Lad humor krydre din tilværelse

Det var en kold vinterdag, og trappetrinnene var dækkede af is. Den første der vovede turen ned, var lige ved at falde. Den næste der skulle ned, proklamerede: „Sådan her skal det gøres!“ Aldrig så snart var ordene ude af hans mund før han lå pladask på trappen. Et øjebliks alarmerende stilhed, og derefter et latterbrøl fra tilskuerne da de så at han ikke var kommet til skade.

AT DER er „en tid til at le“, bemærkede den vise kong Salomon for næsten tre tusind år siden. (Prædikeren 3:4) Og det er ikke mindre sandt i dag. Evnen til at le er et gudgivent karaktertræk, en gave fra den der i Bibelen omtales som ’den lykkelige Gud’. — 1 Timoteus 1:11.

Det er derfor ikke overraskende at skaberværket er fyldt med humoristiske indslag — hundehvalpe og kattekillinger der laver narrestreger, en løveunge der bider sin moder i halen og bliver dasket væk, abeunger der jagter hinanden og svinger sig rundt i grenene. Overalt er der lattervækkende situationer, de venter blot på at blive set og opfattet.

Dermed være ikke sagt at alle ler ad de samme ting. Om man synes noget er morsomt eller ej, afhænger af faktorer som kultur, personlighed, baggrund og sindsstemning. Men mon ikke alle har noget de kan more sig over — en sjov historie, en glædelig overraskelse, en vittighed, eller et genialt ordspil.

Hvilket formål tjener den humoristiske sans? Den kan i hvert fald skabe et godt forhold til andre. Én har kaldt latter for „den korteste afstand mellem to mennesker“. Nogle mener endda at man kan bruge humor som en indikator for hvor godt man passer sammen som ægtefolk. En undersøgelse af hvad folk opfatter som humoristisk viste at par der er enige om hvad der er sjovt, er mere tilbøjelige til at kunne lide hinanden, fatte kærlighed til hinanden og gifte sig, end par hvis sans for humor er vidt forskellig. Hvorfor? Fordi humor fortæller noget om en persons værdier, interesser, intelligens, forestillingsevne og behov. I 1985 var 1000 amerikanske firmaer med i en undersøgelse som viste at „folk der havde humoristisk sans ofte var mere kreative, samarbejdsvillige og parate til at overveje og acceptere nye idéer og arbejdsmetoder“.

At le eller ikke le

Ingen kan med sikkerhed sige hvad det er der gør noget morsomt. Nogle mener at humorens hjerte ligger i det uforudsigelige — at to ting som tilsyneladende ikke kan forenes bliver bragt sammen. En voksen mand klædt ud som cirkusklovn får måske et barn til at le, mens en voksen, som har større livserfaring og viden, ikke længere finder det morsomt. Han synes måske bedre om den mentale humor — ordspil eller vittigheder — hvor det uforudsigelige foregår på det mundtlige plan og ikke på det fysiske.

Nogle forskere mener at humor kan komme af indestængte følelsesmæssige energier som frigives. Latter kan dække over anspændthed eller smerte. I Bibelen siges der: „Selv under latter kan hjertet lide, og fryden ender i sorg.“ — Ordsprogene 14:13.

Mange former for humor består af det man kalder falde-på-halen-komedie. En mand falder over sine egne ben eller bliver oversprøjtet med vand. Jo, det er sjovt — hvis ingen kommer noget til.

En kristen vil ikke opdyrke smag for sygelig eller sadistisk humor. For kærligheden „fryder sig ikke over uretfærdigheden“. (1 Korinther 13:6) Den kristne tager også afstand fra smagløse vittigheder der nedgør folk af en anden nationalitet eller race. Han afvejer sin humoristiske sans med medfølelse. (1 Peter 3:8) For eksempel kan det være utrolig morsomt at se et barn tage et par vaklende skridt for derefter at snuble og falde ned på gulvet i en højst mærkværdig stilling. Men hvis en ældre eller handicappet falder, vil det være rigtigt straks at ile til hjælp frem for at bryde ud i latter.

Den humoristiske sans og helbredet

Holdt på sin rette plads har humor stor værdi. Noget tyder endda på at latter kan have en helbredende virkning. Man ved at latter er god massage for de indre organer. Og ifølge bladet American Health „mener nogle forskere at latter kan styrke immunsystemet“. Bladet citerer immunologen Lee S. Berk for at sige: „Negative følelser kan påvirke immunsystemet, og det ser nu ud til at positive følelser også kan gøre det.“ Dette understreger visdommen i Bibelens ord: „Et hjerte der fryder sig er god medicin.“ — Ordsprogene 17:22.

I håb om at udnytte humorens helbredende virkning har nogle hospitaler indrettet såkaldte morskabsværelser, hvor patienterne kan more sig med at spille, se sjove film, høre vittigheder eller simpelt hen mødes med den besøgende familie i en mere glad atmosfære. Kan du selv være en humørspreder? Hvis du har en syg ven eller slægtning der ligger på hospitalet, hvorfor da ikke lette hans situation lidt ved at give ham en sjov bog eller sende ham et morsomt postkort, alt efter hvad der er passende!

Latter kan også dæmpe vrede. Dr. R. B. Williams jr. siger: „Vrede er ikke godt for helbredet.“ Bibelen siger ligefrem: „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ (Ordsprogene 14:30) Dr. Williams bemærker: „Det er svært at blive ved med at være vred og samtidig le.“ Ja, at se det humoristiske i en situation er ofte den bedste måde at bekæmpe vrede på.

Inden for familien

Humor kan også anvendes inden for familien. En familiefader fortæller: „Humor er lige så nyttig for mig som et universalværktøj er for en mekaniker, fordi den kan bruges til så mange ting. Den beskytter, tilskynder, skaber indholdsrige samtaler, ændrer forudfattede meninger og gør vanskelige ord fornuftige og hensynsfulde.“

Det er især godt med en portion humor når andres irriterende vaner er ved at gå en på nerverne. Din søn glemmer at lægge legetøjet til side trods gentagne opfordringer. Din ægtemand lægger sit snavsetøj på gulvet i badeværelset. Maden brænder på for din kone. At lede efter fejl, skælde ud, bebrejde, råbe og skrige, gør kun det hele værre. En forsker inden for sundhedssektoren, der er citeret i bladet Redbook, har udtalt: „Hvis man konfronterer en person med hans fejl eller latterliggør ham, vil han gå i forsvarsposition. En humoristisk synsvinkel kan få folk til at betragte deres adfærd lidt på afstand — og ændre den.“

Man skal dog ikke gøre grin med den der har begået en fejl. Det giver som regel kun sorg, ikke latter. Prøv at rette det morsomme mod selve situationen. En god latter kan lette stemningen. En hustru siger: „Nogle gange kan min mand mærke at jeg er ved at blive vred, men så bløder han det op med nogle humoristiske bemærkninger eller gestus. Før jeg ved af det, ler jeg. Så kan jeg se at det i virkeligheden ikke var så slemt.“

Et advarende ord er dog på sin plads. Forsøg ikke at lave sjov når en situation kræver alvor eller medfølelse. Bemærk Ordsprogene 25:20: „Den der lægger tøjet en dag det er koldt, er som eddike på soda og som den der synger sange for et nedtrykt hjerte.“ Humoren må altid være passende så den ikke gør følelsesmæssig eller fysisk skade. Lad den aldrig blive ondsindet eller respektløs. Det udelukker for eksempel at ældre søskende konstant lader deres yngre søskende være skydeskive for deres vittigheder. Let drilleri er én ting, bidende sarkasme noget helt andet. Ægtefæller må også sørge for at humoren holdes inden for visse grænser, så den ikke bruges til at kritisere eller nedvurdere den anden.

Digteren Langston Hughes har engang skrevet: „Som en kærkommen sommerregn, kan humor hurtigt rense og køle jorden, luften og én selv.“ Humor er afgjort en vigtig del af vor tilværelse. Den kan hjælpe os til ikke at tage os selv for højtideligt. Den kan gøre os glade og afslappede. Den kan give os et bedre forhold til andre, hjælpe os igennem problemer, og endda forbedre vort helbred.

Så lad humor krydre din tilværelse. Vær på udkig efter humoren i hverdagen. Værn om den. Dyrk den. Den kan gøre undere for dig og dine nærmeste!

[Illustration på side 26]

Humor kan bløde op på små uheld i hjemmet