Hvem vil vinde den globale magtkamp?

„SOVJET ønskede først og fremmest at tvinge os til at opgive SDI [Det strategiske Forsvarsinitiativ („stjernekrigsprojektet“)]. Jeg er overbevist om at . . . Gorbatjov er klar over at vi ikke har planer i den retning.“ Sådan udtalte Amerikas præsident, Ronald Reagan, sig efter Genèvekonferencen i november 1985.

Som det er os alle bekendt fortsætter kappestriden mellem de to supermagter. Men de står ikke alene. Mange lande støtter dem eller sympatiserer med dem, og danner derved øst-blokken (hovedsagelig kommunistisk) og vest-blokken (hovedsagelig kapitalistisk). Denne magtkamp er således af global karakter. Den berører også dig. Dertil kommer at våbenkapløbet indebærer en stadig trussel om en altødelæggende krig, der bringer din fremtid i fare — også selv om du befinder dig i et neutralt land.

Udfaldet af denne magtkamp bør derfor også interessere dig. Vil der komme en fredelig løsning? Og hvis ikke, hvem vil da vinde? Din viden om disse spørgsmål kan få indflydelse på din fremtid.

Hvordan det begyndte

Mange bøger om den nyere tids historie antyder at den nuværende kappestrid mellem øst og vest begyndte kort efter den anden verdenskrigs ophør. Bibelens historiske beretning peger imidlertid på at den er en fortsættelse af en kamp om verdensherredømmet der allerede begyndte for næsten 2300 år siden.

Hvis du har læst om det oldgræske riges historie, vil du vide at Alexander den Store gjorde Grækenland til et verdensrige. Dette var forudsagt i Bibelen af profeten Daniel. Og i overensstemmelse med profetien blev det græske verdensrige efter denne ’mægtige konges’ død i år 323 f.v.t. til sidst „delt efter himmelens fire vinde“ — mellem fire af Alexanders generaler. (Daniel 11:2-4) Af disse tog Seleukos I Nikator magten over Syrien og Mesopotamien — områder der lå nord og øst for Daniels hjemland, Juda. Ptolemaios Lagos, en anden græsk general, underlagde sig Ægypten og Palæstina, hvorved han blev hersker over et område der lå syd og vest for Seleukos Nikators domæne. På grund af deres indbyrdes placering kunne de henholdsvis betegnes som „nordens konge“ og „sydens konge“. — Daniel 11:5, 6.

„Norden“ og „syden“ blev symboler på magtfulde nationer der skulle komme til at spille en særlig rolle i profetisk sammenhæng.a Forskellige nationer har i århundredernes løb haft rollen som henholdsvis nordens og sydens konge — og de har til enhver tid svaret til de profetiske beskrivelser. Man har kunnet kende dem på deres indbyrdes rivaliseren, mens de sædvanligvis har kontrolleret områder der i nogen grad har ligget nord og syd for hinanden.

I dag svarer disse roller til betegnelserne „øst“ og „vest“, der i verdenspolitisk sammenhæng er symbolske udtryk som ikke angiver en præcis geografisk placering. De bibelske betegnelser „nord“ og „syd“ er ligeledes symbolske udtryk der ikke nødvendigvis angiver en præcis geografisk placering.

’Nordens konges’ gud

Daniel profeterede om „endens tid“ og sagde at „nordens konge“ vil ’ophøje sig selv og gøre sig større end enhver gud’ idet han ’ikke ænser sine fædres gud’. Han vil i stedet ære „fæstningernes gud . . . med guld og sølv og kostbare sten og klenodier“ før „han skal møde sit endeligt“. — Daniel 11:35-39, 45.

„Nordens konge“ er hovedsagelig ateistisk indstillet; han benægter Guds eksistens og har ofte undertrykt religionen. Når det gælder om at få international indflydelse sætter han i højere grad sin lid til oprustning og militarisme end til andre midler. Derfor bruger han en stor del af sine økonomiske ressourcer til at ’ære fæstningernes gud’. Til sammenligning forherliger vor tids „sydens konge“ ganske vist også oprustning og militarisme, men han anerkender dog andre guder, og mange af de folk der er underlagt ham er meget religiøse.

Vor tids magtkamp

Profetien peger præcist på begivenheder i vor tid, idet den siger: „Og i endens tid støder sydens konge sammen med [nordens konge], og nordens konge stormer imod ham med [militært udstyr]; og [nordens konge] vil trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem.“ — Daniel 11:40.

Du har sikkert lagt mærke til at „nordens konge“ siden den anden verdenskrig har udbredt sin ideologi og sin magt til et stort område, på trods af de krige der har været udkæmpet for at forhindre dette. Hvor langt han vil nå med hensyn til at „trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem“ må fremtiden vise, men vor tids „sydens konge“ har forsøgt at bremse hans indtrængen i den såkaldt frie verden. Disse modstridende parters ’sammenstød’ har nu udviklet sig til et hastigt voksende våben- og rumkapløb. Alt imens beskylder de hinanden for forsøg på at tilrane sig verdensherredømmet.

Daniel siger videre: „Han [nordens konge] skal herske over de skjulte skatte . . . og over alle Ægyptens klenodier. Og der vil være libyere og ætiopere i hans følge.“ (Daniel 11:43) Dette kan hentyde til naturrigdomme; vor tids „nordens konge“ har faktisk magten i områder med rigelige mængder af mineralske stoffer og olie. Han øver også en stærk indflydelse på områder uden for sit domæne som er i besiddelse af store naturrigdomme. Vi har alle grund til med interesse at lægge mærke til hvorvidt han vil opnå større kontrol over disse områder og hvor langt hans økonomiske indflydelse vil række.

Hvem vil vinde?

Hvad er det der afholder disse ’konger’ fra at udkæmpe en afgørende krig? Én væsentlig grund er at de begge frygter kernevåbnenes ødelæggelseskraft. De foretrækker at forhandle sig frem til aftaler, selv om disse sjældent bliver overholdt. Som Daniel forudsagde: „Begge disse konger er i deres hjerte besluttede på at handle ondt, og de taler løgn ved samme bord. Men det vil ikke lykkes, for enden kommer først til den fastsatte tid.“ — Daniel 11:27.

Vi er derfor interesseret i at få at vide hvad denne verdenssituation vil resultere i. Vil det lykkes for disse ’konger’ at forhandle sig frem til varig fred? Eller vil den ene besejre den anden? Ifølge profetien i Guds ord er svaret på begge spørgsmål nej! Hvorfor? Fordi en tredje ’konge’ vil besejre dem og overtage verdensherredømmet. Det vil medføre et regeringsskifte — snart!

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Større nationers og magtblokkes militære styrke

Kernevåben

50.000

Militært personel

11.913.000

Krigsskibe

1.350

Bombe- og kampfly

20.100

Kampvogne

95.800