Bibelen — en bog med nøjagtige profetier — 3. del
„Vi har fundet Messias“
I denne serie på otte artikler vil „Vågn op!“ behandle en af de ting der kendetegner Bibelen — dens profetier, eller forudsigelser. Artiklerne vil give dig svar på følgende spørgsmål: Er Bibelens profetier blot udtænkt af kloge mennesker, eller bærer de præg af at være inspireret af Gud? Vi vil opfordre dig til at overveje følgende vidnesbyrd.
MANGE hundrede år før Jesu fødsel havde hebraiske profeter forudsagt at Messias ville komme. Messias betyder på hebraisk „den Salvede“. Disse profetier indeholdt specifikke detaljer om den fremtidige Messias’ liv — heriblandt hans afstamning — hvor og hvornår han ville komme, og hvad der skulle ske med ham.
Kristne i det første århundrede mente at disse profetier var blevet opfyldt på Jesus. De følte det samme som disciplen Andreas, der sagde til sin bror Simon: „Vi har fundet Messias.“ (Johannes 1:40, 41) Var det en rigtig antagelse? Lad os se på blot fire af de mange profetier om Messias og undersøge vidnesbyrdene for hver af dem.
Profeti nr. 1: „Han skal sidde på Davids kongetrone.“ — Esajas 9:7, „Knox“.
Opfyldelse: Mattæus indleder sit evangelium med disse ord: „Bogen med den historiske beretning om Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.“ Derefter følger Mattæus Jesu slægtslinje gennem David, og det samme gør evangelieskribenten Lukas. — Mattæus 1:1-16; Lukas 3:23-38.
Hvad historien viser:
● Det fremgår af den jødiske historiker Josefus’ skrifter at der i offentlige arkiver fandtes optegnelser over jødiske familiers slægtsregistre. Disse optegnelser gik tabt i 70 e.v.t. da Jerusalem blev plyndret. Inden Jerusalems ødelæggelse var påstanden om at Jesus var af Davids slægt, imidlertid blevet kendt vidt og bredt. (Mattæus 9:27; 20:30; 21:9) Hvis det havde været en falsk påstand, ville enhver have kunnet rejse indvendinger imod den eller endda modbevise den. Men der er ingen beretninger om at nogen forsøgte at gøre det.
Profeti nr. 2: „Du, Betlehem Efrata, for lille til at være blandt Judas tusinder, af dig skal der udgå en for mig som skal være hersker i Israel.“ — Mika 5:2.
Opfyldelse: Jesus blev født i Betlehem. Da kejser Augustus gav befaling om at der skulle foretages en folketælling, var Jesu fosterfar, Josef, fordi han „var af Davids hus og slægt“, forpligtet til at rejse fra Nazaret „til Judæa [Juda], til Davids by, som hedder Betlehem, for at blive indskrevet sammen med Maria“. Det var mens de var der at Maria „fødte sin søn“, Jesus. — Lukas 2:1-7.
Hvad historien viser:
● Arkæologien bekræfter at romerne foretog folketællinger i Mellemøsten af hensyn til indsamling af skatter og udskrivning til militærtjeneste. Det fremgår af et dekret udstedt af den romerske landshøvding i Egypten i 104 e.v.t. Et håndskrift af dekretet opbevares nu på British Library, og der står: „Fordi tiden er kommet til folketællingen fra hus til hus, er det bydende nødvendigt at alle som af en eller anden grund ikke er bosat i deres landsdel, vender tilbage til deres hjemstavn for at de kan fuldføre folketællingen på normal vis, og for at de omhyggeligt kan tage vare på dyrkningen af deres jorde.“
● På det tidspunkt Jesus blev født, var der to byer i Israel som blev kaldt Betlehem. Den ene lå mod nord i nærheden af Nazaret, den anden, som tidligere åbenbart var kendt under navnet Efrat (eller Efrata), lå i nærheden af Jerusalem i Juda. (1 Mosebog 35:19) Jesus blev født i den sidstnævnte by, præcis som Mika havde forudsagt omkring otte hundrede år tidligere.
Profeti nr. 3: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ — Daniel 9:25.
Opfyldelse: Den tidsperiode som er beskrevet i Daniels profeti, består af 69 tidsenheder af syv års varighed hver, eller i alt 483 år. Genopbygningen af Jerusalem begyndte i 455 f.v.t. Som det var forudsagt, blev Jesus den Salvede, eller Messias, 483 år (69 åruger) senere da han i 29 e.v.t. blev døbt og salvet med Guds hellige ånd.a — Lukas 3:21, 22.
Hvad historien viser:
● I begyndelsen af det første århundrede efter vor tidsregning ’var folket i forventning’ om Messias’ komme. (Lukas 3:15) Den jødiske lærde Abba Hillel Silver skriver i sin bog A History of Messianic Speculation in Israel at man i perioden før Jerusalems ødelæggelse „var vidne til et bemærkelsesværdigt udbrud af overdrevne følelser i forbindelse med Messias“. Han skriver også at „man forventede at Messias fremstod omkring den anden fjerdedel af det første århundrede“. Jødernes forventning var ifølge Abba Hillel Silver baseret på „den kronologi som var almindeligt kendt dengang“.
Profeti nr. 4: „Man giver ham gravsted hos de ugudelige, og hos de rige ved hans død.“ — Esajas 53:9.
Opfyldelse: Jesus blev henrettet sammen med to dømte forbrydere. På trods af det blev han lagt i et udhugget gravkammer skænket af en velhavende discipel — Josef fra Arimatæa. — Mattæus 27:38, 57-60; Johannes 19:38.
Hvad historien viser:
● Adskillige ikkekristne skribenter — deriblandt den jødiske historiker Josefus og den romerske historiker Tacitus — bevidner at Jesus blev henrettet som en forbryder.
● I Palæstina har arkæologer fundet gamle gravkamre udhugget i klipper. Det ville ikke have været vanskeligt for en velhavende og indflydelsesrig mand som Josef fra Arimatæa at have et sådant gravkammer klart.
Det foregående er kun et lille udsnit af de mange messiasprofetier som blev opfyldt på Jesus. Tydeligvis ville intet menneske kunne fordreje opfyldelsen af disse detaljerede profetier. At de er blevet opfyldt ned til mindste detalje, styrker vores tro på at Gud er ophav til dem, og at han vil sørge for at lydige mennesker vil få del i de velsignelser der knytter sig til Messias’ styre.
I den næste artikel i denne serie vil vi behandle et tankevækkende spørgsmål: Hvis Jesus virkelig var den lovede Messias, hvorfor lod han sig så underkaste lidelse og død?
[Fodnote]
a Flere oplysninger om denne profeti der vedrører tidspunktet for hvornår Messias skulle fremstå, findes på side 197-199 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? udgivet af Jehovas Vidner.
[Oversigt/illustrationer på side 22, 23]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
TIDSLINJE OVER FIRE PROFETIER OM MESSIAS
1 Messias skulle være en efterkommer af kong David
1070 f.v.t.
David bliver konge over hele Israel
607 f.v.t.
Jerusalem bliver ødelagt af babylonierne
455 f.v.t.
En befaling udgår om at genrejse og genopbygge Jerusalem
2 Messias skulle fødes i Betlehem i Juda
2 f.v.t.
Jesus bliver født i Betlehem i Juda i Davids slægt
3 Messias ville komme 483 år efter at der var givet befaling om at genopbygge Jerusalem
29 e.v.t.
Jesus bliver døbt og salvet som Messias
4 Messias skulle dø sammen med syndere, men begraves hos de rige
33 e.v.t.
Jesus dør sammen med forbrydere og bliver begravet hos de rige