Ezekiel
26 I det 11. år, på den første dag i måneden, kom Jehovas ord til mig: 2 “Menneskesøn, Tyrus har hoveret over Jerusalem+ og sagt: ‘Ha! Folkenes port er brudt ned!+ Nu vil alt komme til mig, og jeg vil blive rig fordi den er blevet ødelagt.’ 3 Derfor skal du høre hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg kommer imod dig, Tyrus, og jeg vil få mange nationer til at rejse sig imod dig, ligesom havet rejser sine bølger. 4 De vil ødelægge Tyrus’ mure og rive dens tårne ned,+ og jeg vil skrabe jorden væk og gøre byen til en lys, nøgen klippe. 5 Den vil blive en tørreplads for fiskenet midt i havet.’+
‘Sådan bliver det fordi det er mig der har talt,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘og den vil blive udplyndret af nationerne. 6 De der bor i dens småbyer* inde i landet, vil blive dræbt af sværdet, og folk skal vide at jeg er Jehova.’
7 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Nu fører jeg kong Nebukadnesar* af Babylon imod Tyrus nordfra.+ Han er kongernes konge,+ og han kommer med heste,+ stridsvogne,+ rytteri og en hær med mange soldater.* 8 Han vil ramme dine småbyer inde i landet med sværdet, han vil bygge en belejringsmur og en angrebsrampe, og han vil løfte et stort skjold imod dig. 9 Han vil hamre sin murbrækker* mod dine mure, og med sine økser* vil han bryde dine tårne ned. 10 Han vil have så mange heste at støvskyen fra dem vil dække dig, og larmen af rytteriet, hjulene og stridsvognene vil få dine mure til at ryste når han kommer ind gennem dine porte. Det vil være som når mænd stormer en by med gennembrudte mure. 11 Hans hestes hove vil trampe alle dine gader ned,+ han vil dræbe dit folk med sværdet, og dine vældige søjler vil styrte til jorden. 12 De vil røve de værdier du har samlet dig, tage dine handelsvarer,+ vælte dine mure og rive dine smukke huse ned, og så vil de kaste dine sten, dit tømmer og din jord i havet.’
13 ‘Jeg vil få dine højlydte sange til at forstumme, og man vil ikke længere høre musik fra dine harper.+ 14 Jeg vil gøre dig til en lys, nøgen klippe, og du vil blive en tørreplads for fiskenet.+ Du vil aldrig blive genopbygget, for jeg, Jehova, har talt,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.
15 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til Tyrus: ‘Øerne vil ryste+ ved lyden af dit fald, når de døende* stønner, når der bliver myrdet løs i dine gader. 16 Alle havets fyrster* vil stige ned fra deres troner. De vil tage deres kapper af og befri sig for deres broderede dragter, og de vil ryste og bæve. De vil sidde på jorden i konstant skælven* og stirre forbløffet på dig.+ 17 Og de vil synge en sørgesang+ om* dig og sige til dig:
“Tænk at du er gået til grunde,+ du der fik dine indbyggere fra havet, du lovpriste by;
du og dine* folk havde magten på havet,+
I spredte skræk og rædsel blandt alle jordens indbyggere!
19 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Når jeg lægger dig øde som byerne der ikke er beboede, når jeg overskyller dig med brusende vandmasser og du er blevet oversvømmet af de vældige vande,+ 20 så vil jeg styrte dig og dem der går til grunde sammen med dig, ned til fortidens folk; jeg vil lade dig bo dybest nede, sammen med alle de byer som er blevet ødelagt i fortiden, sammen med dem der går ned i graven,+ så du aldrig bliver beboet igen. Og så vil jeg forskønne* de levendes land.
21 Jeg vil bringe en pludselig ulykke over dig, og du vil ikke længere findes.+ Man vil lede efter dig, men du vil aldrig igen blive fundet,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”