Hvad siger Bibelen?

Har man lov til at stjæle hvis man er fattig?

„Fattigdom er en arg fjende af menneskelig lykke; Den borttager visselig friheden, umuliggør visse dyders udfoldelse, og vanskeliggør andres overordentligt.“ — Samuel Johnson, engelsk forfatter fra 1700-tallet.

DEN romerske statsmand Magnus Aurelius Cassiodorus udtalte engang: „Fattigdom er forbrydelsernes ophav.“ Sådanne udtalelser antyder at visse forbrydelser er en naturlig følge af fattigdom. Mange mener det samme, især når talen falder på tyveri.

Det er en ret udbredt holdning at undertrykkelse og fattigdom berettiger tyveri. Tænk blot på de berømte engelske legender fra 1300-tallet om Robin Hood, der lige siden har været en folkehelt fordi han ’røvede fra de rige og gav til de fattige’.

Der er ingen tvivl om at mange har meget vanskelige økonomiske kår. Verdensbanken oplyste for nylig at 1,3 milliarder af verdens befolkning må klare sig med en dagsindtægt på under en dollar. I et filippinsk rundspørge svarede 70 procent at de anså sig selv for fattige. I Brasilien tjener de rigeste 20 procent af indbyggerne 32 gange så meget som de fattigste 20 procent. Sådanne forhold kan drive nogle til desperation i den grad at de griber til ethvert middel, deriblandt tyveri, for blot at opretholde livet.

Bibelen fordømmer tyveri utvetydigt. Det ottende af De Ti Bud lyder: „Du må ikke stjæle.“ (2 Mosebog 20:15) Men mange der ellers tror på Bibelen, er tilbøjelige til at retfærdiggøre tyveri når det sker på grundlag af fattigdom.

Det giver anledning til nogle alvorlige spørgsmål: Er de fattige virkelig berettiget til at stjæle? Hvad skal man gøre hvis man er yderst forarmet? Hvad nu hvis man har syge eller sultne børn at forsørge? Billiger Jehova Gud da at man stjæler, især hvis tyvekosterne stammer fra en der måske ikke engang vil savne dem?

Hvad siger Gud?

Eftersom Jesus afspejlede sin Faders personlighed, kan hans eksempel og lære vise os hvad Gud mener. (Johannes 12:49) Mens Jesus opholdt sig her på jorden, viste han de fattige stor medlidenhed. Bibelen siger: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem.“ (Mattæus 9:36) Men på intet tidspunkt og under ingen omstændigheder bifaldt han tyveri. Gud har også omsorg for de fattige, men heller ikke han retfærdiggør tyveri der begrundes med fattigdom. I Esajas 61:8 oplyser Bibelen at Gud „hader røveri sammen med uretfærdighed“. Og apostelen Paulus skriver uden omsvøb at tyve ikke skal arve Guds rige. Der er altså ingen tvivl om Guds holdning. — 1 Korinther 6:10.

Men Ordsprogene 6:30 siger jo: „Man foragter ikke en tyv fordi han stjæler for at fylde sin sjæl når han er sulten.“ Skal det opfattes som en undskyldning for at stjæle? Nej. Sammenhængen viser at Gud stadig regner tyven for strafskyldig, som det fremgår af det følgende vers: „Men findes han, kommer han til at betale syvfold tilbage; alt af værdi i sit hus må han aflevere.“ — Ordsprogene 6:31.

Man vil nok se knap så strengt på den der stjæler af sult, som på den der stjæler af havesyge eller for at skade sit offer; men de der ønsker Guds godkendelse, må afholde sig fra tyveri i enhver afskygning. Selv hvis tyven er dybt forarmet, vanærer han Gud. Ordsprogene 30:8, 9 siger det med følgende ord: „Lad mig fortære det brød der tilkommer mig, så jeg ikke . . . kommer i nød og stjæler og skader min Guds navn.“ Ja, en tyv kaster skændsel over Guds navn. Tyveri er en overtrædelse af kærlighedens bud og er derfor en synd, uanset om det er rige eller fattige man stjæler fra. Den der elsker Gud og sin næste, vil aldrig finde det berettiget at stjæle. — Mattæus 22:39; Romerne 13:9, 10.

Der er ikke hold i den påstand at den ringe stillede har ret til at stjæle. Det er lige så ulogisk som at mene at en sportsmand med ringere fysik har ret til at benytte doping for at vinde. En eventuel sejr vil da være vundet med uhæderlige midler. De øvrige deltagere vil være i deres gode ret til at mene at han har frastjålet dem sejren med ulovlige midler. Det samme gælder tyven. Han tilegner sig uærligt noget der tilhører andre. Hans kår retfærdiggør ikke hans handling.

Enhver tyv der ønsker Guds godkendelse, må aflægge sin kriminelle adfærd. Bibelen formaner: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde.“ (Efeserne 4:28) Forhenværende tyve der angrer oprigtigt, kan være forvisset om at Jehova vil tilgive dem. — Ezekiel 33:14-16.

Hvad kan den fattige gøre?

I Bibelen står følgende løfte: „Jehova vil ikke lade den retfærdiges sjæl sulte, men de ugudeliges begær støder han bort.“ (Ordsprogene 10:3) Gud vil ikke hjælpe dem der forsætligt overtræder hans lov for at tilfredsstille deres ønsker. Men han føler med dem der oprigtigt bestræber sig for at adlyde ham, og han vil velsigne deres anstrengelser for at skaffe sig det nødvendige. — Salme 37:25.

Millioner har allerede erfaret at deres lod i livet forbedres når de følger Guds anvisninger. For eksempel har mange fået bedre råd til fornødenhederne ved at følge Bibelens vejledning om at være arbejdsom og holde sig fri af laster som hasardspil, drikkeri, rygning og stofmisbrug. (Galaterne 5:19-21) Det kræver tro, og de der har vist tro, har erfaret at „Jehova er god“, og at han virkelig hjælper dem der stoler på ham. — Salme 34:8.

[Kildeangivelse på side 18]

Robin Hood: General Research Division/The New York Public Library/Astor, Lenox and Tilden Foundations