Esajas
Jehova har kaldet mig før jeg blev født.+
Lige fra jeg var i min mors mave, har han kaldt mig ved navn.
Han gjorde mig til en spids pil;
han gemte mig i sit kogger.
4 Men jeg sagde: “Det er forgæves at jeg har slidt.
Jeg har brugt alle mine kræfter på tomhed, til ingen nytte.
5 Og nu har Jehova, der formede mig som sin tjener før jeg blev født,
sagt at jeg skal føre Jakob tilbage til ham
så Israel kan blive samlet hos ham.+
Jeg vil blive herliggjort i Jehovas øjne,
og min Gud bliver min styrke.
6 Han sagde: “Det er ikke nok at du er min tjener
der skal rejse Jakobs stammer
og føre de overlevende* israelitter tilbage.
7 Hør hvad Jehova, Israels Løskøber, dets Hellige,+ siger til den der er foragtet,+ til den som nationen afskyr, til herskernes tjener:
“På grund af det de ser, vil konger rejse sig,
og fyrster vil kaste sig ned,
på grund af Jehova, som er trofast,+
Israels Hellige, der har udvalgt dig.”+
8 Hør hvad Jehova siger:
“På en tid hvor jeg viste velvilje, svarede jeg dig,+
og på en dag med frelse hjalp jeg dig;+
jeg blev ved med at beskytte dig for at kunne give dig som en pagt for folket,+
for at genopbygge landet
og for igen at lade folket overtage deres øde jordstykker,*+
og til dem der er i mørket:+ ‘Kom frem!’
Ved landevejene vil de græsse,
langs alle de nedtrådte stier* vil deres græsgange være.
10 De vil hverken komme til at sulte eller tørste,+
og den brændende hede og solen vil ikke plage dem,+
for den der har barmhjertighed med dem, vil føre dem,+
og han vil lede dem til kilder med vand.+
13 Råb af glæde, du himmel, og fryd dig, du jord.+
Lad bjergene bryde ud i glædesråb,+
for Jehova har trøstet sit folk;+
han viser barmhjertighed mod sit folk der er så hårdt ramt.+
14 Men Zion blev ved med at sige:
“Jehova har forladt mig,+ Jehova har glemt mig.”+
15 Kan en kvinde glemme det barn hun ammer,
eller være ligeglad med den søn hun har født?
Selv hvis disse kvinder skulle glemme, vil jeg aldrig glemme dig.+
16 Se! Jeg har skrevet dit navn på mine håndflader.
Jeg glemmer ikke dine mure.
17 Dine sønner skynder sig tilbage.
De der rev dig ned og ødelagde dig, vil forlade dig.
18 Løft dit blik og se dig omkring.
De er alle ved at samle sig.+
De kommer til dig.
“Så sandt jeg lever,” siger Jehova,
“vil du pynte dig med dem alle sammen som med smykker,
og du vil tage dem på ligesom en brud.
19 Dine områder blev hærget og lagt øde, og dit land lå i ruiner,+
men nu vil det blive for trangt for dem der bor der,+
20 De sønner du har fået efter at du har været barnløs, siger til dig:
‘Stedet er for lille til mig.
Gør plads til mig så jeg kan bo her.’+
21 Og du vil sige i dit hjerte:
‘Hvem er far til de børn jeg har fået?
Jeg er jo barnløs og ufrugtbar,
ført i eksil og taget til fange.
Hvem har opfostret dem?+
22 Hør hvad Den Suveræne Herre, Jehova, siger:
De vil komme med dine sønner i favnen
og bære dine døtre på deres skuldre.+
De vil bøje sig for dig med ansigtet mod jorden+
og slikke støvet af dine fødder,+
og du skal vide at jeg er Jehova.
De der håber på mig, vil ikke blive skuffet.”+
24 Kan de der er taget til fange af en vældig kriger, blive reddet fra ham,
eller kan tyrannens fanger blive befriet?
25 Men dette er hvad Jehova siger:
Jeg vil kæmpe mod dem der kæmper mod dig,+
og jeg vil redde dine sønner.
26 Jeg vil få dem der behandler dig dårligt, til at æde deres eget kød,
og de vil blive fulde af deres eget blod, som om det var sød vin.