Hvorfor er lykken så flygtig?

VREDE, angst og depression har længe været genstand for videnskabelige undersøgelser. I de senere år har førende videnskabsmænd imidlertid rettet deres forskning mod en positiv og ønskværdig tilstand, nemlig lykke.

Ville man være mere lykkelig hvis man var yngre, rigere, sundere, højere eller slankere? Hvad er hemmeligheden bag sand lykke? De fleste finder dette spørgsmål vanskeligt, om ikke umuligt, at besvare. Og i betragtning af menneskenes mislykkede bestræbelser for at finde lykken er det næsten lettere at nævne de faktorer som ikke fører til lykke.

Førende psykologer har længe doceret en filosofi der lægger vægt på den enkeltes behov og ønsker som nøglen til lykke. De har opfordret folk der har mistet glæden ved livet, til udelukkende at koncentrere sig om at få dækket deres egne behov. I psykoterapien har man brugt besnærende udtryk såsom „vær dig selv“, „nå ind til dig selv“ og „realisér dig selv“. Men nogle af de eksperter som har fremmet denne mentalitet, er i dag enige om at en sådan selvcentreret indstilling ikke fører til varig lykke. Egoisme kan kun føre til utilfredshed og følelsesmæssig smerte. Selviskhed er ikke vejen til lykke.

En hindring for lykken

De der søger lykken ved at gå op i fornøjelser, søger det forkerte sted. Lad os betragte den vise kong Salomons eksempel. I Prædikerens Bog i Bibelen siger han: „Hvad mine øjne end bad om, holdt jeg ikke borte fra dem. Jeg forholdt ikke mit hjerte nogen fryd, for mit hjerte havde fryd af al min møje, og dette blev min del for al min møje.“ (Prædikeren 2:10) Salomon byggede huse, plantede vingårde og anlagde haver, parker og vanddamme til sig selv. (Prædikeren 2:4-6) Engang spurgte han: „Hvem spiser og hvem drikker bedre end jeg?“ (Prædikeren 2:25) Han blev underholdt af de bedste sangere og musikere og var i selskab med de smukkeste kvinder i landet. — Prædikeren 2:8.

Hvad fornøjelser angik, holdt Salomon sig altså slet ikke tilbage. Men hvilken konklusion nåede han frem til efter at have levet et liv fyldt med glæder og fornøjelser? Han skrev: „Jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind, og der var ingen fordel ved noget under solen.“ — Prædikeren 2:11.

Den vise konges betragtninger holder stadig stik. Tag for eksempel et velhavende land som USA. I løbet af de sidste 30 år har amerikanerne faktisk fordoblet mængden af deres materielle ejendele, som for eksempel biler og fjernsynsapparater. Men de er ikke blevet lykkeligere af den grund, siger eksperter i mentalhygiejne. Ifølge én kilde „er den procentvise forekomst af depressioner i samme periode steget stærkt. Antallet af selvmord blandt teenagere er tredoblet. Skilsmisseprocenten er fordoblet.“ For nylig nåede nogle forskere til lignende konklusioner efter at have studeret sammenhængen mellem velstand og lykke hos befolkningen i cirka 50 forskellige lande. Man kan med andre ord ikke købe lykken.

At jage efter rigdom kan i virkeligheden være en hindring for lykken. Apostelen Paulus advarede: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

Hverken rigdom, et godt helbred, ungdom, skønhed, magt eller en kombination af disse fortrin er en garanti for varig lykke. Hvorfor ikke? Fordi vi mennesker ikke har magt til at forhindre ulykker. Kong Salomon udtrykte det meget rammende med ordene: „Heller ikke mennesket kender sin tid. Som fiskene der fanges i det onde fangegarn, og som fuglene der fanges i fælden, sådan falder menneskesønnerne i snaren på et ulykkeligt tidspunkt som pludselig rammer dem.“ — Prædikeren 9:12.

Et flygtigt mål

Uanset hvor meget man forsker, kan ingen give en opskrift på lykke. Salomon sagde også: „Jeg vendte tilbage og så under solen at løbet ikke tilhører de hurtige, og at kampen ikke tilhører de vældige krigere, og at brødet heller ikke tilhører de vise, eller rigdommen de forstandige, eller yndesten dem der har kundskab; for tid og tilfælde berører dem alle.“ — Prædikeren 9:11.

Mange som erklærer sig enige i ovenstående ord, er kommet til det resultat at det realistisk set nok ikke er muligt at få et helt igennem lykkeligt liv. En fremtrædende lærer har sagt at „lykke er en imaginær tilstand“. Andre mener at vejen til lykken er et mysterium forbeholdt nogle få intellektuelle.

I deres søgen efter lykke fortsætter folk ikke desto mindre med at eksperimentere med forskellige måder at leve på. Til trods for andres mislykkede forsøg på at opnå lykke stræber mange i dag stadig efter rigdom, magt, et godt helbred eller fornøjelser som et middel mod manglende livsglæde. Folks søgen fortsætter fordi de fleste inderst inde ikke tror at varig lykke kun er en imaginær tilstand. De håber at lykken ikke er en flygtig drøm. Men spørgsmålet er: ’Hvordan finder man lykken?’