Tjen loyalt sammen med Jehovas organisation

„Mod den loyale handler du loyalt.“ — 2 SAMUEL 22:26.

 1, 2. Hvordan kommer vore brødres og søstres loyalitet til udtryk i menigheden?

EN SEN aften sidder en ældste og udarbejder et foredrag til et kristent møde. Han har mest lyst til at lade det ligge og slappe af; i stedet fortsætter han og prøver at finde bibelske eksempler og illustrationer der vil nå tilhørernes hjerte og opmuntre menigheden. Det bliver mødeaften, og et udmattet forældrepar i den samme menighed har mest lyst til at blive hjemme; i stedet gør de tålmodigt børnene klar og tager til møde. Efter mødet taler en gruppe kristne om ældstebroderens indlæg. En søster er på nippet til at fortælle at den pågældende broder engang sårede hendes følelser; i stedet taler hun begejstret om noget af det han nævnte i foredraget. Hvad har disse tre situationer tilfælles?

² Alle de nævnte brødre og søstre er loyale. Ældstebroderen arbejder loyalt for at betjene Guds hjord; forældrene overværer loyalt menighedens møder; søsteren støtter loyalt de ældste. (Hebræerne 10:24, 25; 13:17; 1 Peter 5:2) Vi ser at Guds folk på alle livets områder er indstillet på at tjene loyalt sammen med Jehovas organisation.

 3. Hvorfor er det så vigtigt at vi forbliver loyale mod Jehovas jordiske organisation?

³ Når Jehova betragter vor tids fordærvede verden, kan han kun se få loyale. (Mika 7:2) Det må derfor glæde ham at betragte sit folks loyalitet! Han glæder sig også over at du er loyal. En sådan loyalitet gør imidlertid den første oprører, Satan, rasende og beviser at han er en løgner. (Ordsprogene 27:11; Johannes 8:44) Du kan roligt regne med at Satan vil forsøge at undergrave din loyalitet mod Jehova og mod hans jordiske organisation. Lad os se nærmere på nogle af de metoder Satan benytter sig af. Det vil hjælpe os til at se hvordan vi kan forblive loyale til afslutningen. — 2 Korinther 2:11.

At fokusere på ufuldkommenheder kan underminere loyaliteten

 4. (a) Hvorfor er det let at få en negativ holdning til dem der har fået myndighed betroet? (b) Hvordan viste Kora sig illoyal mod Jehovas organisation?

⁴ Når en broder har en ansvarsopgave, bliver det lettere at få øje på hans ufuldkommenheder. Det er så let at kritisere ’en splint i vor broders øje mens vi ikke bemærker bjælken i vort eget øje’! (Mattæus 7:1-5) Men at dvæle ved andres fejl kan føre til illoyalitet. Det kan illustreres med den forskel der var på Kora og David. Kora havde en stor ansvarsopgave, og han havde sandsynligvis været loyal i mange år, men så blev han ærgerrig. Han begyndte at modarbejde sine fætre Moses’ og Arons myndighed. Moses var den sagtmodigste af alle mennesker, men Kora begyndte tilsyneladende at betragte ham med kritiske øjne. Han fandt sandsynligvis fejl ved Moses. Men det retfærdiggjorde ikke at Kora var illoyal mod Jehovas organisation. Han blev derfor udryddet af menigheden. — 4 Mosebog 12:3; 16:11, 31-33.

 5. Hvorfor kunne David have følt sig fristet til at gøre oprør mod Saul?

⁵ David, som tjente under kong Saul, havde en anden indstilling. Saul havde på et tidspunkt været en god konge, men var blevet ond. David havde brug for tro, udholdenhed og opfindsomhed for at overleve Sauls skinsyge anslag. Men da David havde mulighed for at gøre gengæld, sagde han at det ’af respekt for Jehova aldrig kunne falde ham ind’ at være illoyal mod den Jehova havde salvet. — 1 Samuel 26:11.

 6. Hvad bør vi aldrig gøre selv om vi opdager fejl og svagheder hos de ældste?

⁶ Når det sker at nogle af dem der fører an iblandt os, viser mangel på dømmekraft, bruger hårde ord eller tilsyneladende gør forskel på folk, vil vi så beklage os over dem og måske bidrage til at der opstår en kritisk ånd i menigheden? Vil vi blive væk fra de kristne møder i en slags protest? Bestemt ikke! Vi vil derimod efterligne David og aldrig lade andres fejl få os til at være illoyale mod Jehova og hans organisation. — Salme 119:165.

 7. Hvilket fordærv opstod ved templet i Jerusalem, og hvordan så Jesus på dette?

⁷ Intet andet menneske har vist sig så loyalt som Jesus Kristus. Han blev profetisk kaldt Jehovas „loyale“. (Salme 16:10) Det må have været en stor prøve på Jesu loyalitet at være øjenvidne til det misbrug der foregik af templet i Jerusalem. Han vidste at ypperstepræstens tjeneste og ofrene forudskildrede hans egen tjeneste og offerdød, og han vidste hvor vigtigt det var at folk tog ved lære heraf. Han blev derfor fyldt med retfærdig harme da han så at templet var blevet „en røverhule“. Med Guds bemyndigelse tog han derfor to gange skridt til at rense templet.a — Mattæus 21:12, 13; Johannes 2:15-17.

 8. (a) Hvordan viste Jesus sin loyalitet mod tempelordningen? (b) Hvordan kan vi vise at vi sætter pris på at tilbede Jehova sammen med hans rene organisation?

⁸ Jesus støttede ikke desto mindre tempelordningen loyalt. Lige fra barndommen af havde han overværet højtiderne i templet og havde ofte undervist der. Han betalte endog tempelskatten, skønt han ikke var forpligtet til det. (Mattæus 17:24-27) Jesus roste den fattige enke fordi hun lagde ’alle de midler hun havde at leve af’ i templets bidragsbøsse. Kort efter forkastede Jehova permanent dette tempel. Men indtil da forblev Jesus loyal mod det. (Markus 12:41-44; Mattæus 23:38) Guds jordiske organisation i dag overgår langt den jødiske ordning med dens tempel. Den er ganske vist ikke fuldkommen, hvilket er årsagen til at der fra tid til anden foretages visse justeringer. Men den er heller ikke plaget af fordærv, og Jehova Gud står ikke i begreb med at erstatte den. Vi må aldrig lade de ufuldkommenheder vi opdager i Guds organisation, gøre os bitre eller få os til at blive kritiske eller negative. Lad os i stedet efterligne Jesu Kristi loyalitet. — 1 Peter 2:21.

Vore egne ufuldkommenheder

 9, 10. (a) Hvordan udnytter Satans tingenes ordning vore ufuldkommenheder for at få os til at være illoyale? (b) Hvad bør man gøre hvis man har begået en alvorlig overtrædelse?

⁹ Satan forsøger også at gøre os illoyale ved at benytte sig af vore ufuldkommenheder. Den tingenes ordning han står bag, spiller på vore svagheder og frister os til at gøre det vi ved er forkert i Jehovas øjne. Sørgeligt nok er der hvert år tusinder der bukker under for umoralitet. Nogle gør ondt værre ved illoyalt at leve et dobbeltliv, idet de fortsætter med det urette samtidig med at de giver sig ud for at være trofaste kristne. Da nogle artikler i serien „Unge spørger“ i Vågn op! havde behandlet dette emne, skrev en ung kvinde: „De artikler var min livsberetning.“ Hun havde i al hemmelighed opdyrket venskaber med unge der ikke elskede Jehova. Hvad blev resultatet? Hun skriver: „Jeg nåede bunden og blev involveret i umoralitet og måtte retledes. Mit forhold til Jehova led skade, og mine forældres og de ældstes tillid til mig var gået tabt.“b

¹⁰ Denne unge kvinde blev hjulpet af de ældste og begyndte igen at tjene Jehova loyalt. For andre får det sørgeligt nok alvorligere konsekvenser, og nogle vender aldrig tilbage til folden. Det er derfor meget bedre at forblive loyal og modstå fristelserne i denne ugudelige verden. Lyt til de advarsler mod en verdslig omgangskreds og dårlig underholdning der bliver givet i Vagttårnet og Vågn op! Vær besluttet på at du på intet tidspunkt vil optræde illoyalt. Hvis det alligevel sker, så giv dig aldrig ud for at være noget du ikke er. (Salme 26:4) Søg i stedet hjælp. Dine kristne forældre og de ældste vil hellere end gerne hjælpe dig. — Jakob 5:14.

11. Hvorfor vil det være forkert at betragte sig selv som håbløs, og hvilket bibelsk fortilfælde kan hjælpe os til at ændre indstilling til os selv?

¹¹ Vore ufuldkommenheder kan også udsætte os for en anden fare. Nogle af dem der begår en illoyal handling, holder helt op med at forsøge at behage Jehova. Vi ved at David begik nogle meget alvorlige synder. Men længe efter Davids død huskede Jehova ham som en trofast tjener. (Hebræerne 11:32; 12:1) Hvorfor? Fordi han aldrig holdt op med at forsøge at behage Jehova. I Ordsprogene 24:16 læser vi: „Selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen.“ Hvis vi begår mindre overtrædelser og måske får tilbagefald i vort forsøg på at bekæmpe en svaghed, vil vi stadig være retfærdige i Jehovas øjne hvis vi bliver ved med at ’rejse os igen’ i den forstand at vi oprigtigt angrer det forkerte og igen begynder at tjene Jehova loyalt. — Jævnfør Andet Korintherbrev 2:7.

Pas på de underfundige former for illoyalitet

12. Hvordan førte farisæernes usmidige holdning og paragrafrytteri til illoyalitet?

¹² Illoyalitet kan også antage mere underfundige former. Den kan endog tage sig ud som loyalitet. Farisæerne på Jesu tid betragtede sikkert sig selv som yderst loyale.c Men de kunne ikke se forskel på det at være loyal og det ubøjeligt at følge menneskeskabte regler, for de var usmidige og meget dømmesyge. (Jævnfør Prædikeren 7:16.) Derved blev de faktisk illoyale mod det folk de skulle have tjent, mod ånden i den lov de hævdede at undervise i, og mod Jehova selv. Jesus var derimod loyal mod ånden i Loven, der byggede på kærlighed. Han virkede derfor opbyggende og opmuntrende på folk og opfyldte derved profetierne om Messias. — Esajas 42:3; 50:4; 61:1, 2.

13. (a) Hvordan kunne kristne forældre vise sig illoyale? (b) Hvorfor må forældre undgå at være alt for strenge eller kritiske og negative i opdragelsen af deres børn?

¹³ Kristne der har fået betroet en vis myndighed, vil have stor gavn af at følge Jesu eksempel i denne forbindelse. For eksempel véd loyale forældre at de må tugte deres børn. (Ordsprogene 13:24) De sikrer sig dog at de ikke opirrer deres børn ved at tugte dem strengt og i vrede eller ved konstant at kritisere dem. Børn kan blive mismodige og vende sig fra den sande tro hvis de har en følelse af aldrig at kunne gøre deres forældre tilpas eller fornemmer at den måde deres forældre tilbeder Gud på, tilsyneladende gør dem negative og kritiske. — Kolossenserne 3:21.

14. Hvordan kan kristne hyrder vise at de er loyale mod den hjord de betjener?

¹⁴ Kristne ældste og rejsende tilsynsmænd er også opmærksomme på de problemer og farer hjorden er udsat for. Som loyale hyrder giver de vejledning når det er nødvendigt, men sikrer sig først at de har hele billedet, og de bygger omhyggeligt det de siger, på Bibelen og Selskabets publikationer. (Salme 119:105; Ordsprogene 18:13) De ved desuden at fårene regner med at kunne blive opbygget og få åndelig føde hos dem. Tilsynsmændene forsøger derfor at efterligne Jesus Kristus, den rigtige hyrde. De betjener loyalt fårene uge efter uge ved de kristne møder. De passer på ikke at virke nedbrydende, men opbyggende, så fårene styrkes i troen. — Mattæus 20:28; Efeserne 4:11, 12; Hebræerne 13:20, 21.

15. Hvordan viste nogle i det første århundrede misforstået loyalitet?

¹⁵ En anden underfundig form for illoyalitet er at være loyal over for det forkerte. For at vise sand loyalitet i bibelsk forstand må vi ikke lade noget komme før vores loyalitet mod Jehova Gud. Mange jøder i det første århundrede holdt stædigt fast ved Moseloven og den jødiske tingenes ordning. Men Jehovas tid var inde til at velsigne det åndelige Israel i stedet for det oprørske kødelige Israel. Kun relativt få forblev loyale mod Jehova og tilpassede sig denne gennemgribende forandring. Selv blandt de sande kristne var der nogle judaister som insisterede på at vende tilbage til „de svage og fattige elementære ting“ i Moseloven, som var blevet opfyldt med Kristus. — Galaterne 4:9; 5:6-12; Filipperne 3:2, 3.

16. Hvordan reagerer Jehovas loyale tjenere når der kommer øget forståelse af Bibelen?

¹⁶ I modsætning hertil har Jehovas folk i nyere tid vist sig loyalt når der er sket forandringer. Efterhånden som lyset over den åbenbarede sandhed vokser, bliver der foretaget justeringer. (Ordsprogene 4:18) For nylig har „den trofaste og kloge træl“ hjulpet os til en bedre forståelse af hvordan ordet „generation“, der blandt andet forekommer i Mattæus 24:34, skal forstås, og hvornår „fårene“ og „gederne“ vil blive dømt som omtalt i Mattæus 25:31-46, samt hvordan vi bør betragte visse typer civil tjeneste. (Mattæus 24:45) Det ville uden tvivl have glædet nogle frafaldne hvis mange af Jehovas vidner stædigt havde holdt fast ved den tidligere forståelse af disse emner og havde nægtet at følge med det voksende lys. Men sådan er det ikke gået. Hvorfor ikke? Fordi Jehovas tjenere er loyale.

17. Hvordan kan venner og slægtninge nogle gange sætte vores loyalitet på prøve?

¹⁷ I nogle tilfælde bliver vores loyalitet måske sat på en særlig hård prøve. Når en kær ven eller slægtning vælger at overtræde de bibelske retningslinjer, har vi måske svært ved at afgøre hvem vi skal være mest loyale over for. Vi ønsker helt naturligt at være loyale over for vores familie. Men vi må aldrig lade denne loyalitet komme før loyaliteten mod Jehova. (Jævnfør Første Samuelsbog 23:16-18.) Vi bør hverken hjælpe overtrædere med at skjule en alvorlig synd eller tage parti for dem imod de ældste der forsøger at ’hjælpe dem på fode igen i mildhedens ånd’. (Galaterne 6:1) Det ville i realiteten være illoyalt mod Jehova, mod hans organisation og mod overtræderen. Hvis man forsøger at hindre synderen i at modtage den tugt han har brug for, hindrer man faktisk et udtryk for Jehovas kærlighed i at nå ham. (Hebræerne 12:5-7) Husk desuden at ’de sår man får af den der elsker én, er trofaste’. (Ordsprogene 27:6) Direkte og kærlig vejledning der bygger på Guds ord, kan måske såre overtræderens stolthed, men i det lange løb kan den vise sig at redde hans liv.

Loyalitet hjælper os til at udholde forfølgelse

18, 19. (a) Hvad ønskede Akab af Nabot, og hvorfor afslog Nabot dette? (b) Var Nabots loyalitet prisen værd? Begrund svaret.

¹⁸ I nogle tilfælde retter Satan et frontalangreb mod vores loyalitet. Det gjorde han for eksempel i Nabots tilfælde. Da kong Akab forsøgte at presse ham til at sælge sin vingård, sagde han: „Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at give dig mine forfædres arvelod.“ (1 Kongebog 21:3) Nabot var ikke stædig, men loyal. Moseloven forbød en israelit at sælge en arvelod uigenkaldeligt. (3 Mosebog 25:23-28) Nabot vidste uden tvivl godt at denne onde konge kunne få ham slået ihjel, for Akab havde allerede tilladt sin kone, Jesabel, at dræbe mange af Jehovas profeter. Men Nabot stod fast. — 1 Kongebog 18:4.

¹⁹ Det har nogle gange sin pris at forblive loyal. Jesabel fik ved hjælp af nogle „uslinge“ Nabot dømt på falske anklager. Som følge heraf blev både han og hans sønner henrettet. (1 Kongebog 21:7-16; 2 Kongebog 9:26) Betyder det at Nabots loyalitet var nytteløs? Nej! Nabot er blandt de mange loyale som stadig er „levende“ i Jehovas erindring, og som sover trygt i graven indtil opstandelsen. — Lukas 20:38; Apostelgerninger 24:15.

20. Hvordan kan håbet hjælpe os til at forblive loyale?

²⁰ Opstandelsesløftet er også en trøst for Jehovas loyale i dag. Vi ved at vores loyalitet kan koste os dyrt i denne verden. Jesus Kristus betalte for sin loyalitet med livet, og han sagde at hans disciple ikke ville blive behandlet anderledes. (Johannes 15:20) Men hans fremtidshåb holdt ham oppe, ligesom vores fremtidshåb holder os oppe. (Hebræerne 12:2) Dette håb hjælper os til at forblive loyale under enhver form for forfølgelse.

21. Hvilken forsikring giver Jehova sine loyale tjenere?

²¹ Nu er det jo forholdsvis få af Guds tjenere der i dag bliver udsat for direkte angreb på deres loyalitet. Men Guds folk kan meget vel blive udsat for yderligere forfølgelse før enden kommer. Hvordan kan vi sikre os at vi forbliver loyale? Ved at være loyale allerede nu. Jehova har givet os en stor opgave, nemlig at forkynde og lære andre om hans rige. Lad os loyalt holde ud i dette vigtige arbejde. (1 Korinther 15:58) Hvis vi nægter at lade menneskers ufuldkommenheder undergrave vores loyalitet mod Jehovas organisation, og hvis vi vogter os for de mere underfundige former for illoyalitet, for eksempel misforstået loyalitet mod andre, vil vi være bedre forberedt hvis vores loyalitet skulle blive udsat for mere alvorlige prøvelser. Vi kan under alle omstændigheder være forvissede om at Jehova altid vil være loyal mod sine loyale tjenere. (2 Samuel 22:26) Ja, han vil vogte sine loyale. — Salme 97:10.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan undgår vi at lade andres ufuldkommenheder gøre os illoyale?

◻ Hvordan kunne vore egne ufuldkommenheder føre til at vi blev illoyale?

◻ Hvordan kan vi modstå tendensen til at vise misforstået loyalitet?

◻ Hvad vil hjælpe os til at forblive loyale under forfølgelse?

[Ramme på side 9]

Loyal tjeneste på Betel

„Lad alt ske sømmeligt og med orden,“ skrev apostelen Paulus. (1 Korinther 14:40) Paulus vidste at hvis en menighed skulle fungere, var det nødvendigt med „orden“ og en vis organisering. I dag må ældste også træffe afgørelser i spørgsmål af praktisk art. Menighedens medlemmer skal have at vide hvilken bogstudiegruppe de skal tilhøre, der skal arrangeres samlinger, og der skal sørges for en god gennemgang af distriktet. Sådanne dispositioner kan sætte vor loyalitet på prøve. Der er ikke tale om guddommeligt inspirerede påbud, og de ældste kan ikke opfylde ethvert ønske.

Synes du at det til tider kan være vanskeligt at være loyal over for nogle af ordningerne i den kristne menighed? I givet fald kan det måske hjælpe dig at betragte ordningen på Betel. Navnet Betel er hebraisk og betyder „Guds hus“. Det bruges om alle Vagttårnsselskabets 104 afdelingskontorer og hovedkontoret i USA.d De frivillige der bor og arbejder på betelhjemmene, ønsker at vise at de ejer ærefrygt og ærbødighed for Jehova. Det kræver loyalitet af alle medarbejdere.

De der besøger Betel, roser ofte den orden og renlighed de ser her. Medarbejderne udfører deres arbejde på ordnet vis og med glæde; deres tale, opførsel og ydre afspejler at de er modne kristne der lader sig lede af en bibeloplært samvittighed. Alle medlemmer af betelfamilien følger loyalt normerne i Guds ord.

Det Styrende Råd har forsynet dem med et hæfte med titlen Om at bo sammen i enhed. Det indeholder ordensregler af praktisk art der må følges for at en familie af den størrelse skal kunne arbejde godt sammen. (Salme 133:1) Der er for eksempel anvisninger i forbindelse med boligforhold, måltider, hygiejne, påklædning, fremtræden og lignende. Betelfamiliens medlemmer følger loyalt disse anvisninger, også selv om de måske personligt ville foretrække at gøre tingene på en anden måde. De betragter ikke indholdet i dette hæfte som en mængde upersonlige regler og vedtægter, men som nyttige retningslinjer der har til hensigt at fremme freden og enheden. Tilsynsmændene på Betel bakker loyalt op om disse retningslinjer, der bygger på bibelske principper, og de bruger dem på en positiv måde til at opbygge og opmuntre betelfamiliens medlemmer til at udføre deres hellige beteltjeneste.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

Den loyale og paragrafrytteren

I 1916 blev det skrevet i opslagsværket Encyclopædia of Religion and Ethics at „man til hver en tid og på hvert et sted har skelnet mellem den loyale og paragrafrytteren“. Værket forklarer: „Paragrafrytteren gør som han får besked på, og overtræder ingen regler; han forbliver tro mod det skrevne ord. Det samme gælder den loyale . . . men han gør mere end det. Han lægger hele sin sjæl i udførelsen af sin opgave, og det former hans indstilling så den bliver i overensstemmelse med ånden i formålet.“ Der siges endvidere i samme værk: „At være loyal indebærer langt mere end at være lovlydig. . . . Den loyale adskiller sig fra den lovlydige ved at han engagerer sig af hele sit hjerte og sind . . . Han tillader ikke sig selv at begå overlagte synder, undladelsessynder eller uvidenhedssynder.“