NORD
Foruden det almindelige ord for „nord“, tsafōnʹ, brugte man også betegnelsen „venstre“ om nord, set fra den synsvinkel hvor man stod med ansigtet mod øst. (1Mo 14:15, fdn.) I Bibelen kan „nord“ eller „norden“ betegne et afsnit af jorden (Sl 107:3; Es 43:6; Lu 13:29), retningen nord (2Mo 26:20; 1Kg 7:25; Åb 21:13), den nordlige himmel (Job 26:7) og forskellige lande eller riger (deriblandt Assyrien [Zef 2:13] og Babylon [Jer 46:10]) der lå nordøst for Israels land. Skønt Babylon egentlig lå øst for Tyrus, siger Ezekiel 26:7 at kongen af Babylon ville komme imod Tyrus fra nord. Den katastrofe der skulle overgå Juda og Jerusalem for babyloniernes hånd, siges også at ville komme „fra nord“. (Jer 1:14, 15) Årsagen til dette var muligvis at de babyloniske hære plejede at følge en nordlig rute når de marcherede mod vest, hvorved de undgik at skulle gennem ørkenen. Det var, ifølge babyloniske optegnelser, den vej de normalt fulgte.
Da flere lande og riger siges at ligge mod nord, er det ofte nødvendigt at læse den sammenhængende tekst og andre skriftsteder der berører emnet, for at afgøre hvad betegnelsen „nord“ eller „Nordens land“ sigter til i de enkelte tilfælde. For eksempel viser Esajas 21:2, 9 og Daniel 5:28 at de nationer fra „Nordens land“ som omtales i Jeremias 50:9, omfatter mederne, perserne og elamitterne. De nationer der angreb Babylon, blev åbenbart betragtet som en forenet hær eller en fælles fjende af Babylon, „en samling af store nationer fra Nordens land“. Mange af de implicerede nationer lå et godt stykke nord for Babylon (Jer 51:27, 28), og en stor del af Medien lå om ikke nord for så i hvert fald nordøst for Babylon. Selve angrebet på Babylon må også være kommet nordfra eftersom Kyros standsede flodens løb nord for byen.
„Nordens konge“. Den verdslige historie er også med til at vise hvordan betegnelsen „nord“ skal forstås i visse skriftsteder. Et eksempel på dette er udtrykket „Nordens konge“ i Daniel, kapitel 11. ’Den mægtige konge’ der omtales i Daniel 11:3, var ifølge historiske vidnesbyrd Alexander den Store. Efter Alexanders død blev riget delt mellem hans fire generaler. En af dem, Seleukos Nikator, overtog Mesopotamien og Syrien, hvorved han kom til at beherske områderne nord for Palæstina, mens Ptolemaios Lagos fik herredømmet over Ægypten, sydvest for Palæstina. Med disse to begyndte den langvarige kamp mellem „Nordens konge“ og „Sydens konge“. Men profetien om „Nordens konge“ strækker sig fra Seleukos Nikators tid helt frem til „endens tid“ (Da 11:40), og følgelig ville ’Nordens konges’ nationale og politiske identitet skifte i tidens løb. Dog ville det stadig være muligt at identificere ham på grundlag af det han ifølge profetien ville gøre. — Se bogen „Ske din vilje på jorden“, 1958, s. 220-307.
Jehovas bolig. „Nord“ bruges også i Bibelen om det sted hvor Jehova boede repræsentativt hos israelitterne. — Sl 48:1, 2; Es 14:13, 14; se MØDEBJERGET.