Spørger du daglig: „Hvor er Jehova?“

 1, 2. (a) Hvordan var den åndelige tilstand blandt jøderne på Jeremias’ tid? (b) Hvad burde jøderne have gjort?

JEREMIAS græd. Han var dybt bedrøvet over de forhold der rådede blandt hans folk, og over det Gud havde befalet at han skulle profetere om dets fremtid. Han ville ønske at ’hans hoved var vand og hans øjne en tårekilde’ så han kunne græde uden ophør. Det var med god grund at Jeremias sørgede over nationens tilstand. (Jer. 9:1-3; læs Jeremias 8:20, 21). Jøderne blev ved med at vrage Guds lov og adlød ikke hans ord, og derfor ville de blive ramt af ulykke. — Jer. 6:19; 9:13.

² Judas indbyggere, som elskede at høre deres religiøse ledere fortælle at alt var i den skønneste orden, var ikke oprigtigt interesseret i hvad Jehova syntes om deres adfærd. (Jer. 5:31; 6:14) De var som en patient der søger en læge som vil sige nogle beroligende ord, men ignorere alvorlige symptomer. Hvis du var alvorligt syg, ville du så ikke gerne have stillet en nøjagtig diagnose så du kunne blive behandlet i tide? I overført betydning burde jøderne på Jeremias’ tid have søgt at få en ærlig vurdering af deres åndelige tilstand. De skulle have spurgt: „Hvor er Jehova?“ — Jer. 2:6, 8.

 3. (a) Hvordan kunne jøderne have spurgt: „Hvor er Jehova?“ (b) Nævn en måde hvorpå jøderne kunne søge Jehova.

³ At spørge: „Hvor er Jehova?“ ville for jøderne have betydet at de søgte Guds vejledning når de skulle træffe beslutninger, store såvel som små. Men det gjorde de ikke på det tidspunkt. Efter at Jerusalem var blevet ødelagt og de var vendt tilbage fra Babylon, skulle de imidlertid ’opsøge Jehova og søge ham’. Så ville de kunne finde ham og lære hans veje at kende. (Læs Jeremias 29:13, 14). Hvordan kunne de gøre det? En måde var ved at vende sig til Gud i oprigtig bøn for at bede om hans ledelse. Det var det kong David gjorde. Han bad: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier.“ (Sl. 25:4) Læg mærke til den opfordring Gud, som hører bøn, gav gennem Jeremias i kong Zedekias’ tiende regeringsår: „Kald på mig, og jeg vil svare dig og villigt fortælle dig om store og ufattelige ting som du ikke kender.“ (Jer. 33:3) Hvis kongen og det frafaldne folk vendte sig til Gud, ville han åbenbare dem „ufattelige ting“, nemlig at Jerusalem ville blive ødelagt og 70 år senere blive genopbygget.

 4, 5. På hvilke andre måder kunne jøderne have søgt Jehova?

⁴ En anden måde jøderne kunne have søgt Jehova på, var ved at undersøge og tænke over hvordan han op gennem historien havde ledet sit folk. På den måde kunne de have fundet ud af hvad der havde haft Guds godkendelse, og hvad der havde medført hans vrede. De havde Moses’ skrifter og andre inspirerede historiske beretninger samt Judas og Israels kongers annaler. Ved at grunde over dem og lytte til Guds sande profeter kunne jøderne på Jeremias’ tid have fundet svar på spørgsmålet: „Hvor er Jehova?“

⁵ En tredje måde jøderne kunne have søgt Jehova på, var ved at lære af deres egne og andres erfaringer. Ikke sådan at forstå at de skulle lære alting gennem bitter erfaring, men de kunne have haft gavn af at tænke over hvad de selv havde gjort tidligere, og hvordan Jehova havde set på det. Hvis de havde været årvågne, ville de have forstået hvordan Gud betragtede deres adfærd. — Ord. 17:10.

 6. Hvordan kan Jobs eksempel være til opmuntring for os?

⁶ Men lad os nu overføre det på vores tid. Plejer du at spørge: „Hvor er Jehova?“ når du skal træffe beslutninger eller vælge hvilken vej du vil følge? Nogle må måske erkende at de ikke har gjort det så ofte som de burde have gjort. Hvis det på en eller anden måde gælder dig, må du ikke lade dig slå ud. Selv den trofaste patriark Job kæmpede med dette. Da han blev udsat for et stærkt pres, blev han selvcentreret. Elihu måtte minde Job om hvor almindeligt det er at mennesker undlader at spørge: „Hvor er Gud, den Mægtige som frembragte mig?“ (Job 35:10) Han tilskyndede Job: „Giv agt på Guds undergerninger.“ (Job 37:14) Det var vigtigt at Job lagde mærke til Jehovas vældige gerninger i forbindelse med skaberværket og menneskene. Gennem egen erfaring kom han til at forstå Jehovas veje. Efter at Job havde udholdt denne ildprøve og af Jehova var blevet hjulpet til at justere sin tankegang, sagde han: „Jeg [talte], men jeg forstod ikke det der er for underfuldt for mig og som jeg ikke har kendskab til. Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne.“ — Job 42:3, 5.

 7. Hvad vil vi nu se på, som skildret på side 116?

⁷ Hvad Jeremias angår, blev han ved med at søge Jehova, og han fandt ham. Til forskel fra sine landsmænd blev han, i de mange år hans trofaste tjeneste varede, ved med at spørge: „Hvor er Jehova?“ I det følgende vil vi ud fra Jeremias’ eksempel se på hvordan vi kan søge Jehova og finde ham gennem bøn, studium og personlige erfaringer. — 1 Krøn. 28:9.

 8. Under hvilke omstændigheder henvendte Jeremias sig til Gud i bøn?

⁸ I de mange år hvor Jeremias tjente som Jehovas talerør over for Judas folk, søgte han Jehova gennem inderlige bønner. Han bad Jehova om hjælp når han skulle forkynde et upopulært budskab, når han var ved at give op, og når der skete noget han ikke forstod. Jehova besvarede hans bønner og fortalte ham hvad han skulle gøre. Lad os se nogle få eksempler på det.

 9. (a) Hvad gav Jeremias udtryk for i Jeremias 15:15, 16, og hvordan besvarede Jehova hans bøn? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi i bøn giver udtryk for vores følelser?

⁹ Engang da Jeremias skulle forkynde et fordømmende budskab, syntes han at alle nedkaldte ondt over ham. I en bøn bad han derfor Gud om at huske ham. Læg mærke til hans ord i Jeremias 15:15, 16, hvori han fortæller hvad han følte da Gud svarede ham. (Læs). I bønnen gav Jeremias udtryk for sin ængstelse. Men da han fandt Guds ord og så at sige tog dem i sin mund, blev han fyldt med glæde. Jehova hjalp ham til at værdsætte den store forret det er at bære hans navn og forkynde budskabet fra ham. Jeremias kunne tydeligt se ’hvor Jehova var’ i denne situation. Mon der er noget vi kan lære af det?

10. På hvilken måde svarede Jehova da Jeremias sagde at han ikke mere ville tale i Jehovas navn?

¹⁰ Ved en anden lejlighed, efter at præsten Pasjhur, Immers søn, havde slået ham, sagde Jeremias at han ikke mere ville tale i Jehovas navn. Hvordan besvarede Jehova Jeremias’ bøn? (Læs Jeremias 20:8, 9). I Bibelen siges der ikke noget om at Jehova talte til Jeremias fra himmelen. Men Guds ord blev som en brændende ild lukket inde i hans knogler, og han kunne ikke andet end forkynde det. Ja, fordi Jeremias ærligt fortalte Jehova hvordan han havde det, og handlede i overensstemmelse med det han vidste om Guds vilje, blev han motiveret til fortsat at gøre det rette.

11, 12. Hvilket svar fik Jeremias på sit spørgsmål om hvorfor det tilsyneladende gik de ugudelige godt?

¹¹ Jeremias var også foruroliget over at se de ugudeliges fremgang. (Læs Jeremias 12:1, 3). Han satte på ingen måde spørgsmålstegn ved Jehovas retfærdighed, men han ville gerne have at Jehova tog sig af hans „sag“. Af hans frimodighed fremgår det klart at han havde et nært forhold til Jehova, ligesom et barn har det til en kærlig far. Jeremias kunne blot ikke forstå hvorfor mange af jøderne havde fremgang selvom de var ugudelige. Fik han et tilfredsstillende svar? Jehova forsikrede Jeremias om at han ville rykke de ugudelige op. (Jer. 12:14) Efterhånden som Jeremias så hvordan Jehova tog sig af det han havde bedt om, har det helt sikkert styrket hans tillid til Guds retfærdighed. Og det har ganske givet fået Jeremias til i endnu højere grad at vende sig til sin himmelske Far i bøn og udøse sit hjerte for ham.

¹² Ved slutningen af Zedekias’ regeringstid, da babylonierne belejrede Jerusalem, omtalte Jeremias Jehova som den „hvis øjne er åbne over alle menneskesønnernes veje, for at give hver enkelt efter hans veje og efter hans gerningers frugt“. (Jer. 32:19) Jeremias kunne se at Jehova er en retfærdig Gud der lægger mærke til hvad hver enkelt foretager sig, og hører sine tjeneres inderlige bønner. Og med tiden ville hans folk se flere og flere vidnesbyrd om at han giver „hver enkelt efter hans veje og efter hans gerningers frugt“.

13. Hvorfor kan vi have tillid til at Guds vilje vil blive gennemført?

¹³ Vi mener måske ikke at vi nærer nogen tvivl om hvorvidt Gud er retfærdig, og om visdommen i den måde hvorpå han gennemfører sin vilje nu og vil gennemføre den i fremtiden. Ikke desto mindre kan vi have gavn af at tænke over det Jeremias kom ud for, og af at udøse vores hjerte i bøn. Sådanne bønner kan styrke vores tillid til Jehova og til at hans vilje vil blive gennemført. Selvom vi måske ikke på nuværende tidspunkt helt forstår hvorfor tingene udvikler sig som de gør, eller hvorfor Guds hensigt skrider frem i det tempo den gør, kan vi i bøn give udtryk for vores tillid til at Gud har fuldstændig kontrol over situationen. Hans vilje vil blive gennemført på den måde og med den hastighed han finder bedst. Det er helt sikkert; der er ingen grund til at tvivle på det. Vi vil blive ved med at spørge: „Hvor er Jehova?“ i den forstand at vi under bøn søger at forstå hans vilje og er opmærksomme på vidnesbyrd om hvordan den bliver gennemført. — Job 36:5-7, 26.

14. Hvordan ved vi at Jeremias studerede Guds folks historie?

¹⁴ Jeremias var fuldt ud klar over at det at stille spørgsmålet: „Hvor er Jehova?“ indebar at man også søgte ’kundskab om ham’. (Jer. 9:24) Han må have studeret Guds folks historie i forbindelse med at han skrev de bøger der nu er kendt som Første og Anden Kongebog. Han nævner specielt „bogen med Salomons historie“, „bogen med Israels kongers historie“ og „bogen med Judas kongers historie“. (1 Kong. 11:41; 14:19; 15:7) På den baggrund kom han til at forstå hvordan Jehova havde reageret i forskellige situationer. Jeremias kunne se hvad der behagede Jehova, og hvordan han så på de valg folk havde truffet. Han kunne desuden rådføre sig med de inspirerede skrifter der fandtes på den tid, såsom dem der var skrevet af Moses, Josua, Samuel, David og Salomon. Han havde uden tvivl også et godt kendskab til de profeter der levede før ham, og de der levede samtidig med ham. Hvordan var Jeremias’ personlige studium til gavn for ham?

15. Hvordan kan det have gavnet Jeremias at undersøge Elias’ profeti?

¹⁵ Jeremias nedskrev beretningen om den onde Jesabel, kong Akab af Samarias hustru. Hans beretning indeholder Elias’ profeti om at hundene ville æde Jesabel på Jizre’els jordlod. (1 Kong. 21:23) Og i overensstemmelse med det Jeremias skrev, blev Jesabel, omkring 18 år efter Elias’ ord, kastet ud ad et vindue, trampet på af Jehus heste og ædt af hunde. (2 Kong. 9:31-37) Det må have styrket Jeremias’ tro på Guds ord at studere Elias’ profeti og hvordan den blev opfyldt til mindste detalje. Ja, grunden til at Jeremias kunne holde ud i sin tjeneste, var at han styrkede sin tro gennem studiet af Jehovas gerninger i fortiden.

16, 17. Hvad tror du satte Jeremias i stand til fortsat at advare de onde konger på hans tid?

¹⁶ Lad os se på endnu et eksempel. Hvad tror du det var der satte Jeremias i stand til — trods forfølgelse — at blive ved med at advare ugudelige konger som Jojakim og Zedekias? En væsentlig grund var at Jehova havde gjort Jeremias „til en befæstet by og til en jernsøjle og til kobbermure“ mod Judas konger. (Jer. 1:18, 19) Men det er også værd at lægge mærke til at Jeremias havde sat sig grundigt ind i hvordan det var gået under Judas og Israels tidligere konger. Han var bekendt med at Manasse havde bygget „altre for hele himmelens hær i de to forgårde til Jehovas hus“, ofret sin egen søn i ilden og udgydt uskyldigt blod i store mængder. (2 Kong. 21:1-7, 16; læs Jeremias 15:4). Men Jeremias må også have vidst at da Manasse ydmygede sig og bad til Jehova, ’bønhørte han ham og lod ham vende tilbage til sit kongedømme’. — Læs Anden Krønikebog 33:12, 13.

¹⁷ I sine skrifter nævner Jeremias ikke noget om at Jehova viste Manasse barmhjertighed. Men Manasse døde blot omkring 15 år før Jeremias begyndte sin tjeneste som profet. Så han må have hørt om hvad der skete da kongen angrede det onde han tidligere havde gjort. At studere Manasses grusomme adfærd og hvordan det gik ham, har sikkert hjulpet Jeremias til at se værdien af at opfordre konger, som for eksempel Zedekias, til at søge Jehovas barmhjertighed og loyale hengivenhed. Selv en konge der var berygtet for sin afgudsdyrkelse og blodsudgydelse, kunne vende om og blive tilgivet. Hvis det var dig der havde været i Jeremias’ situation, ville begivenhederne i forbindelse med Manasse da have styrket og motiveret dig til at holde ud under andre onde kongers styre?

18. Hvad kunne Jeremias lære af Urijas eksempel?

¹⁸ I løbet af sin tjeneste som profet har Jeremias helt sikkert lært meget af de erfaringer andre gjorde sig. En af hans samtidige var profeten Urija, der i Jojakims regeringstid profeterede mod Jerusalem og Juda. Men fordi Urija var bange for kong Jojakim, flygtede han til Ægypten. Kongen sendte imidlertid nogle mænd til Ægypten for at hente ham tilbage, hvorefter han lod ham dræbe. (Jer. 26:20-23) Mon Jeremias lærte noget af det der skete med Urija? Det at Jeremias, endda på selve tempelområdet, blev ved med at advare jøderne om den kommende domseksekvering, viser at han må have lært af denne begivenhed. Jeremias bevarede modet, og Jehova svigtede ham ikke. Han må have bevæget Ahikam, Sjafans søn, til at beskytte den modige Jeremias. — Jer. 26:24.

19. Hvad kunne Jeremias lære af at Jehova blev ved med at sende profeter til sit folk?

¹⁹ Jeremias lærte også af det han selv erfarede ved at blive benyttet af Jehova til at advare hans folk. I kong Jojakims fjerde regeringsår befalede Jehova at Jeremias skulle nedskrive alle de ord Han havde talt fra Josias’ tid frem til dette tidspunkt. Hvorfor bad Jehova ham om at gøre det? Det var for at tilskynde enkeltpersoner til at vende sig bort fra deres onde handlinger og opnå tilgivelse. (Læs Jeremias 36:1-3). Jeremias, der igen og igen måtte overbringe advarselsbudskaber fra Gud, appellerede endda indtrængende til folket om at holde op med deres vederstyggelige gerninger. (Jer. 44:4) Er det ikke tydeligt at Jeremias’ egne erfaringer må have lært ham at det var af medlidenhed med sit folk at Jehova havde sendt profeterne? Og ville det ikke have fået Jeremias til selv at vise medlidenhed? (2 Krøn. 36:15) Det var altså med god grund at Jeremias, efter at have overlevet Jerusalems ødelæggelse, kunne sige: „Det skyldes al Jehovas loyale hengivenhed at vi ikke har mødt vort endeligt, for hans barmhjertighed svigter aldrig. Den er ny hver morgen.“ — Klages. 3:22, 23.

20. Hvordan kan vi efterligne Jeremias og søge Jehova?

²⁰ Har vi, i forbindelse med de beslutninger der daglig skal træffes, gjort det til en vane at finde ud af hvad der er Guds vilje, ved at spørge: „Hvor er Jehova?“ (Jer. 2:6-8) I modsætning til datidens jøder så Jeremias altid hen til den Almægtige for at få hjælp til at afgøre hvilken vej han skulle vælge. Når vi daglig skal træffe beslutninger, vil det uden tvivl være klogt af os at efterligne Jeremias og finde ud af hvordan Jehova ser på tingene.

21. Hvordan kan bøn hjælpe dig i forbindelse med forkyndelsen, for eksempel når nogen ikke tager venligt imod dig?

²¹ Det er ikke kun når vi skal træffe store beslutninger eller står ved et vendepunkt i vores liv at vi skal søge Jehova. Lad os se på et eksempel. Du har besluttet at tage i tjenesten en bestemt dag. Men om morgenen vågner du op og ser at det er overskyet. Du synes ikke at det ligefrem indbyder til at gå i forkyndelsen. Det distrikt du skal ud i, er blevet gennemarbejdet mange gange, og du kan huske at nogle af dem der afviste dig, var nedladende eller direkte uforskammede. Kunne du her bede en bøn og spørge: „Hvor er Jehova?“ Det ville sikkert hjælpe dig til at tænke på hvor fantastisk et budskab du forkynder, og til i endnu højere grad at forstå at det er Guds vilje at du forkynder det. Og måske ville ordene fra Gud blive en kilde til fryd og glæde for dig, ligesom de blev for Jeremias. (Jer. 15:16, 20) Hvis du i forkyndelsen så møder en der er meget grov eller måske ligefrem truende, kan du igen give udtryk for dine følelser i bøn til Gud. Gør du det? Husk at Jehova gennem sin hellige ånd kan hjælpe dig til at svare på rette måde, og at dit ønske om at forkynde budskabet kan overvinde negative tanker. — Luk. 12:11, 12.

22. Hvordan kunne ens bønner blive hindret?

²² Det er godt at gøre sig klart at ens bønner kan blive hindret, eller „spærret“. (Læs Klagesangene 3:44). Jehova lyttede ikke til de oprørske jøder, for de ’vendte deres øre bort’ og fremturede i deres lovløse gerninger. (Ordsp. 28:9) Den lære man kan drage heraf, bør stå lige så klart for os som den uden tvivl stod for Jeremias: Hvis man ikke handler i overensstemmelse med sine bønner, vil det skuffe Gud og kan føre til at han ikke længere hører ens bønner. Det er noget vi for enhver pris må undgå.

23, 24. (a) Hvad er en forudsætning for at kunne finde ud af hvad der er Jehovas vilje? (b) Hvordan kan du få mere ud af dit personlige studium?

²³ Ud over at bede inderlige bønner til Jehova om hans ledelse må vi fortsat have et personligt studium, for det er endnu en vigtig måde hvorpå vi kan lære Jehovas vilje at kende. I den henseende er vi bedre stillet end Jeremias. Vi har hele Bibelen. Ligesom Jeremias, der foretog et grundigt studium for at kunne skrive sin inspirerede historiske beretning, kan vi omhyggeligt undersøge Guds ord og søge efter vejledning fra Gud, idet vi spørger: „Hvor er Jehova?“ Når vi søger at lære hans vilje at kende, viser vi at vi sætter vores lid til ham, og vi vil blive „som et træ der er plantet ved vand og som sender sine rødder ud ved et vandløb“. — Læs Jeremias 17:5-8.

²⁴ Når du læser i De Hellige Skrifter og grunder over det du har læst, prøv da at forstå hvad det er Jehova ønsker at du skal gøre i forskellige situationer. Vær på udkig efter principper du gerne vil huske og anvende i dit liv. Når du i din bibellæsning støder på historiske beretninger, påbud fra Gud, bibelske principper og forskellige visdomsord, overvej da hvordan disse passager bør indvirke på de beslutninger du daglig må træffe. Som svar på dit spørgsmål: „Hvor er Jehova?“ kan Jehova ved hjælp af sit skrevne ord vise dig hvordan du kan klare endog meget vanskelige situationer. Ja, du vil opleve at Bibelen kaster lys over „ufattelige ting som du ikke kender“, ting som du ikke før har forstået. — Jer. 33:3.

25, 26. Hvordan kan erfaringer være til gavn for os?

²⁵ Desuden kan du lære af dine egne og andres erfaringer. Det kan for eksempel være at du ser nogle der holder op med at stole på Jehova, ligesom Urija gjorde. (2 Tim. 4:10) Du kan lære af deres adfærd og undgå at lide samme ulykkelige skæbne. Og ligesom Jeremias satte pris på Jehovas barmhjertighed og medfølelse, må du altid minde dig selv om den loyale hengivenhed Jehova har vist dig. Uanset hvor fortvivlet en situation du befinder dig i, må du ikke tro at den Højeste er ligeglad med dig. Jehova har omsorg for dig, sådan som han også havde for Jeremias.

²⁶ Ved at grunde over hvordan Jehova har hjulpet enkeltpersoner i dag, vil du kunne se at han daglig leder os på forskellige måder. Tag for eksempel Aki, en ung søster i Japan. En dag da hun var i forkyndelsen sammen med kredstilsynsmandens kone, gav hun udtryk for at hun ikke var værdig til at være et vidne for Jehova. Aki følte at det kun var et spørgsmål om tid før Jehova ville forkaste hende, selvom hun gjorde sit bedste for at tjene ham. Idet hun henviste til Jesu ord i Åbenbaringen, sagde hun: „Jeg føler det som om Jehova skal til at udspy mig af sin mund, men jeg bønfalder ham om at give mig lidt mere tid.“ Kredstilsynsmandens kone så hende i øjnene og sagde: „Jeg har aldrig syntes at du var lunken!“ Senere gik Aki og tænkte over denne trøstende bemærkning. I virkeligheden var der jo ikke noget der tydede på at Jehova nogen sinde havde betragtet hende som lunken. Derefter bad hun til Jehova: „Send mig hvorhen du vil. Jeg vil gøre hvad som helst du ønsker jeg skal gøre.“ Omkring det tidspunkt besøgte hun et land hvor der var en lille japansk gruppe som havde behov for hjælp fra nogen der kunne tale sproget. Aki var født i netop det land, og det var derfor let for hende at flytte dertil og hjælpe. Men hvor kunne hun bo? En søster hvis datter lige var flyttet hjemmefra, tilbød hende et værelse. „Det var ligesom brikkerne i et puslespil der falder på plads; Jehova åbnede vejen for mig,“ siger Aki.

27. Hvorfor bør spørgsmålet: „Hvor er Jehova?“ ligge til grund for alt hvad vi gør?

²⁷ Mange brødre og søstre kan fortælle om situationer hvor de har følt Guds ledelse, måske mens de læste i Bibelen eller under deres personlige studium. Det har du måske også erfaret. Sådanne oplevelser kan styrke dit forhold til Jehova og få dig til endnu oftere og endnu mere indtrængende at nærme dig ham i bøn. Vær forvisset om at når du daglig spørger: „Hvor er Jehova?“ vil han vise dig den vej du skal gå. — Es. 30:21.