Husker du?
Har du haft glæde af at læse de seneste numre af Vagttårnet? Hvis du har, vil du måske finde det interessant at genopfriske følgende punkter:
◻ Hvorfor kan vi nære tillid til Jehovas valg af dem der leder hans folk?
De mænd Jehova vælger til visse ansvarsopgaver, er nogle der har de særlige egenskaber som er nødvendige for at lede hans folk i den retning han ønsker at det skal gå på bestemte tidspunkter. — 15/8, side 14.
◻ Hvad kan vi lære af Jonas’ erfaring?
Jonas tænkte for meget på sig selv og for lidt på andre. Vi kan tage ved lære af Jonas ved ikke at tænke på os selv og lægge for stor vægt på vore egne personlige følelser. — 15/8, side 19.
◻ Hvad ligger der i at „Jehovas navn er et stærkt tårn“? (Ordsprogene 18:10)
At man søger tilflugt i Guds navn, vil sige at man stoler på Jehova selv. (Salme 20:1; 122:4) Det vil sige at man støtter hans suverænitet, holder hans love og principper i hævd, tror på hans løfter og viser ham udelt hengivenhed. (Esajas 50:10; Hebræerne 11:6) — 1/9, side 10.
◻ Hvad kan vi lære af den måde hvorpå apostelen Paulus forkyndte for fremtrædende personer?
Paulus brugte skønsomhed da han talte til kong Agrippa, idet han lagde vægt på noget som han og Agrippa kunne være enige om. Vi bør på samme måde pege på de positive aspekter ved den gode nyhed og lægge vægt på det vi kan være enige med folk om. (1 Korinther 9:22) — 1/9, side 31.
◻ Hvem har gavn af Jehovas tålmodighed?
Som følge af Jehovas tålmodighed vil endnu flere få mulighed for at blive frelst på „Jehovas dag“. (2 Peter 3:9-15) Hans tålmodighed giver også hver eneste af os mulighed for at ’blive ved med at arbejde på vores egen frelse med frygt og bæven’. (Filipperne 2:12) — 15/9, side 20.
◻ Hvor værdifuld var Septuaginta-oversættelsen af Bibelen?
Udbredelsen af kendskabet til Jehova Gud og hans rige ved Jesus Kristus som konge skyldes i høj grad denne oversættelse. Ved hjælp af Septuaginta blev grundvolden lagt for at græsktalende jøder og ikkejøder i det første århundrede kunne tage imod den gode nyhed om Riget. — 15/9, side 30.
◻ Hvad lærer billedet med den fortabte søn os om Gud?
Først og fremmest at Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mosebog 34:6) Dernæst at han er „rede til at tilgive“ når vi angrer vore synder og derved giver ham grundlag for at vise barmhjertighed. (Salme 86:5) — 1/10, side 12, 13.
◻ Hvornår vil de fredelige forhold der er lovet i Esajas 65:21-25, blive til virkelighed?
Som forenede tilbedere af Jehova i det åndelige paradis i dag ejer de salvede og de „andre får“ nu en gudgiven fred. (Johannes 10:16) Denne fred vil også præge det bogstavelige paradis, hvor ’Guds vilje vil ske på hele jorden, sådan som den sker i himmelen’. Til den tid vil profeten Esajas’ ord blive fuldstændig opfyldt. (Mattæus 6:10) — 15/10, side 24.
◻ Hvorfor fejrer kristne bryllupsdage, men ikke fødselsdage?
Bibelen omtaler ægteskabet i positive vendinger. Det er helt og holdent en personlig sag om kristne vælger at gøre noget særligt ud af deres bryllupsdag for at mindes deres bryllup og overveje hvad de gør for at holde fast ved deres beslutning om at bevare et godt ægteskab. Men de eneste fødselsdagsfester som omtales i Bibelen, var to som blev fejret af hedninger, og ved begge lejligheder skete der noget grusomt. — 15/10, side 30, 31.
◻ Hvad er ilden i Paulus’ illustration i Første Korintherbrev 3:12, 13 et billede på, og hvad bør alle kristne være klar over?
Den ild vi alle vil blive prøvet med, er prøver på vores tro. (Johannes 15:20; Jakob 1:2, 3) De der undervises i sandheden, vil blive prøvet. Hvis vi underviser dårligt, kan det som Paulus advarede om, få sørgelige følger. (1 Korinther 3:15) — 1/11, side 11.
◻ Hvordan ’vandrede Noa med den sande Gud’? (1 Mosebog 6:9)
Noa vandrede med den sande Gud i den forstand at han gjorde det som Gud bød ham. Fordi han viede sit liv til at gøre Jehovas vilje, kunne han glæde sig over et nært og fortroligt forhold til Gud. — 15/11, side 10.
◻ Hvad giver det at vi ikke ved hvornår Gud vil gribe ind over for de onde, os mulighed for?
Det giver os mulighed for at vise at vores kærlighed til Jehova er ægte, og at vi ønsker at vandre på hans veje for evigt. Det viser også at vi er loyale mod Gud og nærer tillid til den måde han styrer begivenhederne på. Det hjælper os desuden til at være på vagt og holde os åndeligt vågne. (Mattæus 24:42-44) — 15/11, side 18.
◻ Hvad vil det sige at tro på „Guds søns navn“? (1 Johannes 5:13)
Det vil sige at man adlyder alle Kristi bud, deriblandt Kristi befaling om at vi skal „elske hinanden.“ (Johannes 15:14, 17) Kærlighed tilskynder os til at gøre godt mod andre. Den rydder alle racemæssige, religiøse og sociale fordomme af vejen. — 1/12, side 6, 7.
◻ Hvorfor er Jehovas Vidner ’genstand for had’? (Mattæus 10:22)
Jehovas Vidner er uretfærdigt blevet lagt for had af stort set de samme grunde som medførte at de kristne i det første århundrede blev forfulgt. For det første praktiserer de deres tro på en måde som ikke alle synes om. For det andet er de blevet udsat for falske anklager, direkte løgne og fordrejede fremstillinger af deres tro. — 1/12, side 14.