-
„En velviljens tid“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
22. Hvordan understreger Jehova at han aldrig vil glemme sit folk?
22 Esajas fortsætter nu med at gengive Jehovas udtalelser. Han forudsiger at de landflygtige israelitter vil være tilbøjelige til at blive trætte og modløse. Han siger: „Zion blev ved med at sige: ’Jehova har forladt mig, ja, Jehova har glemt mig.’“ (Esajas 49:14) Er det sandt? Har Jehova forladt sit folk og glemt det? Esajas fortsætter, idet han taler på Jehovas vegne: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ (Esajas 49:15) Hvilket kærligt svar fra Jehova! Guds kærlighed til sit folk er større end en moders kærlighed til sit barn. Han tænker til stadighed på dem der er loyale mod ham. Han husker dem som var deres navne indridset på hans hænder: „Se! På mine håndflader har jeg indridset dig. Dine mure er bestandig foran mig.“ — Esajas 49:16.
23. Hvordan udtrykte Paulus at de kristne kunne stole på at Jehova ikke ville glemme dem?
23 Apostelen Paulus gav galaterne følgende indtrængende opfordring: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Til hebræerne skrev han de opmuntrende ord: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebræerne 6:10) Vi bør aldrig få den tanke at Jehova har glemt sit folk. Som Zion i fortiden har de kristne god grund til at glæde sig og tålmodigt vente på Jehova. Han holder fast ved sin pagt, både dens betingelser og løfter.
-
-
„En velviljens tid“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
25. Hvilken genrejsning har det åndelige Israel erfaret i nutiden?
25 Disse ord får også en opfyldelse i dag. I de vanskelige år under den første verdenskrig befandt det åndelige Israel sig i en situation der kunne sammenlignes med et fangenskab og en øde tilstand. Men det åndelige Israel blev genrejst og kom derefter til at befinde sig i et åndeligt paradis. (Esajas 35:1-10) Ligesom den forhen ødelagte by som Esajas beskriver, glædede det åndelige Zion sig over at være fyldt med glade, aktive tilbedere af Jehova.
-