HØJ

Det hebraiske ord giv‛ahʹ og det græske ord bounosʹ bruges om en naturlig forhøjning i jordens overflade, lavere end et bjerg. Runde høje ses især i Judæa, men forekommer også i andre dele af Palæstina.

Høje blev undertiden brugt som gravpladser og skjulesteder. (Jos 24:33; 1Sa 23:19; 26:1) Huse og byer blev ofte bygget på høje. Det gjaldt for eksempel Abinadabs hus, hvor pagtens ark blev opbevaret i omkring 70 år. — 1Sa 7:1, 2.

For at understrege Den Almægtiges storhed nævnte profeten Esajas at Jehova så at sige kan ’veje højene på vægtskåle’. (Es 40:12) Bjergene og højene omtales som „evige“ og „evigvarende“, men Guds loyale hengivenhed og fredspagt tilskrives endnu længere varighed. — Es 54:10; 1Mo 49:26; 5Mo 33:15.

Før herskere fra Østen begav sig ud på en rejse, sendte de ofte mænd ud der kunne berede vejen for dem ved at fjerne sten, fylde fordybninger op, jævne knudrede steder og til tider endog planere høje. I billedlig forstand blev højene sænket da det i 537 f.v.t. blev muligt for jøderne uhindret at vende tilbage til Jerusalem fra Babylon. Dette var også et profetisk billede på det forberedende arbejde Johannes Døber skulle udføre før Messias fremstod. — Es 40:4; Lu 3:1-6.

Det var ofte på højene at israelitterne dyrkede afguder og heri efterlignede kana’anæerne. (5Mo 12:2; 1Kg 14:23; 2Kg 17:9, 10; Es 65:7; Jer 2:20; 17:1-3; Ez 6:13; 20:28; Ho 4:13) Dette forklarer israelitternes profetiske svar på opfordringen til dem om at vende om til Jehova: „Her er vi! Vi kommer til dig, for du, Jehova, er vor Gud. I sandhed, højene såvel som larmen på bjergene hører løgnen til.“ — Jer 3:22, 23.

Det var derfor meget passende at både Esajas og Mika forudsagde at „bjerget med Jehovas hus“ ville blive grundfæstet over bjergenes top og hævet op over højene. (Es 2:2; Mik 4:1) I skarp modsætning hertil vil de der ikke gør Jehovas vilje når han eksekverer sin dom, „sige til bjergene: ’Dæk os!’ og til højene: ’Fald over os!’“ — Ho 10:8; Lu 23:30; jf. Es 2:19; Åb 6:16, 17.