Hvad er vrede?

„DET er livsfarligt at undertrykke sin gudgivne evne til at blive vred.“ Denne advarsel er hentet fra en artikel i bladet Newsweek. Mange psykologer har i årevis hævdet at undertrykt vrede kan forårsage lidelser som for højt blodtryk, hjertesygdomme, depression, angst og alkoholisme.

Bibelen, derimod, har i flere tusind år formanet: „Tæm din Harme og vogt dig for Vrede.“ (Salme 37:8, Buhl) Bibelen stiller en meget rammende diagnose: „Vær aldrig hastig i din vrede; det er kun dårer som gemmer på vrede.“ — Prædikeren 7:9, Moffatt.

Hvem har ret, psykologerne eller Bibelen? Og hvad er vrede egentlig? Er det sundt at give luft for sin vrede?

Skal man vise sin vrede?

„Vrede“ er et generelt udtryk for en stærk følelse af uvilje og fjendtlighed. Følelsen kan også beskrives med andre ord der afslører intensiteten af vreden eller den måde hvorpå den kommer til udtryk. Raseri er for eksempel meget stærk vrede. Forbitrelse betegner især en mere indædt, nagende vrede. Harme og indignation sigter fortrinsvis til berettiget vrede over ondskab eller uretfærdighed, mens arrigskab er ubehersket vrede uden rimelig årsag.

Vrede er som regel rettet mod noget bestemt: Man er vred over et eller andet. Men det gør en meget stor forskel hvordan man reagerer når man bliver vred.

Skønt nogle eksperter hævder at det er sundt at give udtryk for sin vrede, viser nye psykologiske undersøgelser interessant nok at mange af dem som ikke behersker deres vrede lider af mindreværdskomplekser, depressioner, skyldfølelse, angst eller en overdrevent fjendtlig holdning til andre. At „afreagere“ og „få lettet trykket“ — gennem vredesudbrud, råben og skrigen eller endda fysiske overgreb — skaber som regel flere problemer end det løser. Den der er vred bliver endnu vredere, og modparten bliver såret og krænket. — Ordsprogene 30:33; 1 Mosebog 49:6, 7.

Man opnår som regel ikke noget ved at råbe og skrige i vrede, for modparten provokeres blot til at gøre gengæld. Lad os for eksempel antage at du er ude at køre i din bil, og en anden bilist gør noget der irriterer dig. Du reagerer ved at rulle vinduet ned og råbe ad ham mens du trykker på hornet. Din vrede kan let provokere den anden til at give igen med samme mønt. Hvis man tillader sig selv at blive vred over små ting, kan det ende med en tragedie. For eksempel førte et tilsyneladende banalt skænderi i en dansk provinsby mellem to bilister om hvis bil der var bedst, for nylig til at den ene blev stukket med en kniv i maven og fik leveren beskadiget. Bibelen siger: „En vredladen mand ypper kiv, og en der let bliver forbitret begår mange overtrædelser.“ (Ordsprogene 29:22) Det vil derfor være klogest at følge denne vejledning: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ — Romerne 12:17, 18.

Vi får altså ikke et bedre forhold til andre mennesker ved at give luft for vores vrede. Men er det sundt for os rent fysisk? Nej, det er flere læger enige om at det ikke er. Undersøgelser har vist at opfarende mennesker er dem der har det højeste blodtryk. Nogle læger mener at vrede kan forårsage hjerteproblemer, hovedpine, næseblod, svimmelhed og talebesvær. Han der har givet os livet forklarer: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ (Ordsprogene 14:30) Og Jesus sagde: „Lykkelige er de som stifter fred, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ — Mattæus 5:9.

Årsager til vrede

Nogle af de faktorer der kan fremkalde vrede er angreb på ens selvrespekt, personlig kritik, fornærmelser, uretfærdig behandling og unødvendige skuffelser. Når man er vred udsender man nogle meget tydelige signaler: „Du truer min lykke og tryghed! Du sårer min stolthed! Du tager min selvrespekt fra mig! Du træder på mig!“

Somme tider bruges vrede som et dække for noget andet. En fjortenårig dreng fra New York var for eksempel altid vred og kom ustandselig op at slås. Han fik hjælp af en læge og fortalte senere: „Jeg kunne jo ikke sige: Ja, jeg trænger til hjælp, jeg må have nogen at tale med . . . Man er bange for at folk ikke vil kunne lide en.“ Hans problem var altså at han savnede opmærksomhed og kærlighed.

Et ægtepar i Californien kom op at skændes hver gang konen havde været på besøg hos sin veninde. Mandens vrede provokerede konen til at give igen med samme mønt. De søgte professionel hjælp, og manden fortalte til sidst sin kone noget han aldrig før havde fortalt nogen. Når hun tog af sted uden ham, om det så bare var for en kort tid, var han inderst inde bange for at hun aldrig ville komme igen. Da han var lille havde hans fader nemlig forladt ham. Da konen nu forstod hvad den dybereliggende årsag var til mandens vrede — frygt for at blive forladt — kunne hun lettere undertrykke sin egen vrede mod ham og forsikre ham om sin kærlighed.

Vrede kan altså være et symptom på noget andet. Når det er tilfældet kan man finde ud af hvordan man skal reagere på vreden ved at finde frem til den dybereliggende årsag til den.

[Illustration på side 4]

Mange læger mener at det er usundt at give luft for sin vrede