TUNGE

Et organ der har afgørende betydning for smagssansen og evnen til at tale. Det der normalt benævnes „smag“, er en følge af reaktioner fra smagsløgene samt den aroma der opfanges ved hjælp af lugtesansen. Endnu vigtigere er imidlertid den betydning tungen har i forbindelse med lyddannelsen, idet dens store bevægelighed og smidighed er en forudsætning for en tydelig udtale. — Se MUND (Ganen).

I Bibelen bruges det hebraiske og det græske ord for „tunge“ ofte om „tungemål“ eller „sprog“. (1Mo 10:5; 5Mo 28:49; Es 28:11; Apg 2:4; 19:6; 1Kor 12:10; se SPROG.) Det kan også betegne et folk som taler et bestemt sprog. — Es 66:18; Åb 5:9; 7:9; 13:7.

Jesu halvbroder Jakob beskriver levende hvilken magt der ligger i tungen, og viser at den kristne må passe på at bruge den rigtigt. Han påpeger at hvis man ikke tøjler sin tunge, kan det medvirke til at ens tilbedelse bliver forgæves. (Jak 1:26) Han sammenligner tungen med en ild der kan tænde en hel skov i brand. En utæmmet tunge kan påvirkes af destruktive kræfter og kan fremkalde en sådan mængde eller grad af uretfærdighed at det kan besmitte hele personens liv. Den kan være åndeligt giftig for én selv og andre. Den kan ikke tæmmes ved menneskelige bestræbelser, og intet ufuldkomment menneske kan sige sig fri for at ’fejle i ord’. (Jak 3:2-8) Den kristne har dog en mulighed for at tæmme dette uregerlige organ, for ved Jehovas ufortjente godhed ved Kristus kan man tøjle sin tunge og ændre sin personlighed. — Jak 3:10-18; 1Pe 3:10; Kol 3:9, 10; jf. Sl 34:13; 39:1.

I overensstemmelse med Jakobs beskrivelse af tungen siger Ordsprogene at tungens ro kan være „et livets træ“. På den anden side kan falskhed på tungen ’sønderbryde ånden’; ’død og liv er i dens vold’. (Ord 15:4; 18:21) „En mild tunge kan bryde ben“ i den forstand at en benhård person kan blødgøres ved et mildt svar, så hans hårde modstand nedbrydes. (Ord 25:15) Tungen kan i åndelig forstand virke lægende hvis den taler Guds ord. (Ord 12:18) „Tungens svar er fra Jehova,“ for det er kun fra ham de rigtige ord som udvirker en åndelig helbredelse, kan komme. (Ord 16:1) Bibelen havde forudsagt den åndelige helbredelse som Jesu tjeneste udvirkede ved at han talte Guds ord og derved ’forbandt dem hvis hjerte var sønderbrudt’. — Es 61:1.

Hvordan Jehova betragter en „løgnetunge“, fremgår af at den nævnes blandt de syv ting han hader, og sidestilles med „hænder som udgyder uskyldigt blod“. (Ord 6:16-19) David skriver at de onde forsøger at tilintetgøre Guds tjenere med ’en tunge der er hvæsset som et sværd’, men han påpeger at Gud vil sørge for at de selv pådrager sig sår, for „deres tunge er mod dem selv“. (Sl 64:3, 7, 8) Jehova giver sit folk dette løfte: „Enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig.“ (Es 54:17) Dette er trøstende for Guds tjenere som holder sig til hans lov, selv om de der betragtes som vise i verden, måske taler store ord og siger: „Ved vor tunge vil vi få overtaget.“ (Sl 12:3-5) De vil måske blive ved med at ’række tunge’ og ’slå med tungen’ (Es 57:4; Jer 18:18), men de vil intet opnå ved det. — Ord 10:31.

Jehova har lovet at sørge for at stammendes tunge bliver „hurtig til at tale tydeligt“, og at de stummes tunge kommer til at ’råbe af glæde’. (Es 32:4; 35:6) Da Jesus var på jorden, helbredte han nogle der var bogstaveligt stumme, eller som havde talefejl. (Mr 7:33-37) Der vil komme en tid hvor enhver tunge vil sige det rigtige, for Jehova har sagt at enhver tunge vil aflægge edsløfte til ham. Apostelen Paulus viser at dette vil ske ved Jesus Kristus, for han siger at „hver tunge åbent [vil] anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen“. — Flp 2:11; Es 45:23; Ro 14:11.

Jehova siger om sig selv i overført betydning at han har en tunge som han i sin vrede vil bruge „som en fortærende ild“. (Es 30:27) Da Jesus Kristus på Pinsedagen udgød hellig ånd over de ca. 120 disciple der var forsamlet i en sal i Jerusalem, kom denne ånd hørligt til udtryk ved at de talte på forskellige tungemål, og synligt ved at en tunge som af ild satte sig på hver af dem. — Apg 2:3, 4.