Kan penge gøre dig lykkelig?

Kong Salomon kendte værdien af penge. Han skrev: „Brød giver latter hos dem der arbejder, og vin gør livet frydefuldt; og penge tilvejebringer det hele.“ (Prædikeren 10:19) Det er dejligt at nyde et måltid mad sammen med venner, men for at kunne betale for brød eller vin må man have penge. Da penge er det middel der skal til for at købe noget, kan det siges at de „tilvejebringer det hele“.

SALOMON var ufattelig rig, men han vidste at penge har begrænset værdi. Han erkendte at en materialistisk livsstil ikke er vejen til lykke, for han skrev: „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv, og den der elsker overflod, bliver det heller ikke af indtægt.“ — Prædikeren 5:10.

Hvad sker der når én der har meget, får endnu mere? Salomon siger: „Når der er mange gode ting, er der også mange til at ernære sig af dem.“ (Prædikeren 5:11) Jo mere et menneskes „gode ting“, hans ejendele, øges, jo flere skal der til for at tage sig af det alt sammen. Reparatører, bestyrere, tjenestefolk, sikkerhedsfolk og lignende — alle skal de have løn for deres arbejde, og det kræver stadig flere penge.

En sådan situation har direkte indflydelse på et menneskes lykke. Den græske historiker Xenofon, som levede i det fjerde århundrede før vor tidsregning, har nedskrevet hvad en fattig mand der var blevet rig, engang har sagt:

„Tror du virkelig . . . at jeg lever et lykkeligere liv fordi jeg ejer mere? Du er ikke klar over at glæden ved at spise og drikke og sove ikke er spor større nu end den var da jeg var fattig. Det eneste jeg har opnået ved at have så meget, er at jeg nu er nødt til at tage mig af flere ting, uddele mere til andre og have besværet med at tage vare på mere end før. Nu har jeg tjenestefolk som er afhængige af at jeg giver dem mad, drikke og tøj, mens andre skal have lægebehandling; én kommer til mig med en historie om nogle får der er blevet angrebet af ulve, eller om nogle okser der er blevet dræbt fordi de faldt ned ad en stejl skrænt, eller for at fortælle mig at kvæget er blevet ramt af en eller anden sygdom. Det er . . . som om jeg har flere problemer nu hvor jeg ejer meget, end jeg havde da jeg kun ejede lidt.“

En anden grund til at nogle søger at opnå stadig større rigdom, er at de lokkes af det Jesus kalder „rigdommens bedragende magt“. (Mattæus 13:22) De bedrages fordi de rigdomme de så ivrigt søger at få, aldrig vil give dem den tilfredshed eller lykke de forventede at finde. De tror at det de ikke kan opnå med lidt velstand, kan de opnå med større velstand. Derfor stræber de hele tiden efter mere.

Kærlighed til penge fører ikke til lykke

Den rige mands bekymring for sine ejendele kan måske forhindre ham i at få en god nats søvn. Salomon skriver: „Søvnen er sød for den der gør tjeneste, uanset om han har lidt eller meget at spise; men den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ — Prædikeren 5:12.

En overdreven bekymring for at miste sin velstand kan undertiden få endnu værre konsekvenser. I sin beskrivelse af en gnier skriver Salomon: „Alle sine dage spiser han . . . i mørke, med megen græmmelse, syg som han er og harmfuld.“ (Prædikeren 5:17) I stedet for at glæde sig over sin rigdom spiser han „med megen græmmelse“, som om han endog ærgrer sig over at måtte bruge penge på mad. En sådan sygelig indstilling kan medvirke til at ødelægge hans helbred. Rammes han af sygdom, bliver han endnu mere bekymret, da den hindrer ham i at samle sig større rigdom.

Det minder os måske om det apostelen Paulus skrev: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed . . . har [nogle] stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:9, 10) I deres jag efter penge har mange været villige til at snyde, lyve, stjæle, prostituere sig og endda begå mord. Det har resulteret i at de både psykisk, fysisk og åndeligt har påført sig mange smerter i deres forsøg på at blive rige og bevare deres rigdom. Er det vejen til lykke? Bestemt ikke!

Vær tilfreds med det nødvendige

Salomon havde mere at sige om det at have et ligevægtigt syn på rigdom. Han skrev: „Ganske som man kom frem af sin moders liv — nøgen vil man igen gå bort, som da man kom; og slet intet kan man bære med sig for sin møje, gå bort med i sin hånd. Se! Det som jeg har set er det bedste, det som er smukt, er at man spiser og drikker og nyder godt af al den møje som man har under solen i det antal levedage som den sande Gud har givet en, for det er den del man har.“ — Prædikeren 5:15, 18.

Disse ord viser at lykke ikke afhænger af at vi ophober rigdomme som vi måske ikke engang lever længe nok til at bruge. Det er langt bedre at være tilfreds med det vi har, og at glæde os over resultaterne af vort arbejde. Apostelen Paulus gav udtryk for en lignende tanke i sit inspirerede brev til Timoteus. Han skrev: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:7, 8; jævnfør Lukas 12:16-21.

Vejen til lykke

Salomon var både blevet velsignet med stor rigdom og megen gudgiven visdom. Han erkendte imidlertid at lykke var forbundet med visdom, ikke med penge. Han sagde: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og ære. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ — Ordsprogene 3:13-18.

Hvorfor er visdom bedre end materielle ejendele? Salomon skrev: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ (Prædikeren 7:12) Mens penge kan yde sin ejermand en vis beskyttelse og sætte ham i stand til at købe hvad han har brug for, kan visdom værne et menneske mod at gøre noget der kunne bringe hans liv i fare. Sand visdom kan ikke alene redde én fra en for tidlig død, men da den bygger på den rette gudsfrygt, kan den også føre til at man opnår evigt liv.

Hvorfor fører gudgiven visdom til lykke? Fordi sand lykke kun kan komme fra Jehova Gud. Erfaringen har vist at man kun kan opnå sand lykke ved at være lydig mod den Allerhøjeste. Varig lykke afhænger af om vi har et godkendt forhold til Gud. (Mattæus 5:3-10) Hvis vi anvender det vi har lært ved vort studium af Bibelen, kan vi opdyrke „visdommen ovenfra“. (Jakob 3:17) Det vil give os en lykke som vi aldrig vil kunne købe for penge.

[Illustrationer på side 4, 5]

Kong Salomon vidste hvad det er der gør et menneske lykkeligt. Gør du?