 66:5: „Kom og se hvad Gud har gjort. Frygtindgydende har han handlet med menneskesønnerne.“ Ja, når vi betragter Guds handlinger på rette måde, vil de indgive os en form for frygt — dyb ærefrygt eller ærbødighed for ham. Vi ser altså at Jehova Gud opfylder sit løfte: „Frygten for mig nedlægger jeg i deres hjerte så de ikke vender sig bort fra mig.“ — Jeremias 32:40.
20. Hvad kræver det af os at fylde hjertet med gudsfrygt?
20 Det er imidlertid indlysende at denne gudsfrygt ikke finder vej til vore hjerter uden at vi selv bestræber os for det. Dette sker ikke af sig selv. Jehova gør sin del. Vi må gøre vor del, ved at opdyrke gudsfrygt. (5 Mosebog 5:29) Dette forsømte det kødelige Israel at gøre. Men det åndelige Israel og dets medarbejdere sætter deres lid til Jehova, og oplever derfor allerede nu mange af de fordele det medfører at vise gudsfrygt. I den næste artikel vil vi betragte nogle af disse fordele.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er gudsfrygt?
◻ Hvordan oplæres vi til at finde glæde i frygten for Jehova?
◻ Hvad kræver det af os at opnå gudsfrygt?
◻ Hvorfor indbefatter det at tilegne sig gudsfrygt alle sider af vort symbolske hjerte?
[Illustrationer på side 12, 13]
For at forstå frygten for Jehova må vi studere flittigt