Vi tjener sammen med vægteren
„På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat.“ — ESAJAS 21:8.
1. Hvilke storslåede løfter har Jehova givet?
JEHOVA er en Gud der har en hensigt. Den oprørske engel der gjorde sig til Satan Djævelen, kan ikke forpurre Guds storslåede hensigt — at han vil hellige sit navn og indføre sit herlige styre over en paradisisk jord. (Mattæus 6:9, 10) Under dette styre vil menneskeheden blive rigt velsignet. Gud „vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter“. En lykkelig og forenet menneskehed vil opnå en fred og velstand der vil vare evigt. (Esajas 25:8; 65:17-25) Det er Jehova selv der har givet løfte om denne storslåede fremtid.
2. Hvilke vidner blandt mennesker har Jehova benyttet?
2 Her på jorden har der været mennesker der har tjent som vidner for Gud. I førkristen tid deltog „en sky af vidner“, begyndende med Abel, i et udholdenhedsløb, ofte under særdeles ugunstige forhold. Deres gode eksempel er til opmuntring for loyale kristne i dag. Kristus Jesus har sat det ypperste eksempel med hensyn til modigt at aflægge vidnesbyrd. (Hebræerne 11:1–12:2) Tænk for eksempel på hans sidste vidneudsagn da han stod anklaget foran Pontius Pilatus. Han sagde: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Fra år 33 og helt frem til i dag har nidkære kristne fulgt Jesu eksempel ved fortsat at vidne og modigt forkynde „Guds storslåede gerninger“. — Apostelgerninger 2:11.
Babylonisk sektvæsen
3. Hvordan har Satan modarbejdet det vidnesbyrd der er blevet aflagt om Jehova og hans vilje?
3 I årtusinder har den store modstander, Satan Djævelen, ondskabsfuldt søgt at bringe det vidnesbyrd Guds vidner har aflagt, i vanry. Som „løgnens fader“ har denne ’store drage, slangen fra fortiden,’ vildledt „hele den beboede jord“. Især her i de sidste dage har han ført en skånselsløs krig mod dem „som holder Guds bud“. — Johannes 8:44; Åbenbaringen 12:9, 17.
4. Hvordan opstod Babylon den Store?
4 For cirka 4000 år siden, efter Vandfloden i Noas dage, lod Satan „en vældig jæger i opposition til Jehova“ fremstå. Det var Nimrod. (1 Mosebog 10:9, 10) Nimrods største by, Babylon (Babel), blev et center for dæmonreligion. Da Jehova forvirrede tårnbyggernes sprog i Babel, blev menneskene spredt ud over hele jorden, og de tog deres falske religion med sig. På den måde blev Babylon kilden til et verdensimperium af falsk religion, der i Åbenbaringens Bog kaldes Babylon den Store. I denne bog er det forudsagt at en dom vil ramme dette gamle religiøse system. — Åbenbaringen 17:5; 18:21.
En nation af vidner
5. Hvilken nation blev af Jehova organiseret til at være hans vidne, men hvorfor tillod han at den blev ført i landflygtighed?
5 Cirka 500 år efter Nimrods tid organiserede Jehova den trofaste Abrahams efterkommere som Israels nation så den kunne tjene som hans vidne på jorden. (Esajas 43:10, 12) Mange enkeltpersoner i denne nation tjente Jehova loyalt. Men i århundredernes løb blev Israel fordærvet af de omkringboende nationers falske religioner. Jehovas pagtsfolk forlod tilbedelsen af ham og vendte sig til dyrkelsen af falske guder. I 607 f.v.t. ødelagde Babylons hære under anførsel af Nebukadnezar følgelig Jerusalem og dets tempel og førte de fleste overlevende jøder i landflygtighed i Babylon.
6. Hvilken god nyhed forkyndte Jehovas profetiske vægter, og hvornår gik profetien i opfyldelse?
6 Det var en sejr for falsk religion. Men Babylons overherredømme varede kun kort. Omkring 200 år før denne begivenhed havde Jehova givet følgende påbud: „Gå, postér en vagt; hvad han ser, skal han fortælle.“ Hvilken nyhed havde denne vægter at forkynde? „Hun er faldet! Babylon er faldet, og alle de udskårne billeder af hendes guder har han knust og kastet til jorden!“ (Esajas 21:6, 9) Denne profeti gik i opfyldelse i år 539 f.v.t. Det mægtige Babylon faldt, og Guds pagtsfolk kunne inden længe vende tilbage til deres hjemland.
7. (a) Hvad havde jøderne lært af Jehovas tugt? (b) Hvilke snarer faldt de i efter fangenskabet, og med hvilket resultat?
7 De hjemvendte jøder havde fået sig en sådan lærestreg at de holdt sig fra afgudsdyrkelse og spiritistisk religion. Men i årene derefter faldt de i andre snarer. Nogle lod sig besnære af græsk filosofi. Andre begyndte at sætte menneskers traditioner højere end Guds ord. Andre igen bukkede under for nationalisme. (Markus 7:13; Apostelgerninger 5:37) Da Jesus blev født, havde nationen igen vendt sig bort fra den sande tilbedelse. Enkeltpersoner blandt jøderne tog imod den gode nyhed som Jesus forkyndte, men nationen som et hele forkastede ham og blev derfor selv forkastet af Gud. (Johannes 1:9-12; Apostelgerninger 2:36) Israel var ikke længere et vidne for Gud, og i år 70 e.v.t. blev Jerusalem og dets tempel igen ødelagt, denne gang af den romerske hær. — Mattæus 21:43.
8. Hvem blev et vidne for Jehova, og hvorfor var Paulus’ advarsel aktuel?
8 I mellemtiden var et kristent „Guds Israel“ blevet født, og det tjente nu som Guds vidne for nationerne. (Galaterne 6:16) Meget hurtigt lagde Satan planer om at fordærve denne nye åndelige nation. I slutningen af det første århundrede havde visse sekteriske opfattelser sneget sig ind i menighederne. (Åbenbaringen 2:6, 14, 20) Paulus’ advarsel var derfor meget aktuel: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kolossenserne 2:8.
9. Hvilken udvikling som Paulus havde advaret om, førte til kristenhedens opståen?
9 Den tro som mange der hævdede at være kristne, bekendte sig til, blev med tiden gennemsyret af græsk filosofi, babyloniske religiøse opfattelser og senere af menneskelig „visdom“ såsom udviklingsteorien og den højere bibelkritik. Det gik som Paulus havde forudsagt: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:29, 30) Dette frafald førte til kristenhedens opståen.
10. Hvilken udvikling viste klart at ikke alle var bukket under for den falske tilbedelse der blev praktiseret i kristenheden?
10 De der gik helhjertet ind for den rene tilbedelse, måtte ’kæmpe en hård kamp for den tro som én gang var blevet overgivet de hellige’. (Judas 3) Ville aflæggelsen af vidnesbyrdet om den rene tilbedelse og Jehova forsvinde fra jorden? Nej. Efterhånden som tidspunktet for tilintetgørelsen af den oprørske åndeskabning, Satan, og hele hans værk nærmede sig, stod det klart at ikke alle var bukket under for den falske tilbedelse der blev praktiseret i kristenheden. I slutningen af det 19. århundrede blev der i Pittsburgh i Pennsylvania dannet en gruppe af oprigtige bibelstudenter som kom til at udgøre kernen i Guds nutidige vidneskare. Disse kristne henledte opmærksomheden på de bibelske vidnesbyrd om at afslutningen på den nuværende verdensordning var nær. I overensstemmelse med Bibelens profetier begyndte „afslutningen“ på denne verden i 1914, hvilket markeredes ved den første verdenskrigs udbrud. (Mattæus 24:3, 7) Der er stærke vidnesbyrd om at Satan og hans dæmonhorder blev kastet ud af himmelen efter dette år. I det problemfyldte 20. århundrede har der været tydelige beviser på Satans virke, og der er sket en bemærkelsesværdig opfyldelse af tegnet på Jesu nærværelse som konge i Rigets magt i himmelen. — Mattæus, kapitel 24 og 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21; Åbenbaringen 12:10, 12.
11. Hvad forsøgte Satan at gøre, men hvordan mislykkedes det?
11 I juni 1918 forsøgte Satan desperat at udrydde bibelstudenterne, som på det tidspunkt forkyndte i adskillige lande. Han prøvede også at ødelægge deres indregistrerede selskab, Watch Tower Bible and Tract Society. Vagttårnsselskabets ledere blev falskeligt anklaget for undergravende virksomhed og fængslet, ligesom Jesus blev i det første århundrede. (Lukas 23:2) Men i 1919 blev de løsladt og kunne fortsætte deres forkyndelse. Senere blev de fuldstændig renset for alle anklager.
En årvågen „vagt“
12. Hvem udgør i dag Jehovas vægterskare eller „vagt“, og hvilken indstilling har de vist?
12 Da „endens tid“ begyndte, havde Jehova derfor igen en vægter der gjorde folk opmærksomme på begivenheder der havde med opfyldelsen af hans hensigter at gøre. (Daniel 12:4; 2 Timoteus 3:1) Lige indtil i dag har denne vægterskare — de salvede kristne, Guds Israel — handlet i overensstemmelse med Esajas’ beskrivelse af den profetiske vægter: „Han gav nøje agt, med stor agtpågivenhed. Da råbte han som en løve: ’På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat.’“ (Esajas 21:7, 8) Det er en vægter der tager sin opgave alvorligt.
13. (a) Hvilket budskab har Jehovas vægter forkyndt? (b) Hvorfor kan det siges at Babylon den Store er faldet?
13 Hvad så denne vægter? Igen lod Jehovas vægter, hans vidneskare, denne bekendtgørelse lyde: „Hun er faldet! Babylon er faldet, og alle de udskårne billeder af hendes guder har han [Jehova] knust og kastet til jorden!“ (Esajas 21:9) Denne gang, efter den første verdenskrig, var det Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, der blev styrtet fra sin magtfulde stilling. (Jeremias 50:1-3; Åbenbaringen 14:8) Og det med god grund! Den Store Krig, som Første Verdenskrig dengang blev kaldt, var begyndt i kristenheden, hvor gejstligheden på begge sider af fronten havde givet næring til verdensbranden ved at tilskynde blomsten af dens ungdom til at gå i krig. Hvilken skændsel! I 1919 kunne Babylon den Store ikke hindre bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, i at blive udfriet fra deres uvirksomme tilstand og påbegynde en verdensomspændende forkyndelseskampagne der er fortsat til i dag. (Mattæus 24:14) Dette var et vidnesbyrd om at Babylon den Store var faldet, på samme måde som Israels udfrielse i det sjette århundrede før vor tidsregning var et vidnesbyrd om at det gamle Babylon var faldet.
14. Hvilket blad har Jehovas vægterskare primært gjort brug af, og hvordan har Jehova velsignet brugen af det?
14 Vægterskaren har altid udført sin opgave med nidkærhed og et stærkt ønske om at gøre det rette. I juli 1879 begyndte bibelstudenterne at udgive dette blad, der dengang blev kaldt Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (Bladet begyndte at udkomme i 1900 på dansk under titlen Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). Fra 1879 til den 15. december 1938 stod disse ord på forsiden af hvert nummer: „’Vægter! hvor langt på natten?’ — Esajas 21:11.“a I 120 år har Vagttårnet trofast holdt et vågent øje med verdensbegivenhederne og deres profetiske betydning. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Guds vægterskare og dens medarbejdere, de „andre får“, har brugt dette blad til nidkært at forkynde for menneskeheden at hævdelsen af Jehovas suverænitet ved Kristi rige er nær. (Johannes 10:16) Er dette vidne, Vagttårnet, blevet velsignet af Jehova? Ja. Den første udgave af bladet havde kun et oplag på 6000 eksemplarer i 1879, men i dag udkommer det i over 22.000.000 eksemplarer på 132 sprog, heraf de 121 samtidig. Det er i høj grad på sin plads at verdens mest udbredte religiøse blad er det der ophøjer navnet på den sande Gud, Jehova.
En progressiv renselse
15. Hvilken progressiv renselse begyndte allerede før 1914?
15 I cirka 40 år før Kristi rige begyndte at herske i himmelen i 1914, var bibelstudenterne blevet frigjort fra mange af kristenhedens ikkebibelske læresætninger såsom barnedåb, sjælens udødelighed, skærsilden, helvede og treenigheden. Der gik dog længere tid før alle fejlagtige opfattelser blev renset ud. For eksempel gik mange bibelstudenter i 1920’erne med en lille nål der var udformet som et kors og en krone, og de fejrede jul og andre hedenske højtider. Men skal tilbedelsen af Jehova være ren, må enhver rest af afgudsdyrkelse fjernes. Guds ord, Bibelen, bør være det eneste grundlag for den kristnes tro og livsform. (Esajas 8:19, 20; Romerne 15:4) Det er forkert at lægge noget til eller at trække noget fra Guds ord. — 5 Mosebog 4:2; Åbenbaringen 22:18, 19.
16, 17. (a) Hvilken forkert opfattelse havde vægterskaren i nogle årtier? (b) Hvad er den rigtige forståelse af „alteret“ og „støtten“ i „Ægypten“?
16 Hvor vigtigt dette princip er, kan understreges med et eksempel. I 1886 udgav C.T. Russell en bog med titlen The Divine Plan of the Ages (Guds Verdensplan, på dansk 1894), som indeholdt et kort der forbandt menneskehedens tidsaldre med den store pyramide i Ægypten. Man mente at dette gravmonument for farao Khufu, også kaldet Cheops, var den „støtte“ der henvises til i Esajas 19:19, 20: „På den dag vil der være et alter for Jehova midt i Ægyptens land, og en støtte for Jehova ved dets grænse. Og det skal være til et tegn og til et vidnesbyrd for Hærstyrkers Jehova i Ægyptens land.“ Hvilken forbindelse kunne der være mellem denne pyramide og Bibelen? Som et eksempel kan nævnes at man mente at længden på nogle af gangene i den store pyramide angav det tidspunkt hvor ’den store trængsel’ der omtales i Mattæus 24:21, ville begynde, ifølge den forståelse man dengang havde. Nogle bibelstudenter gik meget op i at måle de forskellige dele af pyramiden i et forsøg på at afgøre det nøjagtige tidspunkt for forskellige begivenheder, som for eksempel hvornår de ville blive taget til himmelen.
17 I nogle årtier lagde man stor vægt på denne såkaldte „bibel i sten“, indtil artikler i Vagt-Taarnet for 1. og 15. januar 1929 klart viste at Jehova ikke behøvede en stenbygning der var bygget af hedenske faraoner, og som indeholdt dæmoniske, astrologiske tegn, til at bekræfte Bibelens vidnesbyrd. Man forstod at Esajas’ profeti ville få en åndelig opfyldelse. Som det er tilfældet i Åbenbaringen 11:8, er „Ægypten“ et symbol på Satans verden. ’Alteret for Jehova’ minder os om de antagelige ofre de salvede kristne bringer mens de er midlertidige indbyggere i denne verden. (Romerne 12:1; Hebræerne 13:15, 16) ’Støtten ved [Ægyptens] grænse’ sigter til menigheden af salvede kristne, der er „en sandhedens søjle og støtte“, og som står som et vidnesbyrd i „Ægypten“, den verden de snart skal forlade. — 1 Timoteus 3:15.
18. (a) Hvordan har Jehova fortsat givet oprigtige bibellæsere en klarere forståelse af bibelske spørgsmål? (b) Hvad vil det være klogt at gøre hvis man har svært ved at forstå en ændret forklaring af et bibelsk spørgsmål?
18 Som årene går, giver Jehova os en stadig klarere forståelse af sandheden, herunder hans profetiske ord. (Ordsprogene 4:18) I de senere år er vi blevet tilskyndet til at få en dybere forståelse af forskellige bibelske spørgsmål. Det gælder blandt andet vores forståelse af den generation der ikke skal forsvinde før enden kommer, lignelsen om fårene og gederne, afskyeligheden og hvornår den står på et helligt sted, den nye pagt, Jesu forvandling og tempelsynet i Ezekiels Bog. Undertiden kan det måske være vanskeligt at forstå sådanne opdaterede forklaringer, men baggrunden for dem kommer efterhånden til at stå mere og mere klart. Hvis en kristen ikke helt kan forstå en ny forklaring af et bibelsk emne, vil det bedste være ydmygt at sige som profeten Mika: „Jeg vil vente på min frelses Gud.“ — Mika 7:7.
19. Hvordan har den salvede rest og dens medarbejdere, de andre får, været modige som en løve her i de sidste dage?
19 Læg mærke til at vægteren „råbte . . . som en løve: ’På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat.’“ (Esajas 21:8) Den salvede rest har modigt som en løve afsløret falsk religion og vist folk vejen til frihed. (Åbenbaringen 18:2-5) Som „den trofaste og kloge træl“ har den sørget for „mad i rette tid“ i form af bibler, blade og andre publikationer på mange forskellige sprog. (Mattæus 24:45) Den har ført an i indsamlingen af den ’store skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål’. De der udgør denne skare, bliver også renset ved hjælp af Jesu genløsende blod, og uforfærdede som løver yder de Gud „hellig tjeneste dag og nat“. (Åbenbaringen 7:9, 14, 15) Hvilke resultater har denne lille rest af salvede vidner for Jehova og deres medarbejdere, den store skare, opnået i det forløbne år? Det får vi svar på i den næste artikel.
[Fodnote]
a Fra den 1. januar 1939 (dansk: 1. april 1939) blev dette ændret til: „’De skal kende, at jeg er Jehova.’ — Ezekiel 35:15.“
Husker du dette?
● Hvilke vidner har Jehova benyttet gennem årene?
● Hvordan opstod Babylon den Store?
● Hvorfor tillod Jehova at Jerusalem, hovedstaden i det land der tilhørte hans vidner, blev ødelagt i 607 f.v.t. og igen i 70 e.v.t?
● Hvilken indstilling har Jehovas vægterskare og dens medarbejdere haft?
[Illustration på side 7]
„På vagttårnet, Jehova, står jeg dagen lang“
[Illustrationer på side 10]
Jehovas vægterskare tager sin opgave alvorligt