Bibelens 26. bog — Ezekiels Bog

Skribent: Ezekiel

Skrevet i: Babylon

Fuldført: ca. 591 f.v.t.

Spænder over: 613–ca. 591 f.v.t.

 1. Hvordan var omstændighederne for de landflygtige i Babylon, og hvilke nye prøver stod de over for?

I ÅR 617 f.v.t. overgav kong Jojakin af Juda Jerusalem til Nebukadnezar, der førte de ledende i landet og skattene fra Jehovas hus og kongens hus til Babylon. Blandt fangerne var kongens familie, fyrsterne, de dygtige krigere, håndværkerne, skansebyggerne og Ezekiel, præsten Buzis søn. (2 Kong. 24:11-17; Ez. 1:1-3) Med tungt hjerte havde disse landflygtige israelitter fuldført deres udmattende rejse fra et land med bjerge, kilder og dale til et land med flade og vidtstrakte sletter. Nu boede de ved floden Kebar midt i et mægtigt verdensrige, omgivet af folk med mærkelige skikke og hedensk gudsdyrkelse. Nebukadnezar tillod israelitterne at have deres egne huse, holde tjenere og deltage i forretningslivet. (Ez. 8:1; Jer. 29:5-7; Ezra 2:65) Hvis de var flittige, kunne de blive velhavende. Ville de blive et offer for babylonisk religion eller falde i materialismens faldgrube? Ville de fortsætte med at være opsætsige mod Jehova? Ville de betragte deres landflygtighed som en tugt fra ham? De ville møde nye prøver i landflygtighedens land.

 2. (a) Hvilke tre fremtrædende profeter virkede i de kritiske år før Jerusalems ødelæggelse? (b) Hvilken betydningsfuld benævnelse anvendes om Ezekiel, og hvad betyder hans navn? (c) I hvilken periode profeterede Ezekiel, og hvad ved man om hans liv og død?

² I de kritiske år der førte frem til Jerusalems ødelæggelse berøvede Jehova ikke sig selv og israelitterne de tjenester en profet kunne yde. Jeremias var bosat i Jerusalem, Daniel befandt sig ved den babyloniske konges hof, og Ezekiel var profet for de landflygtige jøder i Babylonien. Ezekiel var både præst og profet, en udmærkelse Jeremias og senere Zakarias også nød. (Ez. 1:3) Gennem hele sin bog tiltales han over 90 gange som „menneskesøn“, og det er værd at mærke sig når man studerer hans profeti, for i De Kristne Græske Skrifter omtales også Jesus som „Menneskesøn“, og det næsten 80 gange. (Ez. 2:1; Matt. 8:20) Navnet Ezekiel (hebraisk: Jechæzqe’lʹ) betyder „Gud styrker“. Det var i det femte år af Jojakins landflygtighed, i 613 f.v.t., at Ezekiel af Jehova fik overdraget hvervet som profet. Vi læser at han stadig var optaget af sin gerning i det 27. år efter bortførelsen, altså 22 år senere. (Ez. 1:1, 2; 29:17) Han var gift, men hans hustru døde den dag Nebukadnezar indledte sin endelige belejring af Jerusalem. (24:2, 18) Hvornår og hvordan han selv døde vides ikke.

 3. Hvad kan der siges om hvorvidt Ezekiel har skrevet bogen, og med hensyn til om den er kanonisk og ægte?

³ At Ezekiel virkelig har skrevet den bog der bærer hans navn og at den med rette har en plads i den bibelske kanon, kan ikke bestrides. Den blev taget med i den bibelske kanon på Ezras tid og forekommer i de første kristnes kataloger, hvoraf Origenes’ katalog skal nævnes. At den er ægte bevidnes også ved den slående lighed der er mellem de symbolske udtryk den anvender, og dem vi finder i Jeremias’ Bog og i Åbenbaringen. — Ez. 24:2-12 — Jer. 1:13-15; Ez. 23:1-49 — Jer. 3:6-11; Ez. 18:2-4 — Jer. 31:29, 30; Ez. 1:5, 10 — Åb. 4:6, 7; Ez. 5:17 — Åb. 6:8; Ez. 9:4 — Åb. 7:3; Ez. 2:9; 3:1 — Åb. 10:2, 8-10; Ez. 23:22, 25, 26 — Åb. 17:16; 18:8; Ez. 27:30, 36 — Åb. 18:9, 17-19; Ez. 37:27 — Åb. 21:3; Ez. 48:30-34 — Åb. 21:12, 13; Ez. 47:1, 7, 12 — Åb. 22:1, 2.

 4. Hvordan har Ezekiels profetier fået en dramatisk opfyldelse?

⁴ Den dramatiske opfyldelse af Ezekiels profetier mod de omboende nationer, som for eksempel Tyrus, Ægypten og Edom, er også beviser for bogens ægthed. Ezekiel profeterede for eksempel at Tyrus skulle lægges øde, og det blev delvis opfyldt da Nebukadnezar indtog byen efter at have belejret den i tretten år. (Ez. 26:2-21) Denne konflikt betød ikke den fuldstændige afslutning for Tyrus. Jehovas dom lød imidlertid på at Tyrus skulle blive helt ødelagt. Han havde forudsagt gennem Ezekiel: „Jeg vil feje støvet væk fra det og gøre det til en lysende, nøgen klippe. . . . Dine sten og dit træværk og dit støv vil de kaste i vandet.“ (26:4, 12) Dette blev alt sammen opfyldt mere end 250 år senere da Alexander den Store gik imod øbyen Tyrus. Alexanders soldater tog alle ruinerne fra den ødelagte by på fastlandet og kastede dem i havet, og lavede derved en 800 meter lang dæmning ud til øbyen. Derefter besteg de med sindrigt byggede belejringstårne de 46 meter høje mure og indtog byen i 332 f.v.t. Tusinder blev dræbt og mange flere blev solgt som slaver. Som Ezekiel også havde forudsagt, blev Tyrus ’en nøgen klippe og en tørreplads for vod’. (26:14)a På den anden side af det forjættede land blev det forræderiske Edom også tilintetgjort som en opfyldelse af Ezekiels profeti. (25:12, 13; 35:2-9)b Ezekiels profetier om Jerusalems ødelæggelse og Israels genoprettelse fik naturligvis også en nøjagtig opfyldelse. — 17:12-21; 36:7-14.

 5. Hvordan reagerede jøderne på Ezekiels første profetier?

⁵ I de første år af sin virksomhed som profet forkyndte Ezekiel Guds uundgåelige domme over det utro Jerusalem og advarede de landflygtige imod afgudsdyrkelse. (14:1-8; 17:12-21) De fangne jøder viste ikke tegn på sand anger. Deres ledere havde for vane at rådspørge Ezekiel, men de gav ikke agt på de budskaber Ezekiel bragte dem fra Jehova. De fortsatte ufortrødent med deres afgudsdyrkelse og materialistiske stræben. Tabet af deres tempel, deres hellige by og deres kongelige herskerslægt kom som et frygteligt chok for dem, men det vakte kun nogle få til ydmyghed og anger. — Sl. 137:1-9.

 6. Hvad understreger Ezekiels senere profetier, og hvordan fremhæves helligelsen af Jehovas navn?

⁶ Ezekiels profetier i de senere år af hans virksomhed understregede håbet om genoprettelse. I disse profetier blev også Judas nabofolk kraftigt irettesat fordi de havde jublet over Judas undergang. Deres egen ydmygelse sammen med Israels genoprettelse ville hellige Jehova for øjnene af dem. Kort fortalt var hensigten med fangenskabet og genoprettelsen denne: ’Både I jøder og I fra nationerne skal vide at jeg er Jehova.’ (Ez. 39:7, 22) Denne helligelse af Jehovas navn fremhæves gennem hele bogen, idet følgende udtryk forekommer mindst 60 gange: „I [eller: de] skal vide at jeg er Jehova.“ — 6:7, NW, 1984-udgaven, fodnote.

BOGENS INDHOLD

 7. I hvilke tre naturlige afsnit falder indholdet af Ezekiels Bog?

⁷ Bogen falder naturligt i tre afsnit. Det første, kapitlerne 1 til 24, indeholder advarsler om Jerusalems visse undergang. Det andet afsnit, kapitlerne 25 til 32, indeholder profetier om dom over adskillige hedenske nationer. Det sidste afsnit, kapitlerne 33 til 48, består af profetier om genoprettelsen, og de kulminerer i synet af et nyt tempel og en ny hellig by. De fleste af profetierne er ordnet kronologisk og efter emner.

 8. Hvad ser Ezekiel i sit første syn?

⁸ Jehova overdrager Ezekiel hvervet som vægter (1:1–3:27). I sit første syn, i 613 f.v.t., ser Ezekiel en stormvind komme fra nord sammen med en skymasse og flakkende ild. Ud af den kommer fire vingede, levende skabninger, der hver har et menneskeansigt, et løveansigt, et okseansigt og et ørneansigt. De ser ud som glødende kul, og hver af dem er som ledsaget af et hjul der er inden i et andet, frygtindgydende højt hjul, og fælgene er fulde af øjne. De kan bevæge sig i alle retninger, og der er fuld overensstemmelse imellem dem. Over de levende skabningers hoveder er der noget ligesom en udstrakt flade, og oven over den udstrakte flade en trone hvor „Jehovas herlighed“ ses. — 1:28.

 9. Hvad går Ezekiels hverv ud på?

⁹ Jehova siger til Ezekiel, der har kastet sig til jorden: „Menneskesøn, stå på dine fødder.“ Han overdrager ham derpå hvervet som profet for Israel og for de omboende oprørske nationer. Om de hører eller ej er ikke det afgørende. De skal i hvert fald vide at en af Herren Jehovas profeter har været iblandt dem. Jehova lader Ezekiel spise en bogrulle, der bliver sød som honning i hans mund. Han siger til ham: „Menneskesøn, jeg har gjort dig til vægter for Israels hus.“ (2:1; 3:17) Ezekiel må trofast overbringe advarselen eller dø.

10. Hvilken billedhandling udfører Ezekiel som et tegn for Israel?

¹⁰ En billedlig fremstilling af Jerusalems belejring (4:1–7:27). Jehova giver Ezekiel besked på at indridse en tegning af Jerusalem i en teglsten. Han skal billedligt fremstille at byen bliver belejret, og det skal være et tegn for Israel. For at gøre indtryk på folk skal han ligge foran teglstenen i 390 dage på venstre side og 40 dage på højre side, mens han lever af en meget tarvelig kost. At Ezekiel virkelig foretager denne billedhandling fremgår af at han beder Jehova om at måtte benytte andet brændsel end det først anviste, til at bage brød ved. — 4:9-15.

11. (a) Hvordan skildrer Ezekiel nu belejringens frygtelige følger? (b) Hvorfor vil der ingen lindring være at finde?

¹¹ Ezekiel skal nu skildre belejringens frygtelige følger ved at afrage sit hår og skæg. En tredjedel af dette skal han brænde, en tredjedel skal han hakke i stykker med et sværd, og en tredjedel skal han sprede for vinden. Således vil nogle af Jerusalems indbyggere ved belejringens afslutning dø af hungersnød og pest, nogle falde for sværdet, og resten blive spredt blandt nationerne. Jehova vil lægge byen øde. Hvorfor? På grund af indbyggernes modbydelige, fordærvede og afskyelige afgudsdyrkelse. Rigdomme vil ikke kunne skaffe nogen lindring. På Jehovas vredes dag skal de kaste deres sølv på gaderne, „og de skal vide at jeg er Jehova“. — 7:27.

12. Hvilke vederstyggeligheder ser Ezekiel i sit syn af det frafaldne Jerusalem?

¹² Ezekiels syn af det frafaldne Jerusalem (8:1–11:25). Vi befinder os i år 612 f.v.t. I et syn bliver Ezekiel ført bort til det fjerne Jerusalem, hvor han ser de vederstyggeligheder der øves i Jehovas tempel. I forgården er der et afskyeligt symbol der ægger Jehova til skinsyge. Da Ezekiel bryder igennem muren finder han 70 ældste der tilbeder foran muren, hvori der er indristet billeder af ækle dyr og uhumske guder. De undskylder sig med et: „Jehova ser os ikke. Jehova har forladt landet.“ (8:12) Ved nordporten sidder kvinder og græder over den hedenske gud Tammuz. Men det er ikke alt! Lige ved indgangen til selve templet står 25 mænd med ryggen til templet og tilbeder solen. De vanærer Jehova lige op i hans ansigt, og han vil afgjort gribe ind med forbitrelse!

13. Hvilke ordrer udfører manden i linnedklæderne og de seks mænd med våben?

¹³ Se! Seks mænd med slagvåben i hænderne viser sig. Blandt dem er der en syvende, klædt i linned og med et skrivesæt ved hoften. Jehova giver manden der er klædt i linned befaling til at gå midt igennem byen og sætte et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over de vederstyggeligheder der øves i dens midte. Dernæst befaler han de seks mænd at gå ind og dræbe alle, „gamle mænd, unge mænd og jomfruer og små børn og kvinder“, der ikke bærer mærket. Dette gør de, idet de begynder med de ældste foran helligdommen. Manden i linnedklæderne aflægger denne rapport: „Jeg har gjort som du bød mig.“ — 9:6, 11.

14. Hvad viser synet til sidst med hensyn til Jehovas herlighed og domme?

¹⁴ Ezekiel ser igen Jehovas herlighed der hæver sig op fra keruberne. En kerub tager glødende kulstykker inde fra hjulværket og rækker dem til manden i linnedklæderne, som strør dem ud over byen. Med hensyn til dem der er blevet spredt lover Jehova at samle dem igen og give dem en ny ånd. Men hvad med afgudsdyrkerne i Jerusalem? „Over deres hoved vil jeg bringe deres egen adfærd,“ siger Jehova. (11:21) Ezekiel ser Jehovas herlighed stige op fra byen, og han begynder at fortælle de landflygtige om synet.

15. Ved hvilken yderligere billedhandling viser Ezekiel at Jerusalems indbyggere med bestemthed skal gå i landflygtighed?

¹⁵ Flere profetier i Babylon om Jerusalem (12:1–19:14). Ezekiel skal udføre endnu en billedhandling. Ved dag bærer han en oppakning med henblik på landflygtighed ud af sit hus, og om aftenen trænger han med tildækket ansigt gennem et hul i bymuren. Han forklarer at dette er et varsel: „I landflygtighed, i fangenskab skal de gå.“ (12:11) Hvilke uforstandige profeter som vandrer efter deres egen ånd! De råber: „Der er fred,“ når der ikke er fred. (13:10) Om så Noa, Daniel og Job var i Jerusalem, kunne de ikke udfri en eneste sjæl uden sig selv.

16. Hvordan skildres Jerusalems værdiløshed, men hvorfor vil der finde en genoprettelse sted?

¹⁶ Byen er som et værdiløst vintræ. Træet duer ikke som gavntræ, ja, ikke engang til at lave knager af! Det er brændt i begge ender og svedet på midten — ubrugeligt. Hvor er Jerusalem dog blevet troløst og værdiløst! Det blev født i kana’anæernes land, og Jehova tog det til sig som et forladt barn. Han opfostrede det og indgik en ægteskabspagt med det. Han gjorde det smukt og „egnet til at få kongelig værdighed“. (16:13) Men det er blevet utugtigt og har vendt sig til nationerne efterhånden som de kom forbi. Det har dyrket deres gudebilleder og brændt sine sønner i ilden. Det vil derfor blive ødelagt af de selv samme nationer som var dets elskere. Det er værre end sine søstre Sodoma og Samaria. Alligevel vil Jehova, den barmhjertige Gud, skaffe det soning og genrejse det i overensstemmelse med sin pagt.

17. Hvad viser Jehova ved hjælp af gåden om ørnen og vintræet?

¹⁷ Jehova giver profeten en gåde og fortæller derefter hvordan den skal forstås. Den belyser hvor nytteløst det er at Jerusalem vender sig til Ægypten efter hjælp. En stor ørn (Nebukadnezar) kommer og plukker toppen (Jojakin) af en høj ceder og bringer den til Babylon, og planter i dens sted et vintræ (Zedekias). Vintræet strækker sine grene mod en anden ørn (Ægypten), men har det heldet med sig? Det bliver rykket op med rode! Jehova selv vil tage en spæd kvist fra cederens høje top og plante den på et højt og knejsende bjerg. Der skal den vokse og blive en majestætisk ceder, et opholdssted for „hver fugl, hver vinget skabning“. Alle skal vide at Jehova har handlet. — 17:23, 24.

18. (a) Hvilke principper fremholder Jehova da han irettesætter de landflygtige jøder? (b) Hvilken dom venter der Judas konger?

¹⁸ Jehova irettesætter de landflygtige jøder fordi de har et ordsprog der lyder: „Det er fædrene der spiser sure druer, men det er sønnernes tænder der bliver ømme.“ Nej, „den sjæl der synder, den skal dø“. (18:2, 4) Den retfærdige skal leve. Jehova har ikke behag i den ugudeliges død. Han har behag i at den ugudelige vender om fra sine onde veje og lever. Judas konger er ligesom unge løver blevet fanget i Ægyptens og Babylons faldgruber. Deres røst skal „ikke mere . . . høres på Israels bjerge“. — 19:9.

19. (a) Hvilket håb bekendtgør Ezekiel som en modsætning til denne ødelæggelse? (b) Hvordan illustrerer han Israels og Judas troløshed og dens følger?

¹⁹ Fordømmelser rettet imod Jerusalem (20:1–23:49). Tiden er nu rykket frem til 611 f.v.t. Atter kommer nogle af de ældste blandt de landflygtige til Ezekiel for at rådspørge Jehova. Det de får at høre er en beretning om Israels lange historie med oprør og fordærvet afgudsdyrkelse, og en advarsel om at Jehova har trukket sit sværd for at eksekvere dommen over det. Han vil gøre Jerusalem til „en ruin, en ruin, en ruin“. Men der er også et strålende håb! Jehova vil bevare kongemagten („kronen“) indtil han der har retten til den kommer, og ham vil han give den. (21:26, 27) Ezekiel opsummerer de vederstyggeligheder der øves i Jerusalem, „den blodskyldige by“. Israels hus er blevet ligesom „afskummede slagger“; det skal samles i Jerusalem og smeltes som i en ovn. (22:2, 18) Samarias (Israels) og Judas troløshed skildres billedligt ved to søstre. Samaria, der skildres ved Ohola, bedriver utugt med assyrerne og bliver tilintetgjort af sine elskere. Juda, der skildres ved Oholiba, har ikke taget ved lære, men er endnu værre, for det bedriver først utugt med Assyrien og derefter med Babylon. Det skal blive fuldstændig tilintetgjort, „og I skal vide at jeg er den suveræne Herre Jehova“. — 23:49.

20. Med hvad sammenlignes det belejrede Jerusalem, og hvilket tegn giver Jehova med hensyn til sin dom over det?

²⁰ Den endelige belejring af Jerusalem begynder (24:1-27). Det er i året 609 f.v.t. Jehova meddeler Ezekiel at Babylons konge har omringet Jerusalem på den tiende dag i den tiende måned. Han sammenligner den muromkransede by med en gryde og dens bedste indbyggere med kødet deri. Varm den op! Kog al urenheden ud af Jerusalems afskyelige afgudsdyrkelse! Samme dag dør Ezekiels hustru, men i lydighed mod Jehova sørger profeten ikke. Dette er et tegn på at folket ikke må sørge over Jerusalems ødelæggelse, for det er en dom fra Jehova, for at de kan vide hvem han er. Jehova vil sende en undsluppen der skal fortælle om ødelæggelsen af „det smukke de glæder sig over“, og indtil han kommer skal Ezekiel ikke mere tale til de landflygtige. — 24:25.

21. Hvordan vil nationerne komme til at kende Jehova og hans hævn?

²¹ Profetier imod nationerne (25:1–32:32). Jehova forudser at de omboende nationer vil fryde sig over Jerusalems undergang og benytte den som en anledning til at smæde Judas Gud. De vil ikke gå fri for straf! Ammon vil blive givet til østens sønner, og ligeså Moab. Edom vil blive gjort til et øde sted, og store hævnakter vil blive fuldbyrdet over filistrene. De skal alle, siger Jehova, „vide at jeg er Jehova, når jeg bringer min hævn over dem“. — 25:17.

22. Hvilken særlig omtale får Tyrus, og hvordan vil Jehova blive helliget i forbindelse med Zidon?

²² Tyrus bliver særligt omtalt. Det er stolt af sin blomstrende handel og er som et smukt skib midt på havet, men snart skal det ligge knust i vandenes dybder. „Jeg er en gud,“ praler dets fører. (28:9) Jehova lader nu sin profet istemme en klagesang om Tyrus’ konge: Som en smuk, salvet kerub har han været i Eden, Guds have, men Jehova vil fjerne ham fra sit bjerg som vanhellig, og han skal fortæres af ild indefra. Jehova bliver også helliget når han bringer ødelæggelse over det hånlige Zidon.

23. Hvad skal Ægypten vide, og hvordan vil dette ske?

²³ Jehova befaler nu Ezekiel at rette sit ansigt mod Ægypten og Farao og at profetere imod dem. „Min Nilflod tilhører mig, og jeg har lavet den til mig selv,“ praler Farao. (29:3) Han, og ægypterne der stoler på ham, skal også vide at Jehova er Gud, og de vil få en lærestreg idet deres land skal ligge øde i 40 år. Ezekiel indskyder her nogle oplysninger der i virkeligheden bliver åbenbaret for ham senere, i 591 f.v.t. Jehova vil give Nebukadnezar Ægypten som løn for det arbejde han udførte ved at nedbryde Tyrus. (Nebukadnezar fik kun meget lidt bytte i Tyrus eftersom byens indbyggere undslap med størstedelen af deres rigdomme til deres øby.) I en klagesang bekendtgør Ezekiel at Nebukadnezar vil hærge Ægyptens stolthed, og ’de skal vide at jeg er Jehova’. — 32:15.

24. (a) Hvilket ansvar har Ezekiel som vægter? (b) Hvilket budskab overbringer Ezekiel de landflygtige da han hører at Jerusalem er faldet? (c) Hvilket løfte om velsignelse fremhæves i kapitel 34?

²⁴ Vægter for de landflygtige; genoprettelsen forudsiges (33:1–37:28). Jehova minder Ezekiel om det ansvar han har som vægter. Folket siger: „Jehovas vej er ikke rigtig.“ Derfor må Ezekiel gøre dem klart hvor meget de tager fejl. (33:17) Men nu er det i året 607 f.v.t., den femte dag i den tiende måned.c En undsluppen kommer fra Jerusalem for at meddele profeten: „Byen er besejret!“ (33:21) Ezekiel, der nu igen er fri til at tale til de landflygtige, fortæller at alle tanker de måtte have om at redde Juda, er til ingen nytte. De kommer ganske vist til Ezekiel for at høre Jehovas ord, men han er for dem som en der synger kærlighedssange, som en der har en smuk stemme og som spiller godt på et strengeinstrument. De giver ikke agt. Når hans ord går i opfyldelse, skal de imidlertid vide at en profet har været i deres midte. Ezekiel dadler de falske hyrder som har svigtet hjorden for at være hyrder for sig selv. Den fuldkomne Hyrde, Jehova, vil samle de spredte får og bringe dem til et sted med fed græsning på Israels bjerge. Der vil han sætte én hyrde over dem, ’sin tjener David’. (34:23) Jehova selv skal være deres Gud. Han vil slutte en fredspagt med dem og udøse velsignelsens skylregn over dem.

25. (a) Hvorfor og hvordan vil Jehova gøre landet som Eden? (b) Hvad skildres ved synet af de tørre knogler? Af de to træstykker?

²⁵ Ezekiel profeterer igen at Se’irs bjergland (Edom) skal gøres til en ødemark. Israels øde steder skal imidlertid genopbygges, for Jehova vil have medfølelse med sit hellige navn og hellige det for nationernes øjne. Han vil give sit folk et nyt hjerte og en ny ånd, og dets land skal igen blive „som Edens have“. (36:35) Ezekiel ser nu et syn af Israel, skildret som en slette med tørre knogler. Ezekiel profeterer over knoglerne. På mirakuløs vis begynder der at komme kød på dem, der kommer ånde i dem og de bliver levende. På nøjagtig samme måde vil Jehova åbne de grave som det babyloniske fangenskab repræsenterer, og føre Israel tilbage til dets land. Ezekiel tager to stykker træ der repræsenterer Israels to huse, Juda og Efraim. I hans hånd bliver de til ét stykke træ. Når Jehova genrejser Israel vil de således blive forenet i en fredspagt under hans tjener „David“. — 37:24.

26. Hvorfor angriber Gog fra Magog, og med hvilket resultat?

²⁶ Gog fra Magog angriber det genoprettede Israel (38:1–39:29). Så vil der komme en invasion fra en ny kant! Irriteret over den fred og velstand Jehovas hjemvendte folk nyder, provokeres Gog fra Magog til at foretage sit afsindige angreb. Han vil gøre indfald for at opsluge det. Dette vil få Jehova til at rejse sig i glødende vrede. Han vil lade hver mands sværd rettes mod hans broder og bringe pest, blod, rivende skylregn, haglsten, ild og svovl over dem. De skal gå til grunde med den erkendelse at Jehova er „den Hellige i Israel“. (39:7) Hans folk vil da tænde op med fjendernes ødelagte krigsudstyr og begrave knoglerne i „Gogs Horders Dal“. (39:11) Ådselfugle skal æde kødet af de dræbte og drikke deres blod. Fra da af skal Israel bo trygt, da ingen får dem til at skælve, og Jehova vil udgyde sin ånd over dem.

27. Hvad ser Ezekiel da han i et syn bliver ført til Israels land, og hvordan viser Guds herlighed sig?

²⁷ Ezekiels syn af templet (40:1–48:35). Vi er fremme ved året 593 f.v.t. Det er det fjortende år efter ødelæggelsen af Salomons tempel, og de angrende blandt de landflygtige har behov for opmuntring og håb. Jehova fører i et syn Ezekiel til Israels land og sætter ham på et meget højt bjerg. Der ser han i synet et tempel, og „en bys bygninger mod syd“. En engel befaler ham: „Fortæl alt hvad du ser til Israels hus.“ (40:2, 4) Engelen viser Ezekiel alt i templet og dets forgårde og måler murene, portene, vagtrummene, spiserummene og selve templet med Det Hellige og Det Allerhelligste. Han tager Ezekiel med til østporten. „Og se, Israels Guds herlighed kom fra østlig retning, og hans stemme var som lyden af store vandmasser; og jorden lyste på grund af hans herlighed.“ (43:2) Engelen giver Ezekiel detaljerede oplysninger om Huset (templet), alteret og dets ofringer, præsternes rettigheder og pligter, levitterne, høvdingen og fordelingen af landet.

28. Hvad viser synet angående den strøm der vælder frem fra Huset, og hvad åbenbares om byen og dens navn?

²⁸ Engelen fører Ezekiel tilbage til Husets indgang, hvor profeten ser vand komme ud under Husets dørtærskel mod øst, ved alterets sydside. Det begynder som en ganske svag strøm, men den bliver større og større og er til sidst en rivende strøm. Så flyder den ud i Det Døde Hav, hvor fiskene bliver levende, og mange begynder at fiske dér. På begge sider af strømmen giver træerne føde og lægedom til folket. I synet hører Ezekiel om de tolv stammers arvelodder, idet den fastboende udlænding og høvdingen ikke glemmes, og derefter beskrives den hellige by mod syd med dens tolv porte der er opkaldt efter stammerne. Byen skal kaldes ved et herligt navn: „Jehova er der.“ — 48:35.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

29. På hvilken måde havde de landflygtige jøder gavn af Ezekiels profeti?

²⁹ Jehovas udtalelser til Ezekiel og de syner og løfter han gav ham, blev alle sammen trofast givet videre til de landflygtige jøder. Selv om mange spottede og latterliggjorde profeten, var der nogle som troede. De havde stor gavn af hans forkyndelse. De blev styrket ved løfterne om genoprettelse. I modsætning til andre folk der blev ført i fangenskab, bevarede de deres nationale identitet, og Jehova lod en rest vende tilbage i 537 f.v.t., som han havde forudsagt. (Ez. 28:25, 26; 39:21-28; Ezra 2:1; 3:1) Denne rest genopbyggede Jehovas hus og genoptog den sande tilbedelse.

30. Hvilke principper i Ezekiels Bog er værdifulde for os i dag?

³⁰ De principper der fremholdes i Ezekiels Bog er også værdifulde for os i dag. Frafald, afgudsdyrkelse og oprør kan kun føre til Jehovas mishag. (Ez. 6:1-7; 12:2-4, 11-16) Enhver skal stå til regnskab for sin egen synd, men Jehova vil tilgive den der vender om fra sin forkerte handlemåde. Der vil blive vist ham barmhjertighed og han skal leve. (18:20-22) Guds tjenere må som Ezekiel være trofaste vægtere, selv når de arbejder under vanskelige forhold og bliver udsat for spot og hån. Vi må ikke lade de ugudelige dø uden at have advaret dem, så deres blod kommer over vore hoveder. (3:17; 33:1-9) Hyrderne for Guds folk har det store ansvar at sørge for hjorden. — 34:2-10.

31. Hvilke profetier forudsiger Messias’ komme?

³¹ Profetierne om Messias indtager en fremtrædende plads i Ezekiels Bog. Han omtales som den der „har retten“ til Davids trone og som herredømmet skal gives til. To steder kaldes han „min tjener David“, og han bliver også kaldt „hyrde“, „konge“ og „høvding“. (21:27; 34:23, 24; 37:24, 25) Eftersom David døde længe før Ezekiel udtalte dette, talte Ezekiel om den der både skulle være Davids søn og herre. (Sl. 110:1; Matt. 22:42-45) Ezekiel taler ligesom Esajas om at der skal plantes en spæd kvist som vil blive ophøjet af Jehova. — Ez. 17:22-24; Es. 11:1-3.

32. Hvordan er Ezekiels syn af templet i forhold til Åbenbaringens syn af „den hellige by“?

³² Det er interessant at sammenligne Ezekiels syn af templet med synet i Åbenbaringen af „den hellige by Jerusalem“. (Åb. 21:10) Der er nogle forskelle som fortjener at bemærkes. For eksempel ligger templet i Ezekiels Bog for sig selv, nord for byen, mens Jehova selv er templet i den by der omtales i Åbenbaringen. Men i begge tilfælde strømmer livets flod frem, træerne bærer frugt hver måned og bladene bringer lægedom, og Jehovas herlighed er til stede. Hvert af disse syner bidrager til vor forståelse af Jehovas kongemagt og hans foranstaltning til frelse for dem der yder ham hellig tjeneste. — Ez. 43:4, 5 — Åb. 21:11; Ez. 47:1, 8, 9, 12 — Åb. 22:1-3.

33. Hvad understreger Ezekiels Bog, og hvad opnår de der nu helliger Jehova i deres liv?

³³ Ezekiels Bog understreger at Jehova er hellig. Den gør opmærksom på at helligelsen af Jehovas navn er vigtigere end noget andet. „’Jeg vil hellige mit store navn, . . . og nationerne skal vide at jeg er Jehova,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“ Som profetien viser, vil han hellige sit navn ved at ødelægge alle der vanærer dette navn, Gog fra Magog indbefattet. De der nu helliger Jehova ved at leve op til de krav han stiller for antagelig gudsdyrkelse, er derfor vise. De vil finde lægedom og evigt liv ved den flod der strømmer ud fra hans tempel. Ophøjet i herlighed og udsøgt i skønhed er byen som kaldes „Jehova er der“! — Ez. 36:23; 38:16; 48:35.

[Fodnoter]