Hvordan lyset gradvis er brudt frem (2. del)
„I dit lys ser vi lys.“ — SALME 36:9.
1. Hvilke bestræbelser gjorde man sig på et tidligt tidspunkt for at forstå symbolsproget i Åbenbaringens Bog?
ÅBENBARINGENS BOG i Bibelen har altid virket fængslende på kristne. Denne bog er et godt eksempel på hvordan sandhedens lys bliver stadig klarere. I 1917 udgav Jehovas folk en forklaring til Åbenbaringen, nemlig bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed (på dansk i 1919). Den afslørede frygtløst kristenhedens religiøse og politiske ledere, men mange af dens forklaringer var lånt fra forskellige kilder. Den fuldbyrdede Hemmelighed tjente ikke desto mindre til at prøve bibelstudenternes loyalitet mod den synlige kanal Jehova benyttede.
2. Hvilket lys kastede artiklen „Den nye Nations Fødsel“ over Åbenbaringens Bog?
2 Da artiklen „Den nye Nations Fødsel“ blev bragt i Vagttaarnet for maj 1925, blev der kastet yderligere lys over Åbenbaringens Bog. Man havde troet at den krig der er omtalt i Åbenbaringen, kapitel 12, beskrev en krig mellem det hedenske Rom og pavens Rom, og at drengebarnet repræsenterede pavedømmet. Men artiklen viste at Åbenbaringen 11:15-18 havde tilknytning til kapitel 12, hvilket viser at der er tale om Guds riges fødsel.
3. Hvilke bøger kastede mere lys over Åbenbaringen?
3 Alt dette førte frem til den langt bedre forståelse af Åbenbaringen man i 1930 (på dansk i 1931 og 1932) fik i bogen Lys, der udkom i to bind. Senere fik man en endnu bedre forståelse ud fra bøgerne „Babylon den store er faldet!“ Guds rige hersker! (1963; på dansk i 1972) og „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“ (1969; på dansk i 1971). Men der var stadig mere at lære om den profetiske bog Åbenbaringen. I 1988 blev der kastet yderligere lys over den i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! At lyset vokser skyldes at profetien i Åbenbaringen gælder „Herrens dag“, der begyndte i 1914. (Åbenbaringen 1:10) Man ville derfor få en bedre forståelse af Åbenbaringens Bog efterhånden som denne dag skred frem.
En klarere forståelse af udtrykket „de højere myndigheder“
4, 5. (a) Hvordan betragtede bibelstudenterne Romerbrevet 13:1? (b) Hvilken forståelse fik man senere af den bibelske holdning til „de højere myndigheder“?
4 I 1962 brød der et klart lys frem i forbindelse med Romerbrevet 13:1, hvor der står: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder.“ Bibelstudenterne havde forstået det sådan at „de højere myndigheder“ der omtales i dette skriftsted, var de samme som de verdslige myndigheder. De forstod skriftstedet sådan at hvis en kristen blev indkaldt som soldat i krigstid, var han forpligtet til at trække i uniform, tage et gevær på skulderen og drage ud i skyttegravene ved fronten. Men da en kristen ikke kunne slå andre ihjel, var han tvunget til at affyre sit gevær op i luften, hvis det kom dertil.a
5 I The Watchtower for 15. november og 1. december 1962 (Vagttårnet for 15. marts og 1. april 1963) blev der kastet klart lys over emnet på baggrund af Jesu ord i Mattæus 22:21: „Tilbagebetal . . . kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ Apostlenes ord i Apostelgerninger 5:29 var også relevante i den forbindelse: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ Kristne er kun underlagt kejseren eller „de højere myndigheder“ så længe myndighederne ikke kræver at den kristne går imod Guds lov. Der var tale om at man skulle underordne sig kejseren i relativ forstand, ikke ubetinget. Kristne tilbagebetaler kun kejseren det der ikke strider imod Guds krav. Det var meget tilfredsstillende at få klarhed over dette emne.
Lys over organisationsmæssige spørgsmål
6. (a) Hvilken praksis indførte man for at undgå det hierarki der var i kristenheden? (b) Hvad forstod man med tiden var den rette måde at udvælge menighedens tilsynsmænd på?
6 Hvem skulle tjene som ældste og diakoner i menighederne? For at komme bort fra det hierarkiske mønster i kristenheden besluttede man at disse skulle vælges demokratisk af medlemmerne i hver enkelt menighed. Men det lys der blev fremholdt i Vagttaarnet for 1. november 1932 og 1. oktober 1933 viste at der ikke er noget bibelsk grundlag for at vælge de ældste ved afstemning. De blev erstattet af et tjenesteudvalg, og en arbejdsdirektør blev udnævnt af Selskabet.
7. Hvilke forbedringer resulterede det voksende lys i med hensyn til den måde hvorpå tjenere i menigheden blev udnævnt?
7 I Vagttaarnet for 1. og 15. august 1938 fik man yderligere den forståelse at tjenerne i menigheden ikke skulle vælges, men udnævnes, det vil sige udnævnes teokratisk. I 1971 blev det bekendtgjort at den enkelte menighed ikke skulle ledes af en menighedstjener, men derimod af et råd af ældste eller tilsynsmænd som blev udnævnt af Jehovas Vidners Styrende Råd. Efter en periode på omkring 40 år hvor lyset var vokset, stod det klart at både ældste og diakoner, nu kaldt menighedstjenere, skulle udnævnes af „den trofaste og kloge træl“ gennem dens styrende råd. (Mattæus 24:45-47) Dette var på linje med det der fandt sted på apostlenes tid. Mænd som Timoteus og Titus blev også udnævnt som tilsynsmænd af det styrende råd i det første århundrede. (1 Timoteus 3:1-7; 5:22; Titus 1:5-9) Alt dette var en slående opfyldelse af Esajas 60:17: „I stedet for kobber bringer jeg guld, og i stedet for jern bringer jeg sølv, og i stedet for træ, kobber, og i stedet for sten, jern; og jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“
8. (a) Hvilke forbedringer blev på grund af det voksende lys indført i den måde Selskabet blev ledet på? (b) Hvilke udvalg er Det Styrende Råd opdelt i, og hvad tager de sig hver især af?
8 Et andet spørgsmål var hvordan Vagttårnsselskabet skulle ledes. I mange år var Jehovas Vidners Styrende Råd identisk med bestyrelsen i Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, og beslutningerne blev i det store og hele taget af præsidenten. Som det fremgår af 1977 Yearbook of Jehovah’s Witnesses (side 258-59), begyndte Det Styrende Råd i 1976 at fungere ved hjælp af seks udvalg, der hver er tildelt forskellige opgaver i forbindelse med det verdensomspændende arbejde. Personaleudvalget tager sig af personalespørgsmål, deriblandt alt hvad der vedrører den verdensomspændende betelfamilie. Udgiverudvalget tager sig af alle juridiske spørgsmål og sager af praktisk art, såsom trykkerivirksomhed og køb af ejendom. Tjenesteudvalget tager sig af forkyndelsesarbejdet og fører tilsyn med de rejsende tilsynsmænd og pionererne samt menighedsforkyndernes virksomhed. Undervisningsudvalget har ansvaret for menighedsmøder, særlige stævnedage, kredsstævner, områdestævner og internationale stævner, samt de forskellige skoler hvor Guds folk modtager åndelig undervisning. Redaktionsudvalget fører tilsyn med udarbejdelse og oversættelse af alle former for publikationer, og sikrer sig at alt er i overensstemmelse med Bibelen. Ordstyrerudvalget tager sig af nødsituationer og andre hastesager.b I 1970’erne begyndte Vagttårnsselskabets afdelingskontorer også at blive ledet af et udvalg i stedet for af en enkelt tilsynsmand.
Lyset i forbindelse med kristen adfærd
9. Hvilken virkning fik det øgede lys på de kristnes forhold til de verdslige myndigheder?
9 Lyset er vokset meget i spørgsmål vedrørende kristen adfærd. Det gælder for eksempel spørgsmålet om neutralitet. Et særlig kraftigt lys brød frem i forbindelse med dette emne i artiklen „Neutralitet“ i Vagttaarnet for 1. januar 1940, hvilket var meget betimeligt i betragtning af at den anden verdenskrig lige var brudt ud. Artiklen definerede ordet neutralitet og viste at kristne ikke må lade sig inddrage i politik eller nationale konflikter, hvilket er en af grundene til at de bliver hadet i alle lande. (Mika 4:3, 5; Mattæus 24:9; Johannes 17:14, 16) De krige fortidens Israel førte danner ikke et mønster for de kristne, hvilket Jesus understregede i Mattæus 26:52. Desuden findes der i dag ikke en eneste politisk nation der er et teokrati, styret af Gud, sådan som det var tilfældet med fortidens Israel.
10. Hvordan blev der kastet lys over de kristnes holdning til blod?
10 Der er også blevet kastet lys over blodets hellighed. Nogle blandt bibelstudenterne mente at forbudet mod blod i Apostelgerninger 15:28, 29 kun omfattede de jødekristne. Men af Apostelgerninger 21:25 fremgår det at dette bud fra aposteltiden også gjaldt folk fra nationerne der kom til troen. Blodets hellighed gælder derfor alle kristne, som det blev forklaret i Vagttaarnet for 15. februar 1946. Det er ikke blot ensbetydende med at de nægter at spise dyreblod, som for eksempel blodpølse, men også at de afholder sig fra menneskeblod i form af blodtransfusion.
11. Hvad indså man vedrørende de kristnes syn på brugen af tobak?
11 Det voksende lys medførte også at nogle af de vaner man til at begynde med blot misbilligede, senere blev betragtet med den fornødne alvor. Det gjaldt for eksempel brugen af tobak. I Zion’s Watch Tower for 1. august 1895 henviste broder Russell til Første Korintherbrev 10:31 og Andet Korintherbrev 7:1 og skrev: „Jeg kan ikke se at det vil være til ære for Gud, eller til gavn for en selv, hvis man som kristen bruger tobak i nogen som helst form.“ Siden 1973 har man tydeligt forstået at ingen der bruger tobak kan være et Jehovas vidne. I 1976 blev det gjort klart at et Jehovas vidne ikke kan være ansat i et spilleetablissement og stadig forblive i menigheden.
Yderligere forædling
12. (a) Hvilken øget forståelse fik man af hvor mange nøgler Peter fik betroet? (b) Hvornår brugte Peter nøglerne?
12 Der er også kommet yderligere lys over hvor mange symbolske nøgler Jesus gav Peter. Bibelstudenterne mente at Peter modtog to nøgler der gjorde det muligt for nogle at blive arvinger til Riget. Den ene blev brugt på pinsedagen i år 33 til gavn for jøderne, og den anden blev brugt til gavn for ikkejøder i år 36 da Peter forkyndte for Kornelius. (Apostelgerninger 2:14-41; 10:34-48) Med tiden forstod man imidlertid at der også var tale om en tredje gruppe, nemlig samaritanerne. Peter brugte den anden nøgle da han gav samaritanerne mulighed for at få adgang til Riget. (Apostelgerninger 8:14-17) Den tredje nøgle blev følgelig anvendt da Peter forkyndte for Kornelius. — Vagttårnet, 1. januar 1980, side 8-14, 16, 17.
13. Hvad viste det voksende lys vedrørende de fårefolde der omtales i Johannes, kapitel 10?
13 Et andet lys der brød frem, havde at gøre med de fårefolde Jesus henviste til. Der var ikke blot tale om to men om tre fårefolde. (Johannes, kapitel 10) Der var tale om (1) den jødiske fårefold hvor Johannes Døber var dørvogteren, (2) folden med de salvede arvinger til Riget, og (3) folden med ’de andre får’, der havde et jordisk håb. — Johannes 10:2, 3, 15, 16; Vagttårnet, 15. maj 1984, side 10-20.
14. Hvordan klargjorde det voksende lys omstændighederne ved det modbilledlige jubelår?
14 Der blev også bragt yderligere klarhed over det modbilledlige jubelår. Under Loven var hvert 50. år et stort jubelår, hvor alt blev givet tilbage til den oprindelige ejer. (3 Mosebog 25:10) Man havde længe den forståelse at dette var en forudskildring af Kristi tusindårige styre. Men her i nyere tid har man fået forståelse af at det modbilledlige jubelår faktisk begyndte på pinsedagen i år 33, da de der modtog den hellige ånd blev udfriet fra trældommen under den mosaiske lovpagt. — Vagttårnet, 1. januar 1987, side 18-28.
Øget lys over terminologien
15. Hvilket lys blev der kastet over brugen af ordet „plan“?
15 „Den der samler menigheden stræbte efter at finde ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande.“ (Prædikeren 12:10) Dette skriftsted kan udmærket anvendes om det emne vi i øjeblikket behandler, eftersom lyset ikke blot er blevet større over sådanne vigtige anliggender som lærespørgsmål og adfærd, men også over den kristne terminologi og ordenes nøjagtige betydning. For eksempel holdt bibelstudenterne meget af første bind af Studier i Skriften, der havde titlen Guds Verdensplan. Med tiden forstod man imidlertid at der i Guds ord kun tales om at det er mennesker der lægger planer. (Ordsprogene 19:21) Bibelen taler aldrig om at Jehova lægger planer. Han behøver ikke at planlægge. Som følge af hans umådelige visdom og magt vil hans hensigt altid blive gennemført, nøjagtig som vi læser i Efeserbrevet 1:9, 10: „Den [hans viljes hellige hemmelighed] er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider.“ Man forstod derfor gradvis at det er mere nøjagtigt at tale om Jehovas „hensigt“.
16. Hvordan fik man lidt efter lidt den rette forståelse af Lukas 2:14?
16 Man fik også en bedre forståelse af Lukas 2:14. Skriftstedet lyder ifølge King James-oversættelsen: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred, velvilje mod mennesker.“ Man mente ikke at dette udtrykte den rette tanke, eftersom Gud ikke viser velvilje mod de onde. Jehovas Vidner anlagde derfor det synspunkt at der måtte være tale om fred blandt mennesker der viser Gud velvilje. De kaldte derfor dem der viste interesse for Bibelen for „velvillige mennesker“. (På dansk gengav man det med „retsindige mennesker“.) Men siden forstod de at der ikke var tale om menneskers velvilje over for Gud, men om Guds velvilje over for mennesker. Derfor siges der i fodnoten til Lukas 2:14 i Ny Verden-Oversættelsen: „Mennesker som har Guds velvilje (velbehag), som han godkender.“ Alle kristne der lever op til deres indvielsesløfte har Guds velvilje.
17, 18. Hvad vil Jehova hævde, og hvad vil han hellige?
17 Blandt Jehovas vidner var det også gennem lang tid almindeligt at tale om hævdelsen af Jehovas navn. Men har Satan eller nogen af hans håndlangere draget Jehovas navn i tvivl, som om han ikke havde ret til navnet? Nej, det var ikke Jehovas navn der var stridsspørgsmålet og som derfor måtte hævdes. Det er grunden til at Vagttårnsselskabets publikationer i den senere tid ikke har talt om at Jehovas navn bliver hævdet. Der tales derimod om at Jehovas suverænitet bliver hævdet, og at hans navn bliver helliget. Dette er i overensstemmelse med det Jesus lærte os at bede om: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Jehova har tid efter anden sagt at han ville hellige sit navn, som israelitterne ikke havde draget i tvivl, men havde vanhelliget. — Ezekiel 20:9, 14, 22; 36:23.
18 Det er interessant at bogen „Nationerne skal kende at jeg er Jehova“ — hvordan?, der udkom i 1971 (på dansk i 1972), skelnede på denne måde: „Jesus Kristus [kæmper] . . . for at hævde Jehovas universelle suverænitet og for at herliggøre Jehovas navn.“ (Side 307) I 1973 (på dansk i 1974) stod der i bogen Guds tusindårsrige er kommet nær: „I den kommende ’store trængsel’ er tiden inde til at den almægtige Gud, Jehova, vil hævde sin universelle suverænitet og hellige sit værdige navn.“ (Side 408) Og i 1975 (på dansk i 1976) kunne man læse følgende i bogen Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!: „Den største begivenhed i universets historie vil da have fundet sted, hævdelsen af Jehovas universelle suverænitet og helligelsen af hans hellige navn.“ — Side 274.
19, 20. Hvordan kan vi vise vor værdsættelse af det voksende åndelige lys?
19 Det er en velsignelse for Jehovas folk at nyde gavn af dette rigelige åndelige lys. Som en stærk kontrast hertil viser følgende udtalelse af en præst hvilket åndeligt mørke kristenhedens ledere befinder sig i: „Hvorfor har vi synd? Hvorfor har vi lidelser? Hvorfor har vi en djævel? Det vil jeg meget gerne have Vorherre til at forklare når jeg kommer i himmelen.“ Men Jehovas vidner kan godt give ham svaret på hans spørgsmål: det skyldes stridsspørgsmålet om retmæssigheden af Jehovas suverænitet og spørgsmålet om hvorvidt mennesker kan bevare deres uangribelighed over for Gud trods Djævelens modstand.
20 I årenes løb er lyset gradvis vokset i større og mindre spørgsmål og har oplyst stien for Jehovas indviede tjenere. Dette har været en opfyldelse af skriftsteder som Salme 97:11 og Ordsprogene 4:18. Men lad os aldrig glemme at det at vandre i lyset er ensbetydende med at have værdsættelse af det øgede lys og leve i overensstemmelse hermed. Som vi har set, omfatter denne øgede forståelse både vor adfærd og vor opgave med at forkynde.
[Fodnoter]
a Som følge af denne forståelse forklarede man i Vagttaarnet for 15. juli og 1. august 1929 at „de foresatte øvrigheder“ („de højere myndigheder“) var Jehova Gud og Jesus Kristus. Det var hovedsagelig denne forståelse der blev ændret i 1962.
b I Vagttårnet for 15. april 1992 blev det meddelt at udvalgte brødre hvoraf de fleste tilhører ’de andre får’ har fået til opgave at assistere i Det Styrende Råds udvalg, svarende til netinim-folkene på Ezras tid. — Johannes 10:16; Ezra 2:58.
Spørgsmål til repetition?
◻ Hvordan er der blevet kastet lys over de kristnes forhold til „de højere myndigheder“?
◻ Hvilken organisationsmæssig udvikling har det voksende lys ført til?
◻ Hvordan er lyset brudt frem i forbindelse med kristen adfærd?
◻ Hvilken øget forståelse har det voksende åndelige lys medført hvad angår forskellige bibelske spørgsmål?
[Kildeangivelse på side 25]
Nøgler på side 24: Tegning efter et foto taget i Cooper-Hewitt National Design Museum, Smithsonian Institution