6. Hvorfor ville Jehova tage sin velsignelse bort fra landet?

⁶ For at der ikke skulle være nogen misforståelse, beskriver Esajas hvor fuldstændig ødelæggelsen ville være, og forklarer hvorfor den ville komme: „Landet er blevet ramt af sorg, er sygnet hen. Det frugtbare land er visnet, er sygnet hen. De højtstående blandt folket i landet er visnet. Og selve landet er blevet besudlet under sine indbyggere, for de har overtrådt lovene, ændret forordningen, brudt den varige pagt. Af den grund har forbandelsen fortæret landet, og de der bor i det bliver holdt skyldige. Af den grund er landets indbyggere svundet i tal, og meget få af de dødelige er tilbage.“ (Esajas 24:4-6) Da israelitterne fik Kana’ans land, var det ’et land der flød med mælk og honning’. (5 Mosebog 27:3) Men de var stadig afhængige af Jehovas velsignelse. Hvis de trofast overholdt hans bud og forskrifter, ville landet „give sin afgrøde“, men hvis de ikke fulgte hans love og bud, ville deres anstrengelser for at opdyrke landet „være til ingen nytte“, og jorden ville ’ikke give sin afgrøde’. (3 Mosebog 26:3-5, 14, 15, 20) Jehovas forbandelse ville ’fortære landet’. (5 Mosebog 28:15-20, 38-42, 62, 63) Juda kunne nu forvente at opleve denne forbandelse.

 8. (a) På hvilken måde havde folket „overtrådt lovene“ og „ændret forordningen“? (b) Hvordan gik det til at „de højtstående“ var blandt de første der ’visnede’?

⁸ Men israelitterne ’brød den varige pagt’. De overtrådte de gudgivne love ved helt at ignorere dem. De ’ændrede forordningen’ ved at følge en anden retspraksis end den Jehova havde fastsat. (2 Mosebog 22:25; Ezekiel 22:12) Derfor ville de blive fjernet fra landet. Der ville ikke blive vist nogen barmhjertighed ved den kommende dom. „De højtstående“, de fornemme, ville være blandt de første der ville ’visne’ som følge af at Jehova havde trukket sin beskyttelse og velsignelse tilbage. Som en opfyldelse heraf gjorde først ægypterne og derefter babylonierne de judæiske konger til deres vasaller da Jerusalems ødelæggelse nærmede sig. Senere var kong Jojakin og andre medlemmer af kongefamilien blandt de første der blev ført i fangenskab til Babylon. — 2 Krønikebog 36:4, 9, 10.