Kapitel nitten

Jehova ydmyger det stolte Tyrus

Esajas 23:1-18

 1, 2. (a) Hvilken by var oldtidens Tyrus? (b) Hvad profeterede Esajas om Tyrus?

DENS „skønhed [var] fuldendt“, og den „havde en mængde af alle slags ting af værdi“. (Ezekiel 27:4, 12) Dens store flåde sejlede over havet til fjerntliggende steder. Den blev „meget herlig i hjertet af det åbne hav“, og den gjorde „jordens konger rige“ med sine „mange værdifulde ting“. (Ezekiel 27:25, 33) Så stort et ry havde Tyrus — en fønikisk by på det østlige Middelhavs kyst — i det 7. århundrede før vor tidsregning.

² Men byen ville blive ødelagt i en ikke så fjern fremtid. Omkring hundrede år før Ezekiel gav ovennævnte beskrivelse af byen, forudsagde Esajas dens undergang og den sorg det ville blive årsag til hos dens handelspartnere. Esajas forudsagde også at Gud efter nogen tid ville vende sin opmærksomhed mod byen og lade den opnå ny velstand. Hvordan blev disse ord opfyldt? Og hvad kan vi lære af alt det der overgik Tyrus? Hvis vi forstår hvad der skete, og hvorfor det skete, vil det styrke vores tro på Jehova og hans løfter.

„Hyl, I tarsisskibe!“

 3, 4. (a) Hvor lå Tarsis, og hvilken forbindelse var der mellem Tyrus og Tarsis? (b) Hvorfor ville sømændene der handlede med Tarsis, have grund til at hyle?

³ Under overskriften „Budskabet om Tyrus“ forkynder Esajas: „Hyl, I tarsisskibe! for den er blevet hærget og er ikke mere en havn, ikke mere til at gå ind i.“ (Esajas 23:1a) Tarsis var efter nogles opfattelse et område i Spanien; det vil sige at det lå langt fra Tyrus i det østlige Middelhav.a Men fønikierne var dygtige sømænd, og deres skibe var store og sødygtige. Nogle historikere mener at fønikierne var de første der lagde mærke til forbindelsen mellem månen og tidevandets bevægelser, og som navigerede efter stjernerne. Afstanden fra Tyrus til Tarsis var derfor ingen hindring for dem.

⁴ På Esajas’ tid var det fjerne Tarsis en vigtig handelsforbindelse for Tyrus, måske hovedkilden til byens rigdom i en periode af dens historie. I Spanien var der rige forekomster af sølv, jern, tin og andre metaller. (Jævnfør Jeremias 10:9; Ezekiel 27:12.) ’Tarsisskibene’, der sandsynligvis var skibe fra Tyrus som drev handel med Tarsis, havde god grund til at ’hyle’ idet de beklagede tabet af den havn hvor de havde deres hjemsted.

 5. Hvor ville sømændene der kom fra Tarsis, få at vide at Tyrus var blevet ødelagt?

⁵ Hvordan fik sømændene om bord på tarsisskibene at vide at Tyrus var blevet ødelagt? Esajas svarer: „Fra Kittims land er det blevet åbenbaret for dem.“ (Esajas 23:1b) „Kittims land“ var sandsynligvis øen Cypern, der lå cirka 100 kilometer vest for den fønikiske kyst. Dette var det sidste anløbssted for de østgående tarsisskibe før de ankom til Tyrus. Sømændene ville derfor modtage budskabet om ødelæggelsen af deres elskede havn når de gjorde ophold på Cypern. Hvilken forskrækkelse! De ville ’hyle’ af sorg og forfærdelse.

 6. Hvilken forbindelse var der mellem Tyrus og Zidon?

⁶ Alle som boede langs den fønikiske kyst, ville også blive forfærdede. Profeten siger: „Ti stille, I kystlandets indbyggere. Købmændene fra Zidon, som tager over havet, har fyldt dig. Og på mange vande har Sjihors sædekorn været, Nilens høst, dens indtægt; og det blev til fortjeneste for nationerne.“ (Esajas 23:2, 3) „Kystlandets indbyggere“ — Tyrus’ naboer — ville blive stumme af forbløffelse over den katastrofe som havde ramt Tyrus. Hvem var „købmændene fra Zidon“ som ’havde fyldt’ dette ’kystland’ med velstand? Tyrus var oprindelig blevet grundlagt af havnebyen Zidon, som lå blot 35 kilometer længere nordpå. På sine mønter kaldte Zidon sig selv for ’Tyrus’ moder’. Skønt Tyrus overgik Zidon i rigdom og velstand, blev den kaldt „Zidons datter“, og dens indbyggere kaldte sig zidoniere. (Esajas 23:12) Med udtrykket „købmændene fra Zidon“ menes derfor sandsynligvis handelsfolkene i Tyrus.

 7. Hvordan havde de zidoniske købmænd været årsag til velstand?

⁷ De velhavende zidoniske købmænd rejste i forretningsøjemed til mange havne ved Middelhavet. De medførte korn fra Sjihor, Nilens østligste arm i det ægyptiske Nildelta. (Jævnfør Jeremias 2:18.) „Nilens høst“ inkluderer andre varer fra Ægypten. At sælge disse varer eller bytte dem for andre varer var meget indbringende både for de rejsende købmænd og for de lande de handlede med. De zidoniske handelsfolk fyldte Tyrus med indtægter. Det er derfor ikke mærkeligt at de ville sørge over dens ødelæggelse.

 8. Hvilken virkning vil Tyrus’ ødelæggelse have på Zidon?

⁸ Esajas henvender sig derefter til Zidon med ordene: „Vær beskæmmet, Zidon; for havet, havets fæstning, har sagt: ’Jeg har ikke haft fødselsveer, og jeg har ikke født, heller ikke opfødt unge mænd, opdraget jomfruer.’“ (Esajas 23:4) Efter Tyrus’ ødelæggelse vil kysten hvor byen tidligere lå, se nøgen og øde ud. Det er som om havet i sin kvide råber som en mor der har mistet sine børn og nu er så forrykt at hun benægter at hun nogen sinde har født dem. Zidon vil være beskæmmet over det der er sket med hendes datter.

 9. Hvilken anden sorg vil sorgen over Tyrus’ fald kunne sammenlignes med?

⁹ Ja, budskabet om Tyrus’ ødelæggelse vil blive årsag til sorg og smerte hos mange. Esajas siger: „Som ved meddelelsen om Ægypten vil man vånde sig ved meddelelsen om Tyrus.“ (Esajas 23:5) De sørgendes smerte vil kunne sammenlignes med den man følte ved meddelelsen om Ægypten. Hvilken meddelelse tænker profeten på? Muligvis på opfyldelsen af hans tidligere ’budskab om Ægypten’.b (Esajas 19:1-25) Men det kan også være meddelelsen om Faraos hærs undergang i Det Røde Hav på Moses’ tid, en begivenhed der skabte stor bestyrtelse i nabolandene. (2 Mosebog 15:4, 5, 14-16; Josua 2:9-11) I hvert fald vil de der hører meddelelsen om Tyrus’ undergang, vånde sig. De bliver opfordret til at flygte til det fjerne Tarsis og hørligt give udtryk for deres sorg: „Tag over til Tarsis; hyl, I kystlandets indbyggere.“ — Esajas 23:6.

Jublede fra „dens første tid“

10-12. Beskriv Tyrus’ alder, velstand og indflydelse.

¹⁰ Tyrus var en gammel by, hvilket Esajas minder om med spørgsmålet: „Er dette jeres by, som var fyldt med jubel fra fortids dage, dens første tid?“ (Esajas 23:7a) Tyrus’ ry som en velstående by går i hvert fald så langt tilbage som til Josuas tid. (Josua 19:29) I tidens løb blev Tyrus berømt for sin fremstilling af metalvarer, glas og purpurfarver. Dragter af tyrisk purpur opnåede de højeste priser, og de kostbare stoffer fra Tyrus var eftertragtede af de rige og fornemme. (Jævnfør Ezekiel 27:7, 24.) Tyrus var også et center for karavanehandelen til lands og havde store lagre af importerede varer og af varer til eksport.

¹¹ Også i militær henseende var byen stærk. L. Sprague de Camp siger i bogen Great Cities of the Ancient World: „Selv om fønikierne ikke var særlig krigeriske — de var handelsmænd, ikke soldater — forsvarede de alligevel deres byer med stædighed og et fanatisk mod. Disse egenskaber sammen med deres styrke til søs bevirkede at tyrierne kunne holde stand over for den assyriske hær, den tids stærkeste.“

¹² Tyrus satte sine spor langs Middelhavets kyst. „Hendes fødder plejede at føre hende langt bort for at hun kunne bo dér som udlænding.“ (Esajas 23:7b) Fønikierne sejlede til fjerne steder, hvor de oprettede handelscentre og anlagde havne eller ladepladser, der i nogle tilfælde voksede til kolonier. For eksempel var Karthago på Afrikas nordkyst en koloni som var anlagt af Tyrus. Med tiden kom den til at overgå Tyrus i betydning og konkurrerede med Rom om indflydelsen i Middelhavsområdet.

Det stolte Tyrus vil blive ydmyget

13. Hvorfor stilles spørgsmålet om hvem der vovede at udtale en dom over Tyrus?

¹³ I betragtning af Tyrus’ velstand og alder er det næste spørgsmål på sin plads: „Hvem har besluttet dette mod Tyrus, der kronede konger, hvis købmænd var fyrster, hvis handelsmænd var folk der nød ære på jorden?“ (Esajas 23:8) Hvem vovede at tale imod denne by der havde overdraget personer myndighed og indsat dem i høje stillinger i dens kolonier og andetsteds og således ’kronet konger’. Hvem vovede at tale imod denne verdensby hvis købmænd var fyrster, og hvis handelsmænd nød ære? Om Tyrus’ betydning siger den tidligere leder af afdelingen for oldsager ved Nationalmuseet i Beirut, Libanon, Maurice Chehab: „Fra det 9. til det 6. århundrede før vor tidsregning indtog Tyrus en stilling der i betydning kan sammenlignes med Londons i begyndelsen af det 20. århundrede.“ Så hvem vovede at tale mod denne by?

14. Hvem udtalte dommen over Tyrus, og hvorfor?

¹⁴ Det inspirerede svar ville give anledning til bestyrtelse i Tyrus. Esajas siger: „Det er Hærstyrkers Jehova der har besluttet det, for at vanhellige al pryds stolthed, for at behandle alle dem der nød ære på jorden med foragt.“ (Esajas 23:9) Hvorfor udtalte Jehova sin dom over denne gamle og velstående by? Var det fordi dens indbyggere tilbad den falske gud Ba’al? Var det på grund af Tyrus’ forbindelse med Jesabel, der var datter af Zidons — og dermed også Tyrus’ — konge Etba’al, og som var gift med kong Akab af Israel og dræbte Jehovas profeter? (1 Kongebog 16:29, 31; 18:4, 13, 19) Svaret på begge spørgsmål er nej. Tyrus fordømmes på grund af sit hovmod og sin stolthed; den havde beriget sig på andre folkeslags bekostning, deriblandt israelitternes. I det 9. århundrede før vor tidsregning sagde Jehova gennem profeten Joel til Tyrus og andre byer: „I har solgt Judas og Jerusalems sønner til grækernes sønner — for at føre dem langt bort fra deres eget område.“ (Joel 3:6) Kunne Gud se gennem fingre med at Tyrus behandlede hans pagtsfolk som en handelsvare?

15. Hvordan ville Tyrus reagere når Jerusalem blev erobret af babylonierne?

¹⁵ Hundrede år ville ikke forandre Tyrus. Når kong Nebukadnezar af Babylons hær ødelagde Jerusalem, hvilket skete i 607 f.v.t., ville Tyrus jublende sige: „Ha! Den [Jerusalem] er brudt, folkeslagenes dør! Man vender sig til mig. Jeg vil blive fyldt; den er blevet afsvedet.“ (Ezekiel 26:2) Tyrus ville glæde sig over Jerusalems fald, for det ville være en økonomisk fordel for Tyrus. Uden den jødiske hovedstad som en konkurrent ville der være mere handel til den selv. Jehova ville behandle alle som havde tiltaget sig ære, og som hovmodigt havde taget parti for hans folks fjender, med foragt.

16, 17. Hvad ville der ske med Tyrus’ indbyggere når byen blev erobret? (Se fodnoten.)

¹⁶ Esajas fortsætter Jehovas fordømmelse af Tyrus: „Gå over dit land som Nilen, du datter af Tarsis. Der er ikke længere noget skibsværft. Sin hånd har han rakt ud over havet; han har fået riger til at bæve. Det er Jehova der har givet et påbud om Fønikien, om at dets fæstninger skal tilintetgøres. Og han siger: ’Du skal aldrig mere juble af glæde, du undertrykte, du jomfru, Zidons datter. Rejs dig, tag over til Kittim. Selv dér vil der ikke være hvile for dig.’“ — Esajas 23:10-12.

¹⁷ Hvorfor kaldes Tyrus „datter af Tarsis“? Måske fordi Tarsis efter Tyrus’ fald nu var den mest betydningsfulde af de to.c Tyrus’ indbyggere ville være spredt som en flod der er gået over sine bredder, og hvis vand oversvømmer det omliggende land. Esajas’ budskab til ’Tarsis’ datter’ understreger at Tyrus ville blive hårdt ramt. Det var Jehova selv der havde udrakt sin hånd og givet befalingen. Ingen kunne ændre resultatet.

18. Hvorfor kaldes Tyrus „du jomfru, Zidons datter“, og hvordan ville situationen nu blive en anden?

¹⁸ Esajas bruger også benævnelsen „du jomfru, Zidons datter,“ om Tyrus. Hermed menes der at den ikke tidligere var blevet erobret og hærget af fremmede, men havde været fri og selvstændig. (Jævnfør Anden Kongebog 19:21; Esajas 47:1; Jeremias 46:11.) Nu, derimod, ville byen blive udslettet, og nogle af dens indbyggere ville som flygtninge tage over til den fønikiske koloni Kittim. Men da de havde mistet deres økonomiske midler, ville de ikke finde nogen hvile dér.

Kaldæerne vil hærge Tyrus

19, 20. Hvem ville ifølge profetien erobre Tyrus, og hvordan blev profetien opfyldt?

¹⁹ Hvilken politisk magt kommer til at eksekvere Jehovas dom over Tyrus? Esajas erklærer: „Se, kaldæernes land. Dette er folket — det var ikke Assyrien — de grundlagde hende til ørkenens dyr. De har rejst deres belejringstårne; de har sløjfet hendes tårnborge; man har gjort hende til en hensmuldrende ruin. Hyl, I tarsisskibe, for jeres fæstning er blevet hærget.“ (Esajas 23:13, 14) Kaldæerne — ikke assyrerne — ville erobre Tyrus. De ville rejse deres belejringstårne, nedbryde Tyrus’ tårnborge og gøre denne fæstning for tarsisskibene til en hensmuldrende ruin.

²⁰ Ikke længe efter Jerusalems fald gjorde Tyrus oprør mod Babylon, og babylonierne kom og belejrede byen, sådan som det var forudsagt. Tyrus mente at den var uindtagelig, og gjorde modstand. I løbet af belejringen blev de babyloniske soldaters hoveder ’slidt skaldede’ på grund af hjelmenes tryk, og deres skuldre blev ’slidt nøgne’ når soldaterne bar materialerne der skulle bruges til belejringsværkerne. (Ezekiel 29:18) For Nebukadnezar var der store omkostninger forbundet med belejringen. Byen på fastlandet blev ødelagt, men han fik intet bytte. Størstedelen af kostbarhederne fra Tyrus var blevet overført til en lille ø der lå cirka en kilometer fra kysten. Da kaldæernes konge ingen flåde havde, kunne han ikke erobre øen. Efter 13 års forløb kapitulerede Tyrus, men den overlevede og ville komme til at erfare opfyldelsen af flere profetier.

„Hun skal vende tilbage til sin skøgeløn“

21. Hvordan ’blev Tyrus glemt’, og i hvor lang tid?

²¹ Esajas fortsætter sin profeti: „Og på den dag skal Tyrus glemmes i halvfjerds år, det samme som én konges dage.“ (Esajas 23:15a) Efter at byen på fastlandet var blevet ødelagt af babylonierne, ville øbyen Tyrus ’blive glemt’. Ganske rigtigt, i „én konges dage“, nemlig så længe det babyloniske rige bestod, havde øbyen Tyrus ikke nogen særlig betydning i økonomisk henseende. Gennem profeten Jeremias nævner Jehova Tyrus blandt de nationer der skal drikke Jehovas forbitrelses vin. Han siger: „Disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“ (Jeremias 25:8-17, 22, 27) Øbyen Tyrus var dog ikke underlagt Babylon i fulde 70 år, for det babyloniske rige gik til grunde i 539 f.v.t. Men de 70 år repræsenterer uden tvivl den periode hvori babylonierne udøvede deres mest betydningsfulde herredømme — den periode hvori det babyloniske kongedynasti kunne prale af at have hævet sin trone op over „Guds stjerner“. (Esajas 14:13) Flere nationer blev underlagt dette herredømme på forskellige tidspunkter, men efter 70 års forløb ville det bryde sammen. Hvad ville der så ske med Tyrus?

22, 23. Hvad ville der ske med Tyrus når det ikke længere var underlagt babyloniernes herredømme?

²² Esajas fortsætter: „Efter halvfjerds års forløb vil det gå Tyrus som i sangen om skøgen: ’Tag en lyre, gå rundt i byen, du glemte skøge. Spil smukt på strenge; syng mange sange, så man kan huske dig igen.’ Og efter halvfjerds års forløb vil Jehova vende sin opmærksomhed mod Tyrus, og hun skal vende tilbage til sin skøgeløn og bedrive utugt med alle jordens riger på jordens flade.“ — Esajas 23:15b-17.

²³ Efter Babylons fald i 539 f.v.t. blev Fønikien et satrapi i det medo-persiske rige. Perserkongen Kyros den Store var en meget liberal regent. Under det nye herredømme ville Tyrus komme til at genoptage sin tidligere forretningsvirksomhed og ville bestræbe sig for at genvinde sin plads som en anerkendt handelsby i den dakendte verden — ligesom en skøge der er blevet glemt og har mistet sit klientel, søger at tiltrække nye kunder ved at gå rundt i byen og spille på lyre og synge sine sange. Ville det lykkes for Tyrus? Ja, det ville Jehova sørge for. Med tiden blev øbyen så velstående at profeten Zakarias i slutningen af det 6. århundrede før vor tidsregning kunne sige: „Tyrus byggede sig så en fæstningsmur og hobede sølv op som støv og guld som gadesnavs.“ — Zakarias 9:3.

’Hendes fortjeneste skal helliges Jehova’

24, 25. (a) Hvordan blev Tyrus’ fortjeneste helliget Jehova? (b) Hvilken profeti blev profeten Zakarias inspireret til at fremsætte selv om Tyrus hjalp Guds folk?

²⁴ Den følgende profeti er ganske bemærkelsesværdig: „Hendes fortjeneste og hendes skøgeløn skal helliges Jehova. Den oplagres ikke og henlægges ikke, for hendes fortjeneste vil tilhøre dem der bor for Jehovas ansigt, at de kan spise sig mætte og klæde sig fornemt.“ (Esajas 23:18) Hvordan ville Tyrus’ økonomiske fortjeneste blive helliget Jehova? På den måde at Jehova ville bruge den i overensstemmelse med sin vilje — så hans folk kunne spise sig mæt og få klæder at tage på. Dette skete efter israelitternes hjemkomst fra landflygtigheden i Babylon. Tyrierne forsynede dem med cedertræ til genopbygningen af templet og genoptog i det hele taget handelen med Jerusalem. — Ezra 3:7; Nehemias 13:16.

²⁵ Til trods herfor lod Jehova profeten Zakarias fremsætte et yderligere budskab mod Tyrus. Om den nu velstående øby profeterede han: „Se, Jehova vil tage den i besiddelse og styrte dens militærmagt i havet; og den skal fortæres af ild.“ (Zakarias 9:4) Dette blev opfyldt i juli 332 f.v.t. da Alexander den Store ødelagde havets stolte herskerinde.

Undgå materialisme og stolthed

26. Hvorfor fordømte Gud Tyrus?

²⁶ Jehova fordømte Tyrus for dens stolthed, en egenskab som han ikke bryder sig om. „Stolte øjne“ nævnes som den første af de syv ting Jehova hader. (Ordsprogene 6:16-19) Paulus forbandt stolthed i form af opblæsthed med Satan Djævelen, og i Ezekiels beskrivelse af det stolte Tyrus indgår udtalelser som passer på Satan selv. (Ezekiel 28:13-15; 1 Timoteus 3:6) Hvad skyldtes Tyrus’ stolthed? Ezekiel siger, henvendt til Tyrus: „Dit hjerte blev efterhånden hovmodigt på grund af din velstand.“ (Ezekiel 28:5) Byen var viet til at drive handel og samle sig rigdom. Dens succes hermed gjorde den grænseløst hovmodig. Gennem Ezekiel sagde Jehova til „Tyrus’ fører“: „Dit hjerte er blevet hovmodigt og du siger: ’Jeg er en gud. På et gudesæde har jeg sat mig.’“ — Ezekiel 28:2.

27, 28. Hvilken snare kan mennesker blive fanget i, og hvilken lignelse fortalte Jesus i den forbindelse?

²⁷ Nationer kan blive grebet af stolthed og få et forkert syn på velstand. Det kan enkeltpersoner også. Jesus fortalte en lignelse der viser hvilken snare rigdom kan være. Han fortalte om en rig mand hvis marker havde båret godt. Veltilfreds lagde han planer om at bygge sig større forrådshuse til sine afgrøder, og forventningsfuldt så han frem til et langt liv i magelighed. Men han fik ikke lov til at opleve dette. Gud sagde til ham: „Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?“ Ja, manden døde, og hans velstand gavnede ham ikke. — Lukas 12:16-20.

²⁸ Jesus sluttede lignelsen med at sige: „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ (Lukas 12:21) Der var i sig selv ikke noget forkert ved at være velstående, og at få en god høst var ikke nogen synd. Det forkerte var at manden havde gjort disse ting til det vigtigste i livet. Det han satte sin lid til, var hans rigdom. Når han lagde planer for fremtiden, tog han ikke Jehova Gud i betragtning.

29, 30. Hvordan advarede Jakob mod at man kun stoler på sig selv?

²⁹ Jakob understregede det samme. Han sagde: „Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder. I stedet burde I sige: ’Hvis Jehova vil, skal vi leve og også gøre dette eller hint.’“ (Jakob 4:13-15) Derpå påpegede Jakob forbindelsen mellem rigdom og stolthed da han videre sagde: „Men nu er I stolte over jeres pralerier. Al sådan stolthed er ond.“ — Jakob 4:16.

³⁰ Men igen: At gøre forretninger er ikke nogen synd. Det syndige består i den stolthed, det hovmod og den tillid til egen formåen som rigdommen kan fremkalde. Meget klogt siger det gamle ordsprog: „Giv mig hverken fattigdom eller rigdom.“ Fattigdom kan gøre livet bittert. Men rigdom kan få et menneske til at ’fornægte Gud og sige: „Hvem er Jehova?“’ — Ordsprogene 30:8, 9.

31. Hvilke spørgsmål gør en kristen klogt i at stille sig selv?

³¹ Vi lever i en verden hvor mange er blevet grebet af begærlighed og selviskhed. På grund af den fremherskende kommercialisme lægges der stor vægt på at have penge og at tjene penge. Den kristne gør derfor klogt i at ransage sig selv for at sikre sig at han eller hun ikke er ved at blive fanget i den samme snare som handelsbyen Tyrus faldt i. Bruger man så meget af sin tid og energi på at forfølge materielle mål at man er begyndt at trælle for rigdommen? (Mattæus 6:24) Misunder man nogle der ejer flere eller bedre ting end én selv? (Galaterne 5:26) Hvis man er velhavende, mener man da at man fortjener større opmærksomhed eller flere privilegier end andre? (Jævnfør Jakob 2:1-9.) Hvis man ikke er rig, ønsker man da at blive rig, uanset omkostningerne? (1 Timoteus 6:9) Er man så optaget af at gøre forretninger at der kun bliver en meget lille del af ens liv tilovers til at tjene Gud? (2 Timoteus 2:4) Er man så fokuseret på at øge sin velstand at man tilsidesætter kristne principper i sine forretningstransaktioner? — 1 Timoteus 6:10.

32. Hvilken advarsel gav Johannes, og hvordan kan vi give agt på den?

³² Uanset vor økonomiske situation bør Riget altid have førstepladsen i vort liv. Det er vigtigt at vi aldrig taber apostelen Johannes’ ord af syne: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham.“ (1 Johannes 2:15) Sandt nok må vi gøre brug af de økonomiske foranstaltninger i denne verden for at opretholde livet. (2 Thessaloniker 3:10) På den måde ’gør vi brug af verden’ — men vi bruger den ikke „fuldt ud“. (1 Korinther 7:31) Hvis vi nærer overdreven kærlighed til det materielle — ting som hører denne verden til — elsker vi ikke længere Jehova. At være opfyldt af „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“ er uforeneligt med at gøre Guds vilje.d Og det er dét at gøre Guds vilje der fører til evigt liv. — 1 Johannes 2:16, 17.

33. Hvordan kan kristne undgå den snare som Tyrus blev fanget i?

³³ Tyrus blev fanget i den snare at sætte den materielle stræben over alt andet. Det gik den godt i materiel henseende, men det førte til en stolthed som den måtte undgælde for. Tyrus står som et advarende eksempel for nationer og enkeltpersoner i dag. Det er langt bedre at følge apostelen Paulus’ opfordring. Han befalede de kristne „ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. — 1 Timoteus 6:17.

[Fodnoter]

[Kort på side 256]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

EUROPA

SPANIEN (TARSIS’ mulige beliggenhed)

MIDDELHAVET

SARDINIEN

CYPERN

ASIEN

ZIDON

TYRUS

AFRIKA

ÆGYPTEN

[Billede på side 250]

Tyrus ville blive indtaget af babylonierne, ikke af assyrerne

[Billede på side 256]

Mønt med billede af Melkart, Tyrus’ hovedgud

[Billede på side 256]

Model af et fønikisk skib