Kapitel tolv

Styrket af et sendebud fra Gud

 1. Hvordan blev Daniel velsignet fordi han var interesseret i hvordan Jehovas hensigt ville blive gennemført?

DANIEL blev rigt belønnet for sin store interesse for hvordan Jehovas hensigt ville blive gennemført. Han modtog den bemærkelsesværdige profeti om de 70 uger der skulle gå indtil Messias’ komme. Han fik også lov til at se en trofast rest af sit folk vende tilbage til sit hjemland. Det skete i 537 f.v.t., hen imod slutningen af „kong Kyros af Persiens første år“. — Ezra 1:1-4.

 2, 3. Hvad er muligvis grunden til at Daniel ikke vendte tilbage til Judas land sammen med den jødiske rest?

² Daniel var ikke blandt dem der rejste tilbage til Judas land. Det ville måske have været for vanskeligt for ham i hans fremskredne alder. Men Gud havde også noget mere i tanke som han skulle gøre i Babylon. Der gik to år. Derefter skete der følgende: „I kong Kyros af Persiens tredje år fik Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar, noget åbenbaret; og det var sandt, og der var stor militær aktivitet. Og han forstod det, og han havde forståelse af det han så.“ — Daniel 10:1.

³ „Kong Kyros af Persiens tredje år“ svarer til 536/535 f.v.t. Der var gået mere end 80 år siden Daniel var blevet ført til Babylon sammen med nogle af kongelig æt og af de fornemme unge jøder fra Juda. (Daniel 1:3) Hvis han var teenager da han kom til Babylon, ville han være næsten 100 år nu. Virkelig en lang og trofast tjeneste at se tilbage på!

 4. Hvilken betydningsfuld opgave fik Daniel trods sin fremskredne alder?

⁴ Trods Daniels fremskredne alder var hans tjeneste for Jehova dog ikke forbi. Gud havde endnu et profetisk budskab som han ville forkynde gennem ham. Det var en profeti af vidtrækkende betydning, for den ville strække sig helt frem til vor tid og længere endnu. For at forberede Daniel til denne yderligere opgave gjorde Jehova noget der kunne hjælpe og styrke ham.

GRUND TIL BEKYMRING

 5. Hvilke nyheder bekymrede sandsynligvis Daniel?

⁵ Selv om Daniel ikke vendte tilbage til Juda sammen med den jødiske rest, var han meget interesseret i hvad der skete i hans elskede hjemland. Gennem de rapporter der nåede frem til ham, fik han at vide at det ikke stod alt for godt til. I Jerusalem var alteret blevet genopbygget og grundvolden lagt til templet. (Ezra, kapitel 3) Men de omboende folk var imod byggeprojektet og søgte at forpurre det. (Ezra 4:1-5) Der var meget som let kunne gøre Daniel bekymret.

 6. Hvorfor var Daniel foruroliget over forholdene i Jerusalem?

⁶ Daniel kendte Jeremias’ profeti. (Daniel 9:2) Han vidste at genopbygningen af templet i Jerusalem og genoprettelsen af den sande tilbedelse var nært forbundet med Jehovas hensigt med sit folk, og at det alt sammen var noget der skulle gå forud for den lovede Messias’ komme. Daniel havde jo fået det store privilegium at Jehova havde åbenbaret profetien om de „halvfjerds uger“ for ham. Af den forstod han at Messias ville komme 69 „uger“ efter at ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem var udgået. (Daniel 9:24-27) Men i betragtning af Jerusalems ødelagte tilstand og forsinkelsen i genopbygningen af templet er det let at se hvordan Daniel kan være blevet mismodig og nedtrykt.

 7. Hvad gjorde Daniel i tre uger?

⁷ Beretningen fortsætter: „I de dage holdt jeg, Daniel, sorg i tre hele uger. Delikatesser spiste jeg ikke, og hverken kød eller vin kom i min mund, og jeg indgned mig ikke med olie før de tre hele uger var til ende.“ (Daniel 10:2, 3) „Tre hele uger“, 21 dage, med sorg og faste var usædvanlig lang tid. Øjensynlig endte fasteperioden „den fireogtyvende dag i den første måned“. (Daniel 10:4) Det vil sige at påsken, som man fejrede den 14. dag i den første måned, nisan, og den efterfølgende usyrede brøds højtid, der varede i syv dage, lå inden for dette tidsrum.

 8. Ved hvilken lejlighed havde Daniel tidligere søgt vejledning hos Jehova, og hvad havde været resultatet?

⁸ Daniel havde gjort noget lignende ved en tidligere lejlighed. Dengang var han i vildrede med hensyn til opfyldelsen af Jehovas profeti om Jerusalems 70 års øde tilstand. Hvad gjorde han da? Daniel fortæller: „Jeg rettede da mit ansigt mod Jehova, den sande Gud, for at søge ham med bøn og anråbelser, med faste og sæk og aske.“ Jehova besvarede Daniels bøn ved at sende engelen Gabriel til ham med et budskab der var til stor opmuntring for ham. (Daniel 9:3, 21, 22) Ville Jehova nu gøre noget lignende og give Daniel den opmuntring som han havde så stærkt brug for?

ET ÆREFRYGTINDGYDENDE SYN

 9, 10. (a) Hvor befandt Daniel sig da han fik et nyt syn? (b) Beskriv hvad Daniel så i synet.

⁹ Daniel blev ikke skuffet. Han fortæller hvad der skete, idet han siger: „Mens jeg var ved den store flods, det vil sige Hiddekels, bred, løftede jeg mine øjne og så, og se, der var en mand klædt i linned, og han havde et bælte af ufazguld om hofterne.“ (Daniel 10:4, 5) Hiddekel var en af de fire floder der udsprang i Edens have. (1 Mosebog 2:10-14) Flodens navn var på oldpersisk Tigra, hvoraf det græske navn Tigris kommer. Det område der lå mellem den og Eufrat, blev kaldt Mesopotamien, der betyder „landet mellem floderne“. Stedsangivelsen bekræfter at Daniel stadig befandt sig i Babylonien da han fik dette syn, selv om det måske ikke var i selve byen Babylon.

¹⁰ Og hvilket syn! Det var tydeligvis ikke nogen almindelig mand Daniel så da han løftede sine øjne. Han giver selv denne meget malende beskrivelse: „Hans legeme var som krysolit, og hans ansigt var som lynet at se til, og hans øjne var som ildfakler, og hans arme og stedet omkring fødderne var af udseende som blankt kobber, og lyden af hans ord var som lyden af en folkemængde.“ — Daniel 10:6.

11. Hvordan virkede synet på Daniel og de mænd der var sammen med ham?

¹¹ Trods stråleglansen så de mænd der var sammen med Daniel, ikke synet, men af en eller anden uforklarlig grund faldt der „en stærk skælven over dem, så de løb bort og gemte sig“. Derfor var Daniel alene tilbage ved bredden af floden. Synet, „dette store syn“, sagde han, var så overvældende at der „ingen kraft [var] tilbage i mig, og min værdige fremtræden forvandledes hos mig til ynkelighed, og jeg havde ingen kraft i behold“. — Daniel 10:7, 8.

12, 13. (a) Hvad vidnede sendebudets klædedragt om? (b) Hvad vidnede hans udseende om?

¹² Lad os se nærmere på det bemærkelsesværdige sendebud der havde en så chokerende virkning på Daniel. Han var „klædt i linned, og han havde et bælte af ufazguld om hofterne“. I det gamle Israel var ypperstepræstens bælte, efod og brystskjold — ligesom de øvrige præsters klæder — lavet af fint tvundet linnedgarn og broderet med guld. (2 Mosebog 28:4-8; 39:27-29) Sendebudets klædedragt vidnede derfor om den hellighed og værdighed der var forbundet med hans stilling.

¹³ Daniel var også grebet af ærefrygt på grund af sendebudets udseende — stråleglansen fra hans legeme, der funklede som en ædelsten; det blændende lys fra hans ansigt; det gennemtrængende blik fra hans øjne, der lyste som ild, og hans stærke arme og fødder, der skinnede som metal. Også lyden af hans bydende stemme var frygtindgydende. Alt dette vidnede tydeligvis om at sendebudet var et overmenneskeligt væsen. ’Manden der var klædt i linned’ var en engel af høj rang, en der tjente i Jehovas hellige nærhed, og som kom med et budskab fra ham.a

EN MAND DER ER ’HØJT SKATTET’ STYRKES

14. Hvilken hjælp måtte Daniel have før han kunne modtage engelens budskab?

¹⁴ Det budskab som Jehovas engel havde til Daniel, var af stor betydning, men det var også kompliceret. Før Daniel kunne modtage det, måtte han have hjælp til at komme sig af sin fysiske og mentale udmattelse. Engelen, der åbenbart var klar over dette, opmuntrede kærligt Daniel og ydede ham personlig hjælp. Lad os følge med i hvad Daniel selv fortæller om det der skete.

15. Hvad gjorde engelen for at hjælpe Daniel?

¹⁵ „Da jeg hørte lyden af hans ord, faldt jeg i dyb søvn på mit ansigt, med ansigtet mod jorden.“ Daniel var sikkert helt paralyseret og bedøvet af frygt og ængstelse. Hvad gjorde engelen for at hjælpe ham? Daniel fortæller: „Men se, en hånd rørte ved mig og ruskede mig op på mine knæ og mine hænder.“ Desuden opmuntrede engelen profeten med ordene: „Daniel, du højt skattede mand, forstå de ord jeg taler til dig, og stå oprejst hvor du stod, for nu er jeg blevet sendt til dig.“ Den hjælpende hånd og de trøstende ord bevirkede at Daniel kom til sig selv. Skælvende rejste han sig op. — Daniel 10:9-11.

16. (a) Hvoraf ses det at Jehova er hurtig til at besvare sine tjeneres bønner? (b) Hvorfor var engelen blevet forsinket på vej til Daniel? (Medtag rammen.) (c) Hvilket budskab havde engelen til Daniel?

¹⁶ Engelen påpegede at han var kommet specielt for at styrke Daniel. Han sagde: „Vær ikke bange, Daniel, for fra den første dag hvor du gav dit hjerte hen til at søge forståelse og til at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er selv kommet på grund af dine ord.“ Derefter forklarede engelen hvorfor han var blevet forsinket. Han sagde: „Men Perserrigets fyrste stod mig imod i enogtyve dage; dog se, Mikael, en af de øverste fyrster, kom mig til hjælp. Og jeg selv blev efterladt dér hos Persiens konger.“ Med Mikaels hjælp blev engelen i stand til at fuldføre sin mission og overbringe Daniel dette meget presserende budskab: „Jeg er kommet for at forklare dig hvad der vil overgå dit folk i de sidste dage, for det er endnu et syn om de dage.“ — Daniel 10:12-14.

17, 18. Hvordan blev Daniel hjulpet for anden gang, og hvad kunne han nu gøre?

¹⁷ I stedet for at Daniel blev lysvågen med alle sanser åbne ved udsigten til at høre et så spændende budskab, ser det ud til at ordene havde den modsatte virkning på ham. Beretningen fortsætter: „Mens han fremførte dette for mig, havde jeg rettet mit ansigt mod jorden og var forblevet stum.“ Men engelen var parat til for anden gang at yde kærlig hjælp. Daniel beretter: „Men se, en der lignede menneskesønnerne rørte ved mine læber, hvorpå jeg åbnede min mund og talte.“b — Daniel 10:15, 16a.

¹⁸ Daniel blev styrket da engelen rørte ved hans læber. (Jævnfør Esajas 6:7.) Da han nu havde fået talens brug tilbage, kunne han forklare engelen hvorfor han havde reageret på denne måde. Han sagde: „Herre, det var på grund af synet at krampeanfaldet kom uventet over mig, og jeg havde ingen kraft i behold. Så hvordan skulle en som min herres tjener kunne tale med en som min herre? Indtil nu har jeg for mit vedkommende ikke haft nogen kraft i mig, og der er intet åndedræt tilbage i mig.“ — Daniel 10:16b, 17.

19. Hvordan blev Daniel hjulpet for tredje gang, og hvad var resultatet?

¹⁹ Det var ikke nogen klage eller undskyldning Daniel fremsatte. Han forklarede blot hvordan han havde det, og engelen accepterede forklaringen. For tredje gang blev Daniel så hjulpet af sendebudet. „Da rørte han der så ud som et menneske atter ved mig og styrkede mig,“ fortæller profeten. Og berøringen, som gav Daniel ny kraft, blev efterfulgt af disse trøstende ord fra sendebudet: „Vær ikke bange, du højt skattede mand. Måtte du have fred. Vær stærk, ja, vær stærk.“ Denne kærlige berøring og disse styrkende ord var åbenbart lige det Daniel havde brug for. Resultatet? Daniel erklærede: „Og idet han talte med mig, følte jeg mig styrket og sagde: ’Lad min herre tale, for du har styrket mig.’“ Daniel var nu parat til at tage imod endnu en krævende opgave. — Daniel 10:18, 19.

20. Hvorfor havde det været forbundet med anstrengelser for engelen at udføre sin mission?

²⁰ Efter at have styrket Daniel og hjulpet ham til at genvinde sine mentale og fysiske kræfter gentog engelen hvad der var formålet med hans mission. Han sagde: „Ved du hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg vender nu tilbage for at kæmpe med Persiens fyrste. Og når jeg drager ud, se, da kommer Grækenlands fyrste. Jeg vil imidlertid fortælle dig hvad der er optegnet i sandhedens skrift. Og der er ingen som giver mig kraftig støtte i dette undtagen Mikael, jeres fyrste.“ — Daniel 10:20, 21.

21, 22. (a) Hvad kan vi lære om Jehova af det Daniel erfarede? (b) Hvad var Daniel nu blevet styrket til?

²¹ Vidner det ikke om at Jehova er en kærlig og hensynsfuld Gud? Han tager altid hensyn til sine tjeneres evner og begrænsninger. På den ene side tildeler han dem opgaver i overensstemmelse med hvad han véd de kan klare, skønt de måske ikke altid selv mener de kan. På den anden side er han villig til at lytte til dem og give dem den fornødne hjælp til at udføre opgaven. Lad os altid efterligne vor himmelske Fader, Jehova, ved kærligt at opmuntre og styrke vore trosfæller. — Hebræerne 10:24.

²² Engelens trøstende budskab var til stor opmuntring for Daniel. Til trods for sin høje alder følte Daniel sig nu styrket og parat til at modtage og nedskrive endnu en bemærkelsesværdig profeti til gavn for os.

[Fodnoter]

HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?

• Hvorfor var Jehovas engel blevet forsinket da han skulle komme Daniel til hjælp i 536/535 f.v.t.?

• Hvad viste sendebudets klædedragt og udseende om ham?

• Hvilken hjælp havde Daniel brug for, og hvordan hjalp engelen ham tre gange?

• Hvilket budskab havde engelen til Daniel?

[Ramme på side 204, 205]

Skytsengle eller dæmonfyrster?

VI KAN lære meget af det Daniels Bog siger om englene. Den fortæller om den opgave de har i forbindelse med at viderebringe Jehovas ord, og de anstrengelser de gør sig for at udføre deres hverv.

Guds engel fortalte at da han var på vej til Daniel, blev han forhindret af „Perserrigets fyrste“, som modstod ham. Efter at have kæmpet med ham i 21 dage blev han kun i stand til at fortsætte ved at „Mikael, en af de øverste fyrster,“ kom ham til hjælp. Engelen fortalte også at han igen måtte kæmpe med denne fjendtlige modstander og muligvis med „Grækenlands fyrste“. (Daniel 10:13, 20) Det var ikke nogen let opgave, selv ikke for en engel! Men hvem var Perserrigets fyrste og Grækenlands fyrste?

Først lægger vi mærke til at Mikael bliver kaldt „en af de øverste fyrster“ og „jeres fyrste“. Senere omtales han som „den store fyrste som står op for [Daniels] folks sønner“. (Daniel 10:21; 12:1) Det tyder på at Mikael var den engel der af Jehova fik til opgave at føre israelitterne gennem ørkenen. — 2 Mosebog 23:20-23; 32:34; 33:2.

Denne slutning støttes af en udtalelse af disciplen Judas, der siger at „ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ legeme“. (Judas 9) Mikaels stilling, magt og myndighed gjorde ham virkelig til „ærkeengelen“, der betyder ’den øverste engel’, ’overengelen’. Denne betegnelse passer ikke på nogen anden end Jesus Kristus, Guds søn, for kun han indtager en så ophøjet stilling, og det gælder både før og efter hans jordiske tilværelse. — 1 Thessaloniker 4:16; Åbenbaringen 12:7-9.

Betyder det at Jehova også havde sat engle over sådanne nationer som Persien og Grækenland til at lede og støtte dem? Jesus Kristus, Guds søn, sagde direkte: „Verdens hersker . . . har ikke noget tag i mig.“ Og: „Mit rige er ikke en del af denne verden . . . nu er mit rige ikke herfra.“ (Johannes 14:30; 18:36) Apostelen Johannes erklærede at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Det vil sige at verdens nationer ikke er og aldrig har været ledet af Gud og Kristus og været underlagt deres styre. Selv om Jehova tillader „de højere myndigheder“ at eksistere og at have kontrol over jordiske regeringsanliggender, har han ikke sat sine engle over dem. (Romerne 13:1-7) De „fyrster“ eller „herskere“ de eventuelt har over sig, kan kun være indsat af „denne verdens hersker“, Satan Djævelen. Det må være dæmonfyrster og ikke skytsengle. Det vil sige at der findes usynlige dæmoniske kræfter, eller „fyrster“, som står bag de synlige herskere, og at det ikke kun er mennesker der er involveret i nationernes stridigheder.

[Helsides illustration på side 199]

[Helsides illustration på side 207]