Hvad er meningen med dit liv?

„Jeg [ledte] mit hjerte med visdom . . . indtil jeg kunne se hvad der var godt for menneskesønnerne . . . i det antal levedage de har.“ — PRÆDIKEREN 2:3.

 1, 2. Hvorfor er det på sin plads at være interesseret i sig selv?

DU ER sikkert interesseret i dig selv, ikke sandt? Det er ganske normalt. Det er derfor vi spiser hver dag, sover når vi er trætte, og godt kan lide at være sammen med familie og venner. Når vi foretager os noget vi holder af, spiller et spil, svømmer en tur eller på anden vis nyder livet, viser det at vi har en passende interesse for os selv.

² At man på den måde er interesseret i sig selv, er i tråd med det Gud lod Salomon skrive: „Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje.“ Salomon tilføjede noget han selv havde erfaret: „Også dette, har jeg set, er fra den sande Guds hånd. For hvem spiser og hvem drikker bedre end jeg?“ — Prædikeren 2:24, 25.

 3. Hvilke spørgsmål finder de fleste det umuligt at få svar på?

³ Men livet er som bekendt ikke blot at spise, drikke, sove og udrette noget godt. Det byder også på smerte, skuffelse og bekymring. Ofte er det som om vi har for travlt til at tænke over livets mening. Gælder det også dig? Vermont Royster, forhenværende redaktør af The Wall Street Journal, skrev efter at have funderet over menneskets kunnen og store kundskab: „Og dog er der et mærkeligt forhold. Når man betragter mennesket selv, dets dilemmaer og dets plads i universet, er vi ikke kommet stort længere end da vi begyndte. Vi har stadig ikke fået svar på spørgsmålet om hvem vi er, hvorfor vi er til, og hvor vi går hen.“

 4. Hvorfor bør vi være interesserede i at kunne besvare de spørgsmål der har med vort liv at gøre?

⁴ Hvordan vil du besvare spørgsmålene: ’Hvem er vi? Hvorfor er vi til? Hvor går vi hen?’ Sidste år i juli døde Vermont Royster. Tror du at han havde fundet tilfredsstillende svar på disse spørgsmål? Er det overhovedet muligt at finde svarene? Vil svarene i givet fald hjælpe os til at få et lykkeligere og mere meningsfyldt liv? Lad os se engang.

En vigtig kilde til indsigt

 5. Hvorfor bør vi se hen til Gud i vor søgen efter meningen med livet?

⁵ Hvis det var op til os selv at finde meningen med livet, ville det være svært for ikke at sige umuligt. Det har de fleste, selv mænd og kvinder med megen lærdom og erfaring, måttet sande. Men vi er ikke overladt til os selv. Skaberen har tilvejebragt den nødvendige hjælp. Han er desuden den der sidder inde med den største visdom og erfaring, eftersom han er „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“ og har det fulde kendskab til universet og historien. (Salme 90:1, 2) Han har skabt menneskene og har iagttaget hvad de har foretaget sig. Det er derfor ham der kan give os indsigt, ikke ufuldkomne mennesker, hvis viden og opfattelsesevne er begrænset. — Salme 14:1-3; Romerne 3:10-12.

 6. (a) Hvordan har Skaberen sørget for at vi kan få den nødvendige indsigt? (b) Hvordan kommer Salomon ind i billedet?

⁶ Vi kan ikke forvente at Skaberen vil give os en åbenbaring og hviske os i øret hvad der er livets mening. Men han har tilvejebragt noget der kan give os indsigt, nemlig sit inspirerede ord. (Salme 32:8; 111:10) Især Prædikerens Bog er en værdifuld hjælp i den forbindelse. Gud inspirerede skribenten på en måde så „Salomons visdom var større end alle østerlændingenes visdom“. (1 Kongebog 3:6-12; 4:30-34) „Salomons visdom“ gjorde så stort indtryk på en tilrejsende monark at hun sagde at end ikke halvdelen var blevet hende fortalt, og at de der lyttede til hans visdom, ville blive lykkelige.a (1 Kongebog 10:4-8) Vi kan også opnå indsigt og lykke ved at lytte til den guddommelige visdom som Skaberen har tilvejebragt gennem Salomon.

 7. (a) Hvilken konklusion nåede Salomon til hvad angår det meste af det der foregår under solen? (b) Hvad viser at Salomons vurdering var realistisk?

⁷ Prædikerens Bog afspejler Guds visdom, der påvirkede Salomons hjerte og sind. Salomon havde den nødvendige tid, de nødvendige ressourcer og den nødvendige indsigt til at udforske „alt hvad der [var] gjort under himmelen“. Han indså at det meste var „tomhed og jag efter vind“, hvilket er en inspireret vurdering som vi bør huske når vi tænker over meningen med livet. (Prædikeren 1:13, 14, 16) Salomon var realistisk og sagde tingene som de var. Tag for eksempel det der står i Prædikeren 1:15, 18. Menneskene har i århundreder forsøgt sig med forskellige styreformer, og nogle har gjort et oprigtigt forsøg på at løse problemerne og forbedre folks kår. Men har nogen kunnet rette alle denne ufuldkomne verdens ’krogede’ ting ud? Måske har du lagt mærke til at jo større viden nogen har, jo mere indser de hvor umuligt det er at rette op på skævhederne i løbet af et menneskes korte levetid. Mange bliver derfor frustrerede, men det behøver ikke at ske for os.

 8. Hvilke kredsløb har altid eksisteret?

⁸ Noget andet man må tage i betragtning, er de cykluser der berører os, for eksempel solen der står op og går ned, eller vindens og vandets bevægelse. Sådan var det da Moses, Salomon, Napoleon og vores oldefar levede. Og sådan vil det fortsætte med at være. Det er også sådan at „en generation går bort, og en generation kommer“. (Prædikeren 1:4-7) Set med menneskers øjne er der ikke meget der har ændret sig. Folk har til alle tider været optaget af det samme, foretaget sig det samme og haft de samme forhåbninger og længsler. Nogle har måske nok skabt sig et navn, været meget smukke eller haft gode evner. Men hvor er de i dag? Døde og borte og sandsynligvis glemt. Dette er ikke et udtryk for sortsyn. Men de fleste kender end ikke navnene på deres oldeforældre og ved heller ikke hvor de blev født og begravet. Salomon indså derfor meget realistisk tomheden i menneskenes liv og færden. — Prædikeren 1:9-11.

 9. Hvordan vil det gavne os at have et realistisk syn på menneskets situation?

⁹ Denne guddommelige indsigt i menneskenes gøren og laden behøver ikke at gøre os frustrerede. Den kan have en positiv indvirkning på os i den forstand at vi ikke lægger for stor vægt på mål og værdier som hurtigt vil være borte og glemt. Det burde hjælpe os til at vurdere hvad vi får ud af livet, og hvad vi forsøger at udrette. Frem for at leve som asketer kan vi for eksempel finde glæde ved at have et ligevægtigt syn på mad og drikke. (Prædikeren 2:24) Og som vi vil se, når Salomon frem til en meget positiv og optimistisk konklusion. Den består kort sagt i at vi bør vise stor værdsættelse af vort forhold til Skaberen, for det er ham der kan give os en evig, lykkelig og meningsfyldt fremtid. Salomon understregede: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

Livets cyklus

10. På hvilket område sidestillede Salomon dyr og mennesker?

¹⁰ Den visdom fra Gud der kommer til udtryk i Prædikerens Bog, kan komme os til gode når vi overvejer hvilke mål vi bør sætte os. Hvordan det? Jo, Salomon udtalte sig meget realistisk om forhold som vi måske sjældent tænker over. Han foretog for eksempel en sammenligning mellem mennesker og dyr. Jesus sammenlignede i al venlighed sine disciple med får, men i almindelighed bryder folk sig ikke om at blive sammenlignet med dyr. (Johannes 10:11-16) Ikke desto mindre fremholder Salomon nogle kendsgerninger man ikke kommer uden om: „Den sande Gud vil sigte [menneskesønnerne], så de kan se at de i sig selv er dyr. Der er nemlig et endeligt for menneskesønnerne og et endeligt for dyrene, og det er samme endeligt for dem. Som den ene dør, sådan dør den anden; . . . så mennesket har ingen fordel frem for dyrene, for alt er tomhed. . . . Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ — Prædikeren 3:18-20.

11. (a) Hvordan er de fleste dyrs livscyklus? (b) Hvad må vi konkludere af denne analyse?

¹¹ Forestil dig et dyr som du godt kan lide at betragte, måske en klippegrævling eller en kanin. (5 Mosebog 14:7; Salme 104:18; Ordsprogene 30:26) Eller måske forestiller du dig et egern, hvoraf der er over 300 slags i verden. Hvordan er et egerns livscyklus? Efter fødselen bliver det i nogle uger plejet af moderen. Når det har fået pels, kan det foretage afstikkere fra reden. Man ser det fare omkring for at lære at finde føde. Men ofte ser det blot ud som om det leger og nyder sin ungdom. Efter et års tid finder det en mage. Så må det bygge en rede eller hule og tage sig af afkommet. Hvis det finder tilstrækkeligt med bær, nødder og frø, bliver egernfamilien måske velnæret og får tid til at gøre boet større. Men i løbet af blot nogle få år bliver dyret gammelt og mere udsat for at blive ramt af en ulykke eller af sygdom. Når det er omkring ti år gammelt, dør det. Der kan være lidt forskel mellem de forskellige slags egern, men i store træk er dette et egerns livscyklus.

12. (a) Hvorfor er der ikke stor forskel på dyrenes og mange menneskers livscyklus? (b) Hvad kommer vi måske til at tænke på næste gang vi betragter et dyr?

¹² De fleste finder det naturligt at det går dyr sådan, og de mener næppe at et egern har en dybere mening med livet. Men for mange mennesker former livet sig ikke stort anderledes. De fødes og bliver plejet som spæde. De spiser, vokser og leger i barndommen. Før man får set sig om, er de voksne, finder sig en ægtefælle, et sted at bo og en måde at skaffe sig føden på. Hvis de har lykken med sig, bliver de måske veletablerede og udvider det hjem hvor de opfostrer deres børn. Men årene går hurtigt, og de bliver ældre. Om ikke før vil de sikkert dø efter 70 eller 80 år fyldt med „elendighed og fortræd“. (Salme 90:9, 10, 12) Måske kommer du til at tænke på disse alvorlige tanker næste gang du betragter et egern eller et andet dyr.

13. Hvad sker der med både mennesker og dyr?

¹³ Man kan godt forstå at Salomon sammenlignede menneskenes liv med dyrenes. Han skrev: „Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til at fødes og en tid til at dø.“ Det sidste gælder både mennesker og dyr, for „som den ene dør, sådan dør den anden“. Han tilføjede: „Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ — Prædikeren 3:1, 2, 19, 20.

14. Hvordan forsøger nogle at ændre denne cyklus, men med hvilket resultat?

¹⁴ Der er ingen grund til at affærdige disse betragtninger som negative. Der er ganske vist nogle der forsøger at ændre situationen, for eksempel ved at arbejde mere for at få bedre materielle kår end dem deres forældre har haft. De bruger måske flere år på at uddanne sig for at få en højere levestandard mens de forsøger at opnå større indsigt i livet. Eller det kan være de søger at få et bedre helbred og leve en smule længere ved hjælp af motionsprogrammer eller sund kost. Det giver dem måske også nogle fordele. Men hvem kan være sikker på at opnå disse fordele? Og selv om det rent faktisk hjælper, kan man spørge sig selv hvor længe.

15. Hvordan må man uvilkårligt vurdere de fleste menneskers tilværelse?

¹⁵ Salomon spurgte: „Eftersom der er mange ting der giver øget tomhed, hvilken fordel har et menneske da? For hvem ved hvad der for et menneske er det gode i livet, i det antal dage dets tomme liv varer, mens det henlever dem som en skygge? For hvem kan fortælle mennesket hvad der efter det vil ske under solen?“ (Prædikeren 6:11, 12) Eftersom døden forholdsvis hurtigt gør ende på et menneskes virkekraft, hvad nytter det så at slide i det for at skaffe sig flere materielle ting eller at gå mange år i skole hovedsagelig for at kunne skaffe sig flere ejendele? Da livet er så kort og forsvinder som en skygge, har mange opdaget at der faktisk ikke er tid til at forsøge at nå nye mål når man ikke har nået det første. Mennesket ved heller ikke med sikkerhed hvordan det vil gå dets børn „efter det“.

Skab dig et godt navn

16. (a) Hvad bør vi gøre som dyrene ikke er i stand til? (b) Hvad bør også påvirke vor tankegang?

¹⁶ I modsætning til dyrene har vi evnen til at stille os selv spørgsmålet: ’Hvad er meningen med at jeg er til? Er det blot en fastlagt cyklus med en tid til at fødes og en tid til at dø?’ Her kan man genkalde sig den sandhed Salomon fremsatte om mennesker og dyr: „Alle vender tilbage til støvet.“ Vil det sige at ens eksistens ophører fuldstændig med døden? Bibelen viser at mennesker ikke ejer en udødelig sjæl der lever videre når man dør. Mennesker er sjæle, og den sjæl der synder, dør. (Ezekiel 18:4, 20) Salomon skrev endvidere: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt. Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.“ — Prædikeren 9:5, 10.

17. Hvad bør Prædikeren 7:1, 2 få os til at tænke over?

¹⁷ I betragtning af denne uundgåelige kendsgerning vil det være godt at tænke over følgende udsagn: „Et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født. Det er bedre at gå hen til et hus hvor der sørges, end at gå hen til et hus hvor der festes, for døden er alle menneskers ende; og den der lever bør tage det til hjerte.“ (Prædikeren 7:1, 2) Vi må erkende at døden har været „alle menneskers ende“. Der findes ingen eliksir, vitaminblanding, kostplan eller motionsform der har kunnet give mennesker evigt liv. Og der går normalt ikke lang tid efter et menneskes død før ’mindet om dem er glemt’. Hvordan kan man da sige at „et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født“?

18. Hvorfor kan vi være forvissede om at Salomon troede på en opstandelse?

¹⁸ Som nævnt var Salomon realistisk. Han havde kendskab til sine forfædre Abraham, Isak og Jakob, der afgjort havde skabt sig et godt navn hos deres Skaber. Jehova havde stiftet bekendtskab med Abraham og lovede at velsigne ham og hans afkom. (1 Mosebog 18:18, 19; 22:17) Abraham havde et godt navn hos Gud og blev hans ven. (2 Krønikebog 20:7; Esajas 41:8; Jakob 2:23) Abraham vidste at hans eget og hans søns liv ikke blot var en del af en evig cyklus af fødsel og død. Det var langt mere. De havde en sikker forvisning om at de ville komme til at leve igen, ikke fordi de havde en udødelig sjæl, men gennem en opstandelse. Abraham var overbevist om at „Gud var i stand til at oprejse [Isak] endog fra de døde“. — Hebræerne 11:17-19.

19. Hvordan kan noget af det Job sagde, hjælpe os til at forstå Prædikeren 7:1?

¹⁹ Det hjælper os til at forstå hvorfor „et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født“. Ligesom Job var Salomon overbevist om at den der har skabt livet, også kan give de døde livet igen. (Job 14:7-14) Den trofaste Job sagde: „Du [Jehova] vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 14:15) Tænk engang! Skaberen „længes“ efter dem af hans loyale tjenere der er døde. („Du vil gerne atter en gang se dine hænders værk.“ — The Jerusalem Bible) I kraft af Jesu Kristi genløsningsoffer kan Skaberen oprejse mennesker. (Johannes 3:16; Apostelgerninger 24:15) Det er således tydeligt at mennesker kan skille sig ud fra dyr der dør.

20. (a) Hvornår kan man sige at dødsdagen er bedre end den dag man blev født? (b) Hvordan blev mange berørt af Lazarus’ opstandelse?

²⁰ Den dag man dør, kan altså være bedre end den dag man blev født, hvis man har skabt sig et godt navn hos Jehova, der kan oprejse de trofaste mennesker der dør. Det viste den større Salomon, Jesus Kristus. Han gav for eksempel den trofaste Lazarus livet igen. (Lukas 11:31; Johannes 11:1-44) Som man kan forestille sig, blev mange af dem der oplevede at Lazarus fik livet igen, dybt berørt af det de så, og fik tro på Guds søn. (Johannes 11:45) Tror du at de følte at livet var meningsløst, eller at de ikke havde nogen idé om hvem de var, eller hvad der skete efter døden? Nej, de kunne tværtimod se at de ikke behøvede at være som dyr der fødes og lever en tid for derefter at dø. Meningen med deres liv var direkte og nært forbundet med at kende Jesu Fader og gøre hans vilje. Hvordan forholder det sig med dig? Har behandlingen af dette emne givet dig en bedre forståelse af meningen med livet og fået dig til at indse nødvendigheden af at leve et meningsfyldt liv?

21. Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?

²¹ For at få en dybere mening med tilværelsen skal der dog langt mere til end blot at tænke over døden og opstandelsen. Det har noget at gøre med hvordan vi vælger at leve i dagligdagen. Som det vil fremgå af den følgende artikel, understregede Salomon også denne side af sagen i Prædikerens Bog.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvad har dyr og mennesker tilfælles?

◻ Hvorfor er døden med til at understrege at meget af det mennesker foretager sig, er tomhed?

◻ Hvordan kan dødsdagen være bedre end den dag man blev født?

◻ Hvilket forhold er afgørende for om vi har et meningsfyldt liv?

[Illustrationer på side 10]

I hvilken forstand adskiller menneskets liv sig fra dyrenes